Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tænk over hvordan ’det til sidst vil gå dig’

Tænk over hvordan ’det til sidst vil gå dig’

Tænk over hvordan ’det til sidst vil gå dig’

PÅ LIVETS rejse bliver vi stillet over for mange valg. Det vil naturligvis være klogt af os at prøve at finde ud af hvor en vej fører hen inden vi tager det første skridt hen ad den. Nogle har bittert fortrudt nogle af de valg de har taget. Måske har du også sagt: ’Hvis jeg havde vidst at det ville ende sådan her, ville jeg have valgt helt anderledes.’

En erfaren rejsende ønsker at vide hvor de enkelte veje fører hen. Han rådfører sig måske med et kort og taler med nogle der kender området. Der er ingen tvivl om at han vil give agt på de skilte han møder undervejs. Men hvordan kan du vide hvilken vej der er bedst at vælge på din rejse gennem livet? Om folket i det gamle Israel sagde Gud engang til Moses: „Åh, blot de var vise! Så ville de tage ved lære af dette. De ville tænke på hvordan det til sidst ville gå dem.“ — 5 Mosebog 32:29.

Den bedste vejledning

Vi behøver ikke at være i tvivl om hvor de forskellige veje på livets rejse fører hen. Fra sit ophøjede sted er Gud den der bedst er i stand til at vejlede alle mennesker om hvilken vej de skal følge gennem livet. Han har set de mange veje menneskene har fulgt, og har set hvad udfaldet er blevet. Bibelen siger: „Mandens veje er for Jehovas øjne, og han agter på alle hans spor.“ — Ordsprogene 5:21.

Jehova tager sig af alle der elsker ham. Ved hjælp af sit ord, Bibelen, fortæller han dem hvilken vej der er bedst at følge. Vi læser: „Jeg giver dig indsigt og lærer dig den vej du skal gå. Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig.“ Før du tager det første skridt hen ad en vej, er det derfor klogt at søge råd hos Gud, ligesom kong David i fortidens Israel gjorde. Han bad: „Lær mig den vej at kende som jeg skal vandre ad.“ — Salme 32:8; 143:8.

Hvis man følger en rute som man har fået anvist af en pålidelig, erfaren rejsende, føler man sig tryg og tillidsfuld. Man er ikke bekymret for hvor vejen fører hen. David bad Jehova om vejledning og fulgte de anvisninger han fik. Det gav ham den fred i sindet som smukt beskrives i den berømte Salme 23. David skrev: „Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle. På grønne græsgange lader han mig ligge; ved vandrige hvilesteder leder han mig. Min sjæl giver han ny styrke. Han fører mig ad retfærdige spor for sit navns skyld. Selv om jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg intet ondt.“ — Salme 23:1-4.

Hvordan vil deres fremtid blive?

En rejsende på livets vej — enten salmisten Asaf eller en af hans efterkommere — indrømmede at han ’næsten var bøjet af’ fra den rette vej. Hvad var der sket? Han havde set at uhæderlige og voldelige mennesker havde velstand og succes, og han misundte „de ugudeliges fred“. Han syntes de så ud til at være „sorgløse for stedse“. Og endnu værre var det at salmisten begyndte at tvivle på visdommen i at følge den retfærdighedens vej som han selv havde valgt. — Salme 73:2, 3, 6, 12, 13.

Men så gik salmisten ind i Jehovas helligdom og overvejede under bøn hvordan det ville gå de ugudelige. „Jeg ville udgrunde deres fremtid,“ sagde han. Han funderede over hvordan det i fremtiden ville gå dem han misundte. Han indså at sådanne mennesker stod „hvor der er glat“, og at „deres endeligt kommer med pludselige rædsler!“ Hvad med den vej salmisten selv fulgte? Han erkendte: „Senere henter du [Jehova] mig til herlighed.“ — Salme 73:17-19, 24.

Ved at grunde over hvordan det gik dem der opnåede velstand gennem skruppelløse eller tvivlsomme forretningsmetoder, blev salmisten forvisset om at han gik på den rette vej. Hans konklusion lød: „For mig er det bedste at søge nær til Gud.“ At holde sig nær til Jehova vil altid føre til varige velsignelser. — Salme 73:28.

„Gør dig klart hvor du er på vej hen“

Vi står måske over for lignende valg i dag. Det kan være du bliver tilbudt en attraktiv kontrakt, en forfremmelse eller en mulighed for at være med i et dristigt forretningsforetagende. Ethvert nyt foretagende er selvfølgelig forbundet med en vis risiko. Men ikke desto mindre har det stor værdi at tænke over hvad dit valg vil føre til. Hvilke konsekvenser vil det sandsynligvis få? Vil du blive nødt til at være væk hjemmefra og dermed udsætte din ægtefælle eller dig selv for et vist pres? Vil du komme i dårligt selskab med forretningsforbindelser eller dem du møder på hoteller eller andre steder? Ved nøje at vurdere den vej der ligger foran dig, vil du kunne træffe en klog beslutning. Følg Salomons råd: „Gør dig klart hvor du er på vej hen.“ — Ordsprogene 4:26, Contemporary English Version.

Vi gør alle klogt i at tænke grundigt over dette råd, men det er især vigtigt for unge. En ung mand lejede en film som han vidste skildrede seksuelt pirrende scener. Han fortalte senere at han efter at have set filmen følte sig så ophidset at han gik hen og opsøgte en prostitueret som han vidste boede i nærheden. Bagefter var han fortvivlet, havde dårlig samvittighed og var nervøs for at være blevet smittet med en sygdom. Det der skete, var præcis som beskrevet i Bibelen: „Pludselig går han efter hende som en okse der er på vej til slagtning.“ Hvis blot han havde tænkt over ’hvordan det til sidst ville gå ham’. — Ordsprogene 7:22, 23.

Stol på vejskiltene

De fleste er enige i at det er uklogt at ignorere vejskilte. Sørgeligt nok er det imidlertid hvad nogle gør på vejen gennem livet når de ikke bryder sig om de anvisninger der bliver givet. Tænk over hvordan det gik nogle af israelitterne på Jeremias’ tid. Nationen stod ved en skillevej, og Jehova Gud rådede dem: „Spørg efter stierne fra fortids dage, hvor dog den gode vej er; ja gå på den.“ Men folket svarede stædigt at de ’ikke ville gå’ den vej. (Jeremias 6:16) Hvordan gik det „til sidst“ de oprørske israelitter? I 607 f.v.t. kom babylonierne og lagde byen Jerusalem fuldstændig øde og tog dens indbyggere med til Babylon som fanger.

At ignorere vejskilte som Gud har sat op, vil aldrig være til gavn for os. Bibelen tilskynder os: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:5, 6.

Nogle af Guds advarsler er som „adgang forbudt“-skilte. De advarer os mod at gå en bestemt vej. For eksempel siger Bibelen: „Kom ikke på de ugudeliges sti, og gå ikke frem ad de ondes vej.“ (Ordsprogene 4:14) Blandt sådanne skadelige stier er den der er beskrevet i Ordsprogene 5:3, 4: „For den fremmede kvindes læber drypper af flydende honning, og hendes gane er glattere end olie. Men eftervirkningen er bitter som malurt; den er skarp som et tveægget sværd.“ For nogle kan et umoralsk forhold — enten med en prostitueret eller en anden — se spændende ud. Men at ignorere „adgang forbudt“-skilte på det moralske område kan kun føre til ulykke.

Inden du tager det første skridt hen ad en sådan vej, må du spørge dig selv: ’Hvor fører denne vej mig hen?’ Bare det at standse op og overveje hvordan det ’til sidst kunne gå’ dig hvis du gik hen ad den vej, vil måske være nok til at hindre dig i at følge en kurs der kunne få alvorlige konsekvenser. Aids og andre seksuelt overførte sygdomme, uønskede graviditeter, aborter, ødelagte ægteskaber og en dårlig samvittighed er noget af det som de der ignorerer sådanne vejskilte, kan møde på deres vej gennem livet. Enderesultatet for dem der øver umoralitet, er tydeligt beskrevet af apostelen Paulus. De ’skal ikke arve Guds rige’. — 1 Korinther 6:9, 10.

„Dette er vejen“

Nogle gange er det vanskeligt at se hvor en bestemt vej fører hen. Hvor er vi derfor taknemmelige for Guds kærlige omsorg og klare vejledning! „Dette er vejen,“ har Jehova sagt. „Gå på den!“ (Esajas 30:21) Hvor fører den vej som Jehova viser os, hen? Den er smal og vanskelig at gå på, men Jesus sagde at den fører til evigt liv. — Mattæus 7:14.

Tænk et øjeblik over den vej du går ad. Er det den rigtige? Hvor fører den hen? Søg Jehovas vejledning i bøn. Rådfør dig med ’vejkortet’, Bibelen. Du føler måske også at du har brug for at rådføre dig med en erfaren rejsende, en der har bestræbt sig for at vandre på Guds vej. Hvis du så finder ud af at der er behov for at ændre retning, må du gøre det hurtigt.

En rejsende føler sig tit opmuntret når han ser et vejskilt der bekræfter ham i at han er på rette vej. Hvis du efter at have tænkt nærmere over dit liv finder ud af at du går på de retfærdiges vej, så fortsæt med glæde. Den mest udbytterige del af rejsen ligger lige foran dig. — 2 Peter 3:13.

Alle veje fører et eller andet sted hen. Hvor vil du befinde dig når du kommer til enden af den vej du har valgt? Du vil ikke få meget ud af at stå der og tænke: ’Havde jeg dog bare valgt en anden vej!’ Inden du tager det næste skridt hen ad livets vej, må du derfor spørge dig selv: ’Hvordan vil det „til sidst“ gå mig?’

[Ramme/​illustrationer på side 10]

Hvordan vil det gå „til sidst“?

Unge udsættes ofte for fristelser og pres til at eksperimentere med ting der virker populære. Her er nogle typiske situationer der kunne opstå.

Nogle udfordrer dig ved at sige at du ikke tør ryge en cigaret.

En velmenende lærer tilskynder dig til at tage en længerevarende uddannelse på universitetet.

Du inviteres til en fest hvor der vil være fri adgang til alkohol og muligvis stoffer.

„Du skulle tage at lægge din profil ud på internettet,“ er der en der foreslår dig.

En ven inviterer dig til at se en voldelig eller umoralsk film.

Hvis du kommer ud for en af disse situationer, hvad vil du så gøre? Vil du bare give efter, eller vil du omhyggeligt overveje hvordan det kunne gå „til sidst“? Det ville være klogt at spørge dig selv: „Kan en mand samle ild i sin favn uden at hans klæder brændes? Kan en mand mon gå på gløder uden at hans fødder svides?“ — Ordsprogene 6:27, 28.