Skip to content

Skip to table of contents

Omesodel a Babier er a Duteronomi

Omesodel a Babier er a Duteronomi

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

Omesodel a Babier er a Duteronomi

TIA rak er a 1473 B.C.E. Ngmla chuib 40 el rak er a lolubet er a rengalek er a Israel er a klsibai er a Egipten a Jehovah. Te di mererorael er a ked er a chelsel aika el rak, e tir el chad er a Israel a renged el diak a belurir. Ngdi chelechang, e te dechor er a oliochel er a Beluu er a Nglat. Ngera mo duubech el kirir a bo lenguu a beluu? E ngera el mondai a bo lechelebangel, e mekera bo losmechokl aikang?

A Israel er a uchei er a bo leiuul er a Chomoachel el Jordan el mo er a beluu er a Kanaan, e a Moses a milengetmokl er a ongdibel el kirel a meklou el ureor el ngar er a mederir. El mekerang? Ngmelekoi a cheldechedechal el ngii a melisiich e mengelechel, e mellach e omeklatk. Ngomeklatk er a rechad er a Israel el kmo a Jehovah el Dios a redemelel a rokui el omengull er tir me tir a kmal diak el kirir el mo oltirakl a blekerdelir tirke el renged el meliuekl er tir. Aikakid el cheldecheduch a lluches er a chelsel a babier er a Biblia el Duteronomi. E a uleklatk el ngar er a chelsel a kmal dousbech er a chelechang, e le kede uaisei el kiei er a beluulechad el blechoel el melasem er kid e le kede mla msang a omengull er kid el rokir el mo er a Jehovah.—Hebru 4:12.

A Moses a milluches er ngii el rokir engdi sel ulebongel el bliongel a dimlak, e tia el hong er a Duteronomi a mlo merek er a chelsel a eru el buil. * (Duteronomi 1:3; Josua 4:19) Ka me bo desa el kmo ngmekera aike el uleklatk el ngar er ngii a sebechel el ngosukid el mo betik a rengud er a Jehovah el Dios er a rengud el rokir e mo blak a rengud el mesiou er ngii.

‘Lak Mobes A Ikel Lulemes A Medemiu’

(Duteronomi 1:1–4:49)

Ngar er a kot el cheldecheduch, e a Moses ouchais a bebil er a tekoi el dilubech el ngar er a ked​—⁠el ileakl aike el tekoi el mo olengeseu er a rechad er a Israel er a longetmokl er tir el mo nguu a Beluu er a Nglat. A cheldecheduch el kirel omelalem er a remengeteklir a ulumeklatk er tir el kmo a Jehovah a mengetmokl er a rechedal loeak a bltikerreng. A Moses a dirrek el ouchais er sel klsuul el chisir tirke el teruich el lourabek el mlo uchul e ngmlo diak el sebechir tirka el uchei el telecheroll el mo soiseb er a mla metib el beluu el kirir. Ke di molatk er a klisichel tia el ollachidnger er a Moses el mo er a rechad el orrenges er ngii el tir a dechor el chemau ngii el beluu.

Ma lolatk aike el klisiich el Jehovah milsterir a rengalek er a Israel er a uchei er a bo leiuul er a Jordan a dirrek el kmal millisiich er tir er a bocha lomuchel el mo melai aike el beluu el ngar er a mong er a chomoachel. Sel beluu el bochu lekiei er ngii a mui er a omengull er a bleob el chelid. Me ngkmal kirel a Moses el meringel el mellach er tir el kirel omengull el bleob!

A Ker er a Biblia a Mlonger:

2:​4-6, 9, 19, 24, 31-​35; 3:​1-6—Ngera uchul ma Rechisrael a milekodeterir a rebebil el chad el kiliei er a ongos er a Jordan e a rebebil er tir a dimlak? A Jehovah millelach er a Israel me ngdiak bo loumekemad er a rengelekel a Esau. Ngera uchul? E le tir a uldidellel a resechel a obekul a Jakob. A Rechisrael a dimlak bo lolemall ma lechub e loumekemad er a rechad er a Moab ma rechad er a Amon, e le tir a uldidellel a resechel a Lot, el ngelekel a obekul el Abraham. Ngdi a Sihon ma Og el du el king er a Amor a dimlak lechederir a Rechisrael me ngdimlak a klisichir el mengedereder er a beluu. Sei a uchul, ma Sihon er a lekotouar er a Rechisrael el me imuul loeak a belual ma dirrek el Og a mle oumekemad er tir, e a Jehovah dilung ma Rechisrael a tilemall a mats er tir, el di mlo diak a chad el medechel er ngii.

4:15-20, 23, 24—A llach el omtok omeruul el bleob el chelid ngbelkul a kmo ngmekngit a omerellel a ngii di lengera el bleob el kirel a besiich el tekoi? Ngdiak. A llach a melekoi el kirel omeruul el bleob el kirel omengull— ‘lak bo mechetikaik el mo meluluuch e mosiou a ikel cho mues.’ A Bades a diak el omtok omerellel a sunga el kirel a besiich.​—1 King 7:18, 25.

A Suobel el Kired:

1:2, 19. A rengalek er a Israel a merrerorael er a ked el bekord el 38 el rak, e alta “a de ngara Rois el Sinai el mora Kades Barnea el oeak a bukl beluu ra Edom e ngteruich ma tal sils.”[Duteronomi 1:2] Ngkol el ua ngera el sebechel el mo uchul a mekngit a dorrengesmengoit er a Jehovah el Dios!​—Ulecherangel 14:26-34.

1:16, 17. A blekerdelel a Jehovah sel oukerrekeriil a osisiu er a chelechang. Tirke el olab a ngerachel el mesiou el chelechad er a kerrekeriil a diak el kirir el olab el mo er a kmung techang ma lechub e a dakt er a chad lomitokl a kerrekerilir.

4:9. ‘Lak mobes a ikel lulemes a medemiu’ a tekoi el mle klou a ultutelel er a bai bo lungilbesrir a Rechisrael. Me chelecha el sal kmal kmedang sel meltib el beches el beluulechad, e ngklou a ultutelel a doturk a medad er aike el mengasireng el urerel a Jehovah e bo leblak a rengud el mesuub er a Tekingel.

Bo Lebetik A Rengum Er A Jehovah, E Molengesenges A Llechul

(Duteronomi 5:1–​26:19)

Ngar er a ongeru el cheldechedechal, e a Moses ouchais er a lengai a Llach er a Rois el Sinai, e omasech aike el Teruich el Llach. A kleuid el renged a ledu el kmo ngmokngemed el mo diak. A rengalek er a Israel a lomeklatk er tir er a klou el suobel el lesilubii er a lengar er a ked: “Ngdiak di le kall a meskid a klengar; a chad chousbech a bek el tekoi el le du Dios.” Ma chelecha el lengar er a beches el blekeradel, e ngkmal kirir el “mo oba llach el rokir.”—Duteronomi 8:3; 11:8.

Ma bocha lekiei er a beluu er a telbiil, er a Rechisrael a diak di lousbech a llach el kirel a omengull e le merekong, te dirrek el ousbech el kirel a kerrekeriil, ma gobelment, ma mekemad, ma rolel a klengar er a beluu ma klengar er a dersta el chad er a bek el sils. A Moses omelekl aika el llach e melisiich er a kmo bo lebetik a rengrir er a Jehovah e lolengesenges a llechul.

A Ker er a Biblia a Mlonger:

8:3, 4—Ngoeak a ngera el rolel e a bilir a Rechisrael a dimlak bo lemechut ma chocherir a dimlak bo loburk er a omerollir er a ked? Tiang a mle ongasireng el tekoi el mla er a Dios, el di ua kelir el manna. A Rechisrael a uluusbech aika el osisiu el bail ma oeacher el ullab er a uchelel omerollir, e dirrek el ngilai el mesterir a rekuk bebil er sera bo lemeklou a rengalek ma rechad a lemlad. Aike el eru el ocherengir a rechad er a uchei ma ullebongel er a omerollir er a ked a meketeklii el kmo a ulecherangel er a Rechisrael a dimlak lobdois, ma ike el lullab el kloklir er a kot el uchul a di mle ungilbesul.​—⁠Ulecherangel 2:32; 26:51.

14:21—Ngera uchul ma Rechisrael a mle sebechir el mesterir a rechad er a ngodech el beluu el kiei er a delongelir ma lechub e loterur el mo er a ngodech el chad a ulebeng a telil el charm el tir a dimlak el kirir el menga er ngii? Chelsel a Biblia, e a tekoi el “chad er a ngodech el beluu el kiei er a delongelir” a sebechel el melutk er a diak el chad er a Israel el mla obult ma lechub a chad el kiei el oltirakl a bebil el mekekerei el llach er a Jehovah. A ngodech el chad ma chad el kiei er a delongelir el dirkak lobult a diak lengar er a cheungel a Llach me ngsebechir el ousbech a ulebeng a telil el charm er a kakerous el rolel. A Rechisrael a mle subed er tir a lomesterir ma lechub e lolterau choua ika el charm el mo er tir. E a mla obult el chad, a rrengodel er a Llach er a telbiil. Me ngdi ua lolecholt el ngar er a Levitikus 17:10, choua ingika el chad a diak el kirel el menga resechel a charm.

24:6—Ngera uchul ma lenguu a “chongsekikl bad el loba el mengsous” a ua lenguu a “soul” er a chad? A chongsekikl bad el oba el mengsous a omtechei er a “soul” er a chad, ma lechub a uchul a klengar er ngii. A lsekum e ngnguu a ngii di el ta er aikang e tia mo uchul e a telungalek el rokir a mo diak a rolel a loruul a kelir er a bek el sils.

25:9—Ngera belkul a lotebedii a oecherel e tubar a medal a chad el ngii a chetil el oltaut er a ngerachel el kirel a mla mad el odam? A doltirakl “mle siukang ra Israel sel losaod chocheral malechub e ngklaitutechei ra daisang. . . Ngikel olterau a ngubetii choecherel el nguu el msa ngikel omchar.” (Ruth 4:7) Ma lotebedii a oecherel a chad el chetil el meruul er a ngerachel el kirel a mla mad el odam er ngii a oterekeklii el kmo ngmla choitii a deruchellel ma llemeltel el mo omsa uldidellel a resechel a mla mad el odam er ngii. Tia kmal mle mekngit. (Duteronomi 25:10) Ma lolub er a medal a uchul a otuub el kirel.​—Ulecherangel 12:14.

A Suobel el Kired:

6:​6-9. A Rechisrael a mluchelechel el mo medengelii a Llach, me kid me ngdirrek el kired el mo medengelii a llechul a Dios er a rengud, e mo melatk er ngii er a bek el taem, e mo olsisechakl er ngii el mo er a rengeleked. Ngkired el ‘lmechet er a chimad’ el belkul a kmo a omerelled​—⁠el chimad a omtechei er ngii​—⁠a kirel el olecholt el kmo kede olengesenges er a Jehovah. E a uleklatk el ngar er a ‘medal a bdelud’ a belkul a kmo a blekongesenges er kid a kirel el mo kltukl er a mederir a rechad el rokiu.

6:​16. Me lak dongarm er a Jehovah el di ua rediak el blak a rengrir el chad er a Israel el ngar er a Masa, e le bla er ngii e mengeremrum e le ngdiak a ralm.​—Exodus 17:1-7.

8:​11-​18. A ngibes er a keruul a sebechel el rullid el mo obes er a Jehovah.

9:​4-6. Ngkired el mo klekar lomtab er a uldasu el kmo kid a kuk melemalt er a rebebil.

13:6. Ngkmal diak el kired el mecherei a ngii di el chad el mo kursid el mo cheroid er a omengull er a Jehovah.

14:1. A di lekid el melemall a bedenged a olecholt el kmo ngdiak domekerreu er a bedengel a chad, e tia ngar er ngii a delongelel ngii ma klsuul klechelid, me ngkired el mo cheroid er ngii. (1 King 18:25-28) A omeltked el ngar er a okiis a rullii choua tia el olechotel a klengiterreng el mo diak el ungil el tekoi.

20:​5-7; 24:5. Ngkired el melatk er a rebebil el tir a ngar er ngii a ileakl el chelsengrir, el mo lmuut ma lsekum e kid a kmal mechesang er a urered.

22:23-​27. A ta er a kot el ungil el tekoi el sobecheklii a redil er a olterebek a sel oldiu el klou a ngerel.

“MNGILTII A KLENGAR”

(Duteronomi 27:1–34:12)

Ngar er a ongedei el cheldechedechal, e a Moses a melekoi el kmo uruil er a bo leiuul er a Jordan, e a Rechisrael a kirir el meluches er a Llach er a meklou el bad e dirrek el mo mesubed el kirel a dellebeakl el kirel orrengesmengoit ma klengeltengat el kirel a blekongesenges. A ongeua el cheldecheduch a omuchel er a omeleklel a telbiil er a delongelel a Jehovah ma Rechisrael. A Moses a lmuut el omeklatk er kirel orrengesmengoit e melisiich er a rechad el kmo “mngiltii a klengar.”​—Duteronomi 30:19.

El uldak er aike el kleua el cheldecheduch, e a Moses a mesaod er a oidel a ngerachel er a mengeteklir e dirrek el olsisechakl er a Rechisrael a klebokel el chelitakl el oldanges er a Jah e omeklatk er tir er a chelebuul el mo er ngii a lsekum ngdiak leblak a rengrir. Uriul er a lomekngeltengat er aika el kebliil, e a Moses mlad er a le 120 a rekil el mlo medakl. A taem er a omengeiung el 30 el klebesei a klemengetel, a uluusbech a kmeed el tedobech el taem el lulsaod er ngii a babier er a Duteronomi.

A Ker a Biblia a Mlonger:

32:13, 14—E le a rechad er a Israel a dimlak el kirir el mengang a ngii di el laok, me ngera belkul sel tekoi el kmo te mengang “a lekel a sechal el sib”? (NW) Tia el tekoi (lekel) el ngar er tiang a okesiu el tekoi el olecholt er a kot el ungil er a delebechel. Kede medengei el kmo tia di okesiu el tekoi e le tia el osisiu el bades a mesaod er a “laok er a kokumots” (NW) ma “rasech er a bilong.” (NW)

33:1-29—Ngera uchul ma Simeon a dimlak lobasech a ngklel er a klengeltengat el Moses a ulemekngeltengat el mo er a rengalek er a Israel? E le uchul e a Simeon ma Levi a mle “mekngit a tikingir” ma ngesechel a rengrir a mle “kdekudel.” (Genesis 34:13-31; 49:5-7) A dikesir tirke el bebil er a kebliil a Levi a ngilai a 48 el mats, e a blingelel a Simeon a mla er a chelsel a beluu er a Juda. (Josua 19:9; 21:41,42) Seikid a uchul, ma Moses a dimlak lebsa ileakl el klengeltengat el mo er a Simeon. Nguaisei, a klengeltengat er a Simeon a mle teloi er a klengeltengat er a Israel.

A Suobel el Kired:

31:12. A remekekerei a kirir el dengchokl el obengterir a remeklou el chad er a miting er a ongdibel e outekangel el orrenges e mesuub.

32:4. A rokui el urerel a Jehovah a cherrungel e le ngii el olecholt a blekerdelel er a llemalt, ma llomeserreng, ma bltikerreng, ma klisiich el ngar er a cherrungel el rolel.

Klou a Ultutelel el Kired

A Duteronomi ochotii a Jehovah el “ngii a di tang el Jehovah.” (Duteronomi 6:4 NW) Tiang a babilengir a rechad el mle ileakl a delongelir tir ma Dios. A hong er a Duteronomi a dirrek el ulemeklatk el kirel a omengull el bleob e omeklatk el mo msa ngike el mera el Dios a rokui el omengull er kid.

Me ngulterekokl, a Duteronomi a klou a ultutelel el kired! Altang diak dengar er a cheungel a Llach, e ngdi ngsebeched el mesuub a betok el mo ngosukid el mo ‘betik a rengud er a Jehovah el Dios er a rengud el rokir, ma omelebedebeked el rokir, ma klisiched el rokir.’​—Duteronomi 6:5.

[Footnote]

^ Sel ulebongel el bliongel, el llechukl er ngii a chisel a kodellel a Moses, a locha blo ledechelir a Josua ma lechub a Ngar er a Bab el Priist el Eleazar.

[Map el ngar er a 28 el llel]

(A lsoam el omes er ngii, e momes er a babier)

SEIR

Kades-Barnea

Rois el Sinai

Bekerekard el Daob

[Credit Line]

Mlengai er a map el copyright er a Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. ma Survey of Israel

[Siasing el ngar er a 28 el llel]

A cheldechedechal a Moses a lluches er a Duteronomi

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

Ngera el suobel a desubii er a sengk er a Jehovah el manna?

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

A lenguu a ongsekikl el bad el oba el mengsous el mo ulsirs a ua lenguu “a soul” er a chad.