Modstå verdens ånd
Modstå verdens ånd
„Nu har vi ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud.“ — 1 KOR. 2:12.
1, 2. (a) Hvorfor brugte man tidligere kanariefugle i de britiske kulminer? (b) Hvilken fare befinder de kristne sig i?
I 1911 indførte man i England en lov der skulle redde kulminearbejdernes liv. Ved hver mine skulle der være to kanariefugle. Hvis der udbrød ild i en mine, skulle redningsholdet tage kanariefuglene med ned i minen. Disse små fugle kunne med det samme mærke om der var giftige luftarter til stede, som for eksempel kulilte. Hvis der var det, ville fuglene med det samme vise tegn på utilpashed og kunne endda falde ned fra pinden. Dette tidlige advarselssignal ville være livsvigtigt, for kulilte er en farveløs og lugtfri luftart som er dræbende da den forhindrer de røde blodlegemer i at afgive ilt til legemets væv. Hvis ikke redningsfolkene blev gjort opmærksomme på faren, ville de miste bevidstheden og dø uden i det hele taget at have opdaget at de var blevet forgiftet.
2 I overført betydning befinder de kristne sig i en situation der ligner minearbejdernes. Hvordan? Da Jesus gav disciplene til opgave at forkynde den gode nyhed i hele verden, vidste han at han sendte dem ud i et farligt område, nemlig et område der var behersket af Satan og af verdens ånd. (Matt. 10:16; 1 Joh. 5:19) Disciplenes velfærd lå Jesus så stærkt på sinde at han aftenen før sin død sagde i en bøn til sin himmelske Fader: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde.“ — Joh. 17:15.
3, 4. Hvilken advarsel gav Jesus sine disciple, og hvorfor har det betydning for os i dag?
3 Jesus advarede sine disciple om faren ved noget der kunne sammenlignes med en dødbringende åndelig søvn. Hans ord har en særlig betydning for os der lever ved afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Han formanede sine disciple: „Vær opmærksomme på jer selv, . . . så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Luk. 21:34-36) Lykkeligvis lovede Jesus dem også at hans Fader ville sende dem den hellige ånd, som ville minde dem om alt hvad han havde fortalt dem, og hjælpe dem til at være stærke og holde sig vågne. — Joh. 14:26.
4 Hvad med os i dag? Kan den samme hellige ånd også hjælpe os? Hvis den kan det, hvad skal vi da gøre for at få del i den? Hvad er verdens ånd? Hvordan virker den, og hvordan kan vi modstå verdens ånd? — Læs Første Korintherbrev 2:12.
Den hellige ånd eller verdens ånd?
5, 6. Hvad kan den hellige ånd gøre for os, og hvad må vi gøre for at få den?
5 Det var ikke kun i det første århundrede at man kunne få del i den hellige ånd. Det er også muligt i dag. Guds ånd kan give os styrke til at gøre det der er ret, og fylde os med kraft til at udføre tjenesten for ham. (Rom. 12:11; Fil. 4:13) Den kan også fremkalde gode egenskaber i os, som for eksempel kærlighed, venlighed og godhed, der er en frugt af Guds ånd. (Gal. 5:22, 23) Jehova påtvinger imidlertid ikke nogen sin hellige ånd hvis de ikke ønsker at modtage den.
6 I betragtning heraf vil det være rimeligt at vi hver især spørger os selv: ’Hvad kan jeg gøre for at få Guds hellige ånd?’ Bibelen viser at der er flere ting man kan gøre. En simpel men meget vigtig ting er at man kan bede om den. (Læs Lukas 11:13). Desuden kan man studere og følge den vejledning som findes i Guds inspirerede ord. (2 Tim. 3:16) Det er dog ikke alle der læser Bibelen, som får Guds ånd. Men når man oprigtigt studerer Guds ord, vil man absorbere og tilegne sig de følelser og tanker som Guds inspirerede ord indeholder. Det er også vigtigt at vi anerkender Jesus som den Jehova har udnævnt til at repræsentere ham, og gennem hvem han formidler sin ånd. (Kol. 2:6) Derfor ønsker vi at forme vort liv efter Jesu eksempel og lære. (1 Pet. 2:21) Jo mere vi stræber efter at være som Jesus, jo mere vil vi få af den hellige ånd.
7. Hvordan virker verdens ånd?
7 I modsætning hertil påvirker verdens ånd folk så de får samme personlighed som Satan. (Læs Efeserbrevet 2:1-3). Verdens ånd virker på flere måder. Overalt omkring os ser vi beviser på at den er årsag til oprør mod Guds normer. Den fremmer „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Joh. 2:16) Den frembringer kødets gerninger, som for eksempel utugt, afgudsdyrkelse, spiritisme, skinsyge, vredesudbrud og drukkenskab. (Gal. 5:19-21) Og den kan resultere i frafalden tale som krænker det der er helligt. (2 Tim. 2:14-18) Jo mere man lader sig påvirke af verdens ånd, jo mere vil man komme til at ligne Satan.
8. Hvilket valg står vi alle over for?
8 Det er ikke muligt at leve i et åndeligt tomrum, isoleret fra enhver ydre påvirkning. Den enkelte må vælge hvad han eller hun vil lade sig påvirke af — den hellige ånd eller verdens ånd. De som nu beherskes af verdens ånd, kan frigøre sig fra den og lade sig lede af den hellige ånd. Men det modsatte er også muligt. De som for en tid har ladet sig lede af den hellige ånd, kan blive indfanget af verdens ånd. (Fil. 3:18, 19) Lad os se på hvordan vi kan modstå verdens ånd.
Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler
9-11. Hvad kunne være tegn på at vi er ved at bukke under for verdens ånd?
9 Som tidligere nævnt brugte de engelske kulminearbejdere kanariefugle til at give dem et tidligt signal om at der var kulilte i luften. Hvis en af dem så en fugl falde ned fra sin pind, vidste han at han måtte handle hurtigt for at redde livet. Hvad kunne i overført betydning være et tidligt signal om at vi er ved at blive påvirket af verdens ånd?
10 Da vi i begyndelsen lærte sandhederne fra Guds ord at kende og indviede os til Jehova, læste vi uden tvivl flittigt i Bibelen og henvendte os sikkert ofte og inderligt til Gud i bøn. Vi kunne lide at komme til menighedens møder og betragtede dem som en kilde til åndelig opbyggelse. De var som en oase for den tørstige. Det hjalp os alt sammen til at frigøre os fra verdens ånd og holde os fri af den.
11 Prøver vi stadig at få læst i Bibelen hver dag? (Sl. 1:2) Beder vi flittigt og inderligt til Gud? Elsker vi at komme til menighedens møder, og overværer vi dem alle hver uge? (Sl. 84:10) Eller er vi kommet ud af nogle af disse gode vaner? Vi har selvfølgelig mange pligter der stiller krav til vores tid og kræfter, og det kan være en udfordring at holde fast ved en god åndelig rutine. Men hvis vi med tiden er kommet ud af nogle af de gode vaner vi har haft, kunne årsagen da være at vi er ved at bukke under for verdens ånd? Og vil vi nu gøre en indsats for at genoplive de gode vaner vi engang havde?
Bliv ikke tynget af forskellige byrder
12. Hvem sagde Jesus at disciplene skulle være opmærksomme på, og hvad var grunden?
12 Hvad kan vi ellers gøre for at modstå verdens ånd? Da Jesus formanede sine disciple til at ’våge’, eller holde sig vågne, havde han netop advaret dem om nogle særlige farer. Han havde sagt: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ — Luk. 21:34-36.
13, 14. Hvilke spørgsmål angående mad og drikke kunne man stille sig selv?
13 Tænk over denne advarsel. Fordømte Jesus at man glædede sig over at spise og drikke? Nej! Han kendte Salomons ord: „Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre for [menneskesønnerne] end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv; og også at hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ (Præd. 3:12, 13) Alligevel vidste Jesus at verdens ånd fremmer mangel på selvbeherskelse på disse områder.
14 Hvordan kan vi være sikre på at verdens ånd ikke har sløvet vore sanser så vi ikke erkender faren ved at spise og drikke for meget? Vi kunne spørge os selv: ’Hvordan reagerer jeg når jeg læser i Bibelen eller vore publikationer om ikke at fråse med hensyn til mad og drikke? Er jeg tilbøjelig til at feje denne advarsel til side som yderliggående eller irrelevant, ja, finder jeg på undskyldninger for eller plausible grunde til at jeg har disse vaner? * Hvordan ser jeg på de råd der gives om brugen af alkohol? Hvis jeg i det hele taget nyder alkohol, gør jeg det så med måde og holder mig på lang afstand af „drikketure“? Bagatelliserer jeg disse råd fordi jeg mener at de af en eller anden grund ikke vedrører mig? Bliver jeg vred og stiller mig i forsvarsposition hvis nogen udtrykker bekymring for mine drikkevaner? Siger jeg til andre at de ikke skal tage så tungt på den bibelske vejledning i denne henseende?’ Ja, ens indstilling kan vise om man er ved at bukke under for verdens ånd. — Jævnfør Romerbrevet 13:11-14.
Undgå at blive kvalt af bekymringer
15. Hvilken menneskelig tilbøjelighed advarede Jesus imod?
15 En anden vigtig forholdsregel man kan tage for at modstå verdens ånd, består i ikke at lade sig plage af bekymringer. Jesus vidste at vi som ufuldkomne skabninger er tilbøjelige til at bekymre os om ganske almindelige dagligdags ting. Kærligt sagde han til sine disciple: „Hold op med at nære bekymring.“ (Matt. 6:25) Det er forståeligt at vi bekymrer os om vigtige ting, som for eksempel at behage Gud, at tage os af vore kristne pligter og at sørge for vores familie. (1 Kor. 7:32-34) Hvad kan vi da lære af Jesu advarsel?
16. Hvilken virkning har verdens ånd på mange mennesker?
16 Verdens ånd, som lægger vægt på praleriet med de midler man har at leve af, smitter mange med en usund ængstelse. De vil have os til at tro at penge er det samme som tryghed, og at et menneskes værd måles efter mængden og kvaliteten af det man ejer, og ikke efter ens åndelige kvalifikationer. De som er blevet ført bag lyset af en sådan opfattelse, vil gøre sig til trælle for at opnå rigdom og bekymrer sig til stadighed om at skaffe sig det nyeste, største og mest avancerede. (Ordsp. 18:11) Et så forvrænget syn på det materielle avler bekymring og bremser et menneskes åndelige udvikling. — Læs Mattæus 13:18, 22.
17. Hvordan kan vi undgå at blive kvalt af bekymringer?
17 Vi kan undgå at blive kvalt af bekymringer hvis vi adlyder Jesu bud: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed.“ Og han forsikrer os om at hvis vi gør det, vil vi i tilgift få det vi virkelig har behov for. (Matt. 6:33) Hvordan kan vi vise at vi tror på dette løfte? Ved blandt andet at søge Guds retfærdighed — idet vi følger Guds norm for hvad der er ret i økonomiske forhold. Vi giver for eksempel ikke forkerte oplysninger på vores selvangivelse eller fortæller „små“ løgne når vi gør forretninger. Vi gør alt hvad der står i vores magt, for at opfylde vore økonomiske forpligtelser, idet vi lader vores „ja betyde ja“ med hensyn til at betale en gæld. (Matt. 5:37; Sl. 37:21) Denne form for ærlighed gør os måske ikke materielt rige, men den fører til Guds godkendelse og en ren samvittighed og vil i høj grad mindske bekymringer.
18. Hvordan var Jesus et godt eksempel for os, og hvordan vil det være til gavn for os at efterligne ham?
18 Når vi skal søge Riget først, må vi prioritere rigtigt. Læg mærke til Jesu eksempel. Undertiden havde han en klædning på som var lavet af et godt stykke stof. (Joh. 19:23) Han kunne lide at nyde mad og vin i gode venners selskab. (Matt. 11:18, 19) Men materielle ting og fornøjelser var som krydderi på tilværelsen for ham, ikke det vigtigste i livet. Jesu „mad“ bestod i at gøre Jehovas vilje. (Joh. 4:34-36) Livet får virkeligt indhold hvis vi følger Jesu eksempel! Vi oplever den glæde at trøste mismodige og underkuede mennesker med Skriftens ord. Vi mærker menighedens kærlighed og støtte. Og vi får Jehovas hjerte til at fryde sig. Når vi prioriterer rigtigt, er det ikke materielle ting og fornøjelser der er vores herrer. Nej, de er vores tjenere, redskaber vi bruger i tjenesten for Jehova. Og jo mere vi er beskæftiget med at arbejde for Riget, jo mindre sandsynligt er det at vi bliver overvundet af verdens ånd.
Bliv ved med „at holde sindet rettet mod ånden“
19-21. Hvordan kan vi „holde sindet rettet mod ånden“, og hvorfor skulle vi gøre det?
19 Tanker går forud for handlinger. Det som mange kalder tankeløse handlinger, er ofte handlinger der udspringer af en kødelig tankegang. Apostelen Paulus minder os derfor om at vi skal passe på hvad vi beskæftiger vore tanker med. Han skrev: „De der er i overensstemmelse med kødet, retter deres sind mod det der hører kødet til, men de der er i overensstemmelse med ånden, mod det der hører ånden til.“ — Rom. 8:5.
20 Hvordan undgår vi at vore tanker — og dermed vore handlinger — bliver behersket af verdens ånd? Vi må beskytte vort sind med et filter, så at sige, for at holde denne verdens propaganda ude. Når vi for eksempel vælger underholdning, vil vi ikke tilsmudse vort sind med programmer der forherliger vold og umoralitet. Vi forstår at Guds hellige, rene ånd ikke kan bo i et urent sind. (Sl. 11:5; 2 Kor. 6:15-18) Vi vil derimod lade Guds ånd virke i os ved regelmæssigt at læse i Bibelen, grunde over den, bede og komme til møderne. Og vi samarbejder med Guds ånd når vi regelmæssigt tager del i den kristne forkyndelse.
21 Vi må for enhver pris modstå verdens ånd og de kødelige ønsker den fremelsker. Men det er indsatsen værd, for, som Paulus siger, „at holde sindet rettet mod kødet betyder . . . død, men at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred“. — Rom. 8:6.
[Fodnote]
^ par. 14 Fråseri er en sindsindstilling der kendetegnes af en grådig og umådeholden indtagelse af mad. Det er altså ikke en persons størrelse eller vægt der afgør om vedkommende er en fråser, men vedkommendes indstilling til mad. Man kan være af normal størrelse, måske oven i købet være mager, og alligevel være en fråser. Overvægt kan derimod skyldes en sygdom eller være arveligt betinget. Det der afgør om en person er en fråser, er ikke vægten, men om vedkommende svælger umådeholdent i mad. — Se „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 1. november 2004.
Husker du?
• Hvad må vi gøre for at få den hellige ånd?
• På hvilke måder kunne verdens ånd påvirke os?
• Hvordan kan vi modstå verdens ånd?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 21]
Bed om den hellige ånd før du går på arbejde eller i skole
[Illustrationer på side 23]
Vi må bevare sindet rent, følge gode forretningsprincipper og være mådeholdne i vaner
