Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hovedpunkter fra Johannes’ breve og Judas’ Brev

Hovedpunkter fra Johannes’ breve og Judas’ Brev

Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Johannes’ breve og Judas’ Brev

JOHANNES’ tre breve blev sandsynligvis skrevet i år 98 i Efesus og er blandt de inspirerede skrifter der blev skrevet sidst. I de to første breve opmuntres kristne til fortsat at vandre i lyset og til at modstå det omsiggribende frafald. I sit tredje brev skriver Johannes ikke alene om at vandre i sandheden, men tilskynder også kristne til at samarbejde.

Judas’ Brev er skrevet i Palæstina af Jesu halvbror Judas, sandsynligvis i år 65. I brevet advarer han sine medkristne om ugudelige mennesker som havde sneget sig ind i menigheden, og han giver vejledning om hvordan man kan modstå dårlig påvirkning. At give agt på ordene i Johannes’ tre breve og Judas’ Brev kan hjælpe en til at forblive stærk i troen trods vanskeligheder. — Hebr. 4:12.

BLIV VED MED AT VANDRE I LYSET, I KÆRLIGHED OG I TRO

(1 Johannes 1:1–5:21)

Johannes’ første brev, der er stilet til alle som er i samhørighed med Kristus, indeholder gavnlig vejledning som kan hjælpe kristne til at modstå frafald og til at holde fast ved sandhed og retfærdighed. Johannes understreger behovet for fortsat at vandre i lyset, i kærlighed og i tro.

„Hvis vi vandrer i lyset ligesom [Gud] selv er i lyset,“ skriver Johannes, „har vi fællesskab med hinanden.“ Og eftersom kærligheden kommer fra Jehova, siger apostelen: „Lad os fortsat elske hinanden.“ Det er „kærligheden til Gud“ der får os til at ’holde hans bud’, men det er ved troen på Jehova Gud, hans ord og hans søn at vi besejrer verden. — 1 Joh. 1:7; 4:7; 5:3,4.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

2:2; 4:10 — På hvilken måde er Jesus et „sonoffer“? At sone vil sige „at formilde“, eller „at forsone“. Da Jesus gav sit liv som et sonoffer, udvirkede han derved en forsoning ved at tilfredsstille kravet om fuldstændig retfærdighed. På grundlag af dette offer kunne Gud vise barmhjertighed og tilgive synder begået af dem der tror på Jesus. — Joh. 3:16; Rom. 6:23.

2:7, 8 — Hvad er det for et bud Johannes omtaler som både „nyt“ og „gammelt“? Johannes taler om buddet vedrørende selvopofrende broderkærlighed. (Joh. 13:34) Han omtaler det som „gammelt“ fordi Jesus gav dette bud mere end 60 år før Johannes skrev sit første inspirerede brev. De troende havde altså haft buddet „fra begyndelsen“ af deres liv som kristne. Buddet var „nyt“ i den forstand at det ikke blot krævede at man skulle ’elske sin næste som sig selv’, men også at man viste selvopofrende kærlighed. — 3 Mos. 19:18; Joh. 15:12,13.

3:2 — Hvad er det der ’ikke er blevet gjort kendt’ for de salvede kristne, og hvem skal de se „som han er“? Det der ikke er blevet gjort kendt for dem, er hvordan deres åndelige legemer vil være når de er blevet oprejst til liv i himmelen. (Fil. 3:20, 21) Hvad de derimod ved, er at „når [Gud] gøres kendt skal [de] blive som han, for [de] skal se ham som han er“, som Jehova, „Ånden“. — 2 Kor. 3:17, 18.

5:5-8 — Hvordan vidnede vand, blod og ånd om „at Jesus er Guds søn?“ Vandet var et vidne, for da Jesus blev døbt i vand, erklærede Gud selv at han havde godkendt sin søn. (Matt. 3:17) Jesu blod, eller liv, der blev givet „som en tilsvarende løsesum for alle“, viste også at Jesus er Guds søn. (1 Tim. 2:5, 6) Og da den hellige ånd dalede ned over Jesus ved hans dåb, vidnede også den om at han er Guds søn. Den hellige ånd satte Jesus i stand til at ’gå igennem landet og gøre vel og helbrede alle dem som var undertrykt af Djævelen’. — Joh. 1:29-34; Apg. 10:38.

Hvad vi kan lære:

2:9-11; 3:15Hvis en kristen lader nogen eller noget ødelægge hans broderkærlighed, vandrer han i åndeligt mørke og ved ikke hvor han går hen.

BLIV VED MED AT ’VANDRE I SANDHEDEN’

(2 Johannes 1-13)

Johannes begynder sit andet brev med at sige: „Den ældste til den udvalgte frue og til hendes børn.“ Han udtrykker glæde over at „nogle af [hendes] børn . . . vandrer i sandheden“. — 2 Joh. 1, 4.

Efter at Johannes har tilskyndet til at opdyrke kærlighed, skriver han: „Dette er hvad kærligheden vil sige, at vi fortsætter med at vandre i overensstemmelse med hans bud.“ Johannes advarer også om „bedrageren og antikrist“. — 2 Joh. 5-7.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

1, 13 — Hvem er „den udvalgte frue“? Johannes’ brev er måske henvendt til en kvinde der blev kaldt Kyria, som er det græske ord for „frue“. Eller måske skrev han til en bestemt menighed og brugte et billedligt udtryk for at forvirre forfølgere. Hvis det sidste er tilfældet, må „hendes børn“ være medlemmerne af denne menighed, og „din søsters, den udvalgtes, børn“ må være medlemmerne af en anden menighed.

7 — Hvad mener Johannes med udtrykket „kommet i kødet“, og hvordan „bekender“ bedragere ikke dette? Her tales ikke om Jesu fremtidige, usynlige komme, men snarere om at Jesus var kommet som menneske, og at han var blevet salvet som Kristus. (1 Joh. 4:2) Bedragere bekender ikke Jesus „som kommet i kødet“. De benægter måske at Jesus i det hele taget har levet, eller afviser at han blev salvet med hellig ånd.

Hvad vi kan lære:

2, 4. For at opnå frelse må vi nødvendigvis lære sandheden at kende — hele den kristne lære som den findes i Bibelen — og holde fast ved denne sandhed. — 3 Joh. 3, 4.

8-11. Hvis vi vil bevare „ufortjent godhed, barmhjertighed og fred . . . fra Gud, Faderen, og fra Jesus Kristus“, såvel som det kærlige fællesskab med trosfæller, må vi afvise dem der „ikke forbliver i Messias’ lære“, og ’passe på os selv’ i åndelig henseende. — 2 Joh. 3.

BLIV „MEDARBEJDERE FOR SANDHEDEN“

(3 Johannes 1-14)

Johannes skriver sit tredje brev til sin ven Gajus. „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ — 3 Joh. 4.

Johannes roser Gajus fordi han „udfører et trofast arbejde“ ved at hjælpe besøgende brødre. „Vi er . . . skyldige at tage gæstfrit imod sådanne, så vi kan blive medarbejdere for sandheden,“ siger apostelen Johannes. — 3 Joh. 5-8.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

11 — Hvorfor giver nogle sig af med det der er ondt? Mangel på åndeligt udsyn forhindrer nogle i at se Gud med forstandens øjne. Da de ikke kan se Gud med deres bogstavelige øjne, opfører de sig som om Han heller ikke kan se dem. — Ez. 9:9.

14 — Hvem er det der omtales som „vennerne“? Udtrykket „vennerne“ betyder ikke blot nogle man har et nært forhold til. Johannes bruger udtrykket om trosfæller generelt.

Hvad vi kan lære:

4. Åndeligt modne kristne glæder sig meget over at se unge der „fortsat vandrer i sandheden“. Og forældre for hvem det lykkes at hjælpe deres børn til at blive tjenere for Jehova, føler en uforlignelig glæde!

5-8. Blandt dem der arbejder hårdt til gavn for deres brødre, og gør det af kærlighed til Jehova og deres trosfæller, er rejsende tilsynsmænd, missionærer, de der tjener på betelhjem og afdelingskontorer, samt pionererne. Deres tro er efterlignelsesværdig, og de fortjener vores kærlige støtte.

9-12. Vi bør efterligne den trofaste Demetrius og ikke snakkehovedet Diotrefes, som var en bagvasker.

’BEVAR JER SELV I GUDS KÆRLIGHED’

(Judas 1-25)

Judas beskriver dem der havde sneget sig ind i menigheden, som „dem der knurrer, dem der klager over deres lod i livet, idet de vandrer efter deres egne ønsker“. De „taler overmodige ord, mens de beundrer personligheder“. — Jud. 4, 16.

Hvordan kan kristne modstå dårlig påvirkning? Judas skriver: „Mine elskede, husk de udtalelser som tidligere er blevet fremsat af vor Herre Jesu Kristi apostle.“ Dernæst tilføjer han at vi skal ’bevare os selv i Guds kærlighed’. — Jud. 17-21.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

3, 4 — Hvorfor tilskyndede Judas de kristne til at ’kæmpe en hård kamp for troen’? Fordi ’ugudelige mennesker havde sneget sig ind’ i menigheden, og de ’forvandlede Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed’.

20, 21 — Hvordan kan vi „bevare [os] selv i Guds kærlighed“? Tre ting kan hjælpe os: (1) At vi opbygger os selv på vores „allerhelligste tro“ gennem grundigt studium af Guds ord og en nidkær indsats i forkyndelsen; (2) at vi beder „med hellig ånd“, eller i overensstemmelse med det den tilskynder os til; og (3) at vi tror på Jesu Kristi genløsningsoffer, der gør evigt liv muligt. — Joh. 3:16, 36.

Hvad vi kan lære:

5-7. Kan de ugudelige undslippe Jehovas dom? Ifølge de tre advarende eksempler som Judas nævner, er dette umuligt.

8-10. Ligesom ærkeengelen Mikael respekterede at det er Jehova der har myndighed til at dømme, må vi også respektere dem Jehova i dag har givet myndighed.

12. Frafaldnes hykleriske kærlighed er lige så farlig for vores tro som undersøiske klippeskær er for et skib eller en svømmer. Falske lærere ser måske ud til at være gavmilde, men da de er åndeligt indholdsløse, er de som vandløse skyer. Ligesom et dødt træ i det sene efterår bærer de ingen frugt. De vil blive fjernet som et træ der rykkes op med rode. Det vil derfor være klogt at undgå de frafaldne.

22, 23. Sande kristne hader det der er ondt. I et forsøg på at redde „nogle som tvivler“, fra den evige udslettelses ild, kan modne kristne — især de udnævnte tilsynsmænd — give dem åndelig hjælp.

[Illustrationer på side 28]

Vand, ånd, og blod vidnede om „at Jesus er Guds søn“.