Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Du kan holde ud trods uretfærdigheder!

Du kan holde ud trods uretfærdigheder!

Du kan holde ud trods uretfærdigheder!

HVEM er ikke på et eller andet tidspunkt blevet behandlet uretfærdigt? Nogle uretfærdigheder kan være indbildte, hvorimod andre er helt reelle.

Når vi oplever uretfærdighed, smerter det os, og det kan skade vores åndelige helbred. Måske føler vi en stærk trang til at skaffe os vores ret. Hvorfor? Blandt andet fordi vor Skaber, Jehova Gud, „hos hvem der ikke er uret“, har indpodet en stærk retfærdighedssans i os mennesker. (5 Mosebog 32:4; 1 Mosebog 1:26) Men vi kommer nu og da ud for situationer hvor vi føler at noget ikke går retfærdigt til. En fortidig vismand gjorde denne iagttagelse: „Jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse der begås under solen, og se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ (Prædikeren 4:1) Hvordan holder vi ud trods uretfærdigheder?

Hvornår er der tale om uretfærdighed?

Uretfærdighed kan defineres som det der krænker normerne for ret og rimelighed. Hvad skal være retfærdsnorm for os mennesker? Det er vor retfærdige og uforanderlige Skaber selvsagt i sin gode ret til at bestemme. Ifølge hans ord „vandrer [man] efter livets forskrifter ved ikke at øve uret“. (Ezekiel 33:15) Derfor skabte Jehova det første menneske med en samvittighed, en indre stemme der kunne fortælle ham hvad der var henholdsvis rigtigt og forkert. (Romerne 2:14, 15) Desuden har Jehova i sit ord, Bibelen, udtalt sig om hvad der er ret, og hvad der er uret.

Hvad kan vi gøre hvis vi føler os uretfærdigt behandlet? Så gør vi klogt i at undersøge sagen objektivt så vi kan fastslå om det virkelig gik uretfærdigt til. Det kan belyses af eksemplet med den hebraiske profet Jonas. Jehova gav ham den opgave at underrette Nineves indbyggere om den forestående katastrofe. Først flygtede Jonas fra sin opgave. Men siden drog han til Nineve og advarede indbyggerne om den overhængende ulykke. Da de reagerede positivt, valgte Jehova at bevare byen og skåne indbyggerne. Hvad syntes Jonas om dette? „Det mishagede i høj grad Jonas, og han blev optændt af vrede.“ (Jonas 4:1) Han mente at Jehova bar sig groft uretfærdigt ad.

Men det var tydeligt at Jehova, der kan se ind i hjerterne, og som „elsker retfærdighed og ret“, ikke havde handlet uret. (Salme 33:5) Jonas måtte ganske enkelt erkende at Jehovas afgørelse var fuldstændig retfærdig. Når vi føler os uretfærdigt behandlet, bør vi spørge os selv: ’Ser Jehova mon anderledes på sagen?’

Når uretfærdigheden rammer

Bibelen beretter om mange der led uret. Vi kan lære meget ved at sætte os ind i hvordan de tacklede problemerne. Tænk for eksempel på Josef, der af sine skinsyge brødre blev solgt til at være træl i Ægypten. Dér lagde hans frue an på ham, og da han afviste hende, opdigtede hun en anklage mod ham for at have gjort tilnærmelser til hende. Derfor kom Josef i fængsel. Men hans tro var stærkere end hans lænker. Han tillod ikke at uretfærdighederne svækkede hans forhold til Jehova eller hans tillid til ham. — 1 Mosebog 37:18-28; 39:4-20; Salme 105:17-19.

En anden mand der måtte døje uretfærdighed, var Nabot. Han blev offer for et oprørende justitsmord begået af Jesabel, der var gift med kong Akab af Israel. Kongen begærede Nabots arvelod, der stødte op til paladset. En israelit måtte ikke sælge sin arvelod uigenkaldeligt, så Nabot afslog kongens tilbud om at købe den. (3 Mosebog 25:23) Så fik den onde Jesabel falske vidner til at anklage Nabot for at have forbandet Gud og kongen. Det medførte at Nabot og hans sønner led døden. Hvad må Nabot ikke have følt da folk samlede sten op for at slå ham ihjel? — 1 Kongebog 21:1-14; 2 Kongebog 9:26.

Men disse tilfælde blegner i sammenligning med de uretfærdigheder som Kristus Jesus blev offer for. Han blev dømt til døden på grundlag af løgnagtige vidneudsagn under en lovstridig rettergang. Den romerske landshøvding der beklædte dommersædet, manglede rygrad til at stå op for det han kunne se var ret. (Johannes 18:38-40) Ja, Satan udsatte Kristus Jesus for den største uretfærdighed som noget menneske nogen sinde har måttet lide!

Viser disse episoder at Jehova er ligeglad med uretfærdigheder? Nej! Jehova så blot ikke disse sager under en rent menneskelig synsvinkel. (Esajas 55:8, 9) Fordi Josef blev solgt som træl, kunne han redde sin familie. Han blev Ægyptens fødevareadministrator før der indtraf en stor hungersnød som også ramte hans familie. Husk at hvis Jehova ikke havde tilladt uretfærdigheder, ville Josef ikke være kommet i fængsel. Det var dér han tydede to fangers drømme, og en af fangerne blev sat fri og fortalte senere Farao om Josef. Sådan gik det til at Josef blev fødevareadministrator. — 1 Mosebog 40:1; 41:9-14; 45:4-8.

Hvad med Nabot? Prøv igen at se sagen med Jehovas øjne. For Jehova, der kan oprejse de døde, var Nabot levende, selv da hans lig lå på jorden. (1 Kongebog 21:19; Lukas 20:37, 38) Nabot må vente på at Jehova kalder ham tilbage til livet, men han vil føle det som om det kun har varet et øjeblik, for de døde „ved slet ingenting“. (Prædikeren 9:5) Desuden hævnede Jehova Nabot ved at afsige og fuldbyrde en dom over Akab og hans husstand. — 2 Kongebog 9:21, 24, 26, 35, 36; 10:1-11; Johannes 5:28, 29.

Også Jesus døde. Men Gud gav ham livet igen og ophøjede ham til en stilling „højt over enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme og ethvert navn der nævnes“. (Efeserne 1:20, 21) Den uretfærdighed Satan begik mod Kristus Jesus, kunne ikke hindre Jehova i at belønne sin søn. Jesus havde tillid til at hvis det var Jehovas vilje, kunne Han øjeblikkelig redde ham ud af den uretfærdighed som den ulovlige arrestation indebar. Men Kristus vidste også at for Jehova er der en tid til at opfylde Skrifterne og en tid til at gøre enhver uret god igen.

Vi ser altså at Satan og hans håndlangere ganske vist bragte uretfærdigheder over retfærdige mennesker, men Jehova drog de skyldige til ansvar, og han afhjalp eller vil afhjælpe skadevirkningerne for bestandig. Hvis vi gerne vil have at en uret bliver gjort god igen, må vi derfor vente på Gud. — 5 Mosebog 25:16; Romerne 12:17-19.

Hvorfor Jehova tillader uretfærdigheder

Jehova kan endog have gode grunde til ikke at rette op på en bestemt situation. Som led i vores kristne oplæring kan han tillade at vi udsættes for uretfærdighed. Naturligvis „prøver han ingen med noget ondt“. (Jakob 1:13) Men han tillader måske en situation at udvikle sig uden at han griber ind; og han kan støtte dem der lader sig oplære på denne måde. Bibelen giver følgende garanti: „Efter at I har lidt en kort tid, vil al ufortjent godheds Gud . . . selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ — 1 Peter 5:10.

Desuden får overtrædere tid til at ændre sind når Jehova tillader en bestemt uretfærdighed. Da nogle jøder ganske få uger efter Jesu henrettelse lyttede til Peters manende tale, „stak det dem i hjertet“. De tog villigt imod hans ord og blev døbt. — Apostelgerninger 2:36-42.

Sandt nok vil ikke alle uretfærdige mennesker ændre sind. Nogle får endda mod til at handle groft uretfærdigt. Men Ordsprogene 29:1 siger: „En mand der flere gange er retledt, men som gør sin nakke stiv, vil blive knust på et øjeblik, og dét uden lægedom.“ Ja, Jehova vil til sin tid gribe ind og udslette dem der fremturer i uret. — Prædikeren 8:11-13.

Uanset hvor længe det varer før vi kommer over en uretfærdighed, kan vi være sikre på at Jehova nok skal vide at hjælpe os med det. Og han vil helt sikkert ophæve virkningerne af enhver uret som vi har måttet lide i denne onde tingenes ordning. Desuden har han lovet os den ultimative belønning: Evigt liv i den nye verden, „hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.

[Illustration på side 16, 17]

Hvad må Nabot have følt da han blev offer for en grov uret?