Skip to content

Skip to table of contents

“A Tekoi El Ledilu Jehovah” A Diak El Sebechel El Mo Imiit

“A Tekoi El Ledilu Jehovah” A Diak El Sebechel El Mo Imiit

“A Tekoi El Ledilu Jehovah” A Diak El Sebechel El Mo Imiit

“Ak mo ouchais a ikel bla le dung a RUBAK. A RUBAK a dilu er ngak el kmo: ‘Kau a ngelekek el sechal; . . . Molengit, e ak mo meskau a rokui el beluu.’ ”​—PSALM 2:​7, 8.

A JEHOVAH EL DIOS a ngar er ngii a moktek er ngii el kirir a rechad me tia el chutem. Ma ika el renged er a beluulechad me ngdirrek el ngar er ngii a moktek er tir. Engdi aika el moktek a kmal kakerous. E tiang a kora dodengelii el tekoi, e le Dios a dmu el kmo: “Ng ua eanged el ngar bab er bebul a chutem, me ng ua ise e a rolek ma uldesuek a kuk ngar bab er a roliu ma uldesuiu.” A moktek er a Dios a kmal lulterekokl el mo motaut e le ngii a melemolem el melekoi el kmo: “A tekingek a ua snow ma chull el ngar a melidiul el me metengel el me melubs er a beluulchad. Ng meruul a dellomel me ng duubech; e mekdubech a tane el kirel omelalem ma kall el mongang. Ng dirrek el mo ua isei ngii el tekingek el kulekoi er ngii, ng diak le iit el rullii sel kulemdasu er ngii el kirel; ng mo remuul a bek el kuldurech er ngii el mo meruul.”−Isaia 55:9-11.

2 Ngar er a ongeru el psalm e ngobeketakl el kmo a moktek er a Dios el kirel a Messias el King a mo mecherrungel. Ngike el milluches er ngii el chelitakl, el King el David er a Israel er a irechar, a mlukreng el mo ouchais el kirel a taem el lebo er ngii a uldikel er a delongelel aika el renged er a beluulechad. A remerredel er ngii el renged a mo dechor el omtok er a Jehovah el Dios me ngike el Ngellitel er ngii. Engdi ngika el milluches er a psalm a dirrek el milengitakl el kmo: “Ak mo ouchais a ikel bla le dung a RUBAK. A RUBAK a dilu er ngak el kmo: ‘Kau a ngelekek el sechal; . . . Molengit, e ak mo meskau a rokui el beluu; ma beluulchad el rokir a mo kloklem.’ ”−Psalm 2:7,8.

3 Aika el “tekingel a Jehovah” ngera mo belkul el kirel aika el renged er a beluulechad? Ngerang mo remuul el kirel tia el klechad el rokir? Chochoi, aika el mo duubech ngngera mo belkul el kirir a rechad el menguiu er a ongeru el psalm el tir a meluu er a Dios?

Aike el Beluu a Melib er a Ultok

4 A losaod el kirel a omerellel aika el renged ma remengeteklel, e a milluches er a psalm a omuchel el meluches er a cheliteklel el kmo: “Ngera uchul ma re beluu a melib er a ultok? E ngera uchul me tirkal chad a melib a diak a belkul el ulekbat? Ma re king er tir omtok, ma re merrederir a dmak el melib a ulekbat el omtok er a RUBAK ma ngellitel king er ngii.”​—⁠Psalm 2:1,2. *

5 Ngera el “diak a belkul el ulekbat” a “melib” aika el cheldellel aika el renged er a chelecha el sils? Ngbai diak lekengei er ngike el Ngellitel er a Dios​—⁠el Mesias, ma lechub e ng Kristus​—⁠e bai “melib” ma lechub e te osiik a cheldechulel e mengeluolu a di klisichel el omengederderir. Aika el tekoi el medung er a ongerung el psalm a dirrek el mla er ngii a otutel er a kot el dart el rak C.E. er a remengedereder er a Judea ma Rom ledak el kaingeseu el lebekodir a Ngellitel er a Dios el King, el Jesus Kristus. Engdi sel klou el otutel aika el tekoi a ulemuchel er a rak er a 1914 er sera lemedalem a Jesus el mo king el ngar er a eanged. Seikid el taem el me lmuut er a chelechang, e ngdirkak a ta el beluu ma lechub e ngcheldebechel er a politiks el ngar er tia el chutem el mla kongei er ngii el kmo ng King el bla ldelemii a Dios.

6 Ngera mle belkul a tekingel a milluches er a Psalm er a loker el kmo “e ngera uchul me tirkal chad a melib a diak a belkul el ulekbat”? Ngngike el moktek er tir aikei a bechachau; me ngdiak a ultutelel e ulterekokl el diak bo lungil. Ngkmal diak el sebechir el mo kutmeklii a budech ma kltarreng er a chelsel tia el chutem. Me nguaisei engdi omerellir a kmal mo imis e le te mo dechor el omtok er a omengederderel a Dios. Te mla mo ta rengrir e dechor el mesisiich e chudelterir el mo omtok er ngike el Imong el Kedidai me ngike el Ngellitel er ngii. Ngkol ua ngera el klebelung el omeruul!

A Mesisiich el King er a Jehovah

7 A rulebengkel a Jesus a mellutk aike el tekoi el ngar er a Psalm 2:1,2 el kmo ngmlotaut er a Jesus. Ma lemukcharm el kirel a klaumerang er tir, e te milluluuch el kmo: “Rubak, kau el rirellii a eanged, ma chutem, ma daob, ma ikel rokui el ngara chelsel, el mellekoi el ngara Chedaol Reng loeak a ngerel a demmam el David, el mesiungem, el kmo, ‘Ngklsakl mar Chisentail a ngemungang, ma rokuil beluu chomdasu ra diak a blkul tekoi? Ar king ra belulechad a dul mekisang, mar merreder a dokngei el omtok ra Rubak ma Mlechilt er ngii’​—⁠te meral mel kldibel er tial beluu a Herodes [el Antipas] ma Pontius Pilatus lobenterir ar Chisentail mar Chijudea lomtok ra chedaol mesiungem el Jesus, el milechilt er kau.” (Rellir Ar Apostel 4:24-27; Lukas 23:1-12) * Chochoi, ngmla er ngii a ulekbat el loruul er ngii el omtok er a ngellitel el mesiungel a Dios el Jesus er sera kot el dart el rak. Me nguaisei, engdi tia el psalm a mo er ngii a lmuut el ta er a otutel er a betok el dart el rak er a uriul.

8 A Israel er a irechar er a lengar er ngii a chad el king er ngii, el ua David, e aike el renged el dimlak longull er a Dios el meliuekl er tir a mlo dmak el omtok er a Dios ma ngellitel el king er ngii el ngar er a deruchall. Engdi kuk mekerang tia el taem er kid? A renged er a chelecha el sils a diak el sorir el oltirakl aike el lolekoi a Jehovah ma Messias. Me seikid a uchul, e ngmocholt el ua lolekoi el kmo: “Mei me de ngebetid er omerrederir, e di de chitii omengederderir.”(Psalm 2:3) Ma ngii di el tekoi el lolekoi el olekebai a Dios me ngike el Ngellitel er ngii a bo lomtok aikang a remerredel ma ika el rengedir. Engdi ngulterekokl, el ngii di el lomelasem el mo tomall a ulechulel e chemoit a lechetel a rokui el di mo diak a ultutelel.

A Jehovah a Oucharm er Tir

9 A Jehovah a kmal diak el kora bekikl er a ngii di lomerellir tirka el mengedereder aika el renged el mo melasem el melisiich a klisichir. A ongeru el psalm a melemolem el melekoi el kmo: “A RUBAK a ngar a kingellel er a eanged e ocherechur e oucharm er tir.” (Psalm 2:4) A Dios a melemolem el mengetmokl er a moktek er ngii el di ua lak a ultutelir tirka el merredel er aika el renged. Ngocherechur el melenguul a kldidiul a rengrir e omes er tir el oba cheldechuderreng. Bo bechititerir me longlou a ngerir er aike el tekoi el leko te mo meruul. A Jehovah kmal tuobed a cheril er tir. Ngtuobed a cheril er a ultekengir el kmal diak a ngera el rellii.

10 Ngar er a kuk bebil er a cheliteklel, e a David a melekoi el kirir a recheraro el chad ma renged el kmo: “RUBAK el Dios el Olab a Bek el Klisiich, kau a Dios er a Israel. Bekiis el mals a rokui el ngodech el beluu; lak mchebteterir a re diak a dektir el melib a mekngit. Ng bek el kebesengei el lluut el mei el ua bilis el oldiu el meliuekl er a beluu. Tirkekid el oltuub e orrouk, a chururir a ua saider er a chelsel a ngerir. Tomdasu el kmo ng diak a rongeseterir. Ngdi kau e RUBAK a ocherechur er tir, ng tuobed a cherim er a ikel rokui el meklou el beluu.” (Psalm 59:5-8) A Jehovah a tuobed a cheril er a ngar er a bab el omelekingir ma rraureng er aika el renged el ngar er a klebelung el rael el omtok er ngii.

11 A tekoi er a chelsel a Psalm 2 a melisiich a klaumerang er kid el kmo a Dios a sebechel el sumechokl a ngii di el mondai. Ngsebeched el oba mesisiich el klaumerang el kmo ngmo churrungel aike el soal e diak el ta el lechititerir a reblak a rengrir el mesiungel. ( Psalm 94:14) Ma leuaisei, e ngera mo duubech, sel lsekum aika el renged a melasem el meruul a tekoi el omtok er a moktek er a Jehovah? A doltirakl er tia el psalm, e a Dios a mo “mengedecheduch er tir loba cheldechuderreng” el ua ngerel a mesisiich el derumk. Ngdirrek el ngar er a “mekeald el cheldechuderreng er ngii” el ua ngeuil a bisebusch e ngmo “omekdakt er tir.”​—⁠Psalm 2:5.

A King er a Dios a Medalem er a Deruchall

12 A ongingil el tekoi el lolekoi a Jehovah el oeak a melluches er a Psalm a ulterekokl el kmal mo mengesang a uldesuir. A Dios a melekoi el kmo: “Ngar a Sion el chedaol bukl er ngak, e ak mla dolemii a king er ngak.” (Psalm 2:6) A Rois er a Sion a bukl el mla er a Jerusalem el lemla er ngii a David e mildalem el king er a Israel el rokir. Engdi a Messias el King a diak bo ldengchokl er a kingall er a kleking er a chelsel a ngii el mats ma lechub e ngngii di leker el beluu er a beluulechad. A Jehovah, a bai mla dolemii a Jesus Kristus el ngii a ngellitel el Messias el King er sel Rois er a Zion el ngar er a eanged.​—⁠Chocholt 14:1.

13 Ngika el Messias el King a mocha mengedecheduch. Ngmelekoi el kmo: “Ak mo ouchais a ikel bla le dung a RUBAK [el ngike el rirellii a telbiil el obengkel a Ngelekel el kirel a Renged]. A RUBAK [el Jehovah el Dios] a dilu er ngak el kmo: ‘Kau a ngelekek el sechal; chelechal sils e ak mocha demam.’ ” (Psalm 2:7) A Kristus a millekoi el kirel a telbiil er a Renged er sera lolekoi er a rechapostol er ngii el kmo: “Kemiu tirikel dimleblechoel lobengkek era ikel ongarm el mer ngak; misei a ak mo oterekeklii er kemiu chomengedereder ra renged, el ua Demak el ulterekeklii er ngak.”−Lukas 22:28, 29.

14 Me ngdi ua ike el meldung el ngar er a Psalm 2:​7, e a Jehovah a ulechotii a kengei er ngii er a Ngelekel er sera lemetecholb ma dirrek el sera lokisii el mo chad el reng. (Markus 1:9-11; Rom 1:4, Hebru 1:5 5:5) Chochoi, ngike el King er a Renged el ngar er a eanged a ngike el di ta el Ngelekel a Dios. (Johanes 3:16) Ngii a dirrek el mlechell er a klengelakel er a David me ngkmal ulterekokl a llemeltel el mo King. (2 Samuel 7:4-17; Matteus 1:6,16) Ma doltirakl er tia el psalm, e a Dios a dmu er a ngelekel el kmo: “Molengit, e ak mo meskau a rokui el beluu; ma beluulchad el rokir a mo kloklem.”​—⁠Psalm 2:8.

15 Ngika el King​—⁠el Ngelekel a Dios​—⁠a oba deruchall el kmal kmeed er a Jehovah. A Jesus ngike el mleasem er a Jehovah, el kmo ngblak a rengul, e bekongerachel. Ngdirrek, el Jesus a olab a dikesel a kot el Ngelekel a Dios. Chochoi, a Jesus, ngii a “chokesiul a diak le meues el Dios , el lulemuchel el mechell loeak uchei ra rokui el bleob.” ( Kolose 1:15) Ma loruul er ngii a di olengit e a Dios a msang ‘a rokui el beluu el dikesel ma beluulechad el rokir a mo kloklel.’ A Jesus a meruul er tia el ongtil el ua chad el kmal ‘obotech a rengul er a re chad el ngar ngii’ e dirrek el kmal soal mo oltaut aike el soal a Demal el ngar er a eanged el kirel tia el chutem ma rechad el kiei er a chelsel.​—⁠Osisechakl 8:​30, 31.

A Mesisiich el Tekingel a Jehovah el Omtok Aika el Renged

16 A lsekum sel ongerung el psalm a merael a otutel er a chelechang, el ngar er ngii a diak el meues el demiel a Jesus Kristus, e ngngera mo duubech el kirel aika el renged er a beluulechad? A King a di kmedung e ngmo oltaut aike el lullekoi a Dios el kmo: “Ke mo mengedereder er tir [aike el renged] el oba deel el skors er omerreder, e mo tomall el chorad el ua olekall el chutem.”​—⁠Psalm 2:9.

17 A skersir a reking er a irechar a ullecholt er a klisichel omerredel el lullab. A bebil er a skors a mle rruul er a deel, el di ua sel skors el lolekoi er ngii el ngar er tia el psalm. Me sel blekeradel el losaod er ngii er tiang a di olecholt er sel bletengel a bo lolemall aika el renged a Kristus el King. A skors el deel a lemesisiich el olebedii a bekai el lruul er a chutem e ngtomellii el mo diak el sebechel el lemuut el mechederoder.

18 Tirka el merredel er aika el renged ngkirir el mo omes choua ika el tellemall el mo er ngii? Ngdiak, e le melluches er a Psalm a melekoi el mengeluch er tir el kmo: “Mada bo le blak a rengmiu el orrenges, kemiu el king, e bo mkerekikl, kemiu el merreder!” (Psalm 2:10) A reking a lomekedong er tir el kmo bo lsebechir el mo omtab e bo lolecholt a llomeserreng er tir el kirel tia el tekoi. Ngkmal kirir el mo omes a blechachau er a omerellir ma uldesuir, e mo omekesiu ngii ma ike el bo loruul a Rengedel a Dios el ngii a mo uchul a klungiolel tia el klechad.

19 Ma bo lenguu a kengei er a Dios, e a reking er tia el beluulechad a kirir el mo melodech a omerellir. Te muklatk el kirir el mo ‘mesiou er a RUBAK e oba omeluu; momritel.’ (Psalm 2:11) A bo leuaisei e ngera mo duubech el kirir? Te ulterekokl el mo diak el ngar er a uldikel ma rraurreng, e bai mo dmeu a rengrir er aike el bo loruul a Messias el King er a mederir. Me ngklou a ultutelel el merredelel tia el beluulechad a lechoit a kldidairreng er tir ma ngar er a bab el omelekingir el ngii a lolecholt el oeak omengederdelir. Ngdirrek, el kmal kirir el diak lomekmeoud e mereched el melodech er tir e mo olecholt a llomeserreng el kirel tia el diak lemokesiu el ngar er a bab el klisichel a omengederderel a Jehovah ma dirrek el Messias el King er ngii.

‘Mtimdii a Ngalek’

20 A Psalm 2 a olecholt er a klechubechub e mengemedaol er a remerredelel aika el renged. Ngmengelechel er tir el kmo bai lak longudel er tir el omtok er a Dios e bai dmu er tir el kmo: “Mosus er ngii; e a lak e ng mol ngmasech a rengul [a Jehovah], me kom mol mad, ele ng di mereched el ngmasech a rengul.” (Psalm 2:12a) Ngike el kot el ngar er a bab el Rubak er kid el Jehovah a kmal kirel morenges sel lotebedii a mesisiich el tekingel. Ma Dios er a ldelemii a Ngelekel er a kingall er a omerredel, e a remengeteklel aika el renged a mle kirir el meterob el “melib a diak a belkul el ulekbat.” Ngmle kirir el di mle mereched el kongei er ngii el King e mo mui el olengesenges er ngii.

21 Ngera me ngkirir el “timdii a ngalek”? Sel taem er a loluches er tia el psalm, e tia el tekoi a lurruul er ngii a rechad el lolecholt a klausechelei me te uluusbech er ngii el outkeu er a rechad el me er a rekeblirir, el lengar er ngii e oldeu a rengrir er a blekeradel el oltuchakl er a remerael. A detimdii a chad e kede dirrek el olecholt er a blakerreng er kid el bedulngii el chad. (1 Samuel 10:1) Me ngngar er tia el bades er a ongeru el psalm, e a Dios a mellach aika el renged me ltimdii a Ngelekel, ma lechub e loutkeu er ngii, el ua ngellitel el king.

22 Tirke el diak el kengei er a klisichel a ngellitel er a Dios el mo King a omtok er a Jehovah. Ngdiak el kengei er a Jehovah el Dios el kmo ngii oba uldekial el omerredel er a eanged ma chutem e ngar er ngii a klisichel ma duch er ngii el mo melilt er a King el ngii a mo ungil el mengederedel er a klechad. Ma remerredel er aika el renged a mo metik el kmo a cheldechuderreng er a Dios a di mereched el mo er tir, sel bo lolasem el mo oltaut aike el di telbilir el mo meruul. “Ng di mereched el ngmasech a rengul” ma lechub e ngmereched el mo kesib a rengul e diak a chad el mochib er ngii. Ma remerredel er aika el renged a kmal kirir el dmeu a rengrir el ngmai aika el uleklatk e mo meruul a tekoi el oltirakl er ngii. A loruul el uaisei e ngmo uchul a klengar el kirir.

23 Tia el psalm a mo merekui el kmo: “Te ngeltengat tirkel rokui el mor ngii [el Jehovah] el osiik osebechakl.” (Psalm 2: 12b) Ngdirk ngar er ngii a taem el kirir a derta el chad el mo sebechir el metik osebechakl. Tiang a dirrek el klemerang el kirir a rederta ma rederta el merredel el tir a mirruul a tekoi el oltirakl a omerellel aika el renged er a beluulechad. Ngkmal sebechir el chemiis el mo er a Jehovah, el ngii a mesterir a rechad a osebechakl el ngar er a cheungel a omengederderel a Renged. Engdi ngkmal kirir el mereched er a uchei er a Rengedel a Messias bo lomuchel el melemall aika el renged el lomtok er ngii.

24 A lsekum ngblak a rengud el mesuub a bades e oltaut a omellach er ngii er a chelsel a klengar, e ngsebeched el kiei el ngar er ngii a deurreng er a klengar er kid el mo lmuut er a chelecha el taem el kmal betok a uldikel er a beluulechad. A doltaut a omellach er a Bades e ngsebechel el mo uchul a deurreng er a deleuill er a telungalek er kid e mimokl er aike el betok el sebekreng ma datk el ngii a kmal klungang er tia el beluulechad. A doltirakl a ulekrael er a Biblia e ngmeskid a klourreng el kmo a tekoi el doruul a oldeu er a rengul ngike el Ulemeob. Me ngdiak a ngodech e ngdi ngike el oba Uldekial a Omengederedel er a eanged ma chutem a sebechel el loterekeklii “tial klengar me sel mei el klengar” er a uriul er a lekikidii a chutem er tirke el rokui el omtok a llemalt el oeak sel loltngakl er a omengederderel a Renged.​—⁠1 Timoteus 4:8.

25 “A mesisiich el tekingel a Jehovah” a diak bo leiit. Ngii el Ulemeob er kid a uchul, e a Dios a medenge el kmo ngera ungil el kirel tia el klechad e mo oltaut a moktek er ngii el mo omekngeltengat er a rebekongesenges el chad el oba budech, ma deurreng er a klengar, ma diak a ullebengelel el ulekerreu el ngar er a eungel a Rengedel a betik er a rengul el Ngelekel. Ma lolekoi er a taem el dekiei er ngii er chelechang, e a profet el Daniel a milluches el kmo: “Me sel taem el lorreder tirkel king, e a Dios el ngar a eanged a mo toketekii a rengedel el mo diak a ulebengelel. Misel renged a diak a sebechel el mo mesisiich er ngii, e ng bai mo okngemed a ikel bebil er a renged el rokui e sola e ngii a mo medechel el mo cherechar.”(Daniel 2:44) Me ngulterekokl, el kmal mla mo taem el ‘detimdii a Ngalek’ e dosiou er ngike el Kot el Ngar er a bab el Rubak er kid, el Jehovah el Dios.

[Footnotes]

^ A kot luchul, e a King el David a mle ngike el “ngellitel,” e a “reking er a beluulechad” a mle tirke el lullab a omerredel el chad er a Filistia el tir a mlo mengudel a urrurt er a resoldau er tir el mo omtok er ngii.

^ Ng dirrek el ngar er ngii a bebil er a bades er a Beches el Renged el olecholt el kmo a Jesus ingii ngike el Ngellitel er a Dios el lolekoi el kirel el ngar er a ongeru el psalm. Tiang a mo bleketakl a domekesiu a lolekoi a bebil er a bades el ua Psalm 2:7 lobengkel a Rellir Ar Apostel 13:32,33 ma Hebru 1:5; 5:5. Dirrek el momes er a Psalm 2:9 ma Chocholt 2:27.

Ke Mekerang a Omonger?

• Ngera el “diak a belkul el ulekbat” a “melib” aika el renged er a beluulechad?

• Ngera uchul ma Jehovah a omes aika el renged er a beluulechad el oba cheldechuderreng?

• Ngera el mesisiich el tekoi a ledillii a Dios el omtok aika el renged?

• Ngera belkul a “[de]timdii a ngalek”?

[Study Questions]

1. Ngera ngar er ngii el klekakerous er a moktek er a Dios ma moktek er aika el renged?

2, 3. Ngera el tekoi a mo bleketakl er a ongeru el psalm, engdi ngera el ker a mo duubech?

4. Ngmekera omosaod aike el meklou a ultutelel el tekoi el medung er a Psalm 2:1,2?

5, 6. Ngera el cheldebechel er aika el renged a “melib” a “diak a belkul el ulekbat”?

7. Ngar er a nglunguuch, e te milekerang tirke el mle kot el obengkel a Jesus er a loltaut er a Psalm 2:​1, 2?

8. Ngmekerang a Psalm 2:3 e lemotaut el mo er aika el renged er a chelecha el sils?

9, 10. Ngera ma Jehovah a omes aika el renged el oba cheldechuderreng?

11. Ngera mo duubech sel lolasem aika el renged el mo meruul a tekoi el omtok er a moktek er a Dios?

12. A Psalm 2:6 ngmotaut el mo er a ngera el chomellemel a omengederedel?

13. Ngera el telbiil a lurruul er ngii a Jehovah el obengkel a Ngelekel?

14. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a Jesus a oba deruchall er a kleking el diak a chad el sebechel el mo omtok er ngii el kirel?

15. Ngera uchul ma Jesus a mo olengit aika el renged me ngmo dikesel?

16, 17. Ngar er a Psalm 2:9, e ngera ngar er ngii el medechel el kirel aika el renged?

18, 19. A bo lenguu a kengei er a Dios, e ngera kirir a remerredel er aika el renged er a beluulechad el meruul?

20, 21. Ngera belkul sel du el kmo “mtimdii a ngalek”?

22. A remerredel aika el renged ngera el uleklatk a kirir el mo oltirakl?

23. Ngdirk ngar er ngii a taem el sebechir a rederta el chad el mekerang?

24. Kede mekera e ngar er a chelsel tia el mui er a uldikel el beluulechad e sebeched el kiei el ngar er ngii a deurreng er a klengar er kid?

25. Ma “mesisiich el tekingel a Jehovah” a ulterekokl el diak bo leiit a uchul e ngsebeched el melatk el kmo ngera el tekoi a mo duubech er a chelecha el taem er kid?

[Picture on page 12]

A David a milengitakl el kirel a mesisiich el Messias el King

[Picture on page 13]

A remerredel ma rechad er a Israel a mlo ta tekingir el melib a ultok el kirel a Jesus Kristus

[Picture on page 14]

A Kristus a mla medalem el King el ngar er a Rois er a Sion el ngar er a eanged