Skip to content

Skip to table of contents

A Omesodel a Babier er a Esther

A Omesodel a Babier er a Esther

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

A Omesodel a Babier er a Esther

TIA el uldasu a diak el sebechel el mo metemall. A okodellir a Rechijudea a kirel el mo mecherrungel el diak a mo medechel. El ngar er sel mla metutk el sils, e a rokui el Chijudea el kiei er a renged el rokir, el ngar er a India el mo er a Ethiopia, a kirir el mo okodall. Tiaikid a mle telbilel ngike el chad el mle berrotel e melib a mekngit. Engdi a ta er a kmal klou a ultutelel el tekoi a dimlak el ludesuii: a Dios el ngar er a eanged a sebechel el osebelterir a rengellitel el chedal er a ngii di el ngera el ringel el bo lechelebangel er ngii. Tia el osobel a ngar er a chelsel a Biblia er a babier er a Esther.

Ngmilluches er ngii a chuodel el Chijudea el Mordekai a ngklel, e a babier er a Esther a mesaod er a bekord el 18 el rak er a omengederederel a King er a Persia el Ahasuerus, ma lechub a Kserkses I. Tia el cheldecheduch a olecholt el kmo ngmekera Jehovah a lolsobel er a rechedal el berberiid er a chelsel a klou el renged er a berrotel el mekngit el telbiil er a recherrouir. Chelechang, e tia el tekoi a melisiich a klaumerang er a rechedal a Jehovah, el tir a ngar er a chedaol el omesiou el ngar er a 235 el beluu. Ma dirrek, a blekerdelir a rechad el ngar er tia el babier a meskid a kerebai el ungil a bo doltirakl er ngii ma bebil el kired el mo mengeroid er kid er ngii. Me nguaisei, a “tikingel a Dios a dingar e ngarngii a klisichel.”​—Hebru 4:12.

A KUIN A KIREL EL MO OLENGESEU

(Esther 1:1–5:14)

Ngar er a ongede er a rak er a omengederederel (493 B.C.E.), e a King el Ahasuerus a rirellii a klou el mur. A Kuin el Vasti, el kmal mle klebokel el dil, a ulengesechii a rengul a king me ngurrebetii er a deruchellel. A redil er a Chijudea el Hadasa a ngklel a mlengilt er a chelsir a reklebokel el klikiid el ekebil er a renged el rokir el mo nguu a deruchellel. E le ngii el mle Chijudea engdi ngulerrenges a tekingel a chedal er a Mordekai, me ngmilertii e mlo ousbech er a ngklel er a Persia el Esther.

Ngdi mle telkib el taem, e a kedidai a rengul el Haman a ngilsechekl a deruchellel el mo prime minister. A Haman a kmal mlo kesib a rengul er a Mordekai e le ngdimlak ‘bo loutubuach el osus er a Haman,’ me ngmellib el mo olekngemed er a rokui el chad er a Chijudea el ngar er a renged er a Persia. (Esther 3:2) A Haman a milengeluch er a Ahasuerus me lekengei e lotebedii a meirei er ngii el kirel tia el okodellir a rechad. A Mordekai a “locha chab er a bdelul e oubail a bek.” (Esther 4:1) Ma Esther a mocha kirel el mo mesmechokl er tia el tekoi. Me ngmilengemedaol er a King ma prime minister er ngii el me er a blsoil el obengkel. Me sera lekengei el mo omengur, e a Esther a liluut el olengit er tir me lluut el mei er a blengur er a bo lekukuk. Ngkmal mlo ungil a rengul a Haman. Engdi, ngkmal mle kesib a rengul er a Mordekai e le ngdimlak lochotii a omengull el mo er ngii. Ma Haman a tilbir el mo mekodir a Mordekai er a uchei er a blsoil er a bo lekukuk.

Ker er a Biblia a Mlonger:

1:10-12—Ngera uchul ma Kuin el Vasti a millemolem el diak bo lomes er a king? A rebebil er a rechellimosk er a omesuub a melekoi el kmo a kuin a millemolem el kotoar e le ngdimlak el kengei “el mo tomellii a chisel el mo er medal a king ma recheltelaol el okiaksang er ngii.” Ma lechub e ngika el klebokel el kuin a locha dimlak el kengei el mo chederedall. A Biblia a diak el ochotii a uchul a omerellel, engdi a remellomes a rengrir el chad er seikid el taem a ulemdasu el kmo ngkmal klou a ultutelel a blekongesenges er ngii el mo er a bechil ma mekngit el blekerdelel a Vasti a mlo sebechel el mengetikaik er a rebechiil el redil er a beluu er a Persia.

2:14-17—A Esther ngmlo er a deleboes el omeruul el obengkel a king? A nger a kmo ngdiak. A cheldecheduch a kmo isel tutau e a bebil er tirke el redil el mlengai el mo er a blil a king a liluut el mo er sel ongeru el blai el oungerachel er ngii a Saaskas, “el oungerachel er a re kankiubain.” Tirka el redil el mlo bad el obengkel a king a mlo mengelngel, ma lechub e te mo ongerung el buch. Engdi, a Esther a dimlak lemengai el mo er a blirir a rekankiubain er a uriul er a bo lesa king. Sera lemengai el mo er a medal a Ahasuerus, e “a king a kmal mlo soal a Esther el ngar uchei er a re bek el redil.” (Esther 2:17) Ngmilekerang e a “king a kmal mlo soal a Esther”? E le ngii el mle klebokel e mle ungil a blekerdelel.

3:2; 5:9—Ngera uchul ma Mordekai a dimlak el kengei el outubuach el osus er a Haman? Ngdimlak el mekngit er a Rengalek er a Israel a lolecholt a omengull el mo er a chad el ngar er a bab a deruchellel. Engdi, ngmla er ngii a betok el uchul me ngdimlak lekengei el mo mengull el bedul a Haman. E le ngii el Haman a mle uldidellel a rsechel a Agag, el locha chad er a Amalek, e tir a bla ledengcheterir a Jehovah el kirir el okodall. (Duteronomi 25:19) Ma lsekum a Mordekai a mo outubuach el osus er a Haman, e ngua bocha lomtok er a Jehovah. Sei a uchul e ngmle kotoar, e mle bleketakl el ouchais el kmo ngii a chad er a Chijudea.​—Esther 3:3, 4.

A Klubeled:

2:10, 20; 4:12-16. A Esther a kilengei el mo oltirakl a ulekrael ma omellach el mla er a klou el chad er a klereng el mesiungel a Jehovah. Kede ochotii a llomeserreng sel bo “mngesenges a ikel lolekoi ar mengetekliu e moltirakl.”​—Hebru 13:17.

2:11; 4:5. “E bo le beiusech a medemiu el omes a ikel mo klungiolel a ta ma tang er a delongeliu e lak di momdasu er a di kemiu.”​—Filipi 2:4.

2:15. Ma Esther a ullecholt er a klengariourreng ma omengerem el dimlak lolengit a lmuut el bebil er a ungil el bail ma besiich, e bai di ngilai aike el lebilsang a Hegai. El uai a Sara er a uchei er ngii, e ngbai “ngikel berrotel el chelsiu el chad el medemedemek e chelellakl reng el diak le ngemed el besiich” a rirellii a king el mo soal a Esther.​—1 Petrus 3:4.

2:21-23. A Esther ma Mordekai a ullecholt a ungil el kerebai el “olengesenges ra klisiich el ngar chomerreder.”​—Rom 13:1.

3:4. A lebebil er a taem, e ngungil a lak dolecholt el kmo kid kede techang, el uai a blekerdelel a Esther. Engdi, sel bocha el kired el ochotii a deruchelled er aike el meklou a ultutelel el tekoi, el uai a omengederederel a Jehovah ma blakerreng er kid el mo er ngii, e ngdiak bo demedakt el ochotid el kmo kid a Sioning er a Jehovah.

4:3. Sel bo dechelebangel a ringel, e ngkired el meluluuch el mo er a Jehovah el olengit a ngeso ma llomeserreng.

4:6-8. A Mordekai a ulsiik a rolel el okiu a llach el mo sumecheklii a ultok el lerirellii a Haman.​—Filipi 1:7.

4:14. A klaumerang er a Mordekai el mo er a Jehovah a ungil el kerebai el me er kid.

4:16. A Esther a mle mui el ultuil er a Jehovah, e uleba blakerreng ma blekeurreng el mo chobengelii a tekoi el mle sebechel el mo uchul a kodellel. Ngkmal klou a ultutelel a dosuub el mo ultuil er a Jehovah er a di dultuil er a klisiched.

A MELEMOLEM EL OMELEKLEL A TEKOI

(Esther 6:1–​10:3)

Ma lolemolem a cheldecheduch e a blekeradel a mlengodech. A Haman a milekabs er sel kerrekar el rirellii el kirel a Mordekai, e a Mordekai a mlo prime minister. E kuk mekerang sel telbiil el kirel a okodellir a Rechijudea? Sel tekoi a dirrek el kirel el mo mengodech.

A blak a rengul el Esther a mlo chocherur a kodall e liluut el mo obengelii a king el olengit me losiik a cheldechulel el semecheklii sel mekngit el telbilel a Haman. A Ahasuerus a mle medengelii a tekoi el bo loruul er ngii. Ma lemerema sel sils er a okodellir a Rechijudea e tirke el lulsiik a cheldechulel el mo melemall er tir a bai mlo okodall. A Mordekai a ultebedii a tekoi me tia el Sils er a Purim bo lemechedaol er sel blsechel er a bek el rak. E le ngii el ongeru er a King el Ahasuerus a uchul ma Mordekai a “uluureor el osiik a klungiolir a re chedal e mlengedecheduch el kirel a budech el mor a re chedal el rokui.”​—Esther 10:3.

Ker er a Biblia a Mlonger:

7:4—Ngmekera e a okodellir a Rechijudea a mo uchul a ‘mekngit el mo er a king’? Sera bo lungil el smodii el kmo ngsebechel el olterau er a Rechijudea el mo er a klsibai, e a Esther a mileketeklii a kllungel a tellemall el mo er a king a bo lokngemedeterir. A 10,000 el silver el ble leiaksok a Haman a kmal mle kekerei a moke er ngii er sel kllungel a udoud el bo lenguu a lsekum a Haman a mlo olterau er a Rechijudea el mo sibai. Ma kuin a dirrek el mo mad a lsekum tia el tekoi a mo meketmokl.

7:8—Ngera uchul ma remesiungel a king a millekedek er a medal a Haman? Tia ullecholt er a rur ma merema el tellemall el mo er ngii. A ta er a suobel a kmo, “a rechad er a irechar a lebebil er a taem e te melekedek a bderrir tirke el mochu er a kodall.”

8:17—Ngoeak a ngera el rolel e a ‘rechad er a beluu a mellekoi el kmo te chad er a Chijudea’? A betok el chad er a Persia a ngilodech a blekerdelel a klengar er tir el mo oltirakl er a Rechijudea, e le te ulemdasu el kmo a omeldechel tia el llach a olechotel a ulekerreuil a Dios el mo er tir. A uaisei el omellach a ngar er ngii a otutel er sel ulaoch el ngar er a Sekaria. Ngdmu el kmo: “Seikid e a re truich el chad er a ngodech el beluu a mor a tal chad er a Judea e dmu el kmo, ‘Aki obengkem el mor sel bor ngii, ele kim mla remenges el kmo a Dios a obengkem.’”​—Sekaria 8:23.

9:10, 15, 16—Ngera uchul ma rechad er a Chijudea a dimlak lebo lengai aike el berrober er a recherrouir? Sera lekotoar el mo melai a klalo e te ulechotii a moktek er tir el mo mesebechakl a klengar er tir, el dimlak lomekeek a iltetir.

A Klubeled:

6:6-10. “A kldidairreng a ngoikau el mor a tellemall, ma ngarbaberreng a orebetau.”​—Osisechakl 16:18.

7:3, 4. Malta e kede medengei el kmo tia mo uchul a odechelakl, engdi kid kede oba blekeurreng el olecholt el kmo kede Sioning er a Jehovah?

8:3-6. Ngsebeched e kired el mo olengit a ngeso er a rulab a klisiich er a kabelment ma kort el omekerreu er kid er a recherroued.

8:5. Esther a mle ungil a cheldechedechal el mo er a King, el dimlak lolekoi er a ngerechelel el ultebedii a llach el olekngemed er a rechedal. Me ngosisiu, kid me ngdirrek el soad el mo ousbech a ungil el cheldecheduch el ousioning el mo er a rengar er a bab el chad.

9:22. Ngdiak el kired el obes er a remechebuul el ngar er a delongeled.​—Galatia 2:10.

A Jehovah a Mo Meskid a “Ngesou ma Osobel”

A Mordekai a millekoi el kirel a moktek er a Jehovah el mlo uchul ma Esther a mlo nguu a ngar er a bab e chetengakl el deruchall. Ma bocha lechebangel a tellemall, e a Rechijudea a ulelsengerenger e meluluuch el olengit a ngeso. A kuin a di mle ngii el mo er a medal a king ma king a mlo ungil el rongesii. A king a mlo diak leiit a medal er tia el kmal klou a ultutelel el klebesei. Me nguaisei, a babier er a Esther a ouchais el kirel a Jehovah er a lomtebechel aike el mlo duubech el mo klungiolir a rechedal.

Tia el babilengel a Esther a ileakl el melisiich er kid el kiei er a “taem er a ulebongel.” (Daniel 12:4) “Sel bo le belsechel,” el ngar er a ullebengelel a uriul el sils, e a Gok er a Magog​—el Satan el Diabelong​—a mo oldechelakl er a rechedal a Jehovah. A moktek er ngii a mo olekngemed er a rokui el chad el ngar er a mera el omengull. Engdi, el di ua sel sils er a Esther, e a Jehovah a mo mesterir a rokui el mesiungel a “ngesou ma osobel.”​—Esekiel 38:16-23; Esther 4:14.