Skip to content

Skip to table of contents

A Remelemalt el Chad a Mo Oldanges er a Dios el Mo Cherechar

A Remelemalt el Chad a Mo Oldanges er a Dios el Mo Cherechar

“A melemalt el chad . . . [a] diak a ulebengelel el di lolatk er ngii a re chad . . . A llemeltel a melemolem el diak a ulebengelel.”​—PSALM 112:6, 9.

1. (a) Ngera el mengasireng el klengar a medechel er a mederir a rokui el chad el lomes er tir a Dios el kmo te melemalt? (b) Ngera el ker a mo duubech?

 NGMERA el mengasireng el klengar a medechel er a ngar er a medad el kirir a rokui el chad el lomes er tir a Dios el kmo te melemalt. Ngmo dmeu a rengrir el mesuub a betok el kirel aike el klebokel el blekerdelel a Jehovah el diak a ulebengelel. Sel lorael a klemedengei er tir el kirel a omebelel a Dios el mo klou, e a rengrir a mengal mo mui er a odanges el mo er ngii. A ta er a kmal klou a ultutelel el tekoi el usbechall er a choua isei el kebkall el klengar er a ngar er a medad a “llemalt,” el di ua sel lolisiich er ngii a Psalm 112. Engdi ngmekerang e sebechel a chedaol e melemalt el Dios el Jehovah e omes er a rengar er a klengit el chad el ua lemelemalt? Alta e kede melasem el mo er sel tkul er a bab el klisiched el meruul a melemalt el tekoi, engdi kede dirk metuchakl, e a lebebil er a taem e kede mo remuul a oberaod el klengit.​—Rom 3:23; Jakobus 3:2.

2. Ngera el teblo el ongasireng el tekoi a lekiltmokl a Jehovah el oeak a bltikerreng er ngii?

2 Nguleak a bltikerreng, e a Jehovah a milskid a cherrungel el nger er tiang. Ngoeak a ngera el rolel? A kot, e nguleak a ongasireng e nguliuelii a klengar er a betik er a rengul el Ngelekel er a eanged el mo er a omecherellel a klikiid el ekebil me bo el sebechel el mechellii el ua cherrungel el chad. (Lukas 1:30-35) E a uriul er a recherrouel a Jesus er a lokodir, e a Jehovah a kiltmeklii a lmuut el ta er a ngar er a bab el ongasireng el tekoi. Ngulekisii a Jesus el lmuut el me ngar el ua kebkall el chelechad el reng.​—1 Petrus 3:18.

3. Ngera uchul me a Dios a mle dmeu a rengul el omekngeltengat er a Ngelekel er a klengar el ngar er a eanged?

3 A Jehovah a ulemekngeltengat er a Jesus er a tekoi el dimlak er sel klengar er ngii er a uchei er a lemei er a chutem​—el ngii a diak lengemed el klengar er a eanged. (Hebru 7:15-17, 28) A Jehovah a mle dmeu a rengul el meruul er tiang e le Jesus a lilemelemii a cherrungel el blakerreng er ngii e uluutekangel a meringel el omelsemai. A Jesus a milsa Demal sel kot el ungil e cherrungel el nger el kirel sel blulekngel a Satan el kmo a rechad a di mesiou er a Dios el oeak a blechechelingaol el reng el diak el oeak a mera el bltikerreng.​—Osisechakl 27:11.

4. (a) Uriul er a lluut el mo er a eanged a Jesus, e ngerang mirruul el kired, e mle ua ngerang a uldesuel a Jehovah el kirel? (b) Ngera uldesuem er aike el bla lruul a Jehovah me a Jesus el kirem?

4 A Jesus a merruul a lmuut el betok el ngar er a eanged. Ngmlo “duum er medal a Dios el kired” el oba kerresel a “rsechel.” A betik er a rengud el Demad el ngar er a eanged a kilengei el ngmai aika el mekreos el uldersel a Jesus el ua “tngakireng el tenget el kirel a kngtid.” Me seikid a uchul me ngsebechel el ‘klikiid a ukltked’ el mo “mesiou ra dingar el Dios.” Me ngngar er ngii a kmal ungil el uchul e ngsebeched el kongei er a tekoi el medung er a uchelel a Psalm 112, el loliuid er ngii a New World Translation el kmo: “Moldanges er a Jah, kemiu el chad”!​—Hebru 9:12-14, 24; 1 Johanes 2:2.

5. (a) Ngera kired el meruul me bo el sebeched el melemolem el dechor el obengkel a Dios el ngar er a llemalt? (b) Ngua ngera teletelel a omelechesel a Psalm 111 me a 112? (Dirrek el momes er a footnote.)

5 Me a dolemolem el dechor el obengkel a Dios el ngar er a llemalt, e ngkired el melemolem el olecholt er a klaumerang er kid er a mloitel el rsechel a Jesus. Ngkmal diak el kired el mecherei a ta el sils me lengelakl el diak doureng a sulel a Jehovah el kirel a bltkil a rengul el me er kid. (Johanes 3:16) Ngdirrek el kired el melemolem el mesuub a Tekingel a Dios e melasem er a tkul er a bab el sebeched el oltirakl er a chelsel a klengar er kid. Ngar er ngii a kmal ungil el ulekrael el ngar er a Psalm 112 el kirir tirke el rokui el sorir el melemolem el urrekodel er a klikiid el ukltkir er a medal a Dios. Tia el Psalm 112 a melisiich aike el lolekoi a Psalm 111. Ngii el teblo el bliongel a dul omuchel el ousbech er a tekoi el kmo: “Moldanges er a Jah, kemiu el chad!” a

A Uchul a Deurreng

6. A “chad” el meluu er a Dios, ngua ngera lemukngeltengat el ua losaod a Psalm 112?

6 “Ng ngeltengat a chad el meluu er a RUBAK, el kmal semeriar a llechul a Rubak. A ruldidellel a rsechel a mo oba klisiich er a beluu; a [rengelekir a remelemalt el chad] a mo ngeltengat.” (Psalm 112:1, 2) Mutebengii a milluches er a Psalm el kot e ngmelekoi el kirel a di ta el “chad,” e a uriul e ngildechii a tekingel el mo melekoi el kirir a “remelemalt el chad” el ngar er sel ulebongel er a ongeru el kekerei el bades. Tiang a belkul a kmo a Psalm 112 a sebechel el melutk el kirir a rebetok el kakerous el chad el mo dmak el rullii a ta el cheldebechel. A apostol el Paulus a mlukreng el mo oltaut a tekoi el ngar er a Psalm 112:9 el mo er a Rekristiano er a kot el dart el rak. (Monguiu er a 2 Korinth 9:8, 9.) Tia el psalm a mera el ungil el meketeklii el kmo ngua ngera deurreng el lobang a rultirakl er a Kristus el ngar er tia el beluulechad er a chelecha el sils!

7. Ngera uchul me a remesiungel a Dios a kirir el mo oba omeluu el mo er ngii, e kirel el mo ua ngera osengem el kirel a omellach el mla er a Dios?

7 Ngua losaod a Psalm 112:1, e tirka el mera el Kristiano a melechesuar a klou el deurreng sel lorael el oba omeluu el mo er a Jehovah. Tia el omeluu el lobang el diak el sorir el melemall er a rengul a Dios a ngosuterir me te melemolem el oltngakl er a reng er a beluulechad er a Satan. Me te “kmal semeriar” el mesuub a Tekingel a Dios e olengesenges a llechul. Tiang a uldimukl er sel omellach el mo omerk er a ungil el chais er a Renged el meliuekl er a beluulechad el rokir. Te melasem el mo er sel tkul er a bab el sebechir el meruul er a redisaiplo er a bek el renged, e a osisiu el taem e te omeklatk er a remekngit el kirel tia el merael el mei el sils er a kerrekerilel a Dios.​—Esekiel 3:17, 18; Matteus 28:19, 20.

8. (a) Te mekerang a reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a chelecha el sils a lemukngeltengat el kirel a blakerreng er tir? (b) Ngera el klengeltengat er a ngar er a medad a medechel el mengiil er tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem?

8 A otireklir er aika el llach a uchul e a remesiungel a Dios el ngar er tia el beluulechad er a chelecha el sils a ngar er a bekord el euid el milliol a ildisir. Ngtecha sebechel el oumededenger el kmo a rechedal a mla “mo oba klisiich er a beluu”? (Johanes 10:16; Chocholt 7:9, 14) Te lmuut el mengal mo “ngeltengat” sel lebo lotaut a moktek er ngii a Dios! Ngua ta el delebechel, e tirke el oba omelatk er a klengar er tia el chutem a mo mosobel el mo imuul er a “kloul ringel” e mo mekedbechii sel “beches el chutem el bo le kiei er ngii a llemalt.” Me a bo el blsechel, e a resilobel er a Armageddon a lmuut el mengal mukngeltengat. Te mo ngar er tia el chutem el mo ouetkeu er tirke el betok el milliol el chad el mo mekiis er a kodall. Ngmera el dmeu a rengud er ngii el omelatk sel dolebedebek el kirel! A lorael a taem el mong, e tirke el “kmal semeriar” er a omellach er a Dios a mo mecherrungel e mo dmeu a rengrir el diak a ulebengelel el oba “ilmokl ra klebkall rar ngelekel a Dios.”​—2 Petrus 3:13; Rom 8:21.

A Mellomes el Usbechel a Kerruul

9, 10. Te mekerang a remera el Kristiano a lousbech a kerruul er tir er a klereng, e mekerang a llemeltir a lolemolem el diak a ulebengelel?

9 “A kerruul ma ilteet a mor a blil, e a llemeltel a di ngar ngii el diak a ulebengelel. A llomes a mo dmiich er a ilkolk el kirir a re ungil chad, el tirkel chubechubchad, ma re bekokuii, ma re melemalt.” (Psalm 112:3, 4) Sera taem er a Biblia, e a rebebil er a remesiungel a Dios a merael a chisir el mle merau. Engdi ngar er a kuk ta er a rolel, e tirke el lekengei er tir a Dios, alta e ngdiak a kerruul er tir, me tir a mera el mo merau. Engdi mera er ngii, oumesingd er a rechad el ngiltii el mo olengesenges er a Dios a blechoel el mechebuul me a lechub e ngmiltengel a osengir a rechad er tir, el ua blekeradel el mla er ngii er a taem er a Jesus. (Lukas 4:18; 7:22; Johanes 7:49) Engdi a lebetok me a lechub e lemekesai a kerruul er a chad, me ngii a di sebechel el mo merau er a klereng.​—Matteus 6:20; 1 Timoteus 6:18, 19; monguiu er a Jakobus 2:5.

10 A rengellitel el Kristiano, el obengterir a rekldemir, a diak el di lorreked a kerruul er tir er a klereng el di kirir. Te bai “dmiich” er tia el milkolk el beluulechad er a Satan el ua “llomes . . . el kirir a . . . re melemalt.” Te meruul el uaisei el oeak sel lolengeseu er a rebebil el mo melai a klungiolir er a mekreos el llomeserreng me a klemedengei er a Dios. A rumtok a mla melasem el merrob er a ureor er a berkel a klumech el kirel a Renged engdi ngdimlak el sebechir. E a redechel tia el melemalt el ureor a bai di ngar er ngii el “diak a ulebengelel.” Me a lolemolem el ngar er tia el melemalt el rael, e a remesiungel a Dios a sebechir el mo ulterekokl a rengrir el kirel a klengar el di melemolem el “diak a ulebengelel.”

11, 12. A rechedal a Dios te ousbech a kerruul er tir el ngar er a ngera el bebil el rolel?

11 A rechedal a Dios, el ngellitel el mesiungel me a “kloul seked,” a mla meketeklii el kmo te bekerurau el merous a kerruul er tir. A Psalm 112:9 a melekoi el kmo: “Ng mle mimokl er omerusel me ng merrous, el mor a re mechebuul.” A remera el Kristiano er a chelecha el sils a blechoel el oldars aike el klalo el lousbech a rekldemir el Kristiano me a lechub a rekiei el ngar er a bita er tir el ousbech a ngeso. Te dirrek el ousbech aike el ngar er ngii el kloklir el mo olengeseu aike el ureor el mo er ngii sel leduubech a meklou el telemall er a beluu. Me ngdi ua blekeradel el lullekoi er ngii a Jesus, tia el omeruul a dirrek el sebechel el mo uchul a deurreng.​—Monguiu er a Rellir 20:35; 2 Korinth 9:7.

12 Me a lmuut el tang, ka molebedebek er a klungel a omengitel a udoud el mengetmokl e oltobed er tia el babier el ngar er a 172 el omelekoi, el betok er ngii a omelekingir a rechad el kmal metacherbesrir. Ka dirrek el mluut el mo melebedebek er tia el babier el sebechel el mechuiu el ngar er a betok el kakerous el omelekingir a remechad me a remeiko.

Ngbekerurau e Melemalt

13. Ngtecha meskid a kot el ungil el olechotel a blekerurau el omerous, e mekerang a doltirakl a kerebai er tir?

13 “Ng ngeltengat a chad el bekerurau e sebechel el meleng a kloklel.” (Psalm 112:5) Ke locha mla mtebengeterir a rechad el olengeseu er a rebebil engdi ngdiak el blechoel el ungil a omerellir. A rebebil a olengeseu e le ngsorir el ousulecholt a ngar er ngii er tir me a rebebil a omai a rengrir e olengeseu. Ngulterekokl el diak el deu a rengud el melai a ngeso er a rechad el metengel a osengir er kid me a lechub e lerellid el mo melechesuar el kmo kede kmal ongesang me a lechub e kede uchul a berraod. Engdi a domes er sel kuk bitang, e ngkmal ungil a rengud el melai a ngeso er a chad el bekerurau. A Jehovah a kmal ngar er a bab el kerebai er a chad el bekerurau e dmeu a rengul el merous. (1 Timoteus 1:11; Jakobus 1:5, 17) A Jesus Kristus a kmal mle cherrungel el mekesiur a blekerdelel a Demal er a blekerurau. (Markus 1:40-42) Me a bo lomes er kid a Dios el melemalt, e ngkirel el dmeu a rengud el merous e ungil a omerelled, el ileakl sel doldingel a obliil me a dolengeseu er a rengar er a bita er kid er a tekoi er a klereng.

14. Ngera bebil er a rolel e ngsebeched el ‘oukerebai er a llemalt er a ikel doruul’?

14 “Ngikel oukerebai er a llemalt er a ikel loruul.” (Psalm 112:5) El ua aike el meldung er a ulaoch, a cheldebechel er a reblak a rengrir el mesiou a mo omekerreu a daisang er a Mastang el oltirakl er a llemeltel a Jehovah. (Monguiu er a Lukas 12:42-44.) Tiang a mocholt el oeak a ulekrael er a Bades el lomesterir a remechuodel, el tir a lebebil er a taem e ngmo kirir el mo mesaod a oberaod el klengit el meketmokl er a chelsel a ongdibel. Sel melemalt el rolel a loruul a tekoi a dirrek el mocholt el oeak aike el ulekrael el tia el cheldebechel er a reblak a rengrir el mesiou a oltobed el kirel a orretel a bek el ongdibel me a blirir a remissionary me a blai er a Bethel. A llemalt a diak el kirel el di remechuodel a olecholt er ngii e lemerekong, e ngdirrek el rebebil er a Rekristiano me ngkirir el olecholt er ngii er a delongelir e dirrek el mo er a rediak el oumerang, el mo lmuut er a tekoi er a siobai.​—Monguiu er a Mika 6:8, 11.

Klengeltengat el kirir a Remelemalt

15, 16. (a) Aika el mekngit el chais el ngar er tia el beluulechad, ngerang rullii el kirir a remelemalt el chad? (b) A remesiungel a Dios te blak a rengrir el melemolem el meruul er a ngerang?

15 “A melemalt el chad a diak bo le mesmesim, ng diak a ulebengelel el di lolatk er ngii a re chad. Ng diak le medakt a mekngit el chais, ng ultebechel a rengul, el di oumerang er a RUBAK. Ng uldellomel a rengul, ng diak bo le medakt, el dimerkmo urungulel a rengul el kirir a rumtok er ngii bo letaut.” (Psalm 112:6-8) Ngdirkak el ta el lebo er ngii er a reksi a choua isei el kmal betok el mekngit el chais el ua chelechang, el uldimukl er ngii a mekemad me a tekoi er a terrorist me a metbedubech el beches el rakt me a di mla rakt el mesisichang me a delengerenger me a chelebuul me a telemellel a beluulechad. Tirke el lomes er tir a Dios el kmo te melemalt a diak el sebechir el oibngeterir er a telemellel a choua ika el mekngit el chais engdi ngdirrek el diak lerelleterir me bo lak longitengtik el dakt a uchul. Me a rengrir a “ultebechel” e “uldellomel” sel lomes el bedul a ngar er a mederir el oba ulterekokl el reng el medengei el kmo sel melemalt el beches el beluulechad er a Dios a di kmedang. A omko ngduubech a telemall, e te sebechir el beot el chobangel a tekoi el mo er ngii e le te ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso. E le ngkmal diak lebecherei a ta el melemalt el mesiungel me “le mesmesim”​—ngmsa ngeso me a klisiich el mo outekangel.​—Filipi 4:13.

16 A remelemalt el mesiungel a Dios a dirrek el kirir el outekangel a kltui me a blulak el lomerk a rumtok, engdi tiang a dimlak el sebechel el torebengeterir a remera el Kristiano e melemolem el diak el sebechel el torebengeterir. A remesiungel a Dios a bai melemolem el mesisiich el diak el mesmesim el ngar er tia el ureor el Jehovah a ulterekeklii er tir​—el mo omerk er a ungil el chais er a Renged e meruul er a redisaiplo. Ngulterekokl el remelemalt a mo melechesuar a ultok el mera el mo mesisiich sel lorael el mo kmeed a ulebongel. A choua isei el kltui a mo tmurk er a tkul er a bab el klisichel sel lebo lomtok er a beluulechad el rokir a Satan el Diabelong el ngar er sel deruchellel el Kok er a Makok. E seikid e kede mo meseterir a ‘rumtok er kid’ sel lebo lemechitechut e lemetemall. Ngmera el dmeu a rengud el mo omes er a cherrungel el omengebkellel a ngklel a Jehovah!​—Esekiel 38:18, 22, 23.

“Ng Mo Mesisiich e Mo Kuoll”

17. Te mekerang a remelemalt el chad a bo ‘le mesisiich e le kuoll’?

17 Ngmera el mo dmeu a rengud sel bo dedak el oldanges er a Jehovah el diak a ultok el mla er a Diabelong me a beluulechad er ngii el mei! A choua isei el deurreng a mo dikesir a rokui el melemolem el dechor el obengkel a Dios el ngar er a llemalt. Ngkmal diak el bo el oltubokl a bderrir er a rur, e le Jehovah a tilbir el kmo a remelemalt el mesiungel a “mo mesisiich e mo kuoll.” (Psalm 112:9) A remelemalt el mesiungel a Jehovah a mo oldiu er a deurreng sel leseterir a rokui el omtok a klisichel a omengederederel a Dios el mo metemall.

18. Ngmekerang a ulebongel el tekoi el ngar er a Psalm 112 a bo lemotaut?

18 “A dengerenger a mes ikang e ngmasech a rengul; ng olsesengchongch a ungelel e mo rureulngau. A urungulel a dengerenger a diak bo le ungilbesul.” (Psalm 112:9, 10) Tirke el rokui el melemolem el omtok er a rechedal a Dios a di kmedung e te mo “rureulngau” el ngar er aike el chelechengel a rengrir me a kltui er tir. Sel urungulir el mo merrob er a urered a mo mokngemed el obengterir er a blsechel a “kloul ringel.”​—Matteus 24:21.

19. Ngera el tekoi a sebeched el melemolem el oba ulterekokl el reng el kirel?

19 Kau ke mo ta er tirke el dmeu a rengrir el suobel er sel sils er a klou el kats? Me a lsekum e ke mo mechitechut er a secher me a lechub a cheluodel er a uchei er a ulebongel er tia el beluulechad er a Satan, e kau ke mo ta er a tirke el “melemalt” el mo mekiis? (Rellir 24:15) A nger er kau a sebechel el mo choi, a lsekum e ke melemolem el olecholt a klaumerang er kau er a olubet el tengetengel a Jesus e oukerebai er a Jehovah, el ua aike el lurruul tirke el omtechei er tir ngike el melemalt el “chad” el losaod er ngii a Psalm 112. (Monguiu er a Efesus 5:​1, 2.) A Jehovah a mo oterekeklii el kmo sel omeltkir a reuaisei el chad a diak bo lengemed, me aike el melemalt el lurruul a diak lobes a rechad. A Jehovah a melemolem el melatk er tir e betik a rengul er tir el diak a ulebengelel.​—Psalm 112:3, 6, 9.

Ker el kirel a Dmolech el Omelebedebek

• Ngera bebil er a uchul me kede mo oldiu el kmo “Moldanges er a Jah”?

• Ngera el tekoi el mla meketmokl er a chelecha el taem a kmal loldeu er a rengrir a remera el Kristiano?

• Ngua ngera el chad er a omerous a lebetik a rengul er ngii a Jehovah?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 27 el llel]

A dolemolem el dechor el obengkel a Dios el ngar er a llemalt, e ngkmal kired el olecholt a klaumerang er kid er a mloitel el rsechel a Jesus

[Siasing er a 28 el llel]

A mimokl el omelenget el ngar er a rengul a chad a sebechel el olengeseu aike el ureor el ketmekill a leduubech a meklou el telemall er a beluu me a omerusel a babier el mesaod er a Biblia

[Footnote]

a A blekerdelel aika el teblo el Psalm a lekasisiich a meues er a teletelel a omelechesel me a dirrek el tekoi el lolekoi. A blekerdelel a Dios el longebkall a Psalm 111 a loukerebai a “chad” el meluu er a Dios el ngar er a Psalm 112, el ua aike el domes a domekesiu er a Psalm 111:3, 4 me a Psalm 112:3, 4.