Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 10

Hvordan kan Jehovas Vidners møder gavne dig?

Hvordan kan Jehovas Vidners møder gavne dig?

Er du nogensinde blevet inviteret til et af Jehovas Vidners møder? Hvis du aldrig har været til et af de møder, er du måske lidt nervøs ved tanken om at prøve det. Du tænker måske: ‘Hvad foregår der ved de møder? Hvorfor er de så vigtige? Hvad vil jeg få ud af at komme til dem?’ I den her lektion vil du lære hvordan det at komme til møderne kan styrke dit forhold til Jehova og hjælpe dig personligt.

1. Hvad er den vigtigste grund til at Jehovas Vidner holder møder?

Læg mærke til hvad en bibelskribent nævnte som den vigtigste årsag til at han mødtes med sine trosfæller: “I den store menighed vil jeg lovprise Jehova.” (Salme 26:12) I dag er Jehovas Vidner også glade for at mødes med hinanden for at tilbede Gud. Rundt om på hele jorden mødes de hver uge for sammen at synge, bede og lære mere om Jehova. Nogle gange om året samles de også til større arrangementer.

2. Hvad vil du lære ved møderne?

Ved møderne er Guds ord, Bibelen, i fokus, og det bliver ‘tydeligt forklaret hvad den siger, og hvad det betyder’. (Læs Nehemias 8:8). Du vil lære om Jehova og hans tiltalende personlighed. Og når du lærer mere om hvor højt han elsker dig, vil du føle dig tættere knyttet til ham. Du vil også se hvordan han kan hjælpe dig til at få et godt og meningsfyldt liv. – Esajas 48:17, 18.

3. Hvordan vil samværet ved møderne gavne dig?

Jehova tilskynder os til at komme til menighedens møder og vise “omsorg for hinanden så vi motiverer hinanden til kærlighed og gode gerninger”. (Hebræerne 10:24, 25) Du vil møde nogle mennesker som har ægte kærlighed til hinanden, og som gerne vil lære mere om Gud, ligesom dig. Du vil høre dem komme med opmuntrende tanker fra Bibelen. (Læs Romerne 1:11, 12). Og du vil få mulighed for at tale med andre, både singler og nogle der er gift, og høre hvordan de tackler forskellige problemer. Det er bare nogle af grundene til at Jehova opfordrer os til at få den gode vane at komme til møderne.

GÅ I DYBDEN

Lær hvad der foregår ved Jehovas Vidners møder, og hvorfor det er alle anstrengelserne værd at komme til dem.

4. Jehovas Vidners møder

I det første århundrede mødtes de kristne regelmæssigt for at tilbede Jehova sammen. (Romerne 16:3-5) Læs Kolossenserne 3:16, og tal om spørgsmålet:

  • Hvordan tilbad de kristne i det første århundrede Jehova?

I dag følger Jehovas Vidner samme mønster og mødes hver uge i deres rigssale for at tilbede Jehova. Se videoen for at få en fornemmelse af hvordan det er at være til møderne. Kig også på billedet af et møde i en rigssal, og tal derefter om spørgsmålene.

  • Hvilke ligheder synes du der er mellem det du læste i Kolossenserne 3:16, og det der foregår i en rigssal i dag?

  • Var der noget i videoen eller på billedet som du særligt godt kunne lide?

Læs 2. Korinther 9:7, og tal om det her spørgsmål:

  • Hvorfor er Jehovas Vidners møder gratis?

Kig sammen på det materiale der vil blive gennemgået ved et af de næste møder.

  • Hvilken del af mødet synes du lyder mest interessant eller mest brugbar for dig?

Vidste du?

På jw.org kan du se hvor og hvornår der bliver holdt møder rundt omkring på jorden.

  1. Ved vores møder er der foredrag, korte indlæg og videoer. Møderne starter og slutter med sang og bøn

  2. Ved møderne er der nogle gange mulighed for at deltage med en kommentar

  3. Alle er velkomne – familier, singler, ældre og børn

  4. Møderne er gratis. Man skal ikke betale entré, og der bliver ikke foretaget pengeindsamlinger

5. Det kræver en indsats at komme til møderne

Tænk over hvad Jesus og hans familie var villige til at gøre for at overvære en årlig begivenhed i Jerusalem. De boede i Nazaret og skulle derfor gå omkring 100 kilometer gennem bjergrigt terræn for at nå frem. Læs Lukas 2:39-42, og tal om spørgsmålene:

  • Hvorfor må rejsen til Jerusalem have krævet en indsats?

  • Hvad kunne det kræve af dig at komme til møderne?

  • Tror du det vil være anstrengelserne værd? Hvorfor?

Bibelen siger at det er meget vigtigt at tilbede Gud sammen med andre ved møderne. Læs Hebræerne 10:24, 25, og tal om spørgsmålet:

  • Hvorfor må vi komme fast til menighedens møder?

NOGLE SIGER MÅSKE: “Man behøver ikke at mødes med andre. Det er fint nok at undersøge Bibelen derhjemme.”

  • Hvilket vers eller eksempel fra Bibelen viser hvordan Jehova ser på det?

KORT SAGT

Det at komme til møderne vil give dig mulighed for at lære mere om Jehova, at styrke dit venskab med ham og at tilbede ham sammen med andre.

Forklar

  • Hvorfor opfordrer Jehova os til at komme til møderne?

  • Hvad kan du lære ved Jehovas Vidners møder?

  • Hvordan tror du ellers det vil gavne dig at komme til møderne?

Mål

GÅ PÅ OPDAGELSE

Er du nervøs ved tanken om at tage til et møde? Se hvordan en mand beskriver sit første møde i en rigssal.

Vi vil aldrig glemme den varme velkomst (4:16)

Se hvorfor en ung mand var glad for møderne, og hvad han gjorde for at kunne blive ved med at komme til dem.

Møderne gjorde stort indtryk på mig! (4:33)

Find ud af hvad andre synes om at komme til møderne.

“Hvorfor komme til møderne i rigssalen?” (Artikel på jw.org)

Læs hvordan et af Jehovas Vidners møder ændrede et voldeligt bandemedlems liv.

“Jeg gik aldrig nogen steder uden min pistol” (Vagttårnet, 1. juli 2014)