Er du til styrke for andre?

VED den sydlige ende af bjergkæden Antilibanon hæver Hermons Bjerg sig majestætisk 2814 meter over havets overflade. Det meste af året er dets tinde dækket af sne, og det bevirker at natteluftens vanddampe fortættes til dug. Denne dug falder på gran- og frugttræerne på de lavereliggende skråninger og på vinmarkerne nedenfor. I det gamle Israel var en sådan forfriskende dug den vigtigste kilde til væde for plantevæksten gennem den lange tørketid.

I en guddommeligt inspireret sang bliver den styrkende enhed blandt Jehovas tjenere sammenlignet med „Hermons dug, der kommer ned over Zions bjerge“. (Salme 133:1, 3) Ligesom Hermons Bjerg giver forfriskende dug til plantevæksten, kan vi være til styrke for dem vi omgås. Hvordan kan vi det?

Jesu styrkende eksempel

Jesus havde en stor indvirkning på andre. Selv et ganske kort møde med ham kunne virke meget styrkende. Evangelieskribenten Markus beretter for eksempel: „[Jesus] tog børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem.“ (Markus 10:16) Tænk hvor oplivende en sådan oplevelse var for disse børn!

Den sidste aften Jesus var på jorden som menneske, vaskede han sine disciples fødder, og hans ydmyghed må have rørt dem dybt. Jesus sagde til dem: „Jeg har . . . givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer.“ (Johannes 13:1-17) Ja, de måtte også vise ydmyghed. Apostlene fattede ikke pointen lige med det samme, og selvom de senere samme aften begyndte at diskutere om hvem af dem der var den største, blev Jesus ikke irriteret. I stedet ræsonnerede han kærligt med dem. (Luk. 22:24-27) Selv „når [Jesus] blev skældt ud, skældte han ikke igen“, og „når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt“. Det er værd at efterligne hans opmuntrende eksempel. — 1 Peter 2:21, 23.

Jesus sagde: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ (Mattæus 11:29) Forestil dig hvordan det må have været personligt at blive oplært af Jesus. Da nogle fra Jesu hjemegn hørte ham undervise i deres synagoge, blev de helt forbløffede og sagde: „Hvor har manden denne visdom og disse kraftige gerninger fra?“ (Mattæus 13:54) Ved at læse om Jesu liv og tjeneste kan vi lære meget om hvordan vi kan virke styrkende på andre. Lad os se nærmere på Jesu fremragende eksempel med hensyn til opbyggende tale og hjælpsomhed.

Tal altid på en måde der opbygger

Det er meget lettere at ødelægge en bygning end det er at bygge en ny. Det samme princip med at ødelægge eller opbygge kan bruges om vores tale. Som ufuldkomne mennesker har vi alle sammen fejl og mangler. Kong Salomon sagde: „Der er intet menneske som er retfærdigt på jorden, som altid gør det gode og ikke synder.“ (Prædikeren 7:20) Det kræver ikke meget at se en andens  fejl og sætte ham på plads med sårende bemærkninger. (Salme 64:2-4) Derimod kræver det en indsats altid at tale positivt.

Jesu talte på en måde der virkede opbyggende på andre. Ved at forkynde den gode nyhed om Riget for mennesker viste han dem hvordan de kunne få åndelig styrke. (Luk. 8:1) Han styrkede også sine disciple ved at åbenbare sin himmelske Fader for dem. (Mattæus 11:25-27) Det er let at forstå hvorfor folk følte sig draget til Jesus!

I modsætning til Jesus var de skriftlærde og farisæerne ligeglade med andres behov. Jesus sagde: „De kan godt lide den fornemste plads ved aftensmåltiderne og de forreste siddepladser i synagogerne.“ (Mattæus 23:6) I realiteten så de ned på det jævne folk og sagde om dem: „Denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ (Johannes 7:49) Med den indstilling kunne de absolut ikke styrke andre!

Det vi siger, reflekterer ofte hvad vi er inderst inde, og vores syn på andre. Jesus sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde forråd; for af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) Hvad kan vi gøre for at sikre os at vores tale styrker andre?

Vi kan blandt andet stoppe op og tænke før vi taler. I Ordsprogene 15:28 står der: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ Det betyder ikke at vi nødvendigvis skal bruge lang tid på at grunde. Men med lidt omtanke kan vi som regel afgøre hvordan det vi siger, vil blive modtaget. Vi kan spørge os selv: ’Er det som jeg skal til at sige, kærligt? Er det sandt, eller er det bare noget jeg har hørt? Er det „et ord i rette tid“? Vil det styrke og opmuntre dem jeg siger det til?’ (Ordsprogene 15:23) Hvis vi slutter at det vi skal til at sige, virker negativt eller upassende, må vi gøre en bevidst indsats for at undgå at sige det. Hvorfor ikke i stedet prøve at sige noget som er positivt og relevant? Tankeløse ord er som „sværdhug“, mens positive udtalelser „læger“. — Ordsprogene 12:18.

Noget der også kan være en hjælp, er at tænke over hvad der gør vores trosfæller dyrebare i Guds øjne. Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Jehova ser de positive egenskaber i alle sine trofaste tjenere — selv i dem vi måske synes har en vanskelig personlighed. Når vi bestræber os for at se vores trosfællers gode egenskaber, vil vi kunne tale positivt om dem.

Hjælp andre

Jesus forstod fuldt ud undertrykte menneskers situation. Ja, „da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de  var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Men Jesus nøjedes ikke med at iagttage dem i deres ynkværdige tilstand; han gjorde noget for at afhjælpe situationen. Hans indbydelse lød: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ Og han gav denne forsikring: „Mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Mattæus 11:28, 30.

Vi lever i dag i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Mange er tynget af „den bekymring der hører denne tingenes ordning til“. (Mattæus 13:22) Andre er belastet af vanskelige personlige forhold. (1 Thessaloniker 5:14) Hvordan kan vi styrke dem der har behov for det? Ligesom Kristus kan vi hjælpe med at lette deres byrder.

Nogle finder det befriende at tale om deres problemer. Hvis en der er nedtrykt, kommer til os for at få hjælp, tager vi os da tid til at lytte opmærksomt? Det kræver selvdisciplin at vise medfølelse og lytte. Det indebærer at man koncentrerer sig om det den anden siger, i stedet for at tænke på hvad man selv vil sige, eller på hvordan problemet kan løses. Ved at lytte opmærksomt og bevare øjenkontakten samt smile når det er passende, viser vi at vi interesserer os for den vi taler med.

I den kristne menighed er der mange muligheder for at opmuntre vores trosfæller. Når vi er til møde i rigssalen, kan vi for eksempel opsøge dem der er plaget af helbredsproblemer. Ofte er få minutter før eller efter mødet nok til at styrke dem ved at udveksle nogle opmuntrende ord med dem. Vi kan også lægge mærke til hvem der har været fraværende ved bogstudiet i den gruppe vi tilhører. Måske kan vi ringe til dem for at høre hvordan de har det, og tilbyde at hjælpe dem. — Filipperne 2:4.

Kristne ældste bærer en tung ansvarsbyrde i menigheden. Der er meget vi kan gøre for at lette deres byrde, blandt andet ved at være samarbejdsvillige og ydmygt tage os af en hvilken som helst opgave vi får tildelt. Tilskyndelsen i Guds ord lyder: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ (Hebræerne 13:17) Når vi har en villig indstilling, kan vi styrke dem der „præsiderer på en god måde“. — 1 Timoteus 5:17.

Opbyggende tale og gode gerninger

Forfriskende dug består af tusindvis af små vanddråber der falder blidt, tilsyneladende ud af den blå luft. Det at være til styrke for andre er som regel heller ikke et resultat af en enkelt god gerning, men den samlede virkning af at man til alle tider lader de kristne egenskaber komme til udtryk.

„Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 12:10) Lad os følge Paulus’ vejledning ved både i tale og handling at styrke andre.

[Illustrationer på side 16]

Duggen på Hermons Bjerg giver forfriskende væde til plantevæksten

[Illustration på side 17]

En der viser medfølelse og lytter, kan styrke andre