Da kong Nebukadnesar førte Judas fyrster til Babylon, satte han en hofmester der hed Ashpenaz, til at have ansvaret for dem. Nebukadnesar sagde til Ashpenaz at han skulle finde de sundeste og klogeste unge mænd blandt dem. De ville få oplæring i tre år, og det ville gøre dem klar til at få et vigtigt arbejde i Babylon. Drengene skulle lære at læse, skrive og tale akkadisk, et sprog der blev talt i Babylon. De skulle også spise den samme mad som kongen og hans hof. Fire af de drenge hed Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Men Ashpenaz gav dem nye babyloniske navne: Beltshassar, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Ville den undervisning de fik, få dem til at holde op med at tjene Jehova?

 De fire drenge var fast besluttet på at adlyde Jehova. De vidste at de ikke skulle spise kongens mad fordi der blev serveret noget der var forbudt ifølge Jehovas Lov. Derfor sagde de til Ashpenaz: ‘Vi beder dig, tving os ikke til at spise kongens mad.’ Ashpenaz svarede dem: ‘Hvis I ikke spiser den og kongen ser at I ser syge ud, vil han slå mig ihjel!’

Daniel fik en idé. Han sagde til deres opsynsmand: ‘Prøv at give os grøntsager og vand i ti dage, og sammenlign os så med de drenge der spiser kongens mad.’ Det gik opsynsmanden med til.

Da de ti dage var gået, så Daniel og hans tre venner sundere ud end alle de andre drenge. Jehova var glad for at de havde adlydt ham. Han gav endda Daniel evnen til at forstå syner og drømme.

Efter at de unge mænds oplæring var færdig, førte Ashpenaz dem til kong Nebukadnesar. Kongen talte med dem og opdagede at Daniel, Hananja, Mishael og Azarja var mere intelligente og kvikkere end alle de andre. Derfor satte han de fire unge mænd til at arbejde ved det kongelige hof. Kongen spurgte dem ofte til råds i vigtige sager. Jehova havde gjort dem klogere end alle kongens vise mænd og dem der brugte magi.

Selvom Daniel, Hananja, Mishael og Azarja var i et fremmed land, glemte de ikke at de var Jehovas tjenere. Vil du også altid huske Jehova, selv når du ikke er sammen med dine forældre?