Forældre — giv jeres børn en kærlig opdragelse

„Lad alt hos jer ske i kærlighed.“ — 1 KORINTHER 16:14.

1. Hvilke følelser oplever forældre når et barn bliver født?

DE FLESTE er enige om at et barns fødsel kan være et af livets glædeligste øjeblikke. „Da jeg første gang så min nyfødte datter, var det en helt vidunderlig følelse,“ fortæller en mor ved navn Aleah. „Jeg syntes hun var det smukkeste barn jeg nogen sinde havde set.“ En sådan glædelig begivenhed kan imidlertid også give anledning til ængstelse hos forældre. „Det der bekymrede mig,“ siger Aleahs mand, „var om jeg kunne forberede min datter godt nok på de prøvelser livet nu engang byder på.“ Mange forældre har sådanne bekymringer, og de er klar over at deres børn har behov for en kærlig opdragelse. Kristne forældre der ønsker at give deres børn en sådan opdragelse, står imidlertid over for visse udfordringer. Lad os her se på nogle af dem.

2. Nævn nogle af de udfordringer forældre står over for.

² Vi befinder os nu i slutningen af de sidste dage for denne tingenes ordning. Som forudsagt er samfundet præget af mangel på kærlighed. Selv i familien er mange „uden naturlig hengivenhed“, og de er blevet „utaknemmelige, illoyale, . . . uden selvbeherskelse, vilde“. (2 Timoteus 3:1-5) Daglig kontakt med mennesker der viser sådanne karaktertræk, kan påvirke den måde kristne behandler hinanden på i familien. Dertil kommer at forældre kæmper med deres egen nedarvede tilbøjelighed til at miste selvbeherskelsen, til at sige ting de ikke mener, og til i andre sammenhænge at vise dårlig dømmekraft. — Romerne 3:23; Jakob 3:2, 8, 9.

3. Hvad kan forældre gøre for at deres børn skal blive glade?

³ Til trods for disse udfordringer kan forældre opdrage deres børn så de bliver glade og åndeligt sunde. Hvordan? Ved at følge Bibelens råd: „Lad alt hos jer ske i kærlighed.“ (1 Korinther 16:14) Ja, kærlighed er virkelig „enhedens fuldkomne bånd“. (Kolossenserne 3:14) Lad os her se på tre aspekter af kærligheden som apostelen Paulus beskriver i sit første brev til korintherne, og på hvordan forældre kan omsætte denne egenskab i praksis når de opdrager deres børn. — 1 Korinther 13:4-8.

Nødvendigt at være langmodig

4. Hvorfor har forældre brug for at være langmodige?

⁴ Paulus skrev: „Kærligheden er  langmodig.“ (1 Korinther 13:4) Det græske ord der oversættes med „langmodig“, indeholder tanken om at være tålmodig og sen til vrede. Hvorfor har forældre brug for at være langmodige? Det kan de fleste forældre sikkert komme i tanker om mange grunde til. Men overvej blot nogle få. Det er sjældent at børn nøjes med at bede en enkelt gang om noget de godt kunne tænke sig. Selv hvis forældrene siger klart nej, spørger barnet måske igen og igen om det samme, i håb om til sidst at få et ja. Og teenagere kan have en tendens til at blive ved med at argumentere for at få lov til noget som forældrene ved ville være tåbeligt. (Ordsprogene 22:15) Dertil kommer at børn ligesom alle andre er tilbøjelige til at gentage nogle af deres fejl. — Salme 130:3.

5. Hvad kan hjælpe forældre til at være langmodige?

⁵ Hvad kan hjælpe forældre til at være langmodige og tålmodige over for deres børn? Kong Salomon skrev: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“ (Ordsprogene 19:11) Forældre kan få indsigt i deres børns adfærd hvis de husker at de selv engang plejede at „tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig“. (1 Korinther 13:11) Kan I der nu er forældre, huske at I som børn indimellem plagede jeres far eller mor om at give efter for en barnlig anmodning? Og syntes I som teenagere nogle gange at jeres forældre slet ikke forstod jeres følelser eller problemer? Hvis det er tilfældet, forstår I sikkert hvorfor jeres børn opfører sig som de gør, og hvorfor de har behov for at I hele tiden tålmodigt minder dem om hvad I har besluttet. (Kolossenserne 4:6) Det er værd at bemærke at Jehova pålagde israelitiske forældre at „indprente“ deres børn hans love. (5 Mosebog 6:6, 7) Det hebraiske ord der er oversat med „indprente“, betyder „at gentage“, „at sige igen og igen“, „at præge ind i“. Det giver forældre et fingerpeg om at de måske bliver nødt til at sige den samme ting igen og igen før et barn lærer at følge Guds love. På andre områder af livet er det jo også nødvendigt at få tingene gentaget hvis man skal lære noget.

6. Hvorfor er langmodighed ikke det samme som eftergivenhed?

⁶ At være langmodig over for sine børn er imidlertid ikke det samme som at være eftergivende. Guds ord siger advarende: „En dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ Det samme ordsprog fortæller hvordan man undgår at det kommer til at gå sådan: „Kæp og retledning giver visdom.“ * (Ordsprogene 29:15) Nogle børn vil måske betvivle at forældrene virkelig har lov til at irettesætte dem. Men en familie skal ikke være et demokrati hvor forældrene skal spørge børnene om lov for at kunne forlange at visse regler overholdes. Nej, Jehova har som familiens øverste Hoved givet forældrene myndighed til at oplære og tugte deres børn i kærlighed. (1 Korinther 11:3; Efeserne 3:15; 6:1-4) Faktisk er tugt nært knyttet til det næste aspekt af kærligheden som Paulus nævnte.

Hvad kærlig tugt vil sige

7. Hvorfor vil venlige og kærlige forældre tugte deres børn, og hvad indebærer en sådan tugt?

⁷ Paulus skrev at „kærligheden er . . . venlig“. (1 Korinther 13:4) Forældre som viser oprigtig venlighed og kærlighed, tugter deres børn konsekvent. Derved efterligner de Jehova. „Den Jehova elsker, tugter han,“ skrev Paulus. Den form for tugt der sigtes til i Bibelen, er ikke slet og ret straf. Ordet bruges også i betydningen oplæring og undervisning. Hvad er formålet med en sådan tugt? „Dem som er blevet opøvet ved den, [skænker den] en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ (Hebræerne 12:6, 11) Når forældre i venlighed oplærer deres børn i overensstemmelse med Guds vilje, giver de dem mulighed for at vokse op og blive fredsommelige, retlinede  voksne. Hvis børnene tager imod „Jehovas tugt“, opnår de visdom, kundskab og dømmekraft — aktiver der er langt mere værd end sølv og guld. — Ordsprogene 3:11-18.

8. Hvad resulterer det som regel i når forældre forsømmer at tugte deres børn?

⁸ På den anden side er det ikke et udtryk for kærlighed hvis forældre forsømmer at tugte deres børn. Jehova inspirerede Salomon til at skrive: „Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt.“ (Ordsprogene 13:24; se også fodnoten på side 22). Børn der ikke opdrages konsekvent, ender højst sandsynligt med at blive selvcentrerede og ulykkelige mennesker. Som en kontrast hertil vil børn hvis forældre er forstående, men sætter faste grænser for dem, oftest klare sig godt i skolen, komme bedre ud af det med andre og generelt være glade og lykkelige. Der er derfor ingen tvivl om at forældre der tugter deres børn, virkelig viser at de elsker dem.

9. Hvad lærer kristne forældre deres børn, og hvordan bør man se på disse krav?

⁹ Hvad indebærer det at tugte sine børn på en venlig og kærlig måde? Forældre må gøre det helt klart for børnene hvad der kræves af dem. For eksempel bliver børn af kristne forældre fra en tidlig alder undervist i grundlæggende bibelske principper og i hvor vigtigt det er at være med i de forskellige grene af den sande tilbedelse. (2 Mosebog 20:12-17; Mattæus 22:37-40; 28:19; Hebræerne 10:24, 25) Børnene må lære at disse krav ikke kan diskuteres.

10, 11. Hvorfor vil forældre måske tage deres børns ønsker i betragtning når de fastsætter husregler?

¹⁰ Nogle gange kan det imidlertid være at forældre gerne vil tage deres børn med på råd når der skal opstilles husregler. Hvis børn får lov at give deres besyv med, vil de måske være mere tilbøjelige til at følge reglerne. For eksempel kan det være at forældrene vil have indført en regel om at børnene skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. De kan så vælge selv at fastsætte tidspunktet, eller, som et alternativ, lade børnene foreslå et tidspunkt og fremføre argumenter for det. Til det kan forældrene så sige hvornår de ønsker at børnene skal være hjemme, og forklare hvorfor de synes at det er passende. Hvad gør man så hvis der er meningsforskelle, som der sagtens kan være? I nogle tilfælde bliver forældrene måske enige om at det vil være muligt at tage hensyn til deres børns ønsker når disse ikke strider mod de bibelske principper. Betyder det at forældrene giver afkald på, eller opgiver, deres myndighed?

¹¹ For at besvare det spørgsmål vil vi se på hvordan Jehova kærligt udøvede sin myndighed over for Lot og hans familie. Efter at have ledsaget Lot, hans hustru og hans døtre ud af  Sodoma sagde englene til Lot: „Bring dig i sikkerhed i bjerglandet for at du ikke skal blive revet bort!“ Men Lot svarede: „Åh nej, Jehova!“ Og så foreslog Lot et alternativ: „Hør engang, denne by er nær at flygte til, og den er ubetydelig. Må jeg ikke nok bringe mig i sikkerhed dér?“ Hvad svarede Jehova? Han sagde: „Se, også i denne sag tager jeg hensyn til dig.“ (1 Mosebog 19:17-22) Gav Jehova afkald på sin myndighed? På ingen måde! Men ikke desto mindre tog han hensyn til Lots anmodning og valgte at vise ham særlig stor venlighed i denne situation. Kan du som far eller mor indimellem tage hensyn til dine børns interesser når du bestemmer hvilke regler der skal gælde i familien?

12. Hvad vil få børn til at føle sig trygge?

¹² Børnene skal selvfølgelig ikke kun vide hvilke regler der gælder, men også kende konsekvenserne af at bryde dem. Når man har drøftet det igennem med børnene og de er indforstået med det, må man også sørge for at håndhæve reglerne. Det vil ikke være kærligt af forældre konstant at advare deres børn om en fortjent straf og så ikke foretage sig mere. „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt,“ siger Bibelen. (Prædikeren 8:11) Det kan selvfølgelig godt være at en far eller mor vil afholde sig fra at irettesætte et barn i overværelse af andre, for eksempel kammeraterne, for at skåne barnet for en vis forlegenhed. Men børn føler sig mere trygge og kommer til at elske og respektere deres forældre mere når de ved at deres „ja“ betyder ja, og deres „nej“ betyder nej — selv når det indebærer straf. — Mattæus 5:37.

13, 14. Hvordan kan forældre efterligne Jehova når de oplærer deres børn?

¹³ Hvis en irettesættelse skal være et udtryk for venlighed og kærlighed, må den tilpasses det enkelte barns behov. „Vores to børn havde vidt forskellige behov hvad tugt angik,“ fortæller Pam. „Det der virkede godt over for den ene, virkede ikke over for den anden.“ Hendes mand, Larry, forklarer: „Vores ældste datter var meget viljestærk og reagerede tilsyneladende kun på streng retledning. Vores yngste datter havde derimod kun behov for at vi talte lidt bestemt til hende eller måske blot sendte hende et misbilligende blik.“ Ja, kærlige forældre bestræber sig for at vurdere hvilken tugt der virker bedst på det enkelte barn.

¹⁴ Jehova er et godt eksempel for forældre, for han kender de stærke og svage sider hos hver enkelt af sine tjenere. (Hebræerne 4:13) Og når Jehova udmåler straf, er han hverken unødigt hård eller alt for efterladende. Han tugter derimod altid sit folk „i passende omfang“.  (Jeremias 30:11) Kender I som forældre jeres børns stærke og svage sider? Er I i stand til at bruge denne viden på en positiv og venlig måde i jeres opdragelse? Hvis I er det, vidner det om at I elsker jeres børn.

Hjælp dine børn til at være åbne og ærlige

15, 16. Hvordan kan forældre opmuntre deres børn til at være åbne og ærlige, og hvordan har nogle kristne forældre med held grebet det an?

¹⁵ En anden facet af kærligheden er at ’den ikke fryder sig over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden’. (1 Korinther 13:6) Hvordan kan forældre oplære deres børn til at elske det der er rigtigt og sandt? Det er meget vigtigt at opmuntre sine børn til ærligt at give udtryk for deres følelser, selv hvis det de siger, er noget man har svært ved at kapere. Selvfølgelig glæder forældrene sig når deres børn giver udtryk for tanker og følelser der stemmer overens med retfærdige normer. Men til andre tider afslører et barns ærlige udtalelser måske en tilbøjelighed til at gøre det forkerte. (1 Mosebog 8:21) Hvordan skal forældrene så reagere? Deres første indskydelse vil måske være at gå i rette med barnet fordi det giver udtryk for sådanne tanker. Men hvis forældre reagerer på den måde, lærer børnene måske hurtigt kun at sige det som de mener at forældrene gerne vil høre. Hvis ens børn taler respektløst, bør man selvfølgelig ikke tøve med at irettesætte dem, men der er forskel på at lære sine børn hvordan man taler høfligt, og på at diktere dem hvad de skal sige.

¹⁶ Hvad kan forældre gøre for at fremme en åben kommunikation i familien? Aleah, som blev nævnt tidligere, fortæller: „Ved at bestræbe os for ikke at overreagere når børnene fortæller noget som foruroliger os, er det lykkedes at skabe en atmosfære hvor de tør være åbne og ærlige.“ En far ved navn Tom siger: „Vi tilskyndede vores datter til at være åben over for os, også når hun ikke var enig med os. Vi mente at hvis vi altid afbrød hende og uden videre satte vores vilje igennem, ville hun bare blive frustreret og undlade at fortælle os hvad der virkelig boede i hendes hjerte. Men fordi vi lyttede til hende, fik hun lyst til også at lytte til os.“ Naturligvis skal børn adlyde deres forældre. (Ordsprogene 6:20) Men en åben kommunikation giver forældrene mulighed for at hjælpe deres børn til at udvikle evnen til at ræsonnere. Vincent, der er far til fire, siger: „Vi snakkede ofte med vores børn om fordelene og ulemperne ved en bestemt handlemåde således at de selv kunne se hvad der ville give det bedste resultat. Det hjalp dem til at udvikle deres evne til at tænke.“ — Ordsprogene 1:1-4.

17. Hvad kan forældre være forvissede om?

¹⁷ Selvfølgelig vil ingen forældre til fuldkommenhed kunne anvende Bibelens principper i børneopdragelsen. Men ikke desto mindre kan I være forvissede om at jeres børn virkelig vil værdsætte jeres bestræbelser for at oplære dem på en langmodig, venlig og kærlig måde. Og der er ingen tvivl om at Jehova vil velsigne jer for det I gør. (Ordsprogene 3:33) I sidste instans ønsker alle kristne forældre at deres børn skal lære at elske Jehova lige så højt som de selv gør. Hvordan kan forældre nå dette ophøjede mål? Den følgende artikel vil komme ind på nogle specifikke metoder.

[Fodnote]

Husker du?

• Hvordan kan indsigt hjælpe forældre til at være langmodige?

• Hvilken forbindelse er der mellem kærlighed, venlighed og tugt?

• Hvorfor er det meget vigtigt at der er en åben og ærlig kommunikation mellem forældre og børn?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 23]

Kan I forældre huske hvordan det var at være børn?

[Illustration på side 24]

Tilskynder I jeres børn til at være åbne og ærlige over for jer?