Nyt fra Rigets arbejdsmark

„Glemte ofre“ huskes

I BEGYNDELSEN af 2001 besøgte Haykaz, et 15-årigt Jehovas vidne, udstillingen „Glemte ofre“ i Bern i Schweiz. Den handlede om nazisternes forfølgelse af Jehovas Vidner. Da Haykaz havde set udstillingen, sagde han: „Jeg havde hørt om den umenneskelige behandling og de lidelser Jehovas Vidner har været udsat for, men det er første gang jeg har set autentiske dokumenter og fotografier fra den tid. Det jeg så på udstillingen, samt beretningerne fra øjenvidner og kommentarerne fra historikere der var til stede, gjorde et dybt indtryk på mig.“

Nogen tid senere fik Haykaz til opgave at skrive en rapport, som han skulle fremholde for sine klassekammerater i gymnasiet. Han valgte emnet „Jehovas Vidner — nazismens glemte ofre“. Hans lærer godkendte emnet, men gjorde ham opmærksom på at hans kildemateriale også skulle omfatte ikkereligiøs litteratur. Det havde Haykaz slet ikke noget imod. „Jeg læste nogle bøger om Jehovas Vidner under nazitiden og udarbejde derefter et skriftligt resumé af det jeg havde læst. Jeg beskrev desuden det indtryk udstillingen „Glemte ofre“ havde gjort på mig. Rapporten fyldte 43 sider og omfattede både illustrationer og fotografier.“

I november 2002 præsenterede Haykaz rapporten for klassekammerater, lærere, familie og venner. Bagefter kunne de stille spørgsmål, og det gav ham lejlighed til at gøre rede for sin bibelske overbevisning. Da en pige i forsamlingen spurgte ham hvorfor han havde valgt dette emne, fortalte Haykaz at mange historiebøger ikke nævner Jehovas Vidner, og at han gerne ville have at folk skulle vide hvor modigt Jehovas Vidner havde forsvaret deres tro. Hvad blev resultatet af hans præsentation?

„Mine klassekammerater var forbløffede,“ fortæller han. „De vidste ikke at Jehovas Vidner som gruppe betragtet var blevet så voldsomt forfulgt. Mange vidste heller ikke at Jehovas Vidner i nazisternes koncentrationslejre bar et særligt identifikationsmærke på fangedragten — en lilla trekant.“

Efter præsentationen fik Haykaz flere muligheder for at tale med sine klassekammerater og drøfte Jehovas Vidners bibelske standpunkt i forbindelse med blodtransfusion, alkohol og moral. „Ingen af mine klassekammerater gjorde nar af mig eller drillede mig,“ fortæller han. Og nu opbevares hans rapport endda i skolens bibliotek. Det er med til at sikre at Jehovas Vidners modige standpunkt ikke bliver glemt.