Efterlign Jesus — Tilbed Gud på den måde han ønsker det

Gud indbyder kærligt mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ til at tilbede ham. (Åb. 7:9, 10; 15:3, 4) De der tager imod denne indbydelse, kan „betragte Jehovas liflighed“. (Sl. 27:4; 90:17) Ligesom salmisten priser de Jehova med ordene: „Lad os tilbede, og lad os bøje os; lad os knæle for Jehova, der frembragte os.“ — Sl. 95:6.

En tilbedelse som Jehova satte højt

Som Guds enestefødte søn havde Jesus rig lejlighed til at lære sin Faders tanker, principper og normer at kende. Derfor var Jesus fuldt ud i stand til at vise os den rette måde at tilbede Jehova på. Han udtrykte det selv på denne måde: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — Joh. 1:14; 14:6.

Jesus var et fuldkomment eksempel idet han ydmygt underkastede sig sin Fader. Han sagde: ’Jeg gør intet af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig. Jeg gør altid det han synes om.’ (Joh. 8:28, 29) På hvilke måder gjorde Jesus det hans Fader syntes om?

Først og fremmest var Jesus viet helt til sin Fader, og dét er det centrale i tilbedelsen af Gud. Jesus viste sin nære, personlige tilknytning til sin Fader ved at adlyde ham, eller gøre hans vilje, selv når det betød store personlige  ofre for ham. (Fil. 2:7, 8) En vigtig side af Jesu tilbedelse var at han regelmæssigt tog del i arbejdet med at gøre disciple. Han gjorde det i en sådan udstrækning at han blev kaldt „lærer“ af både troende og ikketroende. (Matt. 22:23, 24; Joh. 3:2) Desuden gav Jesus sig helt og fuldt for andre. Hans selvopofrende indstilling levnede ikke meget tid til ham selv, men han var glad for at kunne betjene andre. (Matt. 14:13, 14; 20:28) Selvom Jesus havde meget at gøre, sørgede han altid for at have tid til at tale med sin himmelske Fader i bøn. (Luk. 6:12) Hvor må Jehova have værdsat Jesu tilbedelse!

Kæmp for at have Guds velbehag

Jehova lagde mærke til sin søns adfærd og sagde at han havde godkendt Jesus. (Matt. 17:5) Men Satan Djævelen bemærkede også Jesu trofaste livsførelse. Jesus blev ligefrem et særligt angrebsmål for Satan. Hvorfor? Fordi intet menneske indtil da havde vist Jehova absolut lydighed og dermed tjent ham fuldt ud. Og Djævelen var opsat på at hindre Jesus i at give Jehova den tilbedelse der kun tilkommer ham. — Åb. 4:11.

I et forsøg på at fordærve Jesus henvendte Satan sig til ham med et fristende tilbud. Satan tog Jesus med til „et usædvanlig højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed“. Derpå sagde han: „Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.“ Hvordan reagerede Jesus? Han sagde: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Matt. 4:8-10) Ja, Jesus vidste at det ville være en afguderisk handling at bøje sig ned for Satan, uanset hvilke fordele det tilsyneladende kunne have for ham. Jesus ville ikke foretage så meget som én eneste tilbedelseshandling over for andre end Jehova.

Satan vil nok ikke tilbyde os alle verdens riger og deres herlighed til gengæld for vores tilbedelse. Men han forsøger stadig at hindre oprigtige kristne i at tilbede Gud. Djævelen vil have os til at tilbede hvem som helst eller hvad som helst, bare ikke Jehova. — 2 Kor. 4:4.

Jesus Kristus viste sig trofast indtil døden. Ved at bevare sin loyalitet over for Gud herliggjorde han Jehova på en måde som intet andet menneske havde gjort. Som sande kristne bestræber vi os for at følge Jesu trofaste livsførelse ved at sætte vores tilbedelse af Skaberen over alt andet. Ja, et nært forhold til Gud er det dyrebareste vi ejer.

Velsignelserne ved at tilbede Gud på den måde han ønsker det

At fremme „den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet“ i Jehovas øjne, medfører  mange velsignelser. (Jak. 1:27) For eksempel lever vi nu i en tid hvor flere og flere er „egenkærlige, pengekære, pralende“ og „uden kærlighed til det gode“. (2 Tim. 3:1-5) Men som en del af Guds husstand har vi det privilegium at nyde samværet med et moralsk rent og sundt folk — et folk som bestræber sig for at holde fast ved Jehovas normer for tilbedelse af ham. Er det ikke velgørende?

En yderligere velsignelse er at vi får en ren samvittighed ved at holde os ubesmittede af verden. Vi ønsker at bevare denne rene samvittighed ved at leve op til Jehovas retfærdige normer og ved at adlyde kejserens love når de ikke er i modstrid med Guds love. — Mark. 12:17; Apg. 5:27-29.

At tilbede af hele sin sjæl medfører også en anden slags velsignelser. Når vi fokuserer på at gøre Guds vilje frem for vores egen, bliver vores liv meningsfyldt og tilfredsstillende. I stedet for at sige „lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø“, har vi et pålideligt håb om evigt liv i et paradis på jorden. — 1 Kor. 15:32.

Åbenbaringens Bog peger frem til en tid hvor de der forbliver rene i Jehovas øjne, „kommer ud af den store trængsel“. Beretningen fortæller videre at „han som sidder på tronen vil slå sit telt op over dem“. (Åb. 7:13-15) Han som sidder på tronen, er ingen anden end Jehova Gud, den mest ophøjede person i universet. Forestil dig den glæde det vil være når han byder dig velkommen som gæst i sit telt — du kommer under hans beskyttende omsorg, og intet ondt vil ramme dig! I en vis udstrækning kan vi allerede nu nyde denne beskyttelse og omsorg.

Alle der tilbeder Gud på en antagelig måde, beskrives desuden som nogle der ledes til „kilder med livets vand“. Disse forfriskende kilder betegner alle de foranstaltninger Jehova træffer for at vi kan opnå evigt liv. Ja, på grundlag af Kristi genløsningsoffer vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne“. (Åb. 7:17) Menneskeheden vil blive ført frem til fuldkommenhed, og det vil medføre usigelig glæde for dem der har udsigt til at leve evigt på jorden. De der tilbeder Jehova, råber allerede nu af glæde, idet de udtrykker deres dybfølte værdsættelse over for Jehova og tilbeder ham i forening med englene i himmelen der synger: „Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.“ — Åb. 15:3, 4.

[Illustration på side 27]

Hvad tilbyder Satan os til gengæld for vores tilbedelse?