En mand der ikke kunne gå, sad hver dag og tiggede ved en af templets porte. En eftermiddag så han at Peter og Johannes gik ind i templet. Han spurgte dem: ‘Har I noget I kan give mig?’ Peter svarede: ‘Jeg har noget til dig som er meget bedre end penge. I Jesus’ navn, rejs dig op og gå!’ Så hjalp Peter manden op, og han begyndte at gå! De der så miraklet, var meget glade og begejstrede, og der var mange som fik tro.

Men præsterne og saddukæerne blev vrede. De tog fat i apostlene og førte dem hen til Sanhedrinet, der var de religiøse lederes domstol, og spurgte dem: ‘Hvem har givet jer kraft til at helbrede manden?’ Peter svarede: ‘Vi har fået kraft fra Jesus, som I slog ihjel.’ De religiøse ledere råbte: ‘Hold op med at tale om Jesus!’ Men apostlene sagde: ‘Vi kan ikke lade være med at tale om ham. Vi vil ikke tie stille.’

Da Peter og Johannes var blevet løsladt, skyndte de sig hen til de andre disciple og fortalte dem hvad der var sket. Så bad de en bøn sammen: ‘Jehova, hjælp os til at være modige så vi kan blive ved med at gøre det arbejde du har givet os.’ Jehova gav dem af sin hellige ånd, og de fortsatte med at forkynde og helbrede. Der var derfor flere og flere mennesker der blev disciple. Det gjorde saddukæerne så misundelige at de arresterede apostlene og satte dem i fængsel. Men om natten sendte Jehova en engel. Englen åbnede fængslets døre og sagde til apostlene: ‘Gå tilbage til templet og forkynd.’

Da det blev morgen, fik Sanhedrinet den her besked: ‘Fængslet er stadig låst, men de mænd I arresterede, er væk! De er i templet, hvor de underviser folket!’  Så blev apostlene igen arresteret og ført til Sanhedrinet. Ypperstepræsten sagde: ‘Vi har forbudt jer at tale om Jesus!’ Men Peter svarede: ‘Man skal adlyde Gud som hersker mere end mennesker.’

De religiøse ledere blev så vrede at de ville slå apostlene ihjel. Men en farisæer der hed Gamaliel, rejste sig op og sagde: ‘I skal passe på, for måske er Gud med de her mennesker. Vil I virkelig kæmpe mod Gud?’ De fulgte hans råd. Efter at have pisket apostlene sagde de igen til dem at det var forbudt at forkynde, og så lod de dem gå. Men det fik ikke apostlene til at holde op. De fortsatte modigt med at forkynde den gode nyhed, både i templet og fra hus til hus.