Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HISTORIE 15

Jehova glemte ikke Josef

Jehova glemte ikke Josef

Mens Josef var i fængsel, havde Farao, Egyptens konge, nogle drømme som ingen kunne forklare betydningen af. Men en af Faraos tjenere sagde at Josef kunne forklare hvad drømmene betød. Straks sendte Farao bud efter Josef.

Farao spurgte ham: ‘Kan du forklare hvad mine drømme betyder?’ Josef sagde til Farao: ‘Ja. Der vil være masser af mad i Egypten i syv år, og bagefter vil der komme syv år med hungersnød. Vælg en klog mand der kan samle mad sammen så dit folk ikke skal sulte.’ Farao svarede: ‘Jeg vælger dig. Du vil blive den mest magtfulde mand i Egypten efter mig.’ Hvordan vidste Josef hvad Faraos drømme betød? Jehova havde hjulpet ham til at forstå det.

Gennem de næste syv år samlede Josef rigtig meget mad sammen. Så kom der hungersnød over hele jorden, præcis som Josef havde sagt. Folk kom nu alle steder fra for at købe mad af ham. Hans far, Jakob, hørte at der var mad i Egypten, så han sendte ti af sine sønner dertil for at købe noget.

Jakobs sønner kom hen til Josef, der med det samme genkendte sine brødre. Men de kunne ikke kende Josef. De bøjede sig for ham, ligesom han havde drømt da han var ung. Josef ville gerne vide om hans brødre havde forandret sig. Så han sagde til dem: ‘I er spioner. I prøver at finde ud af hvor landet er lettest at angribe.’ De sagde: ‘Nej! Vi er 12 brødre fra Kanaan. En af vores brødre er død, og den yngste er hjemme hos vores far.’ Så sagde Josef: ‘Tag hjem og hent jeres lillebror, og så vil jeg tro på jer.’ De tog så tilbage til deres far.

Da familien igen ikke havde noget mad, sendte Jakob endnu en gang sine sønner til Egypten. Den her gang tog de Benjamin, deres lillebror, med sig. For at sætte sine brødre på prøve lagde Josef sit sølvbæger i Benjamins kornsæk og beskyldte så sine brødre for at have stjålet det. Da Josefs tjenere fandt bægret i Benjamins sæk, blev hans brødre chokeret. De tiggede og bad Josef om at straffe dem i stedet for Benjamin.

Nu vidste Josef at hans brødre havde forandret sig. Josef kunne ikke længere holde sine følelser tilbage. Han begyndte at græde og sagde: ‘Jeg er jeres bror Josef. Lever min far stadigvæk?’ Hans brødre blev meget overraskede. Han sagde til dem: ‘I skal ikke være kede af det I gjorde mod mig. Gud sendte mig hertil for at redde jeres liv. Skynd jer hjem og hent min far.’

De tog hjem for at fortælle deres far de gode nyheder og for at tage ham med til Egypten. Efter alle de år der var gået, så Josef og hans far endelig hinanden igen.

“Hvis I ikke tilgiver andre, vil jeres Far heller ikke tilgive jer når I gør noget forkert.” – Matthæus 6:15