MANGE betragter treenighedslæren som „den kristne tros centrale lære“. Ifølge denne lære er Faderen, Sønnen og den hellige ånd tre personer i én Gud. Kardinal John O’Connor har sagt om treenigheden: „Vi ved at det er et meget dybt mysterium, som vi ikke forsøger at forstå.“ Hvorfor er treenigheden så vanskelig at forstå?

Opslagsværket The Illustrated Bible Dictionary peger på én grund og siger om treenigheden: „Det er ikke en bibelsk lære, for man finder den ikke formuleret noget sted i Bibelen.“ Eftersom treenigheden ’ikke er en bibelsk lære’, har tilhængere af dette dogme desperat søgt efter — endda fordrejet — skriftsteder i Bibelen for at finde støtte for denne lære.

Et skriftsted der ofte bliver anvendt forkert, er Johannes 1:1. I den danske autoriserede oversættelse gengives det på denne måde: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud [græsk: ton theonʹ], og Ordet var Gud [theosʹ].“ Dette vers indeholder to former af det græske navneord theosʹ (gud). Foran den første forekomst står ordet ton, en form af den bestemte artikel på græsk, og i dette tilfælde sigter ordet theonʹ til den almægtige Gud. I det andet tilfælde har theosʹ imidlertid ikke den bestemte artikel. Er den bestemte artikel udeladt ved en fejltagelse?

Johannesevangeliet blev skrevet på koinégræsk, eller fællesgræsk, som har specifikke regler for brugen af den bestemte artikel. En nytestamentlig forsker ved navn A.T. Robertson erkender at hvis både grundled og omsagnsled til grundled har den bestemte artikel  foran, „er de begge i den bestemte form, identiske, en og samme og kan bruges synonymt“. Som et eksempel trækker A.T. Robertson Mattæus 13:38 frem, hvor der står: „Marken [græsk: ho agrosʹ] er verden [græsk: ho koʹsmos].“ Grammatikken hjælper os til at forstå at verden også er marken.

Men hvordan forholder det sig i de tilfælde hvor den bestemte artikel står foran grundled, men ikke foran omsagnsled til grundled, som i Johannes 1:1? Bibelforskeren James Allen Hewett anfører dette vers som et eksempel og understreger: „I en sådan konstruktion er grundled og omsagnsled til grundled ikke ens, modsvarende, identiske eller noget som helst i den retning.“

For at belyse det henviser James Allen Hewett til Første Johannesbrev 1:5, hvor der står: „Gud er lys.“ Det græske ord for „Gud“ er her ho theosʹ, med den foranstillede bestemte artikel. Men i den græske tekst er der ikke nogen artikel foran ordet phos, eller „lys“. Hewett påpeger: „Man kan altid . . . sige om Gud at han er kendetegnet ved lys; men man kan ikke altid sige om lys at det er Gud.“ Lignende eksempler findes i Johannes 4:24: „Gud er en ånd“, og i Første Johannesbrev 4:16: „Gud er kærlighed.“ I begge vers har grundleddet den foranstillede bestemte artikel, men det gælder ikke omsagnsleddene, „ånd“ og „kærlighed“. Så grundled og omsagnsled til grundled er ikke synonyme. Disse vers kan ikke betyde at „ånd er Gud“ eller „kærlighed er Gud“.

Mange græskkyndige og bibeloversættere erkender at Johannes 1:1 fremhæver en egenskab ved „Ordet“ og ikke Ordets identitet. Bibeloversætteren William Barclay siger: „Fordi [apostelen Johannes] ikke har den bestemte artikel foran theos, bliver det en beskrivelse . . . Johannes siger ikke her at Ordet er identisk med Gud. For at udtrykke det meget enkelt: han siger ikke at Jesus var Gud.“ Jason David BeDuhn, docent i teologi, siger ligeledes: „Hvis man på græsk udelader artiklen foran theos i en sætning som den i Johannes 1:1c, vil læserne gå ud fra at man mener ’en gud’. . . . Det at theos ikke har den bestemte artikel foran, gør ordet helt forskelligt fra den bestemte ho theos — lige så forskellig som ’en gud’ er fra ’Gud’.“ Han tilføjer: „I Johannes 1:1 er Ordet ikke Gud den Almægtige, men en gud, eller et guddommeligt væsen.“ Eller som Joseph Henry Thayer, en teolog der var med til at udarbejde American Standard Version, har sagt: „Logos [eller: Ordet] var guddommelig, ikke det guddommelige Væsen selv.“

Behøver Guds identitet at være „et meget dybt mysterium“? Det var det tilsyneladende ikke for Jesus. I en bøn til sin Fader skelnede Jesus skarpt mellem sig selv og sin Fader da han sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvis vi tror på Jesu ord og forstår Bibelens enkle lære, vil vi respektere ham som Guds søn. Vi vil også tilbede Jehova som „den eneste sande Gud“.