Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 40

Hvordan kan vi være rene i Guds øjne?

Hvordan kan vi være rene i Guds øjne?

Forestil dig en kærlig mor der gør sin lille dreng klar til skole. Hun sørger for at han er blevet vasket, og at hans tøj er rent og pænt. Det er med til at holde ham sund og rask, og det viser andre at hans forældre tager sig godt af ham. Jehova, vores kærlige Far, ønsker også at vi er rene – både fysisk og moralsk. Når vi er det, gavner det os selv, og vi ærer Jehova.

1. Hvordan kan vi være fysisk rene?

Jehova siger til sine tjenere: “I skal være hellige.” (1. Peter 1:16) Hellighed hænger nært sammen med fysisk og moralsk renhed. Vi kan være fysisk rene ved ofte at gå i bad og ved at holde vores ting pæne og rene, blandt andet vores tøj, hjem og bil. Vi kan også hjælpe med at gøre rent i rigssalen. Det ærer Jehova når vi har en høj standard for renhed. – 2. Korinther 6:3, 4.

2. Hvilke vaner skal vi undgå for at kunne være rene?

Bibelen opfordrer os til at “rense os for alt hvad der besmitter kroppen og sindet”. (2. Korinther 7:1) Det vil sige at vi må gøre alt hvad vi kan, for at undgå ting der kan skade vores krop og vores sind. Vi vil gerne have at det vi tænker på, er noget der glæder Jehova, så vi gør vores bedste for at afvise upassende tanker. (Salme 104:34) Vi sørger også for at det vi siger, ikke er noget der gør os urene i Jehovas øjne. – Læs Kolossenserne 3:8.

Hvad må vi ellers gøre for at holde os fysisk og moralsk rene? Vi må undgå ting der kan forgifte vores krop, som for eksempel tobak, betelnød, kokablade og ikkemedicinsk brug af euforiserende stoffer. Det vil gavne os selv, og det vil vise at vi respekterer livet, som vi har fået af Jehova. Vi gør også vores bedste for at være moralsk rene og bekæmper urene vaner, som det at onanere og at se pornografi. (Salme 119:37; Efeserne 5:5) Det kan være svært at overvinde den slags vaner, men Jehova har lovet at han vil hjælpe. – Læs Esajas 41:13.

GÅ I DYBDEN

Lær mere om hvordan det ærer Jehova at vi går op i fysisk renhed, og se hvordan man kan overvinde urene vaner.

3. Fysisk renhed ærer Jehova

Vi kan lære noget om Jehovas syn på renhed ved at se nærmere på nogle bud han gav til fortidens Israel. Læs 2. Mosebog 19:10 og 30:17-19, og tal om de her spørgsmål:

  • Hvad viser versene om Jehovas syn på renhed?

  • Hvilke gode vaner i hverdagen kan hjælpe os til at være fysisk rene?

Det kræver både tid og energi at have en høj standard for renhed. Men uanset hvor vi bor, eller hvordan vores økonomiske situation er, kan det godt lade sig gøre. Se videoen, og tal derefter om spørgsmålet.

  • Hvilken effekt vil det have i forkyndelsen at vi holder vores ting pæne og rene?

4. Vind kampen mod dårlige vaner

Jehova kan hjælpe os til at vinde kampen mod en dårlig vane, uanset hvad det er

Hvis du ryger eller bruger euforiserende stoffer, ved du måske hvor svært det er at bryde sådan en vane. Hvad kan hjælpe? Tænk over hvordan vanen påvirker dig. Læs Matthæus 22:37-39, og tal derefter om hvordan brugen af tobak og stoffer påvirker ...

  • ens venskab med Jehova.

  • ens familie og venner.

Lav en strategi for hvordan du vil overvinde den dårlige vane. a Se videoen.

Læs Filipperne 4:13, og tal om spørgsmålet:

  • Hvordan kan gode rutiner i forbindelse med bøn, personligt studie og mødedeltagelse give en styrke til at vinde kampen mod en dårlig vane?

5. Kæmp for at forblive moralsk ren

Læs Kolossenserne 3:5, og tal om de her spørgsmål:

  • Hvordan ved vi at pornografi, sexting og onani er urent i Jehovas øjne?

  • Synes du det er rimeligt af Jehova at forvente at vi er moralsk rene? Hvorfor?

Find ud af hvordan man kan bekæmpe urene tanker. Se videoen.

Jesus forklarede ved hjælp af en illustration at vi må være beslutsomme og gøre noget aktivt for at forblive moralsk rene. Læs Matthæus 5:29, 30, og tal om følgende:

  • Jesus mente selvfølgelig ikke at vi skal gøre skade på os selv – han pegede på at det nogle gange kan være nødvendigt at gøre noget drastisk. Hvad kan man helt konkret gøre for at undgå urene tanker? b

Hvis du kæmper for at komme af med urene tanker, kan du være sikker på at Jehova ser de anstrengelser du gør, og elsker dig for det. Læs Salme 103:13, 14, og tal derefter om spørgsmålet:

  • Hvordan kan de her vers motivere dig til ikke at give op hvis du kæmper med en uren vane der er svær at slippe af med?

Tilbagefald gør dig ikke til en fiasko!

Det er nemt at komme til at tænke: ‘Jeg faldt i, så jeg kan lige så godt bare give op!’ Men tænk over det her: Hvis en der er med i et løb, snubler og falder, betyder det ikke at han har tabt løbet, eller at han er nødt til at starte helt forfra. Hvis du får et tilbagefald, betyder det heller ikke at du har tabt kampen mod din dårlige vane, eller at alle dine anstrengelser indtil nu har været forgæves. Det er helt normalt at få tilbagefald. Så giv ikke op! Med Jehovas hjælp kan du vinde kampen mod din dårlige vane.

NOGLE SIGER MÅSKE: “Jeg er afhængig. Jeg kan ikke stoppe.”

  • Hvilket bibelvers kunne du pege på for at vise at Jehova kan hjælpe en til at aflægge en dårlig vane?

KORT SAGT

Vi glæder Jehova når vi er fysisk og moralsk rene.

Forklar

  • Hvorfor er det så vigtigt at vi er rene?

  • Hvordan kan vi være fysisk rene?

  • Hvad kan du gøre for at dine tanker og handlinger er rene i Jehovas øjne?

Mål

GÅ PÅ OPDAGELSE

Få nogle praktiske råd til hvordan du kan stoppe med at ryge.

“Hvordan man bliver røgfri” (Vågn op!, maj 2010)

Læs om de negative virkninger det har på en at se pornografi.

“Pornografi – harmløst eller skadeligt?” (Vagttårnet, 1. august 2013)

Læs om en mand der overvandt sin afhængighed af pornografi.

“Jeg følte mig som en fiasko men fik styr på mit liv” (Vagttårnet nr. 4 2016)

a Få nogle praktiske råd til hvordan man kan overvinde afhængighed, i bladet “Hvordan man bliver røgfri”, som findes i GÅ PÅ OPDAGELSE i den her lektion.

b Få gode råd til hvordan man kan vinde kampen mod onani, ved at læse “Hvordan kan jeg overvinde vanen med at onanere?” i bogen Unge spørger – Svar der duer, bind 1, kapitel 25.