Da Zakarias og Elisabeths søn, Johannes, blev voksen, begyndte han som profet. Jehova brugte Johannes til at fortælle folk at Messias snart ville komme. Men i stedet for at undervise i synagogerne eller i byerne forkyndte Johannes i ørkenen. Folk kom fra Jerusalem og fra hele Judæa for at blive undervist af Johannes. Han lærte dem at hvis de ville glæde Gud, skulle de holde op med at gøre forkerte ting. Efter at have lyttet til Johannes var der mange der angrede deres synder. Johannes døbte dem så i Jordanfloden.

Johannes levede meget enkelt. Hans tøj var lavet af kamelhår, og han spiste græshopper og vild honning. Der var noget ved Johannes der gjorde folk nysgerrige. Selv de selvglade farisæere og saddukæere kom ud for at se ham. Johannes sagde til dem: ‘I skal ændre jer og angre. I skal ikke tro at I er noget særligt bare fordi I er Abrahams børn. Det betyder ikke at I er Guds børn.’

Der var mange der kom til Johannes og spurgte: ‘Hvad skal vi gøre for at glæde Gud?’ Johannes svarede: ‘Hvis I har to sæt tøj, så giv det ene sæt til en der har brug for det.’ Ved du hvorfor han sagde det? Han ville lære sine disciple at hvis de ville glæde Gud, skulle de elske andre mennesker.

Johannes sagde til skatteopkræverne: ‘I skal være ærlige og ikke snyde nogen.’ Til soldaterne sagde han: ‘I må ikke tage imod bestikkelse eller lyve.’

 Der kom også nogle præster og levitter til Johannes, og de sagde: ‘Hvem er du? Alle spørger om det.’ Johannes sagde: ‘Jeg er en stemme i ørkenen der leder folk til Jehova, sådan som Esajas forudsagde.’

Folk elskede det de lærte af Johannes. Mange spekulerede på om det var ham der var Messias. Men han sagde til dem: ‘Der kommer en der er vigtigere end mig. Jeg er ikke engang god nok til at løsne hans sandaler. Jeg døber i vand, men han vil døbe med hellig ånd.’