Spørgsmål fra læserne

Hvem sigter Paulus til i Andet Korintherbrev 6:14 med udtrykket „ikketroende“?

I Andet Korintherbrev 6:14 læser vi: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende.“ Når man ser på sammenhængen, er det tydeligt at Paulus taler om nogle der ikke er en del af den kristne menighed. Denne forståelse støttes af andre skriftsteder hvor Paulus bruger udtrykket „ikketroende“.

Paulus irettesætter for eksempel de kristne fordi de fører sager mod hinanden „for ikketroende“. (1 Korinther 6:6) Her er de „ikketroende“ de dommere som tjente ved retten i Korinth. I sit andet brev skriver Paulus at Satan „har forblindet de ikketroendes forstand“. Den gode nyhed er ’tildækket’ for deres øjne. Sådanne ikketroende har ikke vist nogen interesse for at tjene Jehova, for som Paulus tidligere havde sagt: „Når der er en tilbagevenden til Jehova, tages dækket bort.“ — 2 Korinther 3:16; 4:4.

Nogle ikketroende gør sig skyldige i lovløshed eller afgudsdyrkelse. (2 Korinther 6:15, 16) Men det er langtfra dem alle der modstår Jehovas tjenere. Nogle af dem viser interesse for sandheden. Mange har en kristen ægtefælle og nærer ikke noget ønske om at opløse ægteskabet. (1 Korinther 7:12-14; 10:27; 14:22-25; 1 Peter 3:1, 2) Men Paulus anvender konsekvent udtrykket „ikketroende“ om mennesker der, som nævnt ovenfor, ikke er en del af den kristne menighed, der jo består af nogle som ’tror på Herren’. — Apostelgerninger 2:41; 5:14; 8:12, 13.

Princippet i Andet Korintherbrev 6:14 er en værdifuld rettesnor for kristne uanset deres omstændigheder, og det er ofte blevet citeret som et godt råd til kristne der gerne vil giftes. (Mattæus 19:4-6) En indviet og døbt kristen vil klogeligt undlade at søge en ægtefælle blandt ikketroende, for en ikketroendes værdinormer, mål i livet og meninger om tingene er helt anderledes end den sande kristnes.

Men hvad så med dem der studerer Bibelen med Jehovas Vidner og kommer i den kristne menighed? Eller dem der er udøbte forkyndere? Kan de kaldes ikketroende? Nej. De der har taget imod sandheden om den gode nyhed og gør fremskridt hen imod dåb, bør ikke betegnes som ikketroende. (Romerne 10:10; 2 Korinther 4:13) Endnu før Kornelius var blevet døbt, blev han omtalt som „en gudhengiven mand, en der . . . frygtede Gud“. — Apostelgerninger 10:2.

Vil det da, i betragtning af at Paulus’ vejledning i Andet Korintherbrev 6:14 strengt taget ikke sigter til udøbte forkyndere, være i orden at en indviet kristen begynder at komme sammen med en der er udøbt forkynder, og gifter sig med vedkommende? Nej. Hvorfor ikke? På grund af det direkte råd Paulus gav angående kristne enker: „Hun [er] fri til at blive gift med hvem hun vil, dog kun i Herren.“ (1 Korinther 7:39) I overensstemmelse med dette råd tilskyndes indviede kristne til kun at søge sig en ægtefælle blandt dem som er „i Herren“.

Hvad menes der med at nogle er „i Herren“ og „i Kristus“, som Paulus skriver i Romerbrevet 16:8-10 og Kolossenserbrevet 4:7? Hvis man læser disse vers, vil man se at de der omtales på denne måde, kaldes  ’medarbejdere’, ’godkendte’, ’elskede brødre’, ’trofaste tjenere’ og ’medtrælle’.

Hvornår bliver man en „medtræl i Herren“? Det sker når man villigt gør hvad en træl må gøre, og siger nej til sig selv. Jesus forklarer: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24) Man begynder at følge Kristus og overgiver sig helt og fuldt til at gøre Guds vilje når man indvier sig til Gud. Derefter fremstiller man sig til dåben og bliver en ordineret og godkendt tjener for Jehova Gud. * Det at ’gifte sig i Herren’ vil altså sige at man gifter sig med en som klart har vist at han eller hun er en sand troende, en indviet „Guds og Herren Jesu Kristi træl“. — Jakob 1:1.

En der studerer Bibelen sammen med Jehovas Vidner og gør gode fremskridt i åndelig henseende, er på rette vej. Men han har endnu ikke indviet sig til Jehova og overgivet sig til uselvisk at tjene ham. Han arbejder stadig på at gøre de nødvendige forandringer. Og før han kan tænke på at foretage endnu en stor forandring, som det at gifte sig, må han koncentrere sig om at gennemføre de vigtige forandringer som er forbundet med at blive en indviet og døbt kristen.

Vil det være tilrådeligt for en kristen at komme sammen med en der ser ud til at gøre gode fremskridt i sit studium af Bibelen, når blot man er indstillet på at vente med at gifte sig med ham til han er blevet døbt? Nej, hvis den interesserede bliver klar over at en indviet kristen gerne vil giftes med ham, men ikke før han er blevet døbt, kunne det virke distraherende på hans motiv til at lade sig døbe.

Som regel går der kun en begrænset tid før en udøbt forkynder når frem til at lade sig døbe. Ovenstående vejledning om kun at gifte sig i Herren er derfor ikke urimelig. Men hvad nu hvis den man har udset sig, er i den giftefærdige alder, er vokset op i en kristen familie, har været aktiv i menigheden i flere år og virker som udøbt forkynder? Så må man spørge: Hvad har i så fald holdt ham tilbage fra at indvi sig til Jehova? Hvorfor tøver han? Tvivler han på at det er sandheden? Man vil ganske vist ikke kalde ham ikketroende, men man kan heller ikke sige at han er „i Herren“.

Den vejledning Paulus giver i forbindelse med ægteskabet, er til gavn for os. (Esajas 48:17) Når begge de kommende ægtefæller har indviet sig til Jehova, hviler deres forpligtelser over for hinanden på et solidt åndeligt grundlag. De har de samme værdinormer og de samme mål i livet. Dette bidrager i høj grad til et lykkeligt ægteskab. Når man ’gifter sig i Herren’, viser man desuden at man er loyal over for Jehova, og det fører til varige velsignelser, for „mod den loyale handler [Jehova] loyalt“. — Salme 18:25.

[Fodnote]

[Illustration på side 31]

„Mod den loyale handler [Jehova] loyalt“