Kong Sauls ældste søn hed Jonatan, og han var en modig kriger. David sagde at Jonatan var hurtigere end en ørn og stærkere end en løve. En dag så Jonatan nogle soldater oppe på et bjerg. Det var filistre. Han sagde til medhjælperen der bar hans våben: ‘Vi går kun til angreb hvis Jehova giver os et tegn. Hvis filistrene siger til os at vi skal komme derop, ved vi at vi skal angribe.’ Filistrene råbte: ‘Kom herop og kæmp!’ Så gik de to mænd op på bjerget, og de besejrede 20 soldater.

Fordi Jonatan var Sauls ældste søn, skulle han have været Israels næste konge. Men Jonatan vidste at Jehova havde valgt David til at være konge; alligevel var han ikke misundelig. Jonatan og David blev rigtig gode venner. De lovede at de ville beskytte og forsvare hinanden. Jonatan gav David sin  overklædning, sit sværd, sin bue og sit bælte som tegn på deres venskab.

Da David var på flugt fra kong Saul, tog Jonatan ud til ham og sagde: ‘Vær stærk og modig. Jehova har valgt dig som konge. Det ved min far også godt.’ Kunne du ikke tænke dig at have en ven som Jonatan?

Jonatan satte flere gange livet på spil for at hjælpe sin ven. Han vidste at hans far, Saul, ville slå David ihjel, så han sagde til sin far: ‘Du begår en synd hvis du slår David ihjel; han har ikke gjort noget forkert.’ Saul blev rasende på Jonatan.

Nogle år senere døde både Saul og Jonatan i kamp. Efter at Jonatan var død, prøvede David at finde hans søn Mefiboshet. Da David fandt Mefiboshet, sagde han til ham: ‘Fordi din far var min rigtig gode ven, vil jeg tage mig af dig resten af dit liv. Du skal bo i mit palads og spise sammen med mig.’ David glemte aldrig sin ven Jonatan.