Moses og Aron gik til Farao for at fortælle ham hvad Gud havde sagt: ‘Hvis du ikke lader mit folk gå, sender jeg stikfluer over landet.’ Sværme af stikfluer trængte ind i alle egypternes huse, både hos de rige og de fattige. Hele landet var fyldt med stikfluer. Men i Goshen, det område hvor israelitterne boede, var der ingen stikfluer. Fra nu af ville plagerne kun ramme egypterne. Farao sagde til Moses: ‘Bed Jehova om at fjerne de her fluer. Dit folk må godt tage afsted nu.’ Men da Jehova fjernede stikfluerne, ombestemte Farao sig. Ville Farao nogensinde blive klogere?

Jehova sagde: ‘Hvis Farao ikke lader mit folk tage afsted, vil egypternes dyr blive syge og dø.’ Dagen efter begyndte deres dyr at dø, men israelitternes dyr døde ikke. Alligevel var Farao stædig og ville ikke give sig.

Så sagde Jehova til Moses at han skulle gå tilbage til Farao og kaste aske op i luften. Asken blev til støv der fyldte luften, og det faldt ned og lagde sig på alle egypterne. På grund af støvet fik alle egypterne og deres dyr nogle sår der gjorde meget ondt. Men ikke engang dét fik Farao til at lade israelitterne gå.

Jehova sendte Moses tilbage til Farao med den her besked: ‘Nægter du stadig at lade mit folk tage afsted? I morgen vil jeg lade det hagle  i hele landet.’ Den næste dag sendte Jehova hagl, torden og ild over landet. Det var det værste uvejr der nogensinde havde været i Egypten. Alle træer og planter blev ødelagt, men ikke i Goshen. Farao sagde: ‘Bed Jehova om at få det til at holde op! Så kan I tage afsted.’ Men så snart det stoppede med at hagle og regne, ombestemte Farao sig igen.

Så sagde Moses: ‘Nu vil der komme græshopper og spise alle de planter der ikke blev ødelagt i haglvejret.’ Millioner af græshopper spiste alt hvad der var tilbage på markerne og på træerne. Farao sagde: ‘Bed Jehova om at fjerne græshopperne.’ Men selv efter at Jehova havde fjernet dem, var Farao lige så stædig som før.

Jehova sagde til Moses: ‘Ræk din hånd op mod himlen.’ Med det samme blev himlen fuldstændigt mørk. I tre dage kunne egypterne ikke se noget som helst. Det var kun israelitterne der havde lys der hvor de boede.

Farao sagde til Moses: ‘Du og dit folk kan gå. Men I skal lade jeres dyr blive her.’ Moses sagde: ‘Vi er nødt til at have vores dyr med så vi kan ofre dem til vores Gud.’ Farao blev meget vred. Han råbte: ‘Forsvind herfra! Hvis jeg ser dig igen, slår jeg dig ihjel!’