Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 25

Hvad ønsker Gud for mennesker?

Hvad ønsker Gud for mennesker?

Bibelen siger meget ærligt at mennesker har “et kort liv fyldt med bekymringer”. (Job 14:1) Var det virkelig det Gud havde i tanke? Hvis ikke, hvad ønsker han så for os? Og vil det nogensinde blive gennemført? Bibelens svar på de spørgsmål er meget opmuntrende.

1. Hvilket liv ønsker Gud for mennesker?

Jehova vil gerne have at vi skal have det bedst mulige liv. Da han skabte de to første mennesker, Adam og Eva, gav han dem et smukt paradis, Edens Have, som hjem. Bibelen siger at “Gud velsignede dem og sagde: ‘Få børn og bliv mange, fyld jorden og tag herredømmet over den.’” (1. Mosebog 1:28) De og deres efterkommere skulle altså gøre hele jorden til et paradis og tage sig af dyrene. Jehovas oprindelige tanke var at alle mennesker skulle have et perfekt helbred og glæde sig over livet for evigt.

Det er virkelig en kontrast til det liv vi har i dag, a men det betyder ikke at Guds ønske for mennesker har ændret sig. (Esajas 46:10, 11) Han vil stadig gerne have at mennesker der elsker ham, skal leve for evigt under perfekte forhold. – Læs Åbenbaringen 21:3, 4.

2. Hvordan kan vi få et meningsfyldt liv allerede nu?

Jehova har skabt os med et åndeligt behov, det vil sige med et behov for at kende og tilbede ham. (Læs Matthæus 5:3-6). Han vil gerne have at vi bliver hans nære venner, at ‘vi vandrer på alle hans veje, at vi elsker ham, og at vi tjener ham af hele vores hjerte’. (5. Mosebog 10:12; Salme 25:14) Når vi gør det, vil vi opleve ægte glæde og tilfredshed, selv når vi har problemer. Det at tilbede Jehova giver os et liv fyldt med mening og indhold.

GÅ I DYBDEN

Lær hvordan vores smukke hjem, jorden, viser at Jehova elsker mennesker. Find ud af hvad Bibelen siger om meningen med livet.

3. Jehova ønsker at vi skal have et helt fantastisk liv

Se videoen, og tal om spørgsmålet.

  • Hvorfor skabte Gud vores smukke planet?

Læs Prædikeren 3:11, og tal om følgende:

  • Hvad lærer det her dig om Jehova?

4. Jehova ønsker stadig det samme for mennesker

Læs Salme 37:11, 29 og Esajas 55:11, og tal om det her spørgsmål:

  • Hvordan ved vi at det Jehova ønsker for mennesker, ikke har ændret sig?

5. Det at tilbede Jehova giver livet mening

Når vi ved hvad meningen med livet er, kan vi opleve ægte glæde. Se videoen, og tal derefter om spørgsmålet.

  • Hvordan påvirkede det Terumi at lære hvad meningen med livet er?

Læs Prædikeren 12:13, og tal om det her spørgsmål:

  • Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for alt det Jehova har gjort for os?

NOGLE SPØRGER MÅSKE: “Hvad er meningen med livet?”

  • Hvad ville du svare til det?

KORT SAGT

Jehova ønsker at vi skal glæde os over livet for evigt i et paradis her på jorden. Når vi tjener ham af hele vores hjerte, vil vi få et meningsfyldt liv allerede nu.

Forklar

  • Hvad ønskede Jehova for Adam og Eva?

  • Hvordan ved vi at Jehova stadig ønsker det samme for mennesker?

  • Hvordan kan man få et meningsfyldt liv?

Mål

GÅ PÅ OPDAGELSE

Hvordan ved vi at Edens Have virkelig har eksisteret?

“Edens Have – Myte eller faktum?” (Vagttårnet, 1. januar 2011)

Find ud af hvorfor vi kan være sikre på at jorden ikke vil gå under.

“Vil jorden blive ødelagt?” (Artikel på jw.org)

Læs hvad Bibelen siger om meningen med livet.

“Hvad er meningen med livet?” (Artikel på jw.org)

Se hvordan en mand der troede han havde alt, fandt ud af at han manglede noget vigtigt i sit liv.

Nu har jeg et meningsfyldt liv (3:55)

a Næste lektion vil komme ind på hvad det var der gik galt.