Skip to content

Skip to table of contents

A “Mesiou” El Diu El Blak A Rengul E Mellomes A Rengul

A “Mesiou” El Diu El Blak A Rengul E Mellomes A Rengul

A “Mesiou” El Diu El Blak A Rengul E Mellomes A Rengul

“Ngbekord techa ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou, el le delemii a rubak er ngii er bebrir ar mesiungel?”​—⁠MATTEUS 24:25.

NGAR er a chodochosong er a Ongeru el Ureor, er a Nisan 11, 33 C.E., e a redisciplo er a Jesus a uleker er ngii a tekoi el ngii a kmal klou a belkul el kired er a chelecha el sils. Te uleker er ngii el kmo: “Ngeral olangch a morngii kau sel mei, ma ullebongel ra taem ra belulechad?” Ma longer e a Jesus a dillii a ta er a kmal klou a ultutelel el ulaoch. Ngmillekoi el kirel a taem er a meringel el mekemad, ma klengerenger, ma desiu, ma rakt. E aika el tekoi a dirk “uchelel a ringel er a cheroll.” E le ngmo er ngii a lmuut el meringel el blekeradel el merael el mei er a uriul er aikang. Kede uoi mera el medakt er ngii el tekoi sel dolatk el kirel.​—⁠Matteus 24:​3,7,8,15-22; Lukas 21:​10,11.

2 Sera 1914 el mei, ea choumesingd er a telengtengil tia el lulochel a Jesus a mla tmaut. A cherrengelel tia el “ringel er a cheroll” a lecharm er ngii a klechad er chelechang. Me nguaisei engdi a remera el Kristiano a diak lekirir el mo medakt. A Jesus a tilbir el kmo ngmo melisiich er tir el oeak a tabesul el kall er a klereng el ngii a mo uchul a klisichir. Engdi chelecha el lengar er a eanged a Jesus, e ngmekera e mengedmokl er ngii me bo lsebeched a rengar tia el beluulechad el ngmai aike el dousbech el kall er a klereng?

3 A Jesus a di mle ngii el tutkii a nger er tia el ker? Sel taem er a lolekoi aika el meklou el ulaoch e nguleker el kmo: “Ngbekord techa ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou, el le delemii a rubak er ngii er bebrir ar mesiungel, el kirel dmu me lemekedmokl a kelir el mechii a blsechel?” E dilechelii el kmo: “Ngeltengat ngikel mesiou el le bo lrei a rubak er ngii e ngmesa el uaisei chomerellel. Ak mera el dmu er kemiu el kmo, a rubak er ngii a mo dolemii el mo mengedereder a daisang er ngii el rokui.” (Matteus 24:​45-47) Chochoi, ngmo er ngii a “mesiou” el ngii a mloterekokl er ngii a ngerachel er a omengedmeklel a kall er a klereng, el ngii a “mesiou” el diu el blak a rengul e mellomes a rengul. Ngika el mesiou ngdi ta el chad, ma lechub e te dersta el kakerous el chad er a ulecheuech el taem, ma lechub e ngkuk ngodech el kmung ngerang a lomtechei er ngii? A lsekum ngikaikid el blak a rengul el mesiou a ngerchelel el lomeskid aike el desa el kmal lousbech el kall er a klereng, e ngkmal klou a ultutelel el kired el metik er a nger er tia el tekoi.

Ng Di Ta el Chad Ma lechub e Ngcheldellir a Rechad

4 “Ngikel blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” a diak el sebechel el di ta el chad. E ngera me ngdiak? E le ngka el mesiou a ulemuchel el merous a kall er a klereng er sera kot el dart el rak, e a Jesus a millekoi el kmo, ngii el mesiou a dirk melemolem el merous ngii el kall er a klereng sel luut el mei a Mastang er ngii er a 1914. Tiang a belkul a 1,900 el rak er a blakerreng el omesiou el kirel a di ta el chad. E mo lmuut er a Methuselah me ngdimlak el sebechel el kiei el uaisei a klemengetel a klengar er ngii.​—⁠Genesis 5:⁠27.

5 Ma leuaisei, e tia el tekoi el “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” ngdiak lemotaut el mo er a derta ma derta el Kristiano? Ngmera el tekoi el rokui el Kristiano a kirir el mo blak a rengrir e olecholt a llomeserreng; engdi ngbleketakl el kmo a Jesus a millatk er a lmuut el klou el tekoi er sera lolekoi el kirel a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.” Kede mekera e medengelii tiang? E le ngii el dilu el kmo “a lebe lrei a Mastang er ngii” e ngmo dolemii ngii el mesiou el mo “mengedereder a daisang er ngii el rokui.” Ma leuaisei e te mekera a rederta ma rederta el Kristiano a bo longedereder a rokui el tekoi−ma lechub e longedereder a “rokui” el daisang er a Rubak? Tia kmal diak el sebechel el mekedmokl el tekoi!

6 Ma di ta el medechel el ungil a urebetellel lomesaod a kmo, a Jesus a millekoi el kirel a cheldellir a Rekristiano el tir a ua “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” Ngsebechel el ngar er ngii a choua isei el tekoi el betok el chad el dmak e kede melutk el kirir el di ua ldi lta el chad el mesiou? Chochoi. A euid el dart el rak er a uchei er a Kristus, e a Jehovah a millekoi el kirel a renged er a Israel el rokir el kmo “te sioning er ngak” e dirrek el kmo “ng mesiungek el bla kngiltii.” (Isaia 43:10) Ma rokui el chedal a rengedel a Israel er a rak er a 1513 B.C.E. er a lengai a Llach er a Moses, el mo lmuut er a Pentekost er a 33 C.E. a rokui el mle uldimukl er tia el chelechad el mesiou. A oumesingd er a Rengalek er a Israel a dimlak a ngerchelir er a omengederderel ma chorretel a beluu ma lechub a omengedmeklel a omerusel a kall er a klereng. A Jehovah a uluusbech er a reking, ma rejudge, ma reprofet, ma repriist, ma rengar er a kebliil er a Levi el mlo mengedmokl aika el ureor. Me nguaisei, engdi Israel a mle kirel el dechor el ua ta el renged, el lomtechei er a klisichel a omengederderel a Jehovah e oldanges er ngii er a delongelel a bek el renged. A derta ma derta el ngalek er a Israel a mle kirir el sioning er a Jehovah.​—⁠Duteronomi 26:19; Isaia 43:21; Malaki 2:7; Rom 3:​1,2.

A “Mesiou” a Motngakl

7 Ma leuaisei el Israel a mle “mesiungel” a Dios er a betok el dart el rak er a mla me mong, ngngii ingike el mesiou el lullekoi a Jesus el kirel? Ngdiak, le Israel er a irechar a mekngit a rengud el melekoi engdi ngii a dimlak leblak a rengul ma dimlak lemellomes a rengul. A Paulus a kmal ungil el smodii a blekeradel el mla er ngii sel lolekoi a tekoi el ledilu Jehovah el mo er ngii el renged el kmo: “Kemiu a uchul ma ngklel a Dios a motubang ra delongelir ar Chisentail.” (Rom 2:24) Ngmera el uaisei, el kemanget el reksi er a ultekengel a Israel a tilurk er a bab er sera lotngeklii a Jesus, me seikid el taem e a Jehovah a ultngeklii.​—⁠Matteus 21:​42, 43.

8 Tia el ngesonges er a blakerreng er ngka el “mesiou” el Israel, a dimlak el belkul a kmo a reblak a rengrir el mengull er a Dios a di merko el dikea rolel e lengai a kall er a klereng el lousbech. Sera Pentekost er a 33 C.E., el 50 el klebesei er a uriul er a okisel a Jesus, e a chedaol el reng a mloiitel er a bebrir a redart ma lluich el disciplo el mla er a delmerab er a bab er a Jerusalem. Seikid el taem, e a beches el renged a mlechell. E a chisel a cherellel ngii el renged a uleberk er a bo lomuchel a rechedal ngii el renged el oba blekeu el ouchais er a rengar er a Jerusalem el kirel aike el “mekloul urerel er a Dios.” (Rellir Ar Apostel 2:11) Iseikid, e ngii el beches el renged, el renged er a klereng, a mlo ngike el “mesiou” el ngii a mo ouchais a klebkellel a Jehovah er a delongelel a bek el renged e mo oltobed a kall el mechii a blsechel. (1 Petrus 2:⁠9) Ngii el renged a uriul e ngmlo okedongall el kmo “Israel ra Dios”​—⁠Galatia 6:⁠16.

9 A rokui el chedal a “Israel ra Dios” a mla tuib a rengrir, e telecholb el Kristiano el mla mengilt er a chedaol el reng e oba omelatk er a klengar el mo er a eanged. Me seikid, e tia el tekoi el “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” a melutk el mo er tirke el rokui el chedal tia el ngellitel el renged er a klereng el ua ta el chelechad ma lechub e ngcheldellir a rechad el ulemuchel er a 33 C.E. el mei er a chelechang, el ua blekerdelel sera lolutk el kirir a rokui el ngalek er a Israel er a rak er a 1513 B.C.E. el mo lmuut er a Pentekost 33 C.E. el mle ua ta el mesiou. Engdi, te rua techang, tirka el “mesiungel,” el tir a mo melai a okelel a reng er tir er ngika el mesiou? Sera kot el dart el rak er a rokui el Kristiano a uleba omelatk er a mo er a eanged. Me seikid, e tirke el mesiungel a dirrek el mle ngellitel, el lulemes er tir el derta ma derta el chad, el diak el ua ta el cheldebechel. Tir el rokui, el luldimukl er tirke el lullab a ngerachel er a chelsel a ongdibel, me te dirrek el luluusbech a kall er a klereng el luleltobed ngika el mesiou.​—⁠1 Korinth 12:​12,19-27; Hebru 5:​11-13; 2 Petrus 3:​15, 16.

“Ngremous a Urerir ar Sibil”

10 Ma lta “Israel er a Dios” a ngike el blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou el ngar er ngii a ureor el mloterekokl er ngii, a derta ma derta el chedal ngii el renged a dirrek el ngar er ngii a ngerachel el kirir el mengedmokl. A Tekingel a Jesus el ngar er a Markus 13:34 a meketeklii tiang. Ngmillekoi el kmo: “Le ngua chad el le tobed ra bill el mora cheroid el beluu, e ngremous a urerir ar sibil e mesterir a ngerachel, e mellach ra mengkar ra tuangel me le blak a rengul el di mekar.” Ma derta ma derta el chedal tia el chelechad er a mesiou a mla ngmai a ngerechelir​—⁠el mo omdois a daisang er a Kristus er tia el beluulechad. Me ngmengedmokl er tia el ngerechelel el oltirakl er a duch er ngii ma techall el ngar er ngii.​—⁠Matteus 25:​14,15.

11 A apostol el Petrus a dirrek el dilu er a rengellitel el Kristiano er a taem er ngii el kmo: “Kemiu a mla mo chemur a ngat el grazia, me ngkiriu lolab el kesiou, el ua ungil tebechelel a bek el bedengel a grazia ra Dios.” (1 Petrus 4:10) Me seikid, e tirke el ngellitel a ngar er ngii a ngerechelir el olab aike el ngat el lebilsterir a Dios el diu el kesiou er a delongelir. A tekingel a Petrus a dirrek el lolecholt el kmo ngdiak el rokui el Kristiano a mo er ngii er tir a osisiu el duch, ma ngerachel, ma techall er omesiou. Me nguaisei, engdi derta ma derta el tirka el ngar tia el chelechad er a mesiou a sebechir el ngar er ngii a lrellii el lolengeseu er a okurulel tia el renged er a klereng. El mekerang?

12 A kot, e a derta ma derta er tir a ngar er ngii a ngerechelir el mo sioning el kirel a Jehovah, me te omerk er a ungil el chais er a Renged. (Isaia 43:​10-12; Matteus 24:14) Telkib el taem er a uchei er a lengasech el mo er a eanged, e a Jesus a milellach er a rokui el blak a rengrir el disciplo er ngii, el sechal ma redil, el mo sensei. Ngdilu el kmo: “Misei e morael el mora rokuil renged el rulleterir ar chad el mo Obengkek, e molecholb er tir loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng. E molischakl er tir me bo lolab a ikel rokui el bla kdu er kemiu; mesang, ak diblechoel lobengkemiu el mo lmuut era ullebongel ra belulechad.”​—⁠Matteus 28:​19,20.

13 A rebeches el desciplo el lebetik er tir, a mle kirir el mo ungil el mosisechakl el mo olab aike el rokui el tekoi el Kristus a milellach er a redisciplo er ngii. A lorael a taem el mong, e a rekilengei a osisechakl a kuk mo sebechir el dirrek el mo rredemelel a mo olisechakl er a rebebil. A kall er a klereng el uchul a omelisiich a mlekedmokl el mengiil er a remo chedal tia el chelechad er a mesiou el mlengai er a betok el beluu. A rokui el ngellitel el Kristiano, el sechal ma redil, a rokui el mlo olengeseu er tia el ureor er a omeruul el disciplo. (Rellir Ar Apostel 2:​17,18) Tia el ureor a kirel el melemolem er a taem er a lekot el omuchel a urerel ngika el mesiou el mo lmuut er a ullebongel er tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad.

14 Tirke el beches el dirk miltecholb el ngellitel a mo teloi er tia el chelechad er a mesiou, e diak lomasech er a kmo te kot el mlosisechakl er techang, e le tir el rokui el mo melai a osisechakl ma ulekrael el mla er a rechad er a ongdibel el tir a milengilt el oltirakl er a Bades me te rredemelel a mesiou er a ongdibel el ua remechuodel. (1 Timoteus 3:​1-7; Titus 1:​6-9) Tirkaikid el mlengilt el mo olab a ngerachel el sechal a ngar er ngii a klou el techellir el olengeseu er a okurulel tia el renged el ngar er a ileakl el rolel. A reblak a rengrir el ngellitel el redil a dirrek el uaisei el diak lomtok er tia el tekoi el kmo te di Rekristiano el sechal a sebechir el olisechakl er a ongdibel. (1 Korinth 14:​34,35) Te bai kmal dmeu a rengrir, el melai a klungiolir er a rengelel a urerir a resechal er a chelsel a ongdibel e dmeu a rengrir er a techall er a omesiou el kuk belkais el kirir a redil, el uldimukl er ngii a omerusel tia el ungil el chais el mo er a rebebil. A reblak a rengrir el ngellitel el odos er a chelecha el sils me te dirrek el uaisei el lolecholt er tia el osisiu el klengareourreng el bedul tirke el oungerachel er a ongdibel el mechuodel el ngellitel ma lak.

15 Aike el uchetemel a kall er a klereng el melrous er a kot el dart el rak a di millemalt el mla er a olechesir a rechapostol ma rebebil er a redisciplo el tir a uluungerachel el mo er a rechad. Aike el babier el lulluches​—⁠el ileakl aikel el debetik er a chelsel aike el 27 el mlukreng el hong er a Beches el Renged​—⁠a luldurokl el meleliuekl a ongdibel me ngulterekokl el ngii a milekdubech a uchetemel a osisechakl el uluusbech a remechuodel er a ongdibel. Ngoeak tiaikid el rolel e tirke el ulumtechei er a mesiou a mle blak a rengrir el merous a obdois e ungil el kall er a klereng el mo er a remera el blak a rengrir el Kristiano. Ma chelechad er a mesiou er a kot el dart el rak a bleketakl el mle blak a rengrir el loltaut er a ngerechelir.

A “Mesiou” er a 19 el Dart el Rak er a Uriul

16 E kuk mekerang er a chelecha el sils? A demiel a Jesus er a lomuchel er a 1914, e ngmiltik er a chelechad er a rengellitel el Kristiano el blak a rengrir el merous a kall er a klereng el mechii a blsechel? Ngulterekokl el miltik er ngii. Tia el chelechad a mle beot el medangch el uleak aike el ungil el rodech el luleltobed. (Matteus 7:20) E a reksi er sel taem el mei er a chelechang a olecholt el kmo a delengchelir a mle melemalt.

17 Sel taem er a be lduum a Jesus, e te mla er ngii a rebekord el 5,000 el mesiungel el mle mechesang el omerk er a klemerang er a Biblia. A rechad el luluureor a mle mekesai, engdi a mesiou a uluusbech a betok el rolel a cheldechuul el mo olengeseu el omerk er a ungil el chais. (Matteus 9:38) El ua tia el olechotel, te kiltmeklii me bo lsebechel a cheldecheduch el kirel a suobel er a Biblia el mo motobed er a chelsel a kmeed el ngar er a 2,000 el simbung. Ngoeak tia el rolel, ngdi ta el taem e a klemerang er a Tekingel a Dios a uleberk el mo er a rebetok el teruich el telael el chad el menguiu. Ngdirrek el mla er ngii a eai-el-sikang el program el uldimukl er ngii a ngar er ngii a iro er ngii el slides ma katsudo el mlekedmokl. Ngoeak aikaikid el rolel a cheldechuul er a berkel a klumech, e a klemechel a Biblia, el lulemuchel er a omebelel a chutem el mo lmuut er a Tal Telael el Rak er a omengederderel a Kristus, a uleberk el mo er a rekuk betok er a etiu el milliol el chad er a chelsel a kldei el continent. A llechukl el babier a dirrek el ta er a tekoi el luluusbech er ngii. El ua ta er a olechotel, sera rak er a 1914, e ngbekord el 50,000 er tia el babier a mlotobed.

18 Chochoi, sera be lrei a Mastang, e ngmiltik er a blak a rengul el mesiou el kerekikl el omekang er a remesiungel e omerk er a ungil el chais. A meklou el ngerachel a mle medechel el mengiil er ngii el mesiou. A Jesus a dilu el kmo: “Ak meral dmu er kemiu el kmo, a rubak er ngii a mo dolemii el mo mengedereder a daisang er ngii el rokui.” (Matteus 24:47) A Jesus a rirellii tia el tekoi er a rak er a 1919, er a uriul er a mesiou er a bo lemesisiich el engelakl er a taem er a omelsemai. Engdi ngera uchul me ngka el “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” a lebilsa lmuut el klou el ngerachel? E le daisang er a Mastang el meldechel. A Jesus a mlo king er a 1914.

19 Me ngngera el daisang aikang el ngika el beches el mlo tuchelii a krone el Mastang a ulelterekokl er a blak a rengul el mesiou? Aike el rokui el tekoi er klereng el kloklel el ngar er tia el chutem. El ua tia el olechotel, a lluich el rak er uriul er a bo leking a Kristus er a 1914, e a “kloul seked” er a “ngodech el chermek el sib” a meldangch. (Chocholt 7:9; Johanes 10:16) Tirka dimlak lengellitel el chedal a “Israel ra Dios,” e te bai di mle blak a rengrir el sechal ma redil el tir a uleba omelatk er a klengar el ngar er tia el chutem, e betik a rengrir er a Jehovah me ngmle sorir el mesiou er ngii el di ua blekerdelir a rengellitel. Me ngdi ua lullekoi er ngika el “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” el kmo: “Aki obengkemiu el merael, kemiu el chad, e le kimla remenges el kmo a Dios a obengkemiu.” (Sekaria 8:23) Tirka el beches el meltecholb el Kristiano a melai a osisiu el kall er a klereng el longang a rengellitel el mesiungel, e ngii el teblo el chelechad a dmak el omengur er a osisiu el tebel er a klereng er sel taem el mei er a chelechang. Ngkol ua ngera el klengeltengat oua itia el tekoi el kirir a rechedal a “kloul seked.”

20 A rechedal a “kloul seked” a dmeu a rengrir el obengkel a chelechad er a mesiou el omerk er a ungil el chais. Me sel lomerk, e a daisang er a Mastang er tia el chutem a mengal el merael el mo obdois, el ngii a mengal el mo melechel a urerel a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” Sel lorael a ildisir a rusiik er a klemerang el merrael el mo klou, e a meklou el basio ma mesil el kirel a omengedmeklel a babier me ngdirrek el mo usbechall el kirel a okedmeklel a betok el babier el mesaod er a Biblia. A Obis er a Branch er a Resioning er a Jehovah a dirrek el mlekedmokl er a chelsel a betok el beluu. A remissionari a mlodurokl el mo er a “bek lullebongel ra belulechad.” (Rellir Ar Apostel 1:⁠8) Me ngmla er a rebekord eim el telael el ngellitel er a 1914, e a remengull er a Dios a mla mobdois er a elolem el million er a chelecha el sils, el oumesingd er tir a rechedal a “kloul seked”. Chochoi, a daisang er a King a mla mechisois el mo betok er sera lenguu a deruchall er a 1914 el mei.

21 Aika el rokui a olecholt el kmo a mesiou a diu el “blak a rengul e mellomes a rengul.” Uriul er a lolekoi el kirel a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” e a Jesus a mlo melekoi a teblo el okesiu el ngii a millisiich aika el blekeradel: okesiul a mellomes a rengul ma kebelung el ekebil ma okesiul a talent. (Matteus 25: 1-30) Kede semeriar el mo medengei aikang! Aika el okesiu ngngera belkul el merkid er a chelecha el sils? Aika el ker a bo donger er sel ongingil el suobel.

Ngera Uldesuem?

• Te rua techang a rullii a chelechad er a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou”?

• Ngtechang a “mesiungel”?

• Ngoingerang e a blak a rengul el mesiou a meltutk el mo oungerachel a rokui el daisang er a Rubak, e ngera uchul me ngseikid el taem?

• Te rua techang a mla olengeseu el omdois a daisang er a Rubak er a chelsel aika el merko el tela el teruich el rak, e mekerang a loruul el uaisei?

[Study Questions]

1, 2. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el deblechoel el melai a kall er a klereng er a chelecha el sils?

3. Ngera el omengedmokl a lrirellii a Jesus el kirel me bo lsebeched el melai a “kall el mechii sel blsechel”?

4. Kede mekera e medengei el kmo ngike el “blak a rengul e mellomes a rengul el mesious” a diak el di el ta el chad?

5. Ka msodii el kmo ngera uchul me tia el tekoi el “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” a diak lolutk el mo er a derta ma derta el ngellitel el Kristiano?

6. Ngmlekerang a renged er a Israel e mlekedmokl el kirel el oureor el ua ta el “mesiou” ma lechub e ng “sibai” el mo er a Dios?

7. Ngera uchul ma renged er a Israel a mlotngakl el mlo diak el redemelel a okedongall el “mesiou” er a Dios?

8. Ngoingerang e a “mesiou” a meltutk el mo omtechei er a Israel, e mla er a eungel a ngera el blekeradel?

9. (a) Te rua techang a rullii tia el chelechad er a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou”? (b) Te rua techang a “mesiungel”?

10, 11. Kede mekerang e medenge el kmo ngdiak el rokui el chedal a chelechad er a mesiou a osisiu a ureor el mloterekokl er tir?

12. Te mlekerang a derta ma derta el chedal a chelechad er a mesiou, a lsechal ma lredil, e lolengeseu er a okurulel a mesiou?

13. Ngera el techall a luleldeu a rengrir er ngii a rokui el ngellitel?

14. A techall er a osisechakl er a chelsel a ongdibel ngdi mlo er a rua techang, e mle ua ngera uldesuir a reblak a rengrir el ngellitel el redil el kirel?

15. Ngera mle ta er a uchul a kall er a klereng er a kot el dart el rak, e rua techang a uleakuchei el merous er ngii?

16, 17. Ngmlekerang a chelechad er a mesiou el ochotii el blak a rengul er a ngerechelel er aike el rak er a uchei er a 1914?

18. Oingerang e a Jesus a tiltkii a mesiou el mo oungerachel a rokui el daisang er ngii, e ngera uchul?

19. Ka msodii el kmo aike el lousbech a “kloul seked” el tekoi er a klereng ngmekera e mukerreu.

20. Ngera el ngerachel a loruul er ngii a “kloul seked” el lomdois a daisang er a Rubak?

21. Ngera el teblo el okesiu a bo dosaod er a ongingil el subeled?

[Picture on page 18]

Tirke el mesiou er a kot-el-dart-el-rak a mle blak a rengrir el oltaut er a ngerechelir