Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 12

Hvad vil hjælpe dig til at blive ved med at studere Bibelen?

Hvad vil hjælpe dig til at blive ved med at studere Bibelen?

Det at studere Bibelen er noget af det bedste du kan bruge din tid på. Men det er ikke altid så nemt. Nogle gange tænker du måske på om du vil kunne blive ved med at studere. Hvorfor vil det være anstrengelserne værd at fortsætte? Hvad kan hjælpe dig til at blive ved selvom du møder forskellige udfordringer?

1. Hvorfor er det at studere Bibelen så værdifuldt?

“Guds ord er levende, det har kraft.” (Hebræerne 4:12) Bibelen er meget værdifuld fordi den fortæller om Jehovas tanker og om hvor højt han elsker dig. Den kan give dig større viden – en viden der kan give dig et håb om en lys fremtid og hjælpe dig til at træffe kloge beslutninger. Men det vigtigste er at den kan hjælpe dig til at blive Jehovas ven. Når du studerer, kan den kraft der er i Bibelen, have en positiv effekt på dit liv.

2. Hvorfor er det vigtigt at forstå værdien af Bibelens sandheder?

Sandhederne i Bibelen er som en kostbar skat. Det er derfor Bibelen siger: “Skaf dig sandhed, og sælg den aldrig.” (Ordsprogene 23:23, fodnote) Når vi forstår hvor stor værdi Bibelens sandheder har, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at blive ved med at studere – også når vi møder forhindringer. – Læs Ordsprogene 2:4, 5.

3. Hvordan kan Jehova hjælpe dig til at blive ved med at studere?

Jehova, som har skabt dig, og som er din ven, vil gerne hjælpe dig til at lære ham endnu bedre at kende. Han kan give dig “både ønsket om og kraften til at gøre det”. (Læs Filipperne 2:13). Så hvis du nogle gange har brug for ekstra motivation til at studere eller til at bruge det du lærer, i dit liv, kan han hjælpe dig. Og hvis du har brug for ekstra styrke til at tackle problemer eller modstand, kan han give dig den. Bed ofte Jehova om hjælp til at fortsætte med at studere Bibelen. – 1. Thessaloniker 5:17.

GÅ I DYBDEN

Lær hvordan du kan undgå at en travl hverdag kommer i vejen for dit bibelstudie, og hvordan du kan tackle negative reaktioner fra andre. Se også hvordan Jehova kan hjælpe dig til ikke at give op.

4. Prioritér dit studie af Bibelen

Nogle gange har vi så travlt at vi føler at vi ikke har tid til at studere Bibelen. Hvad kan hjælpe? Læs Filipperne 1:10, og tal om de her spørgsmål:

  • Hvad føler du er nogle af de vigtigste ting i livet?

  • Hvordan kan du vise at dit bibelstudie er noget vigtigt for dig?

  1. Hvis du fylder en spand med sand og bagefter prøver at putte sten i, vil stenene ikke kunne være der

  2. Hvis du putter stenene i først, vil der også være plads til det meste af sandet. Når du på samme måde sætter de vigtigste ting først i dit liv, vil du kunne nå dem og stadig have tid til andre ting

Når vi studerer Bibelen, får vi dækket vores åndelige behov – vores behov for at kende og tilbede Gud. Læs Matthæus 5:3, og tal om spørgsmålet:

  • Hvordan gavner det os når vi prioriterer vores studie af Bibelen højt?

5. Hold ud selvom andre reagerer negativt

Måske vil nogle prøve at få dig til at holde op med at studere Bibelen. Læg mærke til hvad Francesco kom ud for. Se videoen, og tal om spørgsmålene.

  • Hvordan reagerede Francescos venner og familie da han fortalte dem om det han lærte ud fra Bibelen?

  • Hvordan blev han belønnet for sin udholdenhed?

Læs 2. Timotheus 2:24, 25, og tal om følgende:

  • Hvad synes din familie og dine venner om det du lærer?

  • Ifølge de her vers hvordan skal du så reagere hvis nogle ikke bryder sig om at du studerer Bibelen? Hvorfor?

6. Hav tillid til at Jehova vil hjælpe dig

Efterhånden som vores venskab med Jehova bliver stærkere, bliver vores ønske om at glæde ham større. Men alligevel kan det være svært at gøre de forandringer der skal til for at leve på en måde han synes om. Hvis du nogle gange har det sådan, så giv ikke op. Jehova vil hjælpe dig! Se videoen, og tal om spørgsmålene.

  • Hvilke forandringer gjorde Jim for at glæde Jehova?

  • Hvad gør indtryk på dig ved Jims historie?

Læs Hebræerne 11:6, og tal om følgende spørgsmål:

  • Hvad vil Jehova gøre for “dem der oprigtigt søger ham”, altså dem der gør en indsats for at lære ham at kende og gøre det han synes om?

  • Hvilke følelser tror du Jehova får når han ser den indsats du gør for at lære ham at kende?

NOGLE SPØRGER MÅSKE: “Hvorfor studerer du Bibelen?”

  • Hvad ville du svare?

KORT SAGT

Det at studere Bibelen kan være forbundet med nogle udfordringer, men det kan give dig et godt liv nu og i fremtiden. Hvis du støtter dig til Jehova, vil han hjælpe dig og belønne dig.

Forklar

  • Hvorfor har Bibelens sandheder stor værdi for dig?

  • Hvordan kan du vise “hvilke ting der er de vigtigste” i dit liv?

  • Hvorfor er det godt at bede Jehova om hjælp til at fortsætte med at studere Bibelen?

Mål

GÅ PÅ OPDAGELSE

Læs om fire strategier der har hjulpet mange til at bruge deres tid klogt.

“Sådan udnytter du din tid bedst” (Vågn op!, februar 2014)

Se hvordan Jehova hjalp en kvinde hvis mand ikke forstod hvorfor hun ville tjene Gud.

Jehova giver os styrken til at holde ud (5:05)

Lær hvilken forskel det gjorde for en mand at hans kone var fast besluttet.

Jeg satte sandheden på anklagebænken (6:30)

Jehovas Vidner bliver nogle gange beskyldt for at splitte familier. Men er det sandt?

“Ødelægger Jehovas Vidner familier, eller styrker de dem?” (Artikel på jw.org)