Jezabel havde en datter der hed Atalja, og hun var lige så ond som sin mor. Atalja var gift med Judas konge. Da han døde, begyndte deres søn at herske over Juda. Men da sønnen døde, gjorde Atalja sig selv til hersker. Så forsøgte hun at udrydde hele den kongelige slægtslinje ved at myrde alle der kunne blive hersker i stedet for hende, endda hendes egne børnebørn. Alle var bange for hende.

Ypperstepræsten Jojada og hans kone, Josheba, vidste at det Atalja gjorde, var meget forkert. De satte livet på spil for at gemme et af Ataljas børnebørn, en lille dreng der hed Joash. Han voksede op i templet.

Da Joash var syv år gammel, samlede Jojada alle lederne og levitterne og sagde til dem: ‘Hold vagt ved dørene til templet, og lad ikke nogen komme ind.’ Jojada gjorde så Joash til konge og satte en krone på hans hoved. Judas indbyggere råbte: ‘Kongen længe leve!’

Dronning Atalja kunne høre folket råbe og skyndte sig hen til templet. Da hun så den nye konge, skreg hun: ‘Forræderi! Forræderi!’ Lederne greb den onde dronning, førte hende væk og slog hende ihjel. Men hvad med den dårlige påvirkning hun havde haft på folket?

Jojada hjalp folket med at indgå en pagt med Jehova, og de lovede at de kun ville tilbede Ham. Bagefter fik Jojada dem til at rive Baals tempel ned og ødelægge afguderne fuldstændigt. Han udnævnte  præsterne og levitterne til at arbejde ved templet så folket kunne tilbede der igen. Han udnævnte også nogle til at holde vagt ved templet så ingen der var uren, kunne komme derind. Så tog Jojada og lederne Joash med hen til paladset og indsatte ham på tronen. Judas indbyggere jublede. De var endelig sluppet af med den onde Atalja og tilbedelsen af Baal, og nu kunne de frit tjene Jehova. Kan du se at det hjalp mange mennesker at Jojada var modig?