Bevar et bibelsk syn på sundhed og behandling af sygdom

„Du skal elske Jehova din Gud . . . af hele dit sind og af hele din styrke.“ — MARK. 12:30.

1. Hvad var Guds oprindelige hensigt med menneskene?

JEHOVA GUDS oprindelige hensigt med menneskene omfattede ikke sygdom og død. Adam og Eva blev sat i Edens Have, eller ’glædens paradis’, „til at dyrke den og tage sig af den“, ikke blot i 70 eller 80 år, men for evigt. (1 Mos. 2:8, 15, fdn.; Sl. 90:10) Hvis de to første mennesker var forblevet trofaste mod Jehova og havde underlagt sig hans suveræne herredømme af kærlighed til ham, var de aldrig kommet til at kende til sygdom, svækkelse og død.

2, 3. (a) Hvordan skildres alderdommen i Prædikerens Bog? (b) Hvem er ansvarlig for den adamitiske død, og hvordan vil dens virkninger blive fjernet?

² I Prædikeren, kapitel 12, findes der en malende beskrivelse af „de dårlige dage“ der for ufuldkomne mennesker følger med alderdommen. (Læs Prædikeren 12:1-7). Det hvide hår sammenlignes med „mandeltræet“ i blomst. Benene sammenlignes med „stærke mænd“ der nu er bøjede og vakler af sted. Kvinderne der går hen til vinduet for at få mere lys, men kun finder mørke, er et passende billede på øjnene der nu ser dårligt. Nogle af tænderne mangler, og derfor siges der at „pigerne der kværner korn er holdt op fordi de er få“.

³ Rystende ben, et svigtende syn og tandløse gummer var bestemt ikke en del af det Gud oprindelig havde tiltænkt menneskeheden. Og døden der er gået i arv fra Adam, er en af „Djævelens gerninger“ som Guds søn vil gøre ende på ved hjælp af sit messianske rige. Apostelen Johannes skrev: „Derfor blev Guds søn gjort kendt, nemlig for at nedbryde Djævelens gerninger.“ — 1 Joh. 3:8.

Naturligt med en vis interesse for helbredet

4. Hvorfor interesserer Jehovas Vidner sig i rimelig grad for deres helbred, men hvad er de også klar over?

⁴ I øjeblikket kæmper Jehovas tjenere med de samme problemer i forbindelse med helbredet og alderdommen som andre ufuldkomne mennesker. Det er derfor både naturligt og gavnligt at vi i rimelig grad interesserer os for vores helbred og gør noget for at passe på det. Vi ønsker jo at tjene Jehova ’af hele vor styrke’. (Mark. 12:30) Samtidig med at vi prøver at bevare et nogenlunde godt helbred, må vi imidlertid være realistiske og acceptere at der er meget lidt vi kan gøre for at forsinke aldringsprocessen eller undgå al sygdom.

5. Hvad kan vi lære af trofaste tjenere for Gud som måtte kæmpe med helbredsproblemer?

⁵ Mange trofaste tjenere for Jehova har  måttet kæmpe med helbredsproblemer. En af disse var Epafroditus. (Fil. 2:25-27) Og Timoteus, apostelen Paulus’ loyale medarbejder, havde ofte vrøvl med maven, så Paulus anbefalede at han drak „lidt vin“ for at afhjælpe problemet. (1 Tim. 5:23) Paulus selv måtte kæmpe med „en torn i kødet“, måske en øjensygdom eller en anden fysisk sygdom som der ikke fandtes nogen medicinsk behandling for på den tid. (2 Kor. 12:7; Gal. 4:15; 6:11) Paulus bad indtrængende Jehova om at fjerne hans „torn i kødet“. (Læs Andet Korintherbrev 12:8-10). Gud fjernede ikke mirakuløst Paulus’ „torn i kødet“, men gav ham i stedet styrke til at udholde den. Jehovas kraft kom således til udtryk i Paulus’ svaghed. Kan vi lære noget af det?

Gå ikke for meget op i dit helbred

6, 7. Hvorfor bør vi undgå at gå for meget op i vores helbred?

⁶ Som bekendt siger Jehovas Vidner ja til forskellige former for sygdomsbehandling. Vores blad Vågn op! indeholder ofte artikler om sundhed og sygdom. Og selvom vi ikke anbefaler nogen bestemt behandling, værdsætter vi lægers og andre behandleres hjælp og samarbejde. Vi er selvfølgelig udmærket klar over at det endnu ikke er muligt at opnå et fuldkomment helbred. Derfor vil det være klogt at vi ikke lader vores helbred blive en hel besættelse for os eller noget vi konstant tænker på. Vi skulle ikke have den samme indstilling som dem der „intet håb“ har, og som tror at det nuværende liv er alt hvad der er, og derfor vil gøre hvad som helst for at helbrede deres skavanker. (Ef. 2:2, 12) Vi er besluttede på ikke at miste Jehovas godkendelse for at redde vores nuværende liv, for vi er overbeviste om at hvis vi forbliver trofaste mod Gud, vil vi „få et fast greb om det virkelige liv“ — det evige liv i hans lovede nye tingenes ordning. — 1 Tim. 6:12, 19; 2 Pet. 3:13.

⁷ Der er også en anden grund til at vi ikke skulle gå alt for meget op i vores helbred. Det kunne nemlig føre til at vi blev selvoptagne. Paulus advarede imod denne fare da han tilskyndede filipperne til „ikke hver især blot [at have] øje for [deres] egne interesser, men også hver især for de andres“. (Fil. 2:4) Det er på sin plads at vi tager et fornuftigt hensyn til os selv, men vores oprigtige interesse for brødrene og dem vi forkynder ’den gode nyhed om riget’ for, vil forhindre os i at blive overdrevent optaget af vores eget fysiske velbefindende. — Matt. 24:14.

8. Hvad kunne overdreven optagethed af helbredet få os til at gøre?

⁸ Der er den fare at en kristen kunne lade bekymringer for sit helbred skubbe Rigets interesser i baggrunden. Hvis vi går ekstremt meget op i sundhed, kunne det også få os til at søge at påtvinge andre vores personlige meninger om værdien af en bestemt diæt, behandlingsform eller et eller andet kosttilskud. Tænk i den forbindelse på den grundregel Paulus udtrykker med ordene: ’Forvis jer om de mere vigtige ting, for at I må være pletfri og ikke bringe andre til snublen og fald op til Kristi dag.’ — Fil. 1:10.

Hvad er mere vigtigt?

9. Hvad er en af de mere vigtige ting vi ikke må forsømme, og hvad er grunden?

⁹ Hvis vi forvisser os om de mere vigtige ting, vil vi tage aktivt del i det åndelige helbredelsesprogram som består i at forkynde Guds ord og undervise i det. Denne glædebringende aktivitet gavner både os selv og dem vi underviser. (Ordsp. 17:22; 1 Tim. 4:15, 16) Vagttårnet og Vågn op! indeholder af og til artikler om nogle af vores åndelige brødre og søstre som er alvorligt syge. Beretningerne forklarer nogle gange hvordan disse personer klarer deres problemer eller endda for en tid kan glemme dem ved at være optaget af at lære andre om Jehova og hans vidunderlige løfter. *

10. Hvorfor har det betydning hvilke former for behandling vi vælger?

 ¹⁰ Når vi har problemer med helbredet, må vi hver især „bære [vores] egen ansvarsbyrde“ hvad angår valg af behandling. (Gal. 6:5) Men vi må huske på at det ikke er lige meget for Jehova hvilken behandling vi vælger. Ligesom vi af respekt for Bibelens principper ’afholder os fra blod’, bør vi også af respekt for Guds ord undgå behandlingsformer der kunne skade os åndeligt eller få indflydelse på vores forhold til Jehova. (Apg. 15:20) Nogle diagnosticeringsmetoder og behandlingsformer er på grænsen til det mystiske eller overnaturlige. Gud forkastede de frafaldne israelitter som gav sig af med „påkaldelse af onde magter“, eller „overnaturlige (mystiske) magter“. Han sagde til dem: „I skal ikke komme med flere værdiløse kornofre. Røgelse — det er en vederstyggelighed for mig. Nymåne og sabbat, indkaldelse til stævne — jeg kan ikke fordrage påkaldelse af onde magter sammen med højtidsstævne.“ (Es. 1:13; se også fodnoten). Man skal altså ikke gøre noget der kunne hindre ens bønner og sætte ens forhold til Gud over styr, og da slet ikke når man er syg. — Klages. 3:44.

Nødvendigt at have „et sundt sind“

11, 12. Hvorfor er det vigtigt at have „et sundt sind“ når vi skal vælge en behandling?

¹¹ Når vi er syge, kan vi ikke forvente at Jehova mirakuløst vil gøre os raske, men vi kan bede om visdom til at vælge den rette behandling. Vi bør lade Bibelens principper og sund fornuft lede os i vores valg. Hvis man er alvorligt syg, og hvis der er mulighed for det, kan det være klogt at spørge flere specialister til råds, i overensstemmelse med det der siges i Ordsprogene 15:22: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd, men når der er mange rådgivere gennemføres de.“ Apostelen Paulus tilskyndede sine trosfæller til at „leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“. — Tit. 2:12.

¹² Mange har befundet sig i samme situation som en syg kvinde på Jesu tid. I Markus 5:25, 26 læser vi: „Nu var der en kvinde som i tolv år havde haft stadige blødninger, og hun var blevet påført mange smerter af mange læger, og alt hvad hun ejede havde hun givet ud, og hun var ikke blevet hjulpet men var snarere blevet dårligere.“ Jesus helbredte denne kvinde og behandlede hende med stor medfølelse. (Mark. 5:27-34) I desperation er nogle kristne blevet fristet til at vælge diagnosticeringsmetoder eller behandlingsformer der strider mod principperne for den rene tilbedelse.

13, 14. (a) Hvordan kunne Satan udnytte vores valg af behandling til at få os bort fra den sande tilbedelse? (b) Hvorfor skal vi holde os væk fra alt hvad der blot har et anstrøg af okkultisme?

¹³ Satan vil benytte ethvert middel der kan bortlede vores opmærksomhed fra den sande tilbedelse. Ligesom han bruger kønslig  umoralitet og materialisme til at få nogle til at snuble, prøver han at få andre til at give slip på deres uangribelighed ved hjælp af tvivlsomme behandlingsformer hvor der gøres brug af overnaturlige kræfter og spiritisme. Vi beder Jehova om at „befri os fra den onde“ og fra „enhver form for lovløshed“. Derfor skulle vi ikke gå Satans ærinde ved at udsætte os for noget der grænser til spiritisme eller okkultisme. — Matt. 6:13; Tit. 2:14.

¹⁴ Jehova forbød israelitterne at øve spådomskunst og magi. (5 Mos. 18:10-12) Og Paulus nævner „udøvelse af spiritisme“ blandt „kødets gerninger“. (Gal. 5:19, 20) Dertil kommer at „sådanne som øver spiritisme“ ikke får adgang til Jehovas nye tingenes ordning. (Åb. 21:8) Alt hvad der blot har et anstrøg af spiritisme, er altså afskyeligt for Jehova.

„Lad jeres rimelighed blive kendt“

15, 16. (a) Hvorfor må man have visdom for at kunne vælge den rette behandling? (b) Hvilken god vejledning gav det styrende råd i det første århundrede?

¹⁵ Konklusionen må være at hvis vi er det mindste i tvivl om en bestemt diagnosticerings- eller behandlingsmetode, vil det være klogt af os at undgå den. Selvfølgelig er dét at vi ikke personligt kan forstå eller forklare hvordan en bestemt behandlingsteknik virker, ikke i sig selv ensbetydende med at der er tale om noget okkult. For at kunne bevare et bibelsk syn på sundhed og sygdom har vi brug for visdom fra Gud og en god dømmekraft. I Ordsprogene, kapitel 3, får vi dette råd: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. . . . Værn om praktisk visdom og evnen til at tænke; så vil de blive liv for din sjæl.“ — Ordsp. 3:5, 6, 21, 22.

¹⁶ Alt imens vi bestræber os for at bevare så godt et helbred som muligt, må vi passe på ikke at miste Guds godkendelse når vi prøver at afhjælpe sygdom eller de problemer der følger med alderdommen. I spørgsmålet om sygdom og sundhed må vi, som med alt andet, ’lade vores rimelighed blive kendt for alle mennesker’ ved at leve i overensstemmelse med Bibelens principper. (Fil. 4:5) I et yderst vigtigt brev gav det styrende råd i det første århundrede de kristne påbud om at holde sig fra afgudsdyrkelse, blod og utugt. Brevet indeholdt følgende forsikring: „Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt.“ (Apg. 15:28, 29) Hvordan ville det ’gå dem godt’?

Fornuftig egenomsorg med udsigt til et fuldkomment helbred

17. Hvordan har det at følge Bibelens vejledning gavnet os fysisk?

¹⁷ Hver enkelt af os gør vel i at spørge sig selv: ’Forstår jeg helt hvor meget det egentlig har gavnet mig omhyggeligt at følge de bibelske principper angående blod og utugt?’ Tænk også på hvor meget det har gavnet os at „rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“. (2 Kor. 7:1) Ved at følge Bibelens normer for personlig hygiejne slipper vi for mange sygdomme. Vi har både fysisk og åndelig gavn af at vi ikke besmitter os med tobak og narkotiske midler. Tænk desuden på de helbredsmæssige fordele der er ved at være mådeholden i spise- og drikkevaner. (Læs  Ordsprogene 23:20; Titus 2:2, 3). Selvom faktorer som hvile og motion kan bidrage til vores generelle velbefindende, har dét at vi har fulgt Bibelens vejledning, i særlig grad gavnet os både fysisk og åndeligt.

18. Hvad bør være det vigtigste for os, og hvilken profeti om helbredelse kan vi se frem til opfyldelsen af?

¹⁸ Frem for alt skal vi tage vare på vores åndelige helbred og styrke det dyrebare forhold vi har til vor himmelske Fader, som er kilden til „livet nu“ og til „det som skal komme“. (1 Tim. 4:8; Sl. 36:9) I Guds nye verden vil vi opnå fuldstændig åndelig og fysisk helbredelse ved at vores synder bliver tilgivet på grundlag af Jesu Kristi genløsningsoffer. Guds lam, Jesus Kristus, vil lede os til „kilder med livets vand“, og Gud vil tørre hver tåre af vores øjne. (Åb. 7:14-17; 22:1, 2) Til den tid vil vi også erfare opfyldelsen af denne betagende profeti: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Es. 33:24.

19. Hvad kan vi have tillid til samtidig med at vi tager et fornuftigt hensyn til vores helbred?

¹⁹ Vi er overbeviste om at vores befrielse er nær, og vi ser med spændt forventning frem til den dag hvor Jehova vil vende den proces der fører til sygdom og død. I mellemtiden har vi tillid til at vor kærlige Fader vil hjælpe os til at udholde smerter og lidelser, for ’han tager sig af os’. (1 Pet. 5:7) Lad os derfor passe på helbredet, men altid i overensstemmelse med de klare retningslinjer i Guds inspirerede ord!

[Fodnote]

Repetition

• Hvem er ansvarlig for al sygdom, og hvem vil befri os for syndens virkninger?

• Det er normalt at interessere sig for sit helbred, men hvad skal vi undgå?

• Hvorfor er det ikke lige meget for Jehova hvilken behandling vi vælger?

• Hvordan kan vi have gavn af at følge de bibelske principper når det drejer sig om sundhed og sygdom?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 23]

Det var ikke meningen at menneskene skulle blive syge og svækket af alderdom

[Illustration på side 25]

Trods helbredsproblemer glæder Jehovas folk sig over at tjene ham