Skip to content

Skip to table of contents

Lak Bsa Techellel a Diabelong

Lak Bsa Techellel a Diabelong

Lak Bsa Techellel a Diabelong

“Lako bsa techellel a diabelong.”​—EFESUS 4:27.

1. Ngera uchul ma rebetok a oumededenger el kmo ngmera el ngar er ngii a Diabelong, ngdiak?

 NGAR er a chelsel a betok el dart el rak, e a rebetok el chad a ulemdasu el kmo a Diabelong a ngar er ngii a orsul, e bekerekard a bilel e ousbech er a todel el omidokl er a remekngit el chad el mo er a beluu er a ngau. A Biblia a diak el olsisechakl er tia el tekoi. Me nguaisei, e aike el cheleuid el uldasu a uchul e a rebetok el milliol el chad a oumededenger el kmo ngmera el ngar er ngii a Diabelong ma lechub e te omdasu el kmo a Diabelong a di mekngit el blekeradel e merekong.

2. Ngera bebil el tekoi el ngar er a Bades el kirel a Diabelong?

2 A Biblia a meskid a ocholt er a rechad el milsang ma bleketakl el tekingir el mesaod el kmo a Diabelong a mera el ngar er ngii. A Jesus Kristus a milsang er a lengar er a eanged e dirrek el milengedecheduch er ngii er a lengar er a chutem. (Job 1:6; Matteus 4:4-11) Alta e a Bades a diak el ouchais er a ngklel, engdi ngomekedong er ngii el kmo Diabelong (el belkul a kmo “Oltuub”) e le nguleltuub er a Dios. Ngii a dirrek el okedongall el Satan (el belkul a kmo “Ngomtok”) e le ngulemtok er a Jehovah. Me ngii el Satan el Diabelong a dirrek el okedongall el “chuodel bersoech” e le nguluusbech er a bersoech el mengeblad er a Eba. (Chocholt 12:9; 1 Timoteus 2:14) Ngii a dirrek el dodengelii el kmo “ngikel mekngit.”​—Matteus 6:13. a

3. Ngera el ker a bo dosaod er ngii?

3 Kid el chedal a Jehovah a diak el soad el mo ua blekerdelel a Satan, el ngike el cherroel a di ta el mera el Dios. Ngkired el oltirakl er a uleklatk er a Paulus el kmo: “E lako bsa techellel a diabelong.” (Efesus 4:27) Ngera bebil el terechedel a Satan el kmal diak el kired el mo oltirakl er ngii?

Lak Moltirakl er Ngike el Klou el Oltuub

4. Ngmilekerang “ngikel mekngit” e uleltuub er a Dios?

4 Me “ngikel el mekngit” a mera el rredemelel a ngakl el Diabelong, e le ngii a oltuub. A otuub a blulak ma telulechoid el tekoi ma otelechakl el sebechel el tomellii a chisel a chad. A Dios a milellach er a Adam el kmo: “E ngdi sel kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit a diak monga er a redechel. Ele sel sils el mkelii e kom mad.” (Genesis 2:17) Ma Eba a mle medengelii tia el tekoi, engdi nguleak a bersoech, e a Diabelong a dilu er ngii el kmo: “Ng kmal diak le merang, ng diak bo mad. A Dios a melekoi el ua isei ele ng medengei el kmo sel bo mkelii e ng mo mellomes a rengmiu, e mo ua ingii el mo medengei a ungil ma mekngit.” (Genesis 3:4, 5) Me tiang a kmal mle mekngit el otuub el bedul a Jehovah el Dios!

5. Ngera uchul ma Diotrefes a mo mukerrekeriil el kirel a otubel?

5 A rechad er a Israel a mlellach el kmo: “Lak momerk a blulak el kirel a tar a chad.” (Levitikus 19:16) A apostol el Johanes a melekoi el kirel a chad el oltuub er a taem er ngii el kmo: “Ak melluches a sesel tekoi el mora eklesia; e a Diotrefes, el ngikel soal mo bderrir ar bek el chad a dimlak le ngiikemam. Isei a uchul me sel kikong, e ak mo lmatk a ikel loruul lurreor loltuub er kemam ra mekngit lomelekoi.” (3 Johanes 9, 10) A Diotrefes a uleltuub er a Johanes, misei a uchul e ngrredemelel el mo mukerrekeriil. Ngtecha el blak a rengul el Kristiano a soal el mo ua Diotrefes el mesuub er a Satan, el ngike el klou el oltuub?

6, 7. Ngera uchul me ngdiak el soad el oltuub er a ngii di el chad?

6 A otuub el tekoi ma klsuul el otechakl a blechoel el medung el bedul a remesiungel a Jehovah. “Mar bderrir ar priist mar chellimosk ra llach a mlo dechor e misisiich a ngerir loltutakl er ngii [el Jesus].” (Lukas 23:10) A Ngar er a Bab el Priist el Ananias ma rebebil a uluusbech a blulak el tekoi el oltutakl er a Paulus. (Rellir 24:1-8) Ma Biblia a melekoi el kirel a Satan el kmo “ngikel oltutakl rar udam er kid el oltutakl er tir ra medal a Dios ra llomes ma klebesei.” (Chocholt 12:10) Tirke el odam el loltutakl er tir er a chelecha el uriul el sils a tirke el ngellitel el Kristiano el ngar er a chutem.

7 Ngdiak a Kristiano el soal el oltuub er a ngii di el chad ma lechub e lolekoi a mekngit el kirel. Engdi, tiang a sebechel el mo uaisei a lsekum ngdiak dodengei a rokui el tekoi e sola e mo ousioning el omtok er a chad. Ngar er a eungel a Llach er a Moses, e ngike el durengul el mengesuul el oltutakl er a chad a sebechel el mo okodall. (Exodus 20:16; Duteronomi 19:15-19) Ma tekoi el louketui er ngii a Jehovah a uldimukl er ngii a “sioning el ouchais a blulak.” (Osisechakl 6:16-19) Ngulterekokl el soad el olechib er kid er a blekerdelel ngike el kot el ngar er a uchei el oltuub e mengesuul el oltelechakl el chad.

Moltngakl a Blekerdelel Ngike el Ulemekoad er a Rechad er a Uchelel

8. Ngoeak a ngera el rolel e a Diabelong a “ulemekoad rar chad ra uchelel”?

8 A Diabelong a omekoad er a rechad. A Jesus a dilu el kmo, “Ngii a ulemekoad rar chad ra uchul.” (Johanes 8:44) A Satan er sera lecheteklii a Adam ma Eba el mo cheroid er a Dios, e ngii a mlo omekoad er a rechad. Ngii a mlo uchul a kodall el mo er tirke el teru el obekel ma rengelekir. (Rom 5:12) Me nguaisei, tia el tekoi a mle urerel a chad, e ngdiak di lemekngit el blekeradel e lemerekong.

9. El ua losaod a 1 Johanes 3:15, ngmekera e sebeched el omekoad er a chad?

9 “Lak bo momekoad,” a ta er aike el Teruich el Llach el meldung el mo er a Israel. (Duteronomi 5:17) A babilengel a Petrus el mo er a Rekristiano a kmo: “Ngdi lak bo mcharm ele kau el omekoad er a rechad.” (1 Petrus 4:15) Ma leuaisei, e kid el mesiungel a Jehovah a diak el kired el omekoad. Engdi, kede mo mukerrekeriil er a medal a Dios a lsekum e kede ouketui er a kldemed el Kristiano e oureng er a kodellel. A apostol el Johanes a melluches el kmo, “Tirikel rokui louketui er chodam er tir chomekoad, me ko medengei el kmo, ngdiak a ta lomekoad el ngarngii ra chelsel a diak a ullebengelel klengar.” (1 Johanes 3:15) A rechad er a Israel a mlellach el kmo: “Lak mongemekl er a kngtil a rengum el bedul a tar a chad.” (Levitikus 19:17) Me ngkired el mereched el mesmechokl a ngii di el mondai el mo duubech er a delongeled kid ma rekldemed er a klaumerang, me lak debsa techellel a Satan el tomellii a kltarreng er kid el Kristiano.​—Lukas 17:3, 4.

Bo Mdechor el Omtok er a Demal a Blulak

10, 11. Ngera kired el meruul me bo lsebeched el dechor el mtekengelii ngike el bulak el Satan?

10 A Diabelong a kmal bulak. A Jesus a dilu el kmo, “Me sel lomulak, e ngoltobed a di tikingel, ele ngbulak e demal a blulak.” (Johanes 8:44) A Satan a ulemulak er a Eba, engdi a Jesus a mle er a beluulechad el me olecholt er a klemerang. (Johanes 18:37) A lsekum kid el oltirakl er a Jesus a mo mesisiich el dechor el omtok er a Diabelong, e ngmo diak el sebeched el omulak e meruul a cheleblad el tekoi. Me ngkired el “mchachedecheduch a klemerang.” (Sekaria 8:16; Efesus 4:25) “A Jehovah a Dios er a klemerang” e ngomekngeltengat er tirke el melekoi a klemerang el mesiungel. Ma remekngit a diak a llemeltir el omtechei er ngii.​—Psalm 31:5; 50:16; Isaia 43:10.

11 A lsekum e kede kiresii sel ilemekled er a klereng el cheroid er a blulekngel a Satan, e kede mo urrekodel er a rolel a Klekristiano, el “rael ra klemerang.” (2 Petrus 2:2; Johanes 8:32) Me tia el cherrungel el cheldellel a osisecheklel a Klekristiano a “klemera ra evangkelio.” (Galatia 2:5, 14) Ma osobel el kired a ultuil er kid el mo “choltirakl ra klemerang”​—el urrekodel er ngii e mesisiich el dechor el mtekengelii ngike el “demal a blulak.”​—3 Johanes 3, 4, 8.

Mtekengelii Ngike el Kot el Omtok

12, 13. Ngera kired el meruul el mo er a rumtok?

12 Ngike el bleob el reng el mlo Diabelong a mle ngar er a klemerang er a uchelel. Engdi Jesus a dilu el kmo ngmlo “ngdiak el dechor ra klemerang, ele ngdiak loba klemerang.” (Johanes 8:44) Ngika el kot el mlo mekngit a kmal mesisiich el omtok er a “Dios er a klemerang.” Ma rebebil el Kristiano er a kot el dart el rak a mludechem er a “bedikl ra diabelong,” me te mlo chedal e le tir el milecheuid me te mlo cheroid er a klemerang. Misei e a Paulus a millisiich er a kldemel el Timoteus el mo omekrael er tir el oba delemedemek el reng me bo lsebechir el lmuut el mo mesisiich er a klereng me lemengubet er sel bedeklel a Satan. (2 Timoteus 2:23-26) Nguaisei, ngbai ungil a durrekodel er a klemerang me lak demudechem er aike el tekingir a rumtok.

13 Tirke el kot el obekel a ulerenges er a Diabelong e dimlak lotngeklii a blulekngel a uchul me te dirrek el mlo omtok. Ma leuaisei, e kid ngkired el orrenges er a rumtok e menguiu a babilengir ma lechub e kede merriter a Web site er tir el ngar er a Internet? A lsekum e ngbetik a rengud er a Dios ma klemerang, e ngdiak bo doruul el uaisei. Ngdiak el kired el kongei er a rumtok el me tmuu er a blid ma diak douetkeu er tir, e le a doruul el uaisei e ngrullid el mo “obengkel ra mekngit lomerellel.” (2 Johanes 9-11) Me doutekangel me lak demudechem er a chelebeldil a Diabelong e dechitii “a rael ra klemerang” e bo doltirakl er a reklsuul el sensei “el merteterir el osisebii a melemall el cheleuid losisechakl” el melasem “lolechau ra mereched el ngemed el mor tir.”​—2 Petrus 2:1-3.

14, 15. A Paulus ngmilsterir a ngera el uleklatk tirke el mechuodel er a Efesus me ngike el kldemel el Timoteus?

14 A Paulus a dilu er a remechuodel el Kristiano er a Efesus el kmo: “Di le kemiu el kerekikl er kemiu ma delebechel sib el rokir, e a Chedaol Reng a mellalem er kemiu el mo klekar er ngiil delebechel, el kiriu lomeka ra eklesia ra Rubak, el lulecherar a Rubak ra di rsechel. E ak medengei el kmo, uriul ra kriid e a kdekudel chokami a mo soiseb ra delongeliu el diak lomekerreu ra delebechel; ma dirrek el mo duubech ra delongeliu ar chad el mengedecheduch a chebirukel tekoi, el mengurs rar Ubengkel a Jesus el mor tir.” (Rellir ar Apostel 20:28-30) E a klteketel a taem, e a choua itirka el omtok el chad a mlei el “mengedecheduch a chebirukel tekoi.”

15 A bekord el rak er a 65 C.E., e a apostol a millisiich er a Timoteus el mo “melemalt loleisech a tekoi ra klemerang.” E ngii el Paulus a milluches el kmo, “Mongeroid er kau ra delebeseaol bleketekoi, e ngngii a uchul mar chad a mengal mo diak loluu ra Dios, a cheldechedecherir choua chertechatel el menglou er ngii. A Himeneus ma Filetus a ngara chelsir, te mla imiit ra klemerang e melekoi el kmo ngmla momerek chokiis; me tomitokl a kloumerang rar bebil.” Isei e ngmocha omuchel a ultok er a mera el osisechakl! E a Paulus a dilu el kmo: “E ngdi mla melecha diak lolmesim lomekedecheraol ra Dios.”​—2 Timoteus 2:15-19.

16. Maltang ngar er ngii a chelebeldil ngike el kot el omtok, engdi ngera uchul me kede melemolem el blak a rengud el mo er a Dios ma Tekingel?

16 A Satan a mle blechoel el ousbech er a rumtok el melasem el melemall er a mera el omengull​—engdi kmal diak el sebechel. A bekord el rak er a 1868, e a Charles Taze Russell a mle kerekikl el merritel aike el meketeketa el osisechakl er a Klsuul el Klekristiano e miltik a cheleuid el uldesuir el kirel a Bades. Ma Russell ma rebebil el osiik er a klemerang a mlo omuchel er a omesubel a Biblia el ngar er a beluu er a Pittsburgh, er a Pennsylvania er a Merikel. Me seikid el taem el me er a chelechang el mocha bekord el 140 el rak, e a remesiungel a Jehovah a mengal el mla mo klou a klemedengei ma bltikerreng er tir el mo er a Dios ma Tekingel. Altang ngar er ngii a chelebeldil ngike el kot el omtok, engdi a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou a blechoel el di klekar er a klereng el mo ngosuterir a remera el Kristiano el mo blak a rengrir el mo er a Jehovah ma Tekingel.​—Matteus 24:45.

Lak Mkengei er a Merreder er a Beluulechad me Lomtebechel er Kau

17-19. Ngera sel beluulechad el chederedall er a klisichel a Diabelong, e ngera uchul me ngdiak el kired el mo betik a rengud er ngii?

17 A kuk ta er a rolel e a Satan a omedikl er kid a sel longesuseu er kid el mo betik a rengud er a beluulechad, el ngii a diak el melemalt el klechad el ileakl er a Dios. A Jesus a omekedong er a Diabelong el kmo “merreder er tial belulechad.” E dirrek el dilu el kmo: “Ngdi diak a klisichel er ngak.” (Johanes 14:30) Me lak debecherei a Satan me bo longedereder er kid! Kid a medengei el kmo, “a belulechad el rokir a cherderdall er ngikel mekngit.” (1 Johanes 5:19) Isei a uchul e a Diabelong a mle sebechel el omsang a Jesus “a rokuil renged ma klebkellel ngiil renged er tial belulechad,” el kirel a di ta el omengull el omtok er a mera el osisechakl, el ngii el tekoi a luleltngeklii a Ngelekel a Dios. (Matteus 4:8-10) A beluulechad el chederedall er a Satan a ouketui er tirke el oltirakl er a Kristus. (Johanes 15:18-21) Misei a uchul e a apostol el Johanes a ulemeklatk er kid me ngdiak bo lebetik a rengud er tia el beluulechad!

18 A Johanes a milluches el kmo: “Lak bo le betik a rengmiu ra belulechad ma ikel tekoi el ngara belulechad. A lsekum ngngarngii a betik a rengul ra belulechad, e a bltikerreng ra Chedam a diak ra chelsel ngiil chad. Ma ikel rokuil el ngara belulechad, el ngibes ra tech, ma ngibes ra mad, ma ilad er a keruul a dimlak le ngara Chedam el mei, e ngbai mlara belulechad. Ma belulechad ma ngelbokel ra belulechad a mo nguemed; ngdi ngikel meruul a soal a Dios a di kiei el mo cherechar.” (1 Johanes 2:15-17) Ngkmal diak el kired el mo betik a rengud er tia el beluulechad, e le ngmelisiich el kirel a ngibes er a tech, el ngii a kmal omtok er a melemalt el llechul a Jehovah.

19 E kuk mekerang a lsekum a bltikerreng er a beluulechad a ngar er a chelsel a rengud? A leuaisei, e ngkired el meluluuch el olengit er a Dios me lengesukid el mo mesisiich er aike el ngibes er a beluulechad, el uldimukl er ngii a ngibes er a tech. (Galatia 5:16-21) Ngulterekokl a rengud el kmo kede melemolem el ‘diak dechelsechusem ra idek ra belulechad el mekedeldar el klikiid’ a lsekum e kede blechoel el melatk el kmo a “mekngit el reng” a diak el meues el “merreder ” er a diak lemelemalt el klechad el ngar er a chutem.​—Jakobus 1:27; Efesus 6:11, 12; 2 Korinth 4:4.

20. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo kid a “diak le klalo ra belulechad”?

20 Ma Jesus er a losaod el kirir a redisciplo er ngii e ngdilu el kmo: “Te diak le klalo ra belulechad, el ua ngak el diak kklalo ra belulechad.” (Johanes 17:16) Ma rengellitel el Kristiano ma remla tuib a rengrir el sechelirir a melemolem el klikiid er a tekoi er a klechad ma klereng, e melemolem el diak el teloi er a beluulechad. (Johanes 15:19; 17:14; Jakobus 4:4) Tia el chebirukel el beluulechad a ouketui er kid e le kid el melemolem el diak deteloi er ngii e bai ‘omerk ra llemalt.’ (2 Petrus 2:5) Ngklemerang, kid a kiei er a delongelir a rechad el tir a ngar er a deleboes ma laokreng ma rumerober ma remesiou a bleob el chelid ma remerechorech ma rokui el bulak ma recheltelaol er a rrom. (1 Korinth 5:9-11; 6:9-11; Chocholt 21:8) Engdi kid a diak douteliil er sel “reng ra belulechad,” e le ngdiak el omtebechel er kid tia el klisiich el mo meruul a klengit.​—1 Korinth 2:12.

Lak Bsa Diabelong a Techall

21, 22. Ke mekerang e mo oltirakl a uleklatk er a Paulus er a Efesus 4:26, 27?

21 Me nguaisei, e kid a mukrael er a chedaol el reng er a Dios, el ourodech er a bltikerreng ma omengerem a uchul, me ngdiak demechetikaik er a “reng er a beluulechad.” (Galatia 5:22, 23) Aika el blekeradel a ngosukid el mo mesisiich el dechor el mtekengelii a odechelakl er a Diabelong el kirel a klaumera er kid. Ngkmal soal a bo “lolengasech a rengum,” engdi a chedaol el reng er a Dios a ngosukid me “lak lochedechudel a rengum.” (Psalm 37:8) Ngmerang, a lebebil er a taem e ngmo kesib e rengud, engdi a Paulus a mengelechel er kid el kmo: “Lak bora klengit a bo le kesib a rengmiu; e lak di le kesib a rengmiu el mo ngmelt a sils, e lako bsa techellel a diabelong.”​—Efesus 4:26, 27.

22 A ngesechel a rengud a sebechel el mo uchul a klengit a lsekum e kede lomelemii. A lolemolem el uaisei a uldesued e kede msa techellel a Diabelong el mo mekedbechii a reng er a klekakeakl er a chelsel a ongdibel ma lechub e ngrullid el mo meruul a mekngit. Me ngkmal kired el mereched el sumechokl a chetituokel el tekoi er a delongeled kid ma rebebil el oeak a rolel a Dios. (Levitikus 19:17, 18; Matteus 5:23, 24; 18:15, 16) Ma leuaisei, e me bo lomekrael er kid a chedaol el reng er a Dios, e lulserechakl a rengud e lak debecherei a ngasecherreng me lemukdubech el mo uchul a cheluached ma klsiberreng ma kltui.

23. Ngera el ker a bo dosaod er a ongingil el suobel?

23 Kede mla smaod a bebil el terechedel a Diabelong el diak el kired el oltirakl er ngii. Engdi a rebebil el menguiu a mo omdasu el kmo: Ngkired el mo medakt er a Satan? Ngera uchul e ngolduubech a odechelakl el mo er a Kristiano? Me ngera sebeched el rullii me lak demecheblad er a Diabelong?

[Footnote]

a Momes er a suobel el kmo “Is the Devil Real?” (“Ngmera el Ngar er Ngii a Diabelong?”) er a Ongkerongel er a Tekoi er a Merikel er a November 15, 2005.

Ngerang a Nger er Kau?

• Ngera me ngdiak el kired el oltuub er a ngii di el chad?

• A doltirakl er a 1 Johanes 3:15, e kede mekerang me lak bo duchul a kodellel a chad?

• Ngerang a osenged el mo er a rumtok a mera el osisechakl, e ngera uchul?

• Ngera uchul me ngdiak el kired el mo betik a rengud er a beluulechad?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 5 el llel]

Ngkmal diak dekengei er a Diabelong me ltemellii a kltarreng er kid el Kristiano

[Siasing er a 6 el llel]

Ngera ma Johanes a melisiich er kid me lak bo lebetik a rengud er a beluulechad?