Hovedpunkter fra Tredje Mosebog
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Tredje Mosebog
DER er gået mindre end et år siden israelitterne blev udfriet fra fangenskabet i Ægypten. Nu hvor de er blevet organiseret som en ny nation, er de på vej mod Kana’ans land. Her har Jehova til hensigt at lade en hellig nation bosætte sig. Men kana’anæernes livsform og religion er meget fordærvet, og derfor giver den sande Gud israelitterne nogle forordninger som skal skille dem ud fra de omkringboende folk og gøre dem egnede til tjenesten for ham. Disse forordninger findes i Tredje Mosebog, som er skrevet af profeten Moses i Sinaj Ørken omkring 1512 f.v.t. Bogen omspænder kun en enkelt månemåned. (2 Mosebog 40:17; 4 Mosebog 1:1-3) Den nævner gang på gang at de der tilbeder Jehova, skal være hellige. — 3 Mosebog 11:44; 19:2; 20:7, 26.
I dag er Jehovas tjenere ikke underlagt den lov som Gud gav gennem Moses. Den blev afskaffet ved Jesu død. (Romerne 6:14; Efeserne 2:11-16) Men de lovbud der findes i Tredje Mosebog, kan gavne os og lære os meget om tilbedelsen af Jehova Gud.
HELLIGE OFRE — FRIVILLIGE OG LOVBEFALEDE
Nogle af ofrene under Loven var frivillige, mens andre var lovbefalede. Brændofferet var for eksempel et frivilligt offer. Det blev frembåret for Gud i sin helhed, ligesom Jesus Kristus villigt og uforbeholdent gav sit liv som et genløsningsoffer. Det frivillige fællesskabsoffer blev derimod delt. Én del blev frembåret for Gud på alteret, en anden del blev spist af præsten, og en tredje del af den der bragte offeret. For de salvede kristne er højtiden til minde om Kristi død ligeledes et fællesskabsmåltid. — 1 Korinther 10:16-22.
Syndofre og skyldofre var lovbefalede. Syndofrene skulle sone synder der var blevet begået uforsætligt eller af vanvare. Formålet med skyldofrene var at skaffe soning hos Gud for en uret man havde begået, eller at give den angrende synder visse rettigheder igen — eller måske begge dele. Der var også kornofre som blev bragt i taknemmelighed for Jehovas rundhåndede gaver. Alt dette er af interesse for os fordi de ofre der var foreskrevet under Lovpagten, pegede frem til Jesus Kristus og det offer han bragte, og til de velsignelser der er en følge deraf. — Hebræerne 8:3-6; 9:9-14; 10:5-10.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:11, 12 — Hvorfor var honning ikke antagelig „som et ildoffer“? Den honning der her sigtes til, kan ikke være bihonning, men må være frugtsirup. Den blev nemlig regnet med som en del af „førstegrøden af . . . markens afgrøde“. (2 Krønikebog 31:5) Men eftersom denne frugtsirup, eller saft, kunne gære, var den ikke antagelig som et offer på alteret.
2:13 — Hvorfor skulle der frembæres salt ’sammen med enhver offergave’? Det var ikke for at fremhæve ofrenes smag. Rundt om i verden bliver salt brugt som konserveringsmiddel. Det blev uden tvivl frembåret sammen med ofrene fordi det symboliserer frihed for fordærv og forrådnelse.
Hvad vi kan lære:
3:17. Eftersom fedtet blev betragtet som den bedste del, skulle forbuddet mod at spise fedt åbenbart lære israelitterne at det bedste tilhørte Jehova. (1 Mosebog 45:18) Det minder os om at vi bør give Jehova vort allerbedste. — Ordsprogene 3:9, 10; Kolossenserne 3:23, 24.
7:26, 27. Israelitterne måtte ikke spise blod, for i Guds øjne repræsenterer blodet livet. „Kødets sjæl [dets liv] er i blodet,“ siger Tredje Mosebog 17:11. Også i dag er det et krav til sande tilbedere at de afholder sig fra blod. — Apostelgerninger 15:28, 29.
ET HELLIGT PRÆSTESKAB INDSÆTTES
Hvem fik overdraget ansvaret for de forskellige pligter i forbindelse med ofringerne? Det gjorde præsterne. Som Moses havde fået påbudt af Gud, udførte han en ceremoni i forbindelse med indsættelsen af Aron som ypperstepræst og hans fire sønner som underpræster. Denne ceremoni varede åbenbart syv dage, og den følgende dag begyndte præsteskabet at udføre sin tjeneste.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
9:9 — Hvilken betydning havde det at blodet blev hældt ud ved foden af alteret og strøget på forskellige genstande? Dette skildrede at Jehova antog blodet som et middel til soning. Hele forsoningsordningen havde sit fundament i blodet. „Næsten alle ting renses med blod ifølge loven,“ skrev apostelen Paulus, „og uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted.“ — Hebræerne 9:22.
10:1, 2 — Hvori kan Arons sønner Nadab og Abihus synd have bestået? Kort tid efter at Nadab og Abihu havde taget sig friheder i forbindelse med deres præstelige pligter, forbød Jehova præsterne at drikke vin eller alkoholiske drikke mens de tjente ved teltboligen. (3 Mosebog 10:9) Dette tyder på at Arons to sønner var påvirket af alkohol ved den lejlighed der her er beskrevet. Den virkelige grund til deres død var imidlertid at de „frembar ulovlig ild for Jehovas ansigt, hvad han ikke havde påbudt dem“.
Hvad vi kan lære:
10:1, 2. Ansvarshavende tjenere for Jehova i dag må leve op til Guds krav. Desuden må de undgå at handle overmodigt når de udfører deres ansvarsopgaver.
10:9. Man bør ikke udføre gudgivne pligter mens man er påvirket af alkoholiske drikke.
HELLIG TILBEDELSE KRÆVER RENHED
Forskrifterne om hvilke dyr der som føde var rene eller urene, gavnede israelitterne på to måder. De beskyttede folket mod at blive inficeret med skadelige organismer og skilte dem i højere grad ud fra de omkringboende folk. Andre bestemmelser havde at gøre med urenhed i forbindelse med døde dyr, kvinders renselse efter en fødsel, forskrifter ved tilfælde af spedalskhed og urenhed hos mænd og kvinder på grund af udflåd fra kønsorganerne. Det var præsterne der skulle tage sig af det når nogle var blevet urene.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
12:2, 5 — Hvorfor gjorde en fødsel en kvinde uren? Kønsorganerne blev skabt med det formål at videregive fuldkomment liv. På grund af virkningerne af den nedarvede synd var det imidlertid et ufuldkomment og syndigt liv der blev givet videre til afkommet. De midlertidige perioder med ’urenhed’ i forbindelse med fødsler, menstruation og sædudtømmelse mindede israelitterne om denne nedarvede ufuldkommenhed. (3 Mosebog 15:16-24; Salme 51:5; Romerne 5:12) Kravet om renselse ville hjælpe israelitterne til at forstå behovet for et genløsningsoffer der kunne dække over menneskenes syndige tilstand og give dem fuldkommenhed igen. Loven blev derved deres ’opdrager der ledede dem til Kristus’. — Galaterne 3:24.
15:16-18 — Hvad er det for en „sædudtømmelse“ der omtales i disse vers? Øjensynlig sigtes der både til natlig sædudtømmelse og til samleje inden for ægteskabet.
Hvad vi kan lære:
11:45. Jehova Gud er hellig og kræver at de der tjener ham, også er hellige. De må stræbe efter hellighed ved at holde sig fysisk og åndeligt rene. — 2 Korinther 7:1; 1 Peter 1:15, 16.
12:8. Jehova tillod de fattige at bringe fugle som offer i stedet for et lam, der jo var mere kostbart. Han er hensynsfuld over for de fattige.
HELLIGHEDEN MÅ BEVARES
De vigtigste syndofre blev bragt på den årlige forsoningsdag. Der blev ofret en tyr for præsterne og Levis stamme. For Israels ikkepræstelige stammer blev der ofret en buk. En anden buk blev sendt levende ud i ørkenen efter at folkets synder var blevet bekendt over den. De to bukke blev tilsammen betragtet som ét syndoffer. Det pegede frem til at Jesus Kristus både ville blive ofret og bære synder bort.
Forskrifterne om det at spise kød og om andre ting understreger hvor vigtigt det er at vi er hellige når vi tilbeder Jehova. I overensstemmelse med dette måtte præsterne bevare sig selv hellige. De tre årlige højtider var glædelige begivenheder hvor man havde anledning til at vise taknemmelighed over for Skaberen. Jehova gav også sit folk forordninger der vedrørte misbrug af hans hellige navn, overholdelse af sabbatterne og jubelåret, handlemåde over for fattige og behandling af trælle. Velsignelserne for at adlyde Gud blev stillet op som kontrast til straffene for ulydighed. Der var også givet forskrifter om ofre i forbindelse med løfter og vurderingssummer, de førstefødte blandt dyrene og det at give tiende som „noget helligt som tilhører Jehova“.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
16:29 — Hvad betød det at israelitterne skulle ’spæge deres sjæle’? At israelitterne skulle ’spæge deres sjæle’ på forsoningsdagen, hentyder sandsynligvis til at de skulle faste. På forsoningsdagen skulle der søges om tilgivelse for synder, og på den tid var faste et udtryk for at man erkendte sine synder.
19:27 — Hvad ligger der i befalingen om ikke at „klippe [sit] hovedhår rundt ved tindingerne“ eller „ødelægge spidsen af [sit] skæg“? Denne lov blev åbenbart givet for at forhindre at jøderne efterlignede visse hedenske skikke ved den måde hvorpå de klippede deres skæg eller hår. (Jeremias 9:25, 26; 25:23; 49:32) Guds lov betød dog ikke at jøderne slet ikke måtte klippe deres skæg eller hår. — 2 Samuel 19:24.
25:35-37 — Var det altid forkert af israelitterne at kræve renter? Hvis pengene blev lånt ud i forretningsøjemed, kunne långiveren forlange renter. Men Loven forbød at man krævede renter af lån som var givet for at afhjælpe fattigdom. Det var forkert at berige sig på bekostning af et nødlidende medmenneske. — 2 Mosebog 22:25.
26:19 — Hvordan kan ’himmelen blive som jern og jorden som kobber’? På grund af mangel på regn kom himmelen over Kana’ans land til at ligne hårdt, uigennemtrængeligt jern. Og uden regn ville jorden få et kobberagtigt, metallisk skær.
26:26 — Hvad menes der med at ’ti kvinder bager brød i én ovn’? Under normale omstændigheder havde hver enkelt kvinde brug for en ovn til det hun skulle bage. Men disse ord henviser til at der ville komme en sådan fødevaremangel at én ovn ville være tilstrækkelig til alt det brød ti kvinder ville bage. Det var en af de forudsagte konsekvenser af ikke at bevare helligheden.
Hvad vi kan lære:
20:9. En hadefuld og ond indstilling svarede til mord i Jehovas øjne. Han foreskrev derfor den samme straf for at spotte sine forældre som for at myrde dem. Skulle det ikke få os til at vise vore trosfæller kærlighed? — 1 Johannes 3:14, 15.
22:32; 24:10-16, 23. Jehovas navn må ikke spottes. Vi skal derimod prise hans navn og bede om at det må blive helliget. — Salme 7:17; Mattæus 6:9.
HVORDAN TREDJE MOSEBOG BERØRER VORES TILBEDELSE
Jehovas Vidner i dag er ikke underlagt Loven. (Galaterne 3:23-25) Men eftersom det der siges i Tredje Mosebog, giver os indblik i Jehovas syn på forskellige ting, kan det have betydning for vores tilbedelse.
Når vi læser den ugentlige bibellæsning som forberedelse til Den Teokratiske Skole, vil det uden tvivl stå helt klart for os at Gud kræver hellighed af sine tjenere. Denne bibelbog kan også bevæge os til at give den Allerhøjeste det bedste vi har, og altid bevare helligheden til pris for ham.
[Illustration på side 21]
Ofre under Loven pegede frem til Jesus Kristus og det offer han bragte
[Illustration på side 22]
De usyrede brøds højtid var en meget glædelig begivenhed
[Illustration på side 23]
Ved de årlige højtider, såsom løvhyttefesten, var der anledning til at takke Jehova
