Skip to content

Skip to table of contents

Mochotii a Bltikerreng ma Omengull sel Mutebechelii a Churam

Mochotii a Bltikerreng ma Omengull sel Mutebechelii a Churam

Mochotii a Bltikerreng ma Omengull sel Mutebechelii a Churam

“Kemiul sechal, bo le betik a rengmiu rar bechemiu el ua le betik a rengmiu ra di kemiu, me kemiul redil, bo mongull rar bechemiu.”​—EFESUS 5:33.

1, 2. Ngera el klou a ultutelel el ker a kirir a rebechiil el chad el di tir el omtab er ngii, e ngera uchul?

 OMKO chad a odureklii a sengk el eko er kau, el ikrel a llechukl a tekoi el kmo: “Okedeldaol.” E ke mo mekerang el kirel sel sengk? Ke ulterekokl el kmal mo kerekikl me ngdiak lemekesakl. E kuk mekerang el kirel a sengk er a chebechiil?

2 A Naomi el mellakl el dil er a Israel a dilu er a reteru el redil el Orpah ma Ruth el kmo: “Me ngii el RUBAK [el Jehovah] bo le ngesukemiu me le sebechiu el lmuut el mo bechiil e le bor ngii a ungil delengchekliu.” (Ruth 1:3-9) El kirel a ungil el bechiil el redil, e a Biblia a kmo: “A blai ma kerruul a loleiukes a re chedam, e ngdi ungil bechiil el redil a ngar a RUBAK [el Jehovah] el mei.” (Osisechakl 19:14) Ma lsekum e kau a bechiil el chad, e ngkirem el omes er a bechim el ua sengk el mla er a Dios el mei. Me ngua ngera blekerdelem el mo er tia el sengk el lebilskau a Dios?

3. Ngera el uleklatk er a Paulus a kirir a rebechiil el sechal ma redil el mo oltirakl?

3 Ma loluches el mo er a Rekristiano er sera kot el dart el rak, e a apostol el Paulus a dilu el kmo: “Kemiul sechal, bo le betik a rengmiu rar bechemiu el ua le betik a rengmiu ra di kemiu, me kemiul redil, bo mongull rar bechemiu.” (Efesus 5:33) Momes er a rolel e a rebechiil el sechal ma rebechiil el redil a sebechir el oltirakl er tia el uleklatk el oeak a tekingir.

Mo Kerekikl er a “Ngdiak bo le Chelellakl, el Mekngit”

4. Ngmekerang e a churad a sebechel el mo uchul a ungil ma lechub a mekngit?

4 A melluches er a Biblia el Jakobus a melekoi el kirel a chur el kmo “ngdiak bo le chelellakl, el mekngit” el “mui er a omekodall.” (Jakobus 3:8) A Jakobus a mle ungil el medengei el kmo a diak lultebechel el chur a di mo melemall. Ngulterekokl el mle medengelii a osisechakl er a Biblia el omekesiu er a terrekakl el omelekoi el mo er a “saider el merus.” E ngar er a kuk bitang, e seikid el osisechakl a dmu el kmo a “dungil el dobedebek a tekoi e dolekoi e ng sebechel el omekungil.” (Osisechakl 12:18) Chochoi, a tekinged a klou a klisichel, el sebechel el melemall e dirrek el sebechel el omekungil. A tekingem ngngerang rullii el mo er a bechim? Ma lsekum e ke oker er a bechim er tia el ker, e ngmo ua ngera nger er ngii?

5, 6. Ngera el tekoi a uchul e ngmeringel er a rebebil el omtebechel a chururir?

5 A lsekum a mekngit el omelekoi a mla mo er ngii er a chebechiielem, e ngsebechem el rullii el mo ungil. Engdi ke ousbech er a klou el telekangel. E ngera uchul? E le kid el diak demecherrungel me ngkired el oureor el kirel. A klengit el mla er a demad, el Adam, el mei a ngar er ngii a mekngit el klisichel er a uldesued ma omelekinged el mo er a rebebil. A Jakobus a melluches el kmo: “Me ngikel diak a tellemall ra cheldechedechal, ingii a cherrungel chad, me ngdirrek el sebechel mesirii a chelechedal el rokir.”​—Jakobus 3:2.

6 El obengkel a diak el cherrungel el klechad, e a delengchokl el demlukeroul er ngii a dirrek el ngar er ngii a klisichel er a mekngit el usbechel a churad. A rebebil a mlukeroul er a blai el rechedam ma rechedil a “diak lemesumech a rengrir, . . . e diak ledelodau, e teleberechel.” (2 Timoteus 3:1-3) Ma rengalek el mlukeroul er a uaisei el delengchokl a dirrek el mo olecholt er a osisiu el teletael a bo lemeklou el chad. Nguaisei engdi, ngdiak el kired el di oltelechakl er a diak el cherrungel el klechad ma mekngit el ulukuruled el uchul ma tekinged a melemall. Engdi a bo dodengei aike el tekoi a mo ngosukid el mo ungil el medengelii a uchul e a rebebil a meringel er tir el lomtebechel a chururir.

‘Mchoit a Omelaes’

7. Ngera mle belkul a tekingel a Petrus er a longelechel er a Rekristiano el kmo “mchoit . . . a rokuil omelaes”?

7 Ma ngii di el ngera el uchul a mekngit el omelekoi er a chelsel a chebechiil a ochotii el kmo a chad a diak loubltikerreng ma diak longull er a bechil. Misei a uchul e a Petrus a mengelechel er a Rekristiano el kmo “mchoit . . . a rokuil omelaes.” (1 Petrus 2:1) Sel tekoi er a Grik el mloiuid el kmo “omelaes” a belkul a kmo “mekngit el omelekoi,” el di ua ‘domoes er a chad el ousbech a tekinged.’ Tiang a kmal ungil el mesaod er a telemellel a diak lultebechel el chur!

8, 9. Ngera sebechel el mo duubech a lsekum kede ousbech a mekngit el omelekoi, e ngera uchul ma rekaubuch el chad a kirir el mo cheroid er ngii?

8 A mekngit el omelekoi altang kora di kekerei el tekoi, engdi ka momes er a tekoi el sebechel el duubech a lsekum a bechiil el sechal ma lechub a bechiil el redil a ousbech er a choua ika el omelekoi. A doleker er a bechid el kmo kebelung, mesaik, di osiik a soal, engdi ua dolekoi el kmo ngikang a uaisei a blekerdelel el chad e rullii el kmal mo mekngit e tomellii a rengul. E kuk ua ngera aike el tekoi el di olecholt a terechedel a bechid? A choua ika el tekoi el kmo “Ke blechoel el di meoud” ma “Kau a kmal diak el soam el orrenges er ngak,” ngdiak bai lerellii a bechid el mo kirel el mesaod er ngii, el mo uchul a klautoketok?​—Jakobus 3:5.

9 Ma cheldecheduch el ousbech a mekngit el omelekoi a sebechel el tomellii a chebechiil. A Osisechakl 25:24 a kmo: “Ng bai ungil a de kiei er a bkul a bebul a blai er a de kiei er a chelsel a blai el obengkel a betok a tekoi er a ngerel el redil.” Ngdirrek el sebeched el melekoi a osisiu el tekoi el kirel a bechiil el sechal. A klteketel a taem el di lomelekl aika el melemall er a reng el omelekoi, e ngmo mekngit a delongelir, ma chad a sebechel el omdasu el kmo a bechil a diak lebetik a rengul er ngii me ngii a dirrek el diak el rredemellel a bltikerreng er a bechil. Me ngkmal bleketakl el kmo, ngkired el omtebechel a churad. Engdi kede mekerang a doruul el uaisei?

‘Mesirii a Chural’

10. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el omtebechel er a churad?

10 A Jakobus 3:8 a kmo a “chururir ar chad a diak a chad el sebechel choderderii.” Me nguaisei, el di ua chad el lousbech a kebkab er a ngerel a uos me bo lsebechel el lomtebechel er ngii, me kid me ngkired el mo omtebechel a churad. “Ma chad a di le ngii lomdasu el kmo, ‘Ak meluu ra Dios,’ e lak losirii a chural, e ngdi ngii lomulak ra rengul, ma chomeluu er ngii ra Dios a diak a blkul.” (Jakobus 1:26; 3:2, 3) Aika el tekoi a meketeklii el kmo a rolel a dousbech er a churad a kmal klou el tekoi. E le ngdiak di lengar er ngii a lerellii er a delongelem kau ma bechim e lemerekong; ngdirrek el ngar er ngii a lerellii er a delongelem kau ma Dios.​—1 Petrus 3:7.

11. Ngmekerang a dolekebai a mekekerei el tekoi me lak lebo luchul a klou el klautoketok?

11 Me ngrolel a llomeserreng a lsekum e ke merritel er a rolel sel mongedecheduch er a bechim. A lsekum e ngduubech a kora chetituokel el tekoi, e molasem el sumecheklii. Ka molatk er a tekoi el dilubech er a klengar er a Isak ma bechil er a Rebeka, el ngar er a Genesis 27:46–28:4. “A Rebeka a dilu er a Isak el kmo, ‘Ng kmal kekeringa renguk er tirkal bechil a Esau el redil er a ngodech el beluu. A lsekum a Jakob a dirrek el mo bechil a tar tirkal redil el Hitait, e ng bai ungil a kmad.’ ” Ma Biblia a diak el ouchais el kmo a Isak a uluungeroel er a bechil. Ngbai uldureklii a ngelekel er a Jakob el mo osiik er a bechil el ngii a meluu er a Dios, me ngdiak bo luchul a klengiterreng el mo er a Rebeka. A lsekum a chad ma bechil a kakerous a uldesuir er a tekoi, e ngsebeched el ngodechii a tekinged el ousbech a tekoi el kmo “ngak” me ngdiak bo lengar er ngii a klautoketok. El di ua tiakid, ngdiak dedu el kmo, “Ke blechoel el di dibus!” kede bai dmu el kmo, “Ak kuureng el ulekum kede blechoel el dmak.” Momes er a mondai, el diak lengike el chad. E lak mongetiit el kmo ngtechang a mle melemalt ma techang a mle cheleuid. A Rom 14:19 a kmo: “Misei e doltoir a tekoi ra budech ma ngarngii a blkul er chomeleketek ra klungiaol ra delongeled.”

Mchoit a ‘Rokui el Cheluached, ma Ngasecherreng, ma Klsiberreng’

12. A lsoad el omtebechel er a churad e ngkired el meluluuch el kirel a ngerang, e ngera uchul?

12 Ngar er ngii a lmuut el klou el tekoi el kired el melatk er ngii a bo dekerekikl el kirel a tekoi el tuobed er a ngered. E le tekinged a ngar er a rengud el me tuobed, el diak el di letobed er a ngered e lemerekong. A Jesus a dilu el kmo: “A ungil chad choltobed a ungil era ungil lomsengelel a rengul, ma mekngit el chad choltobed a mekngit er a mekngit lomsengelel; a ikel omeriokl ra reng el me tuobed a longedecheduch a ngor.” (Lukas 6:45) Ma bo lsebechem el omtebechel er a churam, e ngkirem el meluluuch el ua David el kmo: “Momeob er a beches el chaidireng er a chelsek e Dios, e mlia beches e blak a rengul reng er a chelsek.”​—Psalm 51:10.

13. Ngmekerang e a cheluached ma ngasecherreng ma klsiberreng a sebechel el mo uchul a mekngit el omelekoi?

13 A Paulus a milengelechel er a rechad er a Efesus el diak el di longoit a melemall el omelekoi, ngdirrek el kirir el mengoit er sel reng el olduubech er ngii. Ngmilluches el kmo: “Mchoit a rokuil cheluached, ma ngasecherreng, ma klsiberreng, ma teloketok, ma chomelaes, ma ikel rokuil mekngit luldasu el bedul a chad.” (Efesus 4:31) Ka mesa el kmo a uchei er a “teloketok ma omelaes,” e a Paulus a melsaod er a “cheluached, ma ngasecherreng, ma klsiberreng.” Seikid el klsiberreng a sebechel el me tuobed er a reng el okiu a melemall a reng el omelekoi. Me di lekau el oker el kmo: ‘Ngak ak mecherei a cheluached ma klsiberreng me ngmedechel er a renguk? Ngak ak “bekongesengasech a renguk”?’ (Osisechakl 29:22) A lsekum e tiang a blekerdelem, e moluluuch el mo er a Dios me lengesukau el sumecheklii a blekerdelem me bo lsebechem el olecholt a omengerem e rullii a rengum el mo chelellakl. A Psalm 4:4 a kmo: “Sel bo louedikel a rengum, e lak bor a klengit; mongedecheduch er a rengum er a dukllem, e bo mchelellakl.” Ma lsekum ke omelechesiu er kau el kmedu el ngmasech a rengum me ngsoam el okoad er a chad, e bo moltirakl er a uleklatk er a Osisechakl 17:14 el kmo: “A uchelel a klautoketok a ua sel le kot el mesubech a kaud; mterebengii me lak lorael el mo klou.” Mngeseklau el telkib el dimerekmo lekea ngasecherreng.

14. A ngasecherreng ngerang rullii el kirel a chebechiil?

14 Ngdiak lebeot a domtebechel a ngasecherreng ma klsiberreng, el ileakl a lsekum e ngua lemla er a “rokui el cheluached” el me tuobed, el ua lolekoi a Paulus. A tekoi er a Grik el luluusbech er ngii a Paulus a sebechel el belkul a kmo “ngasecherreng el diak lemesumech” e ‘lomatek a kngtil a chad er a rengul.’ A lebebil er a taem e a klsiberreng a ua okrokr el chetechat el ngar er a delongelel a chad ma bechil, el sebechel el melemolem el uaisei el mo meketeket. Ma lsekum a uchul a klsiberreng a diak lemesmechokl, e ngmo diak a ungil el rolel a cheldecheduch er a delongelir. E a deblechoel el melatk a mle kngtil a chad er a ngar er a mong a diak el ungil. A mla duubech el tekoi a diak el sebechel el moluut. Ma bla dousubes er a mekngit, e ngkired el obes er ngii. A bltikerreng a “diak lolatk a kngtil a chad.”​—1 Korinth 13:4, 5.

15. Ngera sebechel el ngosuterir tirke el mla mo smau el melekoi a mekngit el ngodechii a rolel a longedecheduch?

15 E mekerang a lsekum ke mlukeroul er a delengchokl el rechad er ngii a di melekoi a mekngit el tekoi me ke mla mo smau el melekoi a mekngit? Ngsebechem el ngodechii a blekerdelem. Kau a mla oterekokl a telkelel a bebil el blekeradel er a klengar er kau el diak mkengei el mo meruul. Ma leuaisei, e ke oterekeklii er ker a telkael er a cheldechedecham? Kau ngsebechem el torebengii a cheldechedecham er a uchei er a bo lemekngit? Ngsoam el mo oltirakl er a telkael el ngar er a Efesus 4:9 el kmo: “Lak motebedii a mekngit el tekoi ra ngeriu.” Me ngkirem el “medebedii el choitii ngikel mechut el chad ma chomerellel, me ko mla mukbeches el oltirakl a teletelel ngikel ulemeob er ngikel beches el chad, me ko mla oubail er ngikel beches el chad el mora meral klemedengei.”​—Kolose 3:9, 10.

“Ngeso er a Uldasu”​—A Usbechall

16. Ngera uchul ma lsekum e te di keluk e ngsebechel el melemall er a chebechiil?

16 Ngdiak a ngera el meketmokl a lsekum a chad ma bechil a di keluk, e ngbai sebechel el duubech a mekngit. Tiang a diak lebelkul a kmo a chad a omekcharm er a bechil, e le alta ngmlekurt a rengul er a kmung ngerang. Me nguaisei engdi, a lsekum tir el terung a di keluk, e ngbai mengal el mo klou a mondai e diak el sebechel el mesmechokl. El di ua ta el bechiil el redil el dilu el kmo, “sel ki mluut el mo chachedecheduch, e ngkmal diak ki mosaod er sel mle mondai er kemam.”

17. Te mo mekerang a Rekristiano el ngar er ngii a meringel er a chebechiielir?

17 Sel lebo er ngii a meringel er a chebechiil, e ngdiak a beot el rolel a omesmechokl. A Osisechakl 15:22 a kmo: “A lak a ngesou er a uldasu e ng mecheuid a uldasu, e ngdi le betok a ngesou er a uldasu e a uldasu a mo ungilbesul.” Me ngkirem kau ma bechim el mo dengchokl e mesaod er sel mondai. E morrenges er a bechim el ousbech er a rengum ma uldesuem. Ma lsekum e ngdiak el sebechel el mesaod, e ngera uchul e ngdiak mosiik a ngeso er a remechuodel er a ongdibel er a Kristiano? Ngar er ngii a klemedengei er tir er a Bades e dirrek el kmal meduch el oltaut a omellach er a Biblia. Tirka el chad a “mo ua omerotel er a eolt el ua ikel mengeluolu er kid er a meses el eolt.”​—Isaia 32:2.

Ngsebechem el mo Mesisiich er a Mekemad

18. Ngera el klautok a losaod er ngii a Rom 7:18-23?

18 A domtebechel er a churad a ousbech a telekangel. Ngdirrek el uaisei el kirel a omerelled. Ma losaod er a omelsemai el blo lechelebangel er ngii, e a apostol el Paulus a milluches el kmo: “Ak medengei el kmo, ngdiak a ngeral ungil el kiei ra chelsek, el chelsel a tech er ngak. Ele ngsoak el meruul a ungil, e ngdi diak a klisichek el meruul. Ele ngdiak kuruul a ungil el soak, e bai meruul a mekngit el ikel diak el soak. A lsekum ak meruul a chetik, e ngikel meruul a diak le ngak, e ngbai klengit el kiei ra chelsek.” E le a “blekeradel ra klengit el ngara klekedall ra bedenge[d]” a uchul e ngsoad el ousbech er a churad ma kuk bebil el klekedall er a bedenged er a mekngit el rolel. (Rom 7:18-23) Engdi tia el klautok a kired el mo okoad el kirel, e sebeched el mo mesisiich er ngii el oeak a ngelseuil a Dios.

19, 20. Ngmekerang e a kerebai er a Jesus a ngosuterir a rebechiil el sechal ma rebechiil el redil el omtebechel a chururir?

19 A deleuill el ngar er ngii a bltikerreng ma omengull er a chelsel a diak debetik a mekngit el omelekoi er ngii. Ka molatk er a kerebai er a Jesus Kristus el kirel tiang. A Jesus a dimlak lousbech a mekngit el omelekoi el mo er a disciplo er ngii. Me ngmo lmuut er sel ulebongel el klebesei er ngii el ngar er tia el chutem, e ngdimlak loungeroel er a rechapostol er ngii er a lekaititekangel er a kmo ngtecha er tir a kot el ngar er a bab. (Lukas 22:24-27) A Biblia a mengelechel el kmo: “Kemiu sechal, bo le betik a rengmiu rar bechemiu, el ua Kristus el mlo betik a rengul ra eklesia, me ngdi mle ngii lodersii el kirel.”​—Efesus 5:25.

20 E kuk mekerang el kirel a bechiil el redil? Ngii a kirel el “bo mongull rar bechemiu.” (Efesus 5:33) A bechiil el redil el mengull er a bechil, ngsebechel el outoketok er ngii el ousbech a mekngit el omelekoi? A Paulus a milluches el kmo: “Ngsoak cho bo modengei el kmo, a bderrir ar bek el sechal a Kristus, ma bdelul a redil a sechal, ma bdelul a Kristus a Dios.” (1 Korinth 11:3) A rebechiil el redil a kirir el mo chederedall er a bderrir el di ua Jesus el mle chederedall er a Bdelul. (Kolose 3:18) Malta e ngdiak a chad el sebechel el cherrungel el oltirakl er a Jesus, engdi a bo “momakes loltirakl a ultil chochil” a sebechel el ngosuir a chad ma bechil el mo mesisiich er tia el klaumekemad el omtok er a meterekakl el chur.​—1 Petrus 2:21.

Ngera Ke Mla Suubii?

• Ngmekerang e a diak lultebechel el chur a melemall a chebechiil?

• Ngera uchul me ngmeringel a domtebechel er a churad?

• Ngera sebechel el ngosukid el omtebechel a omelekinged?

• Ke mo mekerang a lebo er ngii a meringel er a chebechiielem?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 12 el llel]

A remechuodel omeskid a ngeso el mengai er a Biblia