I et land der lå øst for Israel, boede der et folk som troede på at stjernerne kunne vise vej for dem. En aften så nogle mænd fra Østen noget der lignede en lysende stjerne som bevægede sig hen over himlen, og de fulgte efter den. Den her “stjerne” ledte dem til Jerusalem. Mændene begyndte at spørge folk: ‘Hvor er det barn der skal være jødernes konge? Vi er kommet for at bøje os for ham.’

Da Jerusalems konge, Herodes, hørte om en ny konge, blev han meget nervøs. Han spurgte de øverste præster: ‘Hvor skulle kongen fødes?’ De svarede: ‘Profeterne har sagt at han skulle fødes i Betlehem.’ Så tilkaldte Herodes mændene fra Østen og sagde til dem: ‘Tag til Betlehem og find barnet. Kom så tilbage og fortæl mig hvor han er. Jeg vil også bøje mig for ham.’ Men det var løgn.

“Stjernen” begyndte at bevæge sig igen, og mændene fulgte efter den til Betlehem. Så stod den stille over et hus. Da mændene gik indenfor, fandt de Jesus sammen med sin mor, Maria. De bøjede sig for drengen og gav ham gaver – guld, røgelse og myrra. Var det Jehova der havde sendt mændene for at finde Jesus? Nej.

Den nat sagde Jehova til Josef i en drøm: ‘Herodes vil dræbe Jesus. Flygt til Egypten sammen med din kone og din søn. Bliv der indtil jeg siger at det er sikkert at vende hjem igen.’ Med det samme rejste Josef og hans familie til Egypten.

Jehova havde sagt til mændene fra Østen at de ikke skulle tage tilbage til Herodes. Da det gik op for Herodes at de ikke kom tilbage, blev han rasende. Fordi han ikke kunne finde Jesus, befalede han at alle små drenge på Jesus’  alder i Betlehem skulle slås ihjel. Men Jesus var i sikkerhed i Egypten langt væk.

Senere døde Herodes. Jehova sagde så til Josef: ‘Nu er det sikkert for jer at rejse tilbage.’ Josef, Maria og Jesus tog så tilbage til Israel, og de valgte at bo i byen Nazaret.