Jesu mirakler — Hvad kan man lære af dem?

MÅSKE overrasker det dig at på orginalsproget forekommer selve ordet „mirakel“ aldrig i Bibelens beretning om Jesu liv. Det græske ord (dyʹnamis), som nogle gange oversættes „mirakel“, betyder egentlig „kraft“ eller „magt“. (Lukas 8:46) Det kan også gengives med „evne“ eller „kraftige gerninger“. (Mattæus 11:20; 25:15) En forsker har udtalt at det græske ord „fremhæver den storslåede gerning der har fundet sted, og især den kraft hvormed den er blevet fuldført. Begivenheden beskrives som et udtryk for Guds kraft i handling.“

Et andet græsk ord (teʹras) bliver som regel gengivet med „tegn“ eller ’under’. (Johannes 4:48; Apostelgerninger 2:19) Dette udtryk fremhæver virkningen på iagttagerne. Ofte var folkeskarerne og disciplene lamslåede og forbløffede over Jesu  kraftige gerninger. — Markus 2:12; 4:41; 6:51; Lukas 9:43.

Et tredje græsk udtryk (semēiʹon) som bruges i forbindelse med Jesu mirakler, betyder et „tegn“. Det „fokuserer på den dybere mening med miraklet,“ siger en forsker ved navn Robert Deffinbaugh. Han tilføjer: „Et tegn er et mirakel som fortæller en sandhed om vor Herre Jesus.“

Synsbedrag eller Guds kraft?

Bibelen beskriver ikke Jesu mirakler som underholdende tricks eller synsbedrag. Miraklerne var en manifestation af „Guds majestætiske magt“, som da Jesus uddrev en dæmon af en dreng. (Lukas 9:37-43) Ville det være umuligt for den almægtige Gud, der ifølge Bibelen besidder ’vældig styrke’, at udføre sådanne kraftige gerninger? (Esajas 40:26) Naturligvis ikke!

I evangelieberetningerne henvises der til omkring 35 af Jesu mirakler. Men det siges ikke hvor mange mirakler han i alt udførte. For eksempel står der i Mattæus 14:14: ’Han [Jesus] så en stor skare mennesker; han fik inderligt ondt af dem, og han kurerede de syge iblandt dem.’ Der fortælles ikke noget om hvor mange syge han helbredte ved denne lejlighed.

Sådanne kraftige gerninger var af afgørende betydning for at bevise at Jesus talte sandt når han sagde at han var Guds søn, den lovede Messias. Ifølge Bibelen var det på grund af den kraft Jesus havde fået fra Gud, at han kunne udføre mirakler. Apostelen Peter sagde om Jesus at han var „en mand som over for jer offentligt er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, ganske som I selv ved“. (Apostelgerninger 2:22) Ved en anden lejlighed påpegede Peter at „Gud salvede ham [Jesus] med hellig ånd og kraft, og han gik igennem landet og gjorde vel og helbredte alle dem som var undertrykt af Djævelen, for Gud var med ham“. — Apostelgerninger 10:37, 38.

 Jesu mirakler var uløseligt forbundet med hans budskab. Markus 1:21-27 fortæller hvordan skarerne reagerede på hans undervisning og på et af hans mirakler. I Markus 1:22 siges der at skarerne „var helt forbløffede over hans måde at undervise på“, og vers 27 fortæller at de blev „forbavsede“ da han uddrev en dæmon. Både Jesu kraftige gerninger og hans budskab beviste at han var den lovede Messias.

Jesus nøjedes ikke med at sige at han var Messias. Han beviste også i ord og handling og gennem de mirakler han udførte ved Guds ånds kraft, at han var Messias. Da nogle stillede ham spørgsmål angående hans stilling, og om hvor han havde fået sin bemyndigelse fra, svarede Jesus åbent: „Jeg har det vidnesbyrd som er større end Johannes’, for de gerninger som min Fader har givet mig at fuldføre, selve de gerninger jeg gør, vidner om mig at Faderen har sendt mig.“ — Johannes 5:36.

Beviser på at de har fundet sted

Hvordan kan vi være sikre på at Jesu mirakler virkelig har fundet sted? Overvej nogle af de vidnesbyrd der bekræfter deres troværdighed.

Når Jesus udførte sine kraftige gerninger, henledte han aldrig opmærksomheden på sig selv. Han sikrede sig at Gud blev herliggjort og æret hver gang han udførte et mirakel. Da Jesus for eksempel helbredte en blind mand, understregede han at det var „for at Guds gerninger kan blive gjort kendt i hans tilfælde“. — Johannes 9:1-3; 11:1-4.

I modsætning til tryllekunstnere, troldmænd og troshelbredere, benyttede Jesus sig aldrig af hypnose, tricks, besværgelser, følelsesladede ritualer eller imponerende shows. Han benyttede sig heller ikke af overtro eller brugte relikvier. Læg mærke til den enkle måde hvorpå Jesus helbredte to blinde mænd. Beretningen siger: „Da Jesus havde inderligt ondt af dem, rørte han ved deres øjne, og straks fik de deres syn, og de fulgte ham.“ (Mattæus 20:29-34) Der var hverken nogen ceremoni, prangende forestilling eller særlige ritualer. Jesus udførte sine kraftige gerninger helt åbenlyst, ofte foran mange øjenvidner. Han benyttede sig hverken af specielle lyseffekter, iscenesættelser eller rekvisitter. Det kan man derimod ikke sige om de såkaldte mirakler der udføres nu om dage. — Markus 5:24-29; Lukas 7:11-15.

Nogle gange kommenterede Jesus troen hos dem der fik gavn af hans mirakler. Men det var ikke en betingelse at en person havde tro for at Jesus kunne udføre et mirakel. Mens han var i Kapernaum i Galilæa, „kom folk til ham med mange dæmonbesatte; og han uddrev ånderne med et ord, og han kurerede alle som havde det dårligt“. — Mattæus 8:16.

Når Jesus udførte mirakler, var det for at afhjælpe aktuelle fysiske behov hos mennesker, ikke for at tilfredsstille nogens nysgerrighed. (Markus 10:46-52; Lukas 23:8) Og Jesus udførte aldrig mirakler for på nogen måde selv at drage fordel af det. — Mattæus 4:2-4; 10:8.

Er evangelieberetningerne troværdige?

Det er gennem de fire evangelier vi hører om Jesu mirakler. Kan man stole på at disse beretninger er sandfærdige? Ja, det kan man.

Som allerede nævnt blev Jesu mirakler udført åbenlyst i nærværelse af mange øjenvidner. De tidligste evangelier blev skrevet mens de fleste af disse øjenvidner stadig levede. Med hensyn til evangelieskribenternes ærlighed siger bogen The Miracles and the Resurrection: „At beskylde evangelieskribenterne for kritikløst at sløre de historiske kendsgerninger med en masse mirakelhistorier som led i en slags teologisk propaganda ville være direkte forkert. . . . Disse mænd var ærlige og oprigtige.“

Jødiske modstandere af kristendommen anfægtede aldrig at de kraftige gerninger som er skildret i evangelierne, havde fundet sted. Det de satte spørgsmålstegn ved, var den kraft hvormed de blev udført. (Markus 3:22-26) Heller ikke kritikere som levede senere, kunne benægte at Jesu mirakler var virkelige. Tværtimod fandtes der i det første og  andet århundrede optegnelser der refererede til de kraftige gerninger Jesus udførte. Der er derfor god grund til at betragte de mirakler evangelierne beretter om, som troværdige.

Mennesket bag miraklerne

En undersøgelse af Jesu mirakler ville være ufuldstændig hvis den kun drejede sig om at finde logiske argumenter for at de virkelig havde fundet sted. Når evangelierne beskriver Jesu kraftige gerninger, fortæller de samtidig om et menneske med dybe følelser, usædvanlig medfølelse og ægte interesse for sine medmenneskers velfærd.

Tag eksemplet med den spedalske der nærmede sig Jesus, og som fortvivlet bønfaldt ham: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ Jesus fik da „inderligt ondt“ af ham, og han rakte sin hånd frem og rørte ved den spedalske og sagde til ham: „Jeg vil. Bliv ren.“ Manden blev øjeblikkelig helbredt. (Markus 1:40-42) Jesus gav her et eksempel på den empati der lå til grund for at han ved Guds kraft udførte mirakler.

Og læg mærke til hvad der skete da Jesus mødte et ligfølge som kom ud fra byen Nain. Den afdøde unge mand var en enkes eneste søn. Jesus fik ’inderligt ondt’ af kvinden, og da han nærmede sig hende, sagde han: „Græd ikke mere.“ Så vakte han hendes søn til live igen. — Lukas 7:11-15.

Det er trøstende og opmuntrende at læse om Jesu mirakler, og om at han havde „inderligt ondt“ af andre og gjorde noget for at hjælpe dem. Men det er værd at huske at sådanne mirakler ikke blot er historie. „Jesus Kristus er den samme i går og i dag og for evigt,“ siges der i Hebræerbrevet 13:8. Han regerer nu som konge i himmelen og er parat til at bruge den mirakuløse kraft hans Fader har givet ham, på en langt mere omfattende måde end da han gik på jorden som menneske. Snart vil Jesus bruge denne kraft til at helbrede dem der adlyder Gud. Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig til at lære mere om disse lyse udsigter for fremtiden.

[Illustrationer på side 4, 5]

Jesu mirakler var en tilkendegivelse af „Guds majestætiske magt“

[Illustration på side 7]

Jesus var et menneske med dybe følelser