Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke Metik A Deurreng Er “A Llach Er A Jehovah”?

Kau Ke Metik A Deurreng Er “A Llach Er A Jehovah”?

Kau Ke Metik A Deurreng Er “A Llach Er A Jehovah”?

“Ngeltengat ngikel chad el . . . semeriar ra llechul a Rubak [el Jehovah].”​—PSALM 1:​1, 2.

A JEHOVAH a olengeseu e omekngeltengat er kid el blak a rengud el mesiungel. Ngmerang, kede chelebangel a betok el ongarm. Engdi, kede dirrek el oldeu er a rengud er a mera el deurreng. Tiang a diak lemechas a rengud er ngii, e le kede mesiou er a “dmeu a rengul el Dios,” e a chedaol el reng er ngii a meskid a deurreng. (1 Timoteus 1:​11, NW; Galatia 5:​22) A deurreng a blekeradel er a mera el deurreng el mo er ngii a dongiil ma lechub e kede nguu a kmung ngerang el ungil el tekoi. Ma Demad el ngar er a eanged a mera el omeskid a ungil el sengk. (Jakobus 1:​17) Me ngdiak lemechas a rengud el kmo kid a dmeu a rengud!

2 A deurreng a kmal obeketakl el ngar er a babier er a Psalm. El ua itiang, tiang a klemerang el kirel a Psalm 1 ma 2.  Tirke el mle kot el obengkel a Jesus Kristus a dmu el kmo a King el David er a Israel a lilechesii a ongeru el psalm. (Rellir 4:​25, 26) Engdi ngike el dimlak lochotii a ngklel el lilechesii sel kot el psalm a omuchel er tia el mlukreng el cheliteklel lousbech aike el tekoi el kmo: “Ngeltengat ngikel chad el diak lolab a tekingir ar dengerenger.” (Psalm 1:1) Ngar er tia el suobel me sel ongingil, e kede mo mesa el kmo ngmekerang a Psalm 1 ma 2 a meskid a uchul a bo doldeu er a rengud.

A Bertelel a Deurreng

3 A Psalm er a 1 a olecholt er a uchul me ngike el oltirakl er a llechul a Dios a dmeu a rengul. Ngmeskid a bebil el uchul er choua isel deurreng, e ngike el milluches er a psalm a mengitakl el kmo: “Ngeltengat ngikel chad el diak lolab a tekingir a re dengerenger, el diak loltirakl omerellir a re mekngit el chad, ma lechub e le teloi er a re melenguul er a Dios.”​—Psalm 1:1.

4 A bo lemera el dmeu a rengud, e ngkired el oltirakl aike el melemalt el llechul a Jehovah. A Sekaria ma Elisabeth, el mlo er tir a techall el mo demal ma delal a Johanes el Techolb, a “dul mle ungil a klengar er tir er medal a Dios e mle mui el olengesenges a llechul a Rubak ma ikel ledung.” (Lukas 1:​5, 6) Ngsebeched el mo dmeu a rengud a lsekum e kede oltirakl er a osisiu el rael e diak dekengei el mo ‘olab a tekingir a re dengerenger’ ma lechub el mo mechetikaik er aike el mekngit el ulekrael er tir.

5 A doltngakl er a uldesuir a remekngit, e ngdiak bo ‘doltirakl omerellir a re mekngit el chad.’ Me nguaisei, e ngkmal diak debo er aike el basio el leblechoel el mo er ngii​—⁠el basio el ngar er ngii a deleboes el omeruul er ngii ma lechub aike el mekngit a chisel el basio. Ngmekerang oleko ngkora mo soad el mo obengterir a remekngit el chad el ngar er aike el mekngit el omerellir? A bo leuaisei e ngkired el meluluuch el kirel a ngelsuil a Dios me bo lsebeched el oltirakl er a tekingel a Paulus el kmo: “Lako mobengterir ar diak loumerang el ngara tal ongelungel, e ngdiak bo ltang. Ngera ra llemalt ma chelebirukel a dmak? Ma ngera klaodengei ra llomes ma ilkolk?” (2 Korinth 6:​14) A lsekum e kede ultuil er a Dios e oba “klikiid el reng,” e kede mo oltngakl er a reng ma blekerdelel-a-klengar er a remekngit e sola e ngmo klikiid a uldesued ma ike el tekoi el soad el mo meruul, el obengkel a “kloumerang el diak a telingaol er ngii.”​—Matteus 5:8; 1 Timoteus 1:5.

6 A bo doldeu er a rengul a Jehovah, e ngdiak el kired el mo “teloi er a re melenguul er a Dios.” A rebebil a melenguul er a llechul a Dios, engdi ngar er aika el “uriul sils,” e tirke el mle Kristiano e mlo omtok er a osisechakl a tirkeikid a kmal mesisiich a omelenguul er tir. A apostol el Petrus a ulemeklatk er a rekldemel el oumerang el kmo: “Kemiu el betik ra renguk, . . . a kot e ngkiriu el mo medengelii tia el kmo, ar melenguul a me duum ra ikel uriul sils el melenguul, e di oltirakl a di ngelbesir e mo melekoi el kmo, ‘Ngmekera telbilel a demiel a Rubak? Sera le iit a mederir ar mla mad el demad, e a rokuil tekoi a dirrek, el direkak le mengodech er sera uchelel era lobeob a belulechad el mei.’ ” (2 Petrus 3:​1-4) A lsekum e ngdiak bo ‘deteloi er a re melenguul er a Dios,’ e kede mengeroid er kid er sel tellemall el mo er tir.​—Osisechakl 1:​22-​27.

7 A lsekum ngdiak doltirakl aike el tekoi er a Psalm 1, e ngsebeched el mo oridii sel blekerdeled er a klereng el dengiluu el oeak a omesuub er a Bades. Choi, e a klengar er kid a sebechel el mengal el mo mekngit. Sel kot el bakes el sebechel el mo uchul e kede oridii a klereng er kid a sel lsekum e kede oltirakl er a tekingir a remekngit. E sola e kede mo blechoel el obengterir tirke el mekngit. A lorael a taem el mong, e kede mo ua itirke el diak a klaumerang er tir el omtok er a osisechakl el melenguul el chad. Me ngbleketakl el kmo, a klausechelei el obengterir tirke el mekngit el chad a sebechel el mekedbechii a reng el omtok er a Dios el ngar er a chelsed e sebechel el melemall er a deleongel er kid ma Jehovah el Dios. (1 Korinth 15:33; Jakobus 4:4) Me lak bo dekengei er choua itia el tekoi el mo duubech el me er kid!

8 A nglunguuch a mo ngosukid el otaut a uldesued el ngar er a tekoi er a klereng e mengeroid er kid er a klausechelei el obengterir a remekngit. Ma Paulus a milluches el kmo: “Lak el sebek a rengmiu ra ngiidi le ngerang, e di moba chomereng el saul loldars a nglunguuch ma chongit ra bek el tekoi el subedii a Dios ra ikel molengit. Ma diak le metuk ra klemedengei rar chad el budech ra Dios a mo kokar a rengmiu ma chomelebedebekiu el ngara Kristus Jesus.” Me ngike el apostol a millisiich er a omelebedebekel a tekoi er a klemerang, ma rokui el kuoll, ma rokui el melemalt, ma rokui el bliochel, ma rokui el kirel mo er ngii a bltikerreng, ma rokui el ngar er ngii a chetengel, ma ngii di le ngera el klungiaol, ma rokui el odengesall. (Filipi 4:​6-8) Me bo lsebeched el oltirakl er a uleklatk er a Paulus e lak dolenganget er kid el mo ua teletelir tirke el mekngit el chad.

9 Altang e kede oltngakl aike el mekngit el omeruul, engdi kede melasem el ouchais er a klumech el mo er a rebebil, el di ua apostol el Paulus er a longedecheduch er a Felix el Governor er a Rom el kirel a “llemalt, ma chomengerem, ma kerrekeriil el ngar medad.” (Rellir 24:24, 25; Kolose 4:6) Kede omerk er a ungil el chais er a Renged el mo er a bek el bedengir el chad, e mo ungil a blekerdeled el mo er tir. E kede ulterekokl a rengud el kmo tirke “el mo nguu a diak a ullebengelel klengar” a mo oumerang e mo oldeu a rengrir er a llechul a Dios.​—⁠Rellir 13:48.

Ngsemeriar er a Llechul a Jehovah

10 Ngike el milluches er a psalm, a melekoi el kirel a chad el dmeu a rengul, el kmo: “Ng bai semeriar er a llechul a RUBAK, me ng mesuub er ngii er a llomes ma klebesei.” (Psalm 1:2) Kid a remesiungel a Dios, a ‘semeriar er a llechul a Jehovah.’ A bo lsebechel, e sel bo ltemel a omesuub ma omelebedebek er kid, e ngsebeched el menguiu a suobel el telkib el klou a ngered. A bo deuaisei e sel donguiu a ngii di el bliongel er a Biblia a sebechel el ngosukid el mo luchesii a siasing el mo medechel er a uldesued ma rengud.

11 “Ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” a melisiich er kid el mo menguiu a Biblia er a bek el sils. (Matteus 24:45) E le ngkmal soad el mo ungil el medengelii a klemechel a Jehovah el kirel a klechad, me ngkired el menguiu er a Biblia er a “llomes ma klebesei”​—chochoi, el mo lmuut ma lekea lsebeched el mechiuaiu. A Petrus a mengelechel er kid el kmo: “E mosiik a diak le urrechomel el tut ra reng el ua tirikel dirke mlechell el tmut el ngalek, el kirel me mukeroul e mosobel.” (1 Petrus 2:​1, 2) Kau ke metik a deurreng sel omonguiu er a Biblia er a bek el sils e melebedebek er a Tekingel a Dios ma moktek er ngii a leklebesei? Ngike el milluches er a psalm a mle uaisei.​—Psalm 63:6.

12 A diak a ullebengelel el deurreng er kid a ultuil er a klemeriarreng er kid er a llechul a Dios. Ngcherrungel e melemalt, e ngngar er ngii a klou el omeksaul el me er kid a doltirakl er ngii. (Psalm 19:​7-​11) Ngike el disciplo el Jakobus a milluches el kmo: “E ngdi ngikel belsechakl ra cherrungel llach, el llach ra ilmokl, el diak di lrenges e lobes, e ngbai meral chad er chomeruul a mo ngeltengat el kirel chomerellel.” (Jakobus 1:​25) A lsekum e kede mera el semeriar er a llechul a Jehovah, e a bek el sils e kede mo melatk er a tekoi er a klereng. Nguaisei, e kede mo dubech el mo merritel aike el ‘dmolech ra Dios’ e rullii a tekoi er a Renged el mo kot er a chelsel a klengar er kid.​—1 Korinth 2:​10-​13; Matteus 6:​33.

Ingii a Mo Ua Kerrekar

13 Ma lluut el mesaod er ngike el melemalt el chad, e ngike el milluches er a psalm a melekoi el kmo: “Ingii a mo ua kerrekar el dechor er a tkul omoachel; el ourodech a le belsechel el ourodech; ma llel a diak le moalech. Ng di mo ungil er a ikel bek el loruul.” (Psalm 1:3) Kede di ua rebek el diak lemecherrungel el chad, e kid el mesiou er a Jehovah a dirrek el chuarm er a rengelel a klengar. (Job 14:1) Ngsebeched el mo obangel a odechelakl ma kuk bebil er a ongarm el kirel a klaumerang er kid. (Matteus 5:​10-​12) Engdi, ngoeak a ngelsuil a Dios, e ngsebeched el outekangel e mo mesisiich er aike el skeng, el di uai a mesisiich el kerrekar a diak lebo lemukel er a mesisiich el eolt.

14 A kerrekar el dechor er bita er a uchul a ralm a diak bo lemoalech a bo lemekeald ma temel a kemtimt. A lsekum e kid a rechad el meluu er a Dios, e a klisiched a mei el ngar er a diak lengemed el uchul a klisiich​—⁠el ngii a Jehovah el Dios. A Paulus a ulemes el bedul a Dios el kirel a ngeseu e mle sebechel el melekoi el kmo: “Ngsebechek el meruul a rokui el tekoi loeak ngii [Jehovah] el ngikel melisiich er ngak.” (Filipi 4:​13) Sel lsekum a chedaol el reng er a Jehovah a omekrael e melisiich er kid, e ngkmal diak bo lemoalech a rengud, el mo diak dourodech ma lechub e bo dulekoad er a klereng. Kede mo ourodech el ngar er a chelsel a omesiunged el mo er a Dios e mo olecholt a rodech er a reng er a klengar er kid.​—Jeremia 17:​7, 8; Galatia 5:​22, 23.

15 Sel lousbech er a tekoi er a Hebru el “a mo ua” e a milluches er a psalm a omekesiu a tekoi. Ngomekesiu a teblo el kakerous el tekoi, engdi ngii el teblong a ngar er ngii a osisiu el blekerdelir. A rechad ma kerrekar a kakerous, engdi a ungil a dbechel el kerrekar el delalem er a bita er a klou el uchul a ralm a ulterekokl el milekeltkii ngike el milluches er a psalm er a blekerdelel a chad el “semeriar er a llechul a Jehovah” me ngmerau er a tekoi er a klereng. A lsekum kede semeriar er a llechul a Dios, e a klemengetel a klengar er kid a sebechel el mo ua klengar er a kerrekar. E mera el tekoi, e le ngmo sebeched el kiei el diak a ullebengelel.​—Johanes 17:3.

16 Sel doltoir er a melemalt el rael, e a Jehovah a ngosukid el mo outekangel aike el orimel el mei el oeak a ringel ma techerelbesul a klengar. Kid a dmeu a rengud e bekerredechel el ngar er a chelsel a omesiunged el mo er a Dios. (Matteus 13:23; Lukas 8:​15) ‘Aikel rokui el doruul a di mo ungil’ e le a kot el tekoi el dolatk er ngii a mo meruul a soal a Jehovah. Ma telbilel a rokui el di mo meketmokl el mo ungil me kid a dmeu a rengud el oltirakl a llechul a uchul me kede kmal mo merau er a tekoi er a klereng. (Genesis 39:23; Josua 1:​7, 8; Isaia 55:11) E tia el tekoi a klemerang el mo lmuut er aike el taem el dechelebangel a ultok.—Psalm 112:​1-3; 3 Johanes 2.

A Remekngit a Blechoel el Kora Ungilbesrir

17 A blekerdelel a klengar er a remekngit el chad a kmal ngodech er a blekerdelel a klengar er a remelemalt! A remekngit el chad a kora ungilbesrir er a kerruul el telkib el taem, engdi ngkmal diak lungilbesrir er a tekoi er a klereng. Tiang a bleketakl el meues er a chelsel aike el ongingil el tekoi el lolekoi a milluches er a psalm el kmo: “Ngdi re dengerenger a kmal diak le ua isei; te ua merat el chelechedal a wheat el mosebek er a eolt. Misei e a redengerenger a mo medebeakl er a Dios; ma re mekngit a mo meakl er a re melemalt.” (Psalm 1:​4, 5) Ka molatk aika el lolekoi a milluches er a psalm el kmo, “engdi re dengerenger a kmal diak le ua isei.” A belkul a tekingel a kmo te diak el ua rechad el loltirakl er a Dios, el dirk leblol merek el lomekesiu er tir er a bekerredechel, e kemanget a klengar er ngii el kerrekar.

18 A remekngit el chad a bo lungilbesrir er a kerruul er tir, me tir a di diak bo lolechesuar a mera el ulekerreu. (Psalm 37:16; 73:​3, 12) Te ua ngike el cheldeng a rengul el merau el chad el ngar er a chelsel a okesiu el lullekoi er ngii a Jesus er a loker er ngii el mo mesaod a tekoi el kirel omingel a diukes. A Jesus a dilu er tirke el mle kldibel el orrenges er ngii el kmo: “Bo mungil el kokerengemiu ra rokuil nglemokel; e a klengar ra chad a diak loeak a ildisel a kloklel lolab.” A Jesus a millekoi a okesiu el omeketakl er tia el tekoi er a lolekoi el kmo a chetemel a ta el merau el chad a kmal mlo ungil a dellomel er ngii el kirel omeridm me ngomdesua el kmo ngbai toruud a soko er ngii e mekedechor a lmuut el meklou el kirel aika el betok el kloklel. E sola e ngii el chad a ulemdasu el mo menga e melim e oldeu er a rengul. Engdi Dios a dilu el kmo: “Kau el cheldeng a rengum! A reng er kau a mo mengai er kau er chelechal kesus; a ikel mkildmokl ngmo kloklel techang?” Me sera ldelii tia el mesisiich el tekoi, e a Jesus a dilechel el kmo: “Me ngikel mengudel a daisang el di kirel, e diak bo le merau el bedul a Dios a uaisei.”​—Lukas 12:13-​21.

19 A remekngit el chad a diak “lemerau el bedul a Dios.” Me seikid e ngdiak a ulekerreu ma ulterekokl el tekoi er a klengar er tir el ua blekerdelel a meliliut el budel a mungi, el omail er a redechel. Uriul er a omeridm el mungi er a irechar, e te ngmai el mo er a basio el lengar er ngii e mengetiit, el ngii a blechoel el kora oberberk el basio el ngar er a kedidai el chutem. Ngar er isei e a orusech el ngar er ngii a mekedorm el bad ma lechub e ngngar er ngii a ungelel el deel er a cheungel a loltamet a charm er bebul el olsarch e mengam aika el chelechedal a kokumots e meleakl aika el rodech er a budel. Sel bo lemerek e te oba sebel e mesebel el olsebek ngii el kokumots el bedul a eolt. (Isaiah 30:24) A redechel a lmuut el ruebet el meriou er a chutem, e a eolt a osebek a telektuk el chelechedal el mo er a telkib e a budel a ua hokori el mengai er a eolt el merael. (Ruth 3:2) Uriul er a redechel a kokumots er a lobiich el orebet a bad ma besbas el ngar er ngii e seikid e ngii a mocha sebechir el mo mengetmokl er a soko ma lechub e ngmengai el mo er a ongsekikl. (Lukas 22:31) Engdi aike el besbesil a budel a mla mo diak.

20 Me ngdi osisiu el ua ike el redechel a kokumots a rirebet el meriou er a chutem e mo meketmokl e a budel a mengai er a eolt el merael, e a remelemalt a mo medechel ma remekngit a mo mengai. Engdi, ulterekokl, e ngdmeu a rengud e le tirke el mekngit a mo diak el mo cherechar. Sel bo lemengai el mo diak, e tirke el loldeu a rengrir er a llechul a Jehovah a mo mukngeltengat. Me ngulterekokl, a rebekongesenges el chad a mo nguu sel sengk er a Dios el diak a ullebengelel el klengar.​—Matteus 25:34-​46; Rom 6:​23.

Sel Mlukngeltengat el “Rolir a Re Melemalt”

21 A orokiolel a kot el psalm a ousbech aika el tekoi el kmo: “A RUBAK a omekrael e mesebechakl er a re melemalt, ngdi re dengerenger a ngar a rael el mor a dellebeklir.” (Psalm 1:6) A Dios ngmekerang e “omekrael e mesebechakl er a re melemalt”? A lsekum e kede oltirakl er a melemalt el rael, e ngsebeched el ulterekokl el medenge el kmo a Demad el ngar er a eanged a mo omes a blekerdelel a klengar er kid el kmo kede kerekikl el oltirakl er a llechul er a chelsel a klengar er kid e mo omes er kid el ua remlengilt el mesiungel. Me nguaisei, e ngsebeched e kired el oterekokl er ngii aike el rokui el tekoi el suebek a rengud er ngii e le kede medenge el kmo ngkmal kerekikl er kid.​—Esekiel 34:11; 1 Petrus 5:​6, 7.

22 ‘A rolir a remelemalt’ a medechel el mo cherechar, engdi tirke el kmal mekngit el chad a mo nguemed e le sel meringel el kerrekerilel a Jehovah a uchul. Ma ‘rolir,’ ma lechub a rolel a klengar er tir, a mo nguemed el obengterir. Ngmera el mo ulterekokl a rengud el kirel a otutel a tekingel a David el kmo: “Ngdi telkib kung, e a re dengerenger a mo dibus; ke me osiik er tir, ngdi mo diak ke betik er tir; ngdi tirkel medemedemek a mo ungilbesrir el kiei el ngar a beluu el ungil a rengrir er a cherrungel budech. A re melemalt a mo ungilbesrir el kiei er a chelsel a beluu e mo oubeluu er ngii el di blechoel.”​—Psalm 37:10, 11, 29.

23 Ngkol ua ngera el deurreng a mo er ngii er kid a lsekum ngmo er ngii a techelled el mo kiei er a paradis el chutem el mo diak a remekngit el chad er ngii! A remedemedemek a rengrir ma remelemalt a rengrir a mo oldeu a rengrir er a mera el budech e le te mo blechoel el oba deurreng er a “llechul a Jehovah.” Engdi, uchei er isel taem, e a “ikel bla le dung a RUBAK” a kirel el mo tmaut. (Psalm 2:7a) Sel ongingil el suobel a mo ngosukid el mesa el kmo ngerang a isel tekoi e ngera belkul el kired ma kirel a telungalek er a klechad el rokir.

Ke Mekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ngike el oltaut a llechul a Dios a dmeu a rengul?

• Ngerang ochotii el kmo kede semeriar er a llechul a Jehovah?

• Ngmekerang a chad a sebechel el mo ua kerrekar el kmeed er a klou el ralm?

• Ngmekerang e a rolir a remelemalt a kuk ngodech er a rolir a remekngit?

[Study Questions]

1. Ngera uchul me ngdmeu a rengud el ua remesiungel a Jehovah?

2. Ngera el psalm a bo dosaod er ngii?

3. A doltirakl er a Psalm 1:1, ngera bebil el uchul e a chad el oltirakl er a llechul a Dios a dmeu a rengul?

4. Ngera el ileakl el rolel a klengar a ble lekiei er ngii a Sekaria ma Elisabeth?

5. Ngera sebechel el ngosukid el mengeroid er kid er a “omerellir a re mekngit el chad”?

6. Ngera uchul me ngkired el kokerngid er a remelenguul?

7. Ngera uchul me ngkired el ngmai aike el tekoi el ngar er a Psalm 1:1 e locha er a rengud?

8. Ngerang a ngosukid el mo blechoel el melatk a tekoi er a klereng?

9. Altang e kede mengeroid er kid er aike el mekngit el omeruul, engdi kede mekerang e melasem el ngosuterir a bek el bedengir a rechad?

10. Ngerang a mo ngosukid el dolemii a mesisiich el uldasu er a uldesued ma rengud sel dosuub el di kid el tang?

11. Ngera uchul me ngkired el menguiu er a Biblia er a “llomes ma klebesei”?

12. Kede mo mekerang a lsekum kede semeriar er a llechul a Jehovah?

13-15. Ngoeak a ngera el rolel e kede mo ua kerrekar el delalem er a bita er a uchul a ralm?

16. Ngera uchul e mekerang e kede ‘mo ungil er a ikel bek el doruul’?

17, 18. (a) Ngike el milluches er a psalm ngomekesiu er a remekngit el mo er a ngerang? (b) Altang mo betok a kerruul er a remekngit, engdi ngera uchul me ngdiak a mera el ulekerreu er tir?

19, 20. (a) Mosaod er a rolel a omerusech el redechel a dellomel ma omeleakl a kokumots er a budel er a taem er a irechar. (b) Ngera uchul ma remekngit el chad a uai a budel a dellomel?

21. Ngmekerang a Jehovah a ‘mesebechakl er a re melemalt’?

22, 23. Ngera mo duubech el mo er a remekngit ma remelemalt?

[Picture on page 7]

A nglunguuch a mo ngosukid el mengeroid er kid er a klausechelei er a remekngit

[Picture on page 8]

Ngera uchul ma melemalt el chad a uai a kerrekar?