Gud er meget imødekommende. Ligesom en kærlig far er glad for at hans børn taler frit med ham, er Jehova glad for at vi henvender os til ham i bøn. Dog har han også, som enhver fornuftig far, sine gode grunde til ikke at efterkomme alle vores ønsker. Er hans grunde uforståelige, eller siger han noget i Bibelen om hvorfor han ikke besvarer alle bønner?

Apostelen Johannes siger: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Johannes 5:14) Det vi beder om, må være i overensstemmelse med Guds vilje. Nogle beder om noget der helt klart er imod hans vilje — at vinde i lotteriet, for eksempel, eller at vinde et væddemål. Andre beder med et uret motiv. Disciplen Jakob advarer imod et sådant misbrug af bønnen idet han siger: „I beder, og dog modtager I ikke noget, fordi I beder med et uret formål, for at bruge det på jeres trang til sanselige nydelser.“ — Jakob 4:3.

Forestil dig for eksempel at begge hold i en fodboldkamp beder om sejr. Man kan næppe forvente at Gud skal besvare sådanne modstridende bønner. Det samme kan siges om vor tids krige når de stridende parter hver især beder om sejr.

De der viser foragt for Guds lov, beder forgæves. Jehova kom engang med følgende udtalelse over for nogle hykleriske tilbedere: „Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ (Esajas 1:15) Bibelen siger: „Den der vender sit øre bort og ikke vil høre på loven — endog hans bøn er en vederstyggelighed.“ — Ordsprogene 28:9.

Derimod lytter Jehova altid til de oprigtige bønner der bedes af dem der bestræber sig for at tjene ham i overensstemmelse med hans vilje. Men betyder det at han vil imødekomme enhver anmodning hans tilbedere retter til ham? Nej. Overvej her nogle bibelske eksempler.

Moses havde et ganske særligt forhold til Gud; men også han måtte bede „i overensstemmelse med [Guds] vilje“. I modstrid med hvad Gud havde sagt, bad Moses om tilladelse til at komme ind i Kana’ans land: „Lad mig dog drage over og se det gode land som ligger på den anden side af Jordan.“ Men tidligere havde Moses fået at vide at han, fordi han havde syndet, ikke ville få lov til at komme ind i landet. Så frem for at efterkomme Moses’ anmodning sagde Jehova til ham: „Det er nok med dig! Tal aldrig til mig mere om denne sag.“ — 5 Mosebog 3:25, 26; 32:51.

Apostelen Paulus bad om at måtte blive fri for den „torn i kødet“ der plagede ham. (2 Korinther 12:7) Denne „torn“ kan have været en kronisk øjenlidelse eller den vedvarende plage han var udsat for fra modstandere og „falske brødre“. (2 Korinther 11:26; Galaterne 4:14, 15) Paulus skrev: „Tre gange [har jeg] indtrængende bedt Herren om at den måtte vige fra mig.“ Imidlertid vidste Gud at hvis Paulus fortsatte med at forkynde til trods for denne generende „torn i kødet“, ville det være et tydeligt vidnesbyrd om Guds kraft og Paulus’ ubetingede tro på Ham. Så i stedet for at imødekomme Paulus’ anmodning sagde Gud til ham: „Min kraft gøres fuldkommen i svaghed.“ — 2 Korinther 12:8, 9.

Ja, Gud ved bedre end vi selv hvornår det vil være til gavn for os at han efterkommer vores anmodninger. Jehova handler altid til vores bedste og i overensstemmelse med sine kærlige hensigter, som vi kan læse om i Bibelen.