En anden der blev konge af Babylon, var mederen Dareios. Han kunne se at Daniel var noget særligt, så han gjorde Daniel til leder for de mest betydningsfulde mænd i landet. Mændene var misundelige på Daniel og ville gerne af med ham. De vidste at han bad til Jehova tre gange hver dag, så de sagde til Dareios: ‘Store konge, der burde være en lov om at man kun må bede til dig, og at alle der ikke følger den lov, skal kastes i en løvekule.’ Dareios syntes godt om forslaget, og han underskrev loven.

Så snart Daniel hørte om den nye lov, gik han hjem til sit hus. Han lagde sig på knæ foran et åbent vindue og bad til Jehova. Mændene kom farende ind i hans hus og så at han var i gang med at bede. De skyndte sig hen til Dareios og sagde: ‘Daniel er ulydig mod dig. Han beder til sin Gud tre gange om dagen.’ Dareios kunne godt lide Daniel og ville ikke have at han skulle dø. Hele dagen forsøgte han at finde en løsning så han kunne redde Daniel. Men ikke engang kongen kunne ændre en lov som han allerede havde underskrevet. Han var nødt til at befale sine mænd at kaste Daniel ned i det store hul med de glubske løver.

 Den nat var Dareios så bekymret for Daniel at han ikke kunne sove. Om morgenen løb han ud til løvekulen og råbte ned til Daniel: ‘Har din Gud reddet dig?’

Dareios hørte en stemme. Det var Daniel! Han råbte til Dareios: ‘Jehovas engel lukkede løvernes gab. De har slet ikke gjort mig noget.’ Dareios blev rigtig glad! Han befalede at Daniel skulle løftes op af løvekulen. Der var ikke en skramme at se på ham. Så befalede kongen: ‘Kast de mænd der anklagede Daniel, ned i løvekulen.’ Mændene havde knap nok nået bunden før løverne kastede sig over dem.

Dareios sendte en ordre ud til sit folk: ‘Alle skal have stor respekt for Daniels Gud, for han reddede Daniel fra løverne.’

Beder du til Jehova hver dag, ligesom Daniel gjorde?