Mere end 400 år efter at Jerusalems mure var blevet genopbygget, boede der er en præst der hed Zakarias, i nærheden af Jerusalem. Hans kone hed Elisabeth. De havde været gift i mange år men havde ikke nogen børn. En dag mens Zakarias brændte røgelse i templet, viste englen Gabriel sig for ham. Zakarias blev meget forskrækket, men Gabriel sagde til ham: ‘Du skal ikke være bange. Jeg har en god nyhed til dig fra Jehova. Din kone, Elisabeth, vil føde en søn, og han skal hedde Johannes. Jehova har bestemt at Johannes skal have en særlig opgave.’ Zakarias spurgte: ‘Hvordan kan jeg tro på det du siger? Min kone og jeg er for gamle til at få et barn.’ Gabriel svarede: ‘Det er Gud der har sendt mig for at give dig den her nyhed. Men fordi du ikke troede på mig, vil du ikke kunne tale igen før barnet er født.’

Zakarias var inde i templet i længere tid end han plejede. Så da han endelig kom ud, ville de der ventede udenfor, have at vide hvad der var sket. Men Zakarias kunne ikke sige noget. Han kunne kun lave tegn med hænderne. Det gik op for folk at han havde fået en besked fra Gud.

Så blev Elisabeth gravid, og hun fik en lille dreng, præcis som englen havde sagt. Hendes familie og venner kom for at se babyen. De var meget glade på hendes vegne. Elisabeth sagde: ‘Han skal hedde Johannes.’ De sagde til hende: ‘Jamen, der er ingen i din familie der hedder Johannes. I skal da kalde ham Zakarias, ligesom hans far.’ Men Zakarias skrev på en tavle: ‘Hans navn er Johannes.’ I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen! Nyheden om babyen spredte sig i hele Judæa, og folk tænkte: ‘Hvad mon den dreng skal blive til?’

 Så blev Zakarias fyldt med hellig ånd. Han forudsagde: ‘Jehova skal lovprises, for han lovede Abraham at han ville sende en der skulle frelse os, nemlig Messias. Johannes skal være profet, og han vil forberede folk på at Messias kommer.’

Der skete også noget særligt med en i Elisabeths familie der hed Maria. Det kommer vi ind på i næste kapitel.