Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

FØLG OP PÅ INTERESSEN

LEKTION 8

Vær tålmodig

Vær tålmodig

Princip: “Kærligheden er tålmodig.” – 1. Kor. 13:4.

Hvad Jesus gjorde

1. Se videoen, eller læs Johannes 7:3-5 og 1. Korinther 15:3, 4, 7. Tænk derefter over spørgsmålene.

  1.    Hvordan reagerede Jesus’ brødre til at begynde med på sandheden?

  2.   Hvad viser at Jesus var tålmodig med sin bror Jakob?

Hvad kan vi lære af Jesus?

2. Vi har brug for tålmodighed fordi nogle er længere tid om at tage imod sandheden end andre.

Efterlign Jesus

3. Skift taktik. Hvis den du besøger, ikke med det samme takker ja til et bibelstudie, skal du ikke presse ham. Når det passer ind, så prøv at vise ham en video eller en artikel der kan give ham smag for at studere Bibelen og hjælpe ham til at se hvad han vil få ud af det.

4. Sammenlign ikke folk. Alle mennesker er forskellige. Måske er der en i din familie eller en du har mødt i forkyndelsen, som ikke har lyst til at studere Bibelen, eller som har svært ved at acceptere en bibelsk sandhed. Så tænk på den specifikke situation han er i. Er der en bestemt religiøs skik eller læresætning der betyder meget for ham? Oplever han pres fra familiemedlemmer eller venner? Giv ham tid til at tænke over det du har fortalt ham, og til at forstå værdien af det Bibelen siger.

5. Tag den interesserede med i dine bønner. Bed Jehova om hjælp til at blive ved med at være positiv og vide hvordan du skal gribe situationen an. Bed om dømmekraft til at vurdere hvornår en viser så lidt interesse at du ikke længere skal besøge vedkommende. – 1. Kor. 9:26.