Noa og Vandfloden — en autentisk beretning

LÆNGES du efter en bedre verden — en verden hvor folk lever i fred med hinanden, en verden uden krig, kriminalitet og undertrykkelse? Gør du det, kan du blive opmuntret af en historisk beretning som du sikkert allerede kender. Det er beretningen om Noa, et virkelig godt menneske der byggede en ark som reddede ham og hans familie gennem en global vandflod hvori de onde omkom.

Denne beretning er en af de mest kendte i verden. Den findes i Første Mosebog, kapitel 6-9, i Bibelen, og er genfortalt i Koranen og i utallige folkesagn rundt om på jorden. Har Vandfloden virkelig fundet sted, eller er der blot tale om en allegori der skal få folk til at gøre det der er rigtigt? Teologer og videnskabsmænd har diskuteret dette spørgsmål i flere hundrede år. Men Bibelen, Guds ord, giver ikke rum for tvivl — beretningen er sand, ikke opdigtet. Overvej følgende:

Første Mosebog nævner specifikt hvilket år, hvilken måned og hvilken dag Vandfloden begyndte, hvornår og hvor arken strandede, og hvornår jorden blev fuldstændig tør. Detaljerne om arken er også meget præcise — hvordan den var bygget, hvilke mål den havde, og hvilke materialer der blev brugt. Myter er i modsætning hertil sædvanligvis ret vage i deres beskrivelser.

Noa nævnes i to slægtsregistre i Bibelen, og det bevidner at han er en virkelig person. (1 Krønikebog 1:4; Lukas 3:36) Ezra og Lukas, der udarbejdede disse slægtsregistre, var begge omhyggelige i deres forskning. Lukas førte Jesu Kristi slægtslinje tilbage til Noa.

Profeterne Esajas og Ezekiel og de kristne apostle Paulus og Peter henviste også til Noa eller Vandfloden. — Esajas 54:9; Ezekiel 14:14, 20; Hebræerne 11:7; 1 Peter 3:19, 20; 2 Peter 2:5.

Jesus omtalte Vandfloden med ordene: „Som det gik i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage: de spiste, de drak, mænd giftede sig, kvinder bortgiftedes, indtil den dag da Noa gik ind i arken, og vandfloden kom og gjorde det af med dem alle.“ (Lukas 17:26, 27) Hvis der ikke havde været nogen vandflod, ville Jesu udtalelse om „Menneskesønnens dage“ være meningsløs.

Apostelen Peter forudsagde at der ville komme „folk som angriber med latterliggørelse“ og som hånligt afviser det Bibelen siger. „I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at . . . den daværende verden [led] undergang da den blev oversvømmet af vand,“ skriver Peter. Skulle dette også undgå vores opmærksomhed? Det burde det bestemt ikke. Peter fortsætter: „De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ — 2 Peter 3:3-7.

Gud vil endnu en gang fjerne de onde, og også denne gang vil der være overlevende. Hvis vi følger Noas eksempel, kan vi være blandt de retfærdige der vil blive skånet og få lov til at leve i en bedre verden.