Skip to content

Skip to table of contents

Suobel el Mla er a Babier er a Exodus

Suobel el Mla er a Babier er a Exodus

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

Suobel el Mla er a Babier er a Exodus

TIANG a mera el cheldecheduch el kirel a ngebetir tirke el chad el mla er a “meringel el klsibai” (Exodus 1:​13) Tiang a dirrek el meang el chais er a cherellel a renged. A meklou el ongasireng el tekoi, ma ngar er a bab el rolel a llach, mo okedecherul a tento er a omengull a bebil er aike el tekoi el ngar er a chelsel. Nguaisei, aikakid a tekoi el ngar er a chelsel a babier er a Biblia el Exodus.

A profet el Moses a lilechesii, e ngii el Exodus a mesaod er a klengar er a rechad er a Israel er a bekord el 145 el rak​—el ngar er a kodellel a Josef er a 1657 B.C.E. el mo lmuut er a bocha lemerek a ureor el okedecherul a tento er a omengull er a 1512 B.C.E. Engdi, tia el cheldecheduch a diak di letekoi er a reksi e lemerekong. Tiang a telengtengil a tekingel a Dios, ma lechub e ngklumech, el mo er a klechad. Seikid a uchul, me ng “dingar e ngarngii a klisichel.” (Hebru 4:12) Ma leuaisei, e a Exodus a ngar er ngii a belkul el kired.

“DIOS, ME NGRIRENGESTERIR RA LONGINGD”

(Exodus 1:1–​4:​31)

A ruldidellel a Jakob a di mle mereched el mo obdois a uchul ma tekingel a King a tilobed me lerelleterir el mo meringel el ngar er a klsibai. A Farao a dilung me lokodeterir a rokui el sechal tolechoi el ngalek er a Israel. Ngar er ngii a silobel er tiang el ede-el-bilel el tolechoi, el Moses a ngklel, el riredelii a redil el ngelekel a Farao. Ma ltang mlukeroul er a blil a king, engdi sera lokeuang a rekil, e a Moses a mlo mesebechakl er a rechedal e mekodir a chad er a Egipten. (Rellir Ar Apostel 7:​23,24) Ngmle kirel el chemiis, me ngmocha er a Midia. Ngar er isei e ngmlo bechiil e mlo mengkar a sib er isei. Ma Jehovah a ulderechii a Moses el lmuut el mo er a Egipten e mo otobedeterir a rechad er a Israel er a klsibai el uleak a ongasireng el kerrekar el tilaut er a ngau. Ma obekul, el Aron, a meltutk el mo melekingel.

A Ker er a Biblia a Mlonger:

3:1—⁠Ngmle ua ngera el priist a Jethro? Sera taem er a rechedam er a irechar e a bedul a telungalek a milsiou el ua lepriist er a telungalek er ngii. Me seikid e a Jethro a mle bedul a klebliil er a rechad er a Midia. E le rechad er a Midia a uldidellel a rsechel a Abraham er a Keturah, me te mla er ngii a klaodengei er tir er a omengull el mo er a Jehovah.​​—⁠Genesis 25:​1, 2.

4:​11​​—⁠Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah ‘melutk er a bengong, ma mechad, ma meiiko”? A Jehovah bebil er a taem e ngmlo uchul ma chad a mlo meiiko ma mlo bengong, engdi ngii a diak luchul a bek el chelitechut er a rechad. (Genesis 19:11; Lukas 1:​20-22, 62-64) Aikang a mla er a klengit el mei. (Job 14:4; Rom 5:12) E le Dios a kilengei aika el blekeradel me lengar er ngii, misei, e ngii a sebechel el melekoi el kirel el kmo ‘ngmillutk’ er a bengong, ma mechad, ma meiiko.

4:​16​​—⁠Ngmlekera Moses e mlo ua “le Dios” el mo er a Aron? A Moses a ulumtechei er a Dios. Misei, e a Moses a ua blo “le Dios” el mo er a Aron, el ngii ulemtechei er a Moses el mengedecheduch.

Suobel el Kired:

1:​7, 14. A Jehovah a ulemkerreu er a rechedal er a lengar er a ulecheracheb er a Egipten. Ngii a dirrek lomekerreu er a Resioning er ngii er a chelechang, el mo lmuut er a losiuekl a meringel el odechelakl.

1:​17-​21. A Jehovah melatk er kid “er a ungil.”​​—⁠Nehemia 13:⁠31.

3:​7-​10. A Jehovah a orrenges a lengelir a rechedal.

3:​14. A Jehovah a diak lokor loltaut a moktek er ngii. Ma leuaisei e kede oumerang el kmo ngdi kmedung e a urunguled el mla er a Biblia a mo klemerang el tekoi.

4:​10, 13. A Moses a kmal dimlak loumerang er a dechal el mengedecheduch me sera bo lodengei el kmo a Dios a mo obengkel, e ngii a ullengit er a Dios me loderechii a kuk ta er a chad el mo er mengedecheduch er a Farao. Me nguaisei, engdi a Jehovah a uluusbech er a Moses e milsa llomeserreng ma klisiich el lousbech el mo meruul er a ngerechelel. Ngdiak domes a chelitechetud, kede bai mo ultuil er a Jehovah e mo blak a rengud el oltaut er a urered el omerk e olisechakl.​—⁠Matteus 24:14; 28:​19, 20.

MEKLOU EL ONGASIRENG EL TEKOI A MLO UCHUL A OLUBET

(Exodus 5:1–​15:⁠21)

A Moses ma Aron a mlo er a medal a Farao, el olengit ma rechad er a Israel bo lsebechir el mo meruul a ungil el klebesei er tir el mo er a Jehovah el ngar er a ked. A merredel er a Egipten a dimlak lekengei. A Jehovah a uluusbech er a Moses me loudertang el ouchais a mesisiich el tekoi. Engdi uriul er a ongeteruich el ringel e a Farao a milichititerir me te mirrael. Engdi, ngdi mle mereched, e ngii ma urrurt er a resoldau er ngii a mlo oltoir er tir. Engdi Jehovah a milsterir a rolel a chiis el oeak a Bekerekard el Daob e silebecheklterir a rechedal. Ma rechad er a Egipten el uleltoir a bai rokui el riros er a daob.

A Ker er a Biblia a Mlonger:

6:3—Ngoeak a ngera el rolel e a ngklel a Dios a dirkak lemocholt el mo er a Abraham, ma Isak, ma Jakob? Tirka el chedam er a irechar a uluusbech er a chedaol el ngakl e dirrek el ngilai a telbiil er a Jehovah. Engdi, tir a dimlak lodengei ma lechub e lesa Jehovah el ngii a ngike el uleltaut aika el telbiil.​​—⁠Genesis 12:​1, 2; 15:​7, 13-​16; 26:24; 28:​10-​15.

7:1​​—⁠Ngmlekera Moses e mlo “Dios er a Farao”? A Dios a milsa Moses a klisiich ma klisichel omerredel el kirel a Farao. Sei a uchul, me ngdiak lekirel el mo medakt er a king.

7:​22​​—⁠A repriist er a Egipten te ngilai er ker a ralm el diak a rasech er ngii? Ngmle sebechir el ousbech a sesei el ralm el lengilai er a Omoachel el Nail er a uchei er a lebo er ngii a ringel. Ngdirrek el mle sebechir el melai a ilumel ralm sel longiis aike el chutem el kmeed er a Omoachel el Nail.​​—⁠Exodus 7:​24.

8:​26, 27​​—⁠Ngera ma Moses a dilu el kmo a tengetengir a Rechisrael a mo “mellord rar chad ra Egipten”? A betok el kakerous el charm a lulengull el ngar er a Egipten. Ma omesodel el kirel omelenget a mlo melisiich er a ongtil a Moses el kirir a Rechisrael el mo melenget mo er a Jehovah.

12:29​​—⁠Te rua techang tirke el kot el ngalek? Ma tirke el kot el ngalek a di mle uldimukl er a resechal? Te di mle sechal tirke el kot el ngalek. (Ulecherangel 3:​40-51) A Farao, el ngii a kot el ngalek, a dimlak lemad. Ngii a mla er ngii a telungalek er ngii. Ngdiak el bdelul a delengchokl a okodall ngbai ngike el kot el ngalek el sechal a mlad er a ongeteruich el ringel.

12:40​​—⁠Ngmle ua ngera klteketel a taem el lekiliei er a beluu er a Egipten a Rechisrael? A 430 el rak el lulsaod er tiang a uldimukl er ngii aike el rak el tir el ngalek er a Israel a mla er “beluu ra Egipten ma beluu re Kanaan.” A okeuid-ma-eim-a-rekil el Abraham a mlo imuul er a Omoachel el Jufrates er a 1943 B.C.E. el ngar er a omerollel el mo er a Kanaan. (Genesis 12:⁠4) Ngmla er seikid el mo er a taem el ngike el l30-a-rekil el Jakob a mlo soiseb er a Egipten a mle 215 el rak. (Genesis 21:5; 25:26; 47:⁠9) Me tia belkul a kmo a Rechisrael a dirrek el chiloit a osisiu el taem el 215 el rak el ngar er a Egipten.

15:8​​—⁠A “medecherecher” el ralm er a Bekeredard el Daob ngralm el mlo kori? A verb el tekoi er a Hebru el mloiuid el kmo “medecherecher” a belkul a kmo ngmo mechimetemet ma lechub e ngmo okrokr. Ngar er a Job 10:​10, e tia el tekoi a lousbech sel loruul a milk el mo chemlol. Me nguaisei, a medecherecher el ralm a diak di bo lekori, e lemerekong. Ma lsekum a “mesisiich el eltel ongos” el medung el ngar er a Exodus 14:21 a kmal mlo mekelekolt me ngmlo kori a ralm, e ngulterekokl el mla er ngii a kuk bebil a omesodel a klou el kelekolt el mla er ngii. E le ngdimlak a ngera el meues el orreked er a ralm, me ngua ble lemedecherecher, ma lechub e ngmlo okrokr.

A Suobel el Kired:

7:⁠14–​12:30. Aike el Teruich el Ringel a dimlak di lengii el duubech. Ngmla er ngii a subed el kirel er a uchei er a lebo duubech er sel meldung el blsechel. Ngkol ua ngera el olechotel a klisichel a Ulemeob el mengedereder a ralm, ma llemesel a sils, ma mekekerei el charm, ma meklou el charm, ma rechad! Aike el ringel a dirrek el olecholt er a kmo a Dios a sebechel el melilt el mo melemall er a recherroel e omekereu er a remesiungel.

11:2; 12:36. A Jehovah a omekngeltengat er a rechedal. Me ngbleketakl el kmo ngii a mle soal a rechad er a Israel a bo lengai aike el kerrekerengir el kirel aike el urerir er a lengar er a Egipten. Tirkang a mle mimokl el chad er a lemei er a beluu, el dimlak lemei el sibai er a beluu e le te mludechem er a mekemad.

14:30. Ngsebeched el oumerang el kmo a Jehovah a mo sobecheklterir a remesiungel er tia el merekung el “kloul ringel.”​​—⁠Matteus 24:​20-​22; Chocholt 7:​9, 14.

A JEHOVAH A MEKETBECHII A RENGED E NGII A NGAR ER A BAB EL MERREDELEL

(Exodus 15:⁠22–​40:⁠38)

E a ongede el buil er a uriul er a ltobed er a Egipten, e a rechad er a Israel a lilecha tento er tir er a uchul a Rois el Sinai. Ngar er isei e te ngilai a Teruich el Llach ma kuk bebil el llach, e rirellii a telbiil tir ma Jehovah, e mocha renged el Dios a merredelir. A Moses a mlo er a rois el 40 el sils, e ngilai a osisechakl el kirel a mera el omengull ma okedecherul a tento er a omengull er a Jehovah, el ngii el templo a sebechel el mengukl. Me nguaisei, e a Rechisrael a rirellii a kolt el ngelekel a kerebou e mlengull er ngii. A Moses er a be lemetengel er a rois, e ngmilsa tiang me ngmlo kesib a rengul e metech aike el teblo er a delsachel el bad el lengilai er a Dios. E a uriul er a lemukerrekeriil a redengerenger, e ngii a liluut el mo ngmasech er a rois e ngiluu a beches el delsachel el bad. Ma lleta el mei a Moses, e a tento er a omengull a bocha loleketek er ngii. Ma ta el rak er a uriul er a ngebetir, e tia el klebokel el tento ma rokui el klekedellel a mla mo merek a urerel, e seikid e a Jehovah a mekekii er a klebkellel.

A Ker er a Biblia a Mlonger:

20:5​​—⁠Ngmekera e a Jehovah a “lomals el kirel a kngterir a rechedam” e tiang a dirrek el mo er a lmuut el betok el telecheroll er tir? Sel lebocha leklou el chad, e a derta el chad a mukerrekeriil el kirel a blekerdelel ma uldesuel. Engdi a renged er a Israel er a bo longull el meluluuch a bleob, e te mlo melechesuar a kngtil tiang el mo er a betok el telecheroll er tir er a uriul. Ngmo lmuut er tirke el blak a rengrir el chad er a Israel a dirrek el mle meringel er tir el oltirakl er a rolel a llemalt e le tirke el mekngit el chad a uchul.

23:19; 34:26​​—⁠Ngera mle belkul sel llach el kmo ngdiak molengoes a ngeasek el kaming er a chosechel a tul a delal? A lolengoes er a ngelekel a kaming (ma lechub a ngelekel a ngii di el charm) er a chosechel a tul a delal a mle siukang er tirke el diak loudios el kmo ngmo uchul e ngmo er ngii a chull. Ma lmuut e kung a chosechel a tul a chedil a omekang er a ngelekel, ma lolengoes er a ngelekel er ngii a kmal lulechotii a mekngit el uldasu. Tia el llach a ngilsuterir a rechedal a Dios el mo olecholt a klechubechub.

23:​20-​23​​—⁠Ngtecha el anghel a meldung er tiang, e mekera e a ngklel a Jehovah a “mla er a chelsel”? Chochoi, ngika el anghel a Jesus er a uchei er a be lechad er a chutem. Ngii a luluusbech er ngii el omekrael er a Rechisrael el ngar er a omerollir el mo er a Beluu er a Nglat. (1 Korinth 10:​1-4) A ngklel a Jehovah a “mla er a chelsel” e le Jesus a ngike el kot el ngar er a uchei el chad el urrekodel e mengedaol er a ngklel a Demal.

32:​1-8, 25-​35​​—⁠Ngera uchul ma Aron a dimlak lobals el kirel a rellel a kolt el ngelekel a kerebou? A Aron a dimlak er a rengul a omengull el bleob. E a uriul, e ngmlo obengterir a rechad er a Levi el kirel a Dios e omtok er tirke el ulemtok er a Moses. Uriul er a kodellir a remekngit, e a Moses a ulemeklatk er a rechad er a klou el kngterir, el olecholt el kmo a Aron ma rekuk bebil a ngiluu a klechubechub er a Jehovah.

33:​11, 20​​—⁠Ngmlekera Dios a mlo “chachebeangel” e mengedecheduch er a Moses? Tia el tekoi a olecholt er a ungil el cheldecheduch er a delongelir a reteru el chad. A Moses a milengedecheduch er ngike el omtechei er a Dios e ngilai a tekingel a Jehovah el oeakngii. Engdi Moses a dimlak lesa Jehovah, e le ‘ngdiak a chad el mesa medak e di chad.’ A mera er ngii, a Jehovah a dimlak lengii a mengedecheduch er a Moses. A Llach “nguleak ar anghel el mora chimal ngikel deleuill,” el ua ldung a Galatia 3:19.

A Suobel el Kired:

15:25; 16:12. A Jehovah a omekerreu er a rechedal.

18:21. A resechal el metutk el mo olab a ngerang er a ongdibel er a Rekristiano a kirir el ultebechel, e medakt er a Dios, el ungil a blekerdelir, el diak lemekreos a teletelir.

20:1–​23:33. A Jehovah a ngike el kot el ngar er a bab el Meruul a Llach. Ma Rechisrael er a lolengesenges, e ngii el llach a rirelleterir el mo mengull er ngii el ngar er a ungil el beldeklel el ngar er ngii a deurreng er ngii el rael. A Jehovah a ngar er ngii a cheldebechelel er a chelechang el ngii a merredelel. Ma doureor el obengkel e ngmo uchul a deurreng ma ulekerreu el mei er kid.

A Mera el Belkul el Kired

A babier er a Exodus ngolecholt a ngerang el kirel a Jehovah? Ngochotii el Omekerreu er kid el oeak a bltikerreng, el diak a mekesiur el Olbatel, e ngii a Oltaut a moktek er ngii. E ngii a ngike el merredel er a cheldebechellel.

Me sel monguiu er a Biblia er kau er a bek el sandei el mengetmokl el kirel a Theocratic Ministry Skuul, e ngulterekokl el mo rutechii a rengum aike el mosuub er a Exodus. Me sel mosuub aike el medung el ngar er a “A Ker er a Biblia a Mlonger,” e ke dirrek el dochel a klemedengei er a bebil el tekoi er a Bades. E aike el tekoi er a eungel a “A Suobel el Kired” a ochotii el kmo ke mekera e ngmai a klungiolem er a omengiuel a Biblia er sel sandei.

[Picture on page 28]

A Jehovah a tiltkii a ngar er a eou a rengul el chad el Moses el mo mengeteklir a Rechisrael el tuobed er a klsibai

[Picture on page 29]

Aike el Teruich el Ringel a ulechotii a klisichel a Ulemeob el odereder er a ralm, ma dichel a sils, ma mekekeremus el charm, ma meklou el charm, ma rechad

[Picture on page 30]

Me ngokiu a Moses, e a Jehovah a kiltmeklterir a Rechisrael el renged el ngii a merredelir