Joshafat, der var konge i Juda, ødelagde alle altrene for Baal og alle afguderne i landet. Han ville gerne have at folket skulle kende Jehovas love. Derfor sendte han fyrster og levitter rundt i hele Juda for at lære folket om lovene.

De nationer der boede i nærheden, var bange for at angribe Juda fordi de vidste at Jehova var med sit folk. De kom endda med gaver til kong Joshafat. Men så kom moabitterne, ammonitterne og nogle fra et område der hed Seir, for at kæmpe mod Juda. Joshafat vidste at han havde brug for Jehovas hjælp. Han fik alle mænd, kvinder og børn til at komme til Jerusalem, og foran dem alle sammen bad han: ‘Jehova, uden din hjælp kan vi ikke vinde kampen. Hvad skal vi gøre?’

Jehova svarede: ‘I skal ikke være bange. Jeg vil hjælpe jer. Stil jer op, bliv stående, og se hvordan jeg redder jer.’ Hvordan hjalp Jehova dem?

Den næste morgen udvalgte Joshafat nogle sangere, og han sagde til dem at de skulle gå foran hæren. De marcherede fra Jerusalem og ud til kamppladsen, til et sted der hed Tekoa.

Mens sangerne med stor glæde lovpriste Jehova, kæmpede Jehova for sit folk. Han gjorde ammonitterne og moabitterne så forvirret at de begyndte at slås mod hinanden, og ikke en eneste af dem overlevede. Men Jehova beskyttede Judas indbyggere, soldaterne og præsterne. Alle der boede i landene tæt på, hørte om det Jehova havde gjort, og de vidste at Jehova stadig forsvarede sit folk. Hvordan redder Jehova sit folk? Det gør han på mange måder. Han har ikke brug for hjælp fra mennesker for at gøre det.