Skip to content

Skip to table of contents

Dolecholt a Omereng el Saul er Kid el Mo er a Ngar er a Bab el Moses

Dolecholt a Omereng el Saul er Kid el Mo er a Ngar er a Bab el Moses

“A Rubak el Dios er kemiu a mo mekdbechii a tal profet ra chelsir ar udam er kemiu el kiriu el ua ngak. Me ngkiriu lorrenges er ngii ra ikel rokuil lolekoi.”​—RELLIR 3:22.

1. Ngmilekerang a Jesus Kristus e ulemekrael a tekoi el dilubech er a reksi?

 ERU el telael el rak er a mla me mong, e cherellel a ngalek el sechal a mlo uchul me a rebebil el mengkar a sib a rirengesterir a rubdois el anghel el oldanges er a Dios el ngar er a eanged. (Lukas 2:8-14) Okedei el rak er a uriul, e ngii el ngalek a klunga el chad e mlo omuchel er a ureor er a omesiou el lurruul er ngii el di mle edei el rak me a tedobech engdi ngkmal klou el omelodech a lerirellii er a reksi. A merael a chisel el chad er a reksi er a 19 el dart el rak, el Philip Schaff, a millekoi el kirel ngika el kekerei el chad el kmo: “Ngdimlak a ta el ngera el lechesii engdi tekoi el lurruul a mlo uchul a betok el cheldecheduch me a omesaod me a klou el omesuub me a urerel a kldachelbai me a chelitakl er a odanges el kuk betok er aike el bla rruul a cherrengelel a ururt er a remerael a chisir el chad er a irechar me a chelecha el taem.” Ngii el chad a Jesus Kristus.

2. Ngerang millekoi a apostol el Johanes el kirel a Jesus me a omesiungel?

2 A apostol el Johanes a milluches el kirel a omesiungel a Jesus e mlo rokir a tekingel el kmo: “A ikel le riruul a Jesus el tekoi a dirke ngarngii a lmuut el betok el ngodech era ikang; el chomko kede ouderta el meluches, e a renguk a kmo a belulechad a diak el sebechel tokau a babier el bo de luches.” (Johanes 21:25) A Johanes a mle medengei el kmo ngdi mle sebechel el lemuches a di mle derstelkib er aike el tekoi el rokui el lullekoi a Jesus me a lurruul er a chelsel aike el edei el rak me a tedobech er a omesiungel. Nguaisei, engdi a tekoi el mleketmokl er a reksi el lulluches a Johanes el ngar er a chelsel a Evangkelio er ngii a kmal meklou a belkul.

3. Ngmekerang e sebeched el remuul a klemedengei er kid el kirel a ngerechelel a Jesus er a chelsel a moktek er a Dios el lmuut el mo dmolech?

3 Ileakl er aike el eua el meklou a ultutelel el Evangkelio, e ngdirrek el ngar er ngii a lmuut el bebil er a bades er a Biblia el mesaod a komakai el tekoi el kirel a klengar er a Jesus el melisiich er a klaumerang er kid. El di ua tiang, a omesodel a Biblia el kirir a rebebil er a reblak a rengrir el chad el kiliei er a uchei er a Jesus a sebechel el remuul a klemedengei er kid el kirel a ngerechelel a Jesus er a chelsel a moktek er a Dios el lmuut el mo dmolech. Ka me bo dosaod a bebil er aikang.

A Reblak a Rengrir el Mesiungel a Dios er a Irechar el Ulemtechei er a Jesus

4, 5. Te rua techang a uleakuchei el omtechei er a Jesus, e uleak a ngera el rolel?

4 A Johanes me tirke el tedei el milluches a Evangkelio a melutk el mo er a Moses me a David me a Salomon el kmo te chad el uleakuchei el omtechei er a Jesus el mle Ngellitel er a Dios e telutk el King. Ngoeak a ngera el rolel e tirkaikid el blak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar a ulemtechei er a Jesus, e ngera sebeched el suub er a chisel a klengar er tir?

5 A Biblia a ouchais er kid el kmo a Moses a mle profet e mle deluill er a Dios me a rechad e dirrek el mle olsobel. A Jesus me ngdirrek el uaisei. A David a mle klekar er a charm e mle king el mlo mesisiich er a recherroel a Israel. A Jesus me ngdirrek el klekar e mesisiich el king. (Esekiel 37:24, 25) Sera ldirk loba blakerreng, e a Salomon a mle mellomes a rengul el merreder, me ngar er a eungel a omengederederel e a Israel a uleldeu a rengrir er a budech. (1 King 4:25, 29) A Jesus a dirrek el kmal ileakl el ngar er a bab a llemesel e okedongall el “[Prince] er a Budech.” (Isaia 9:6) Me ngbleketakl a ngerechelel a Jesus Kristus el osisiu ngii me a tekoi el lurruul tirke el chad er a uchei engdi Jesus a lmuut el ngar er a bab a deruchellel er a chelsel a moktek er a Dios. A kot e ka me bo domekesiu er a Jesus er a Moses e desa el kmo tia el tekoi ngmekerang e ngosukid el mo oba omereng el saul el kirel a ngerechelel a Jesus er a chelsel a moktek er a Dios.

Moses​—Uleakuchei el Omtechei er a Jesus

6. Ngmilekerang a apostol el Petrus er a losaod er a klungel a ultutelel a dorrenges er a Jesus?

6 Kesai el taem er a uriul er a Pentecost 33 C.E., e a apostol el Petrus a millekoi a ulaoch el uleak a Moses el mellutk el mo er a Jesus. A Petrus a dilechor er a medal a seked el mlengull el ngar er a templo. Me a rechad a “kmal mlo mechas a rengrir” er a Petrus me a Johanes er sera lomekungil er a ta el chebuul el chad el mlechell el chitechut me te rirurt el mo omes el kmo ngera mla er ngii. A Petrus a milsaod er tia el mengasireng el omeruul el kmo ngmlo er ngii el chedaol el reng er a Jehovah el oureor el oeak a Jesus Kristus a uchul. Me ngmocha melekoi a tekoi el llechukl er a Chuodel el Renged el kmo: “E a Moses a dilu el kmo, ‘A Rubak el Dios er kemiu a mo mekdbechii a tal profet ra chelsir ar udam er kemiu el kiriu el ua ngak. Me ngkiriu lorrenges er ngii ra ikel rokuil lolekoi.’”​—Rellir 3:11, 22, 23; monguiu er a Duteronomi 18:15, 18, 19.

7. Ngera uchul me a seked a mle sebechir el bleketakl er a rengrir a tekoi el lullekoi a Petrus el kirel a profet el kuk ngar er a bab er a Moses?

7 Aika el tekoi el lullekoi a Moses a ulterekokl el ble lodengei a rechad el ulerrenges er a Petrus. Te mle chad er a Judea me te kmal mlengull er a Moses. (Duteronomi 34:10) Te uleba klou el klemeriarreng e ulemes el bedul a taem el lebe lduum a profet el kuk ngar er a bab er a Moses. Ngii el profet a kirel el mo obeketakl el kmo ngdiak el di el ta er a messias, me a lechub e lengellitel er a Dios el ua Moses, e ngbai ngii ngike el Messias, el “Kristus ra Dios, el Ngikel Mlengilt” er a Jehovah.​—Lukas 23:35; Hebru 11:26.

Klaisisiu er a Jesus me a Moses

8. Ngerang a bebil er a klaisisiu er a delongelel a klengar er a Moses me a Jesus?

8 Ngmle osisiu a bebil er a telengtengil a klengar er a Jesus el ngar er tia el beluulechad me a klengar er a Moses. El di ua tiang, sera ltolechoi e a Moses me a Jesus a dul mlochib er a kodall er a chimorir a remekngit el merreder. (Exodus 1:22–2:10; Matteus 2:7-14) Tir el terung el dul mlokedong el ‘tuobed er a Ekipten.’ A profet el Hosea a dilu el kmo: “Ser a dirk le ngalek a Israel, e ng mle betik a renguk er ngii; sel taem er a le tobed er a Ekipten e ak milekedongii el ngelekek el sechal.” (Hosea 11:1) Aika el tekingel a Hosea a millutk el kirel a taem el renged er a Israel el ngar er a eungel a telutk el mengeteklir el Moses, a mlechetakl el tuobed er a Ekipten. (Exodus 4:22, 23; 12:29-37) Engdi aika el tekingel a Hosea a diak el di lolutk el mo er a tekoi el dilubech er a ngar er a mong, e ngdirrek el melutk el kirel a tekoi el mo er ngii er a ngar er a medal. Aika el tekingel a ulaoch el mlotaut er a Josef me a Maria er a lluut el me remei el oba Jesus el mla er a Ekipten er a uriul er a lemad a King el Herodes.​—Matteus 2:15, 19-23.

9. (a) Ngera el ongasireng a lurruul a Moses me a Jesus? (b) Ngera lmuut el bebil er a klaisisiu er a delongelel a Jesus me a Moses? (Momes er a box el “Lmuut el Bebil er a Klaisisiu er a Delongelel a Jesus me a Moses,” el ngar er a 26 el llel.)

9 A Moses me a Jesus a dul mirruul a ongasireng el olecholt el kmo a Jehovah a ulebengterir. Me a Moses a mle kot el chad el mirruul a ongasireng el lolekoi a Biblia el kirel. (Exodus 4:1-9) El di ua tiang, a Moses a mirruul a ongasireng el ousbech a ralm er a ledung me lobult a ralm er a Nile me aike el telelluk er a bita er ngii el mo rasech, me a Bekerekard el Daob er a lebingii, e dirrek el uleltobed a ralm er a risois er a lorael er a ked. (Exodus 7:19-21; 14:21; 17:5-7) A Jesus a dirrek el mirruul a ongasireng el ousbech a ralm. Sel mle kot el ongasireng el lurruul er ngii a milult a ralm el mo bilong er a merengel a chebechiil. (Johanes 2:1-11) A uriul e ngchilleklii a meringel el debel a Daob er a Galilea. E dirrek el mla er ngii a ta er a taem el lurrael er a bebul a ralm. (Matteus 8:23-27; 14:23-25) A lmuut el bebil er a osisiu el tekoi er a delongelel a Moses me ngike el Ngar er a Bab el Moses, el Jesus, a sebeched el omes er a chelsel a box el ngar er a 26 el llel.

Dolecholt a Omereng el Saul el Mo er a Kristus el ua Profet

10. Ngerang a mera el profet, e ngera uchul me a Moses a mle mera el profet?

10 Te betok el chad a omdasu el kmo a profet a chad el ouchais el kirel a tekoi er a ngar er a medad engdi tia el tekoi a di ta er aike el ngerechelel a profet. A mera el profet a mlukreng el melekingel a Jehovah, me ngouchais a “mekloul urerel a Dios.” (Rellir 2:11, 16, 17) Obengkel aikang e a ulochel a sebechel el uldimukl er ngii a subed el kirel a tekoi el mo duubech er a ngar er a medad me a lechub e ngomeketakl a telengtengil a moktek er a Dios me a lechub e ngouchais a kerrekerilel a Dios. A Moses a mle uaisei el profet. Nguluuchais a derta me a derta er aike el Teruich el Ringel el mlo er a Ekipten. Ngullecholt er a telbiil el oeak a Llach er a lengar er a Sinai. Ngmilengelechel er a Renged er a Israel el mo meruul a soal a Dios. Me nguaisei, engdi a profet el kuk ngar er a bab er a Moses a mle kirel el me duum.

11. Ngmilekerang a Jesus e otutii a ngerachel el ua profet el kuk ngar er a bab er a Moses?

11 Uriul, el ngar er a kot el dart el rak, e a Zaharias a mlo ua profet er a lolecholt a moktek er a Dios el kirel a ngelekel, el Johanes. (Lukas 1:76) Ngii el ngalek el sechal a mlo Johanes el Techolb, el mlo ouchais er a demiel ngika el lulengiil er ngii el kemanget el taem el profet el kuk mle ngar er a bab er a Moses​—el Jesus Kristus. (Johanes 1:23-36) Ngua profet, a Jesus a ulemlaoch a betok el tekoi. El di ua tiang, ngmillekoi el kirel a kodellel, e uluuchais el kirel a blekerdelel a bo lemad, e mo mad er ker, e mo mad el okiu a chimorir a rua techang. (Matteus 20:17-19) Ngmlo mechas a rengrir a rullerenges er ngii e le Jesus a dirrek el ulemlaoch el kirel a telemellel a Jerusalem me a templo er ngii. (Markus 13:1, 2) A ulochel a melemolem el me lmuut er a chelecha el taem er kid.​—Matteus 24:3-41.

12. (a) Ngmilekerang a Jesus a leketmeklii a uchetemel a ureor er a berkel a ungil el chais? (b) Ngera uchul me kede oltirakl er a kerebil a Jesus er a chelecha el sils?

12 Obengkel a kleprofet er ngii e a Jesus a dirrek el ulemerk er a klumech e mle sensei. Ngulemerk er a ungil el chais el kirel a Rengedel a Dios, e dimlak lemokesiu er a ngii di el chad er a klisichel a tekoi el lullekoi. (Lukas 4:16-21, 43) Ngdirrek el ua sensei, ngdimlak a chad el mekesiur. A rebebil er a rechad el ulerrenges er ngii a millekoi el kirel el kmo: “Ngkmal direkak a chad el mengedecheduch el ua longedecheduch ngiil chad!” (Johanes 7:46) A Jesus a mle blak a rengul el omerk er a ungil el chais me ngmillisiich er a rulebengkel el mo oba osisiu el blakerreng el kirel a Renged. Me ngkiltmeklii a uchetemel a ureor er a berkel a ungil el chais me a osisechakl el meliuekl er a beluulechad el rokir el dirk melemolem el me lmuut er a chelechang. (Matteus 28:18-20; Rellir 5:42) Tia el dirk mlo merek el rak e te bekord el euid el milliol el oltirakl er a Kristus a chiloit a bekord el 1,500,000,000 el sikang el omerk er a ungil el chais el kirel a Renged e olsisechakl er a resemeriar a klemerang er a Biblia. Kau ke dirrek el olengeseu er tia el ureor?

13. Ngera ngosukid el mo melemolem el ‘di mekar’?

13 Ngkmal diak doumededenger el kmo a Jehovah a mo oltaut er a ulaoch el mo olekiis er a profet el ua Moses. A choua itia el klemedengei ngerang rullii er kau? Omomdasu e ngsebechel el rullau el mo obang a ulterekokl el reng el kirel a otutel a mlukreng el ulaoch el kirel a tekoi el mo er ngii er a kesai el taem er a ngar er a medad? Chochoi, a bo dolebedebek el mo dmolech aika el kerebil Ngika el Ngar er a Bab el Moses e ngsebeched el mo modubech el mo ‘mekar e ulserechakl’ el kirel aike el di kmedung e ngmo meruul a Dios el tekoi.​—1 Thesalonika 5:2, 6.

Bo Lemekreos a Osengem er a Kristus el Deluill er Kid me a Dios

14. Ngmilekerang a Moses e deluill er a rengalek er a Israel me a Dios?

14 Ngua Moses, a Jesus a mle deluill er a rechad me a Dios. A Moses a mle deluill er a telbiil el okiu a Llach er a delongelel a Jehovah me a rengalek er a Israel. A lsekum a rengelekel a Jakob a ullengesenges er a llechul a Dios, e te millemolem el ileakl el kloklel a Dios, el ngellitel el chedal. (Exodus 19:3-8) Tia el telbiil a millemolem el ngar er ngii a klisichel el ulemuchel er a 1513 B.C.E. el mo lmuut er a kot el dart el rak C.E.

15. Ngmekerang a Jesus e kuk ngar er a bab el deluill er a Dios me a rechad?

15 Sera 33 C.E., e a Jehovah a milechelii a beches el telbiil el obengkel a beches el Israel, el ngii a “Israel ra Dios,” el ngii a mlo ongdibel er a rengellitel el Kristiano er a beluulechad el rokir. (Galatia 6:16) Me alta e sel telbiil el ble ldeluill er ngii a Moses a mle uldimukl er ngii a llach el lulluches a Dios er a taber el bad, engdi a telbiil el ble ldeluill er ngii a Jesus a lmuut el ngar er a bab. A llechul ngii el telbiil a lulluches a Dios er a rengrir a rechad. (Monguiu er a 1 Timoteus 2:5 me a Hebru 8:10.) Me seikid e a “Israel ra Dios” a mla mo ileakl el kloklel a Dios, “el renged el ourodech a redemelel a rengedel” a Messias. (Matteus 21:43) A rechedal tia el renged er a klereng a tirke el chad el ngar er a chelsel tia el beches el telbiil. Engdi ngdiak el di el tir el tang a mo melai a klungiolir er ngii. A diak lemochur el klou el seked er a rechad, el mo lmuut er tirke el betok el mechiuaiu er a kodall er a chelecha el taem, me te mo ngmai a diak a ulebengelel el omeksaul el tia el ngar er a bab el telbiil a uchul.

Mongebkall er a Kristus el ua Osobel

16. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a uluusbech er a Moses el mo olsobel er a Israel? (b) A doltirakl er a Exodus 14:13 e ngtechang Ngike el Uchul a osobel?

16 Sel kesus er a uchei er a ltobed er a Ekipten, e a rebebil er a rengalek er a Israel a mlo ocherur a klou el telemall. E ngdi mle telkib e a anghel er a Dios a mlo merael el meliuekl er a beluu er a Ekipten el omekoad er tirke el rokui el kot el ngalek. A Jehovah a dilu er a Moses el kmo tirke el kot el ngalek er a Israel a sebechir el mosobel a lsekum a rengalek er a Israel a ngilai a rsechel a ngelekel a sib er a Baskua el meliim a bebul me a chelseklel a tungelir. (Exodus 12:1-13, 21-23) Me aike a lurruul. E a uriul, e tia el renged el rokir a kuk mlo ocherur a klou el telemall. Te mlecheseches er a delongelel a Bekerekard el Daob me a basia er a rechad er a Ekipten er a mekemad. Me a Jehovah a liluut el ulelsobel er tir el okiu a Moses, el uleak a ongasireng e ngmilingii a daob.​—Exodus 14:13, 21.

17, 18. Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a kuk ngar er a bab el osobel er a Moses?

17 Me alta e ngkmal mle meklou el tekoi aika el rolel a osobel, engdi sel osobel el lekiltmeklii a Jehovah el oeak a Jesus a lmuut el klou. A Jesus a ngike el oeak ngii e a rokui el bekongesenges el chad a sebechir el mosobel er a klsibai el ngar er a eungel a klengit. (Rom 5:12, 18) E seikid el osobelir a “ngubet el mo cherechar.” (Hebru 9:11, 12) Tia el ngakl el Jesus a belkul a kmo “A Jehovah a Osobel.” A Jesus, el Osebeled, a diak el di lengebetid er a kngtid er a me mong e ngdirrek el mekengii a techall el kired me bo el sebeched el mo oldeu a rengud er a ungil el klengar er a ngar er a medad. Me a lengebeteterir er a klsibai er a eungel a klengit, e a Jesus a osobelterir a remesiungel er a cheldechuderreng er a Jehovah e ngoititerir el me er a ungil el deluill el ngar er a bltikerreng el obengkel a Dios.​—Matteus 1:21.

18 A ngubet er a klengit el leketmeklii a Jesus a bo el blsechel e ngmo rulleterir a rechad el mo mimokl er a secher me a kodall. A bo dolebedebek er a kmo tiang locha mo ua ngerang a teletelel el tekoi, e ngsebeched el omes a tekoi el dilubech er a taem el Jesus a mlo er a blil a Jairus, el mla mad a ngelekel el ekebil el 12 a rekil. A Jesus a milengedecheduch el menglou er a rengul a Jairus el kmo: “Lak medakd; di moumerang, e chekebil a mo suobel.” (Lukas 8:41, 42, 49, 50) Me ngmlo klemerang a tekingel e le ngii el ekebil a milekiis er a kodall! Ngsebechem el mo dobedebekii a deuil a rengul a demal me a delal ngii el ekebil? A leuaisei, e ke ulterekokl el sebechem el mo medengelii sel klou el deurreng el bo dolechesuar er ngii sel “bo lorrenges ra ngerel [a Jesus] tirikel rokui el ngara debull” me lebekiis. (Johanes 5:28, 29) Me ngmera el tekoi, a Jesus a mera el Osebeled!​—Monguiu er a Rellir 5:31; Titus 1:4; Chocholt 7:10.

19, 20. (a) Ngerang rullii er kid a bo dolebedebek er a ngerechelel a Jesus el ua Ngar er a Bab el Moses? (b) Ngerang mo mesaod a ongingil el suobel?

19 Sel dodengei el kmo ngsebeched el usbechall el mo olengeseu er a rechad el mo melai a klungiolir er tia el osebelel a Jesus e tia el tekoi a sebechel el odbechid el mo teloi er tia el ureor er a berkel a klumech me a osisechakl er a Renged. (Isaia 61:1-3) Me a dekerekikl el omtab er a ngerechelel a Jesus el ua Ngar er a Bab el Moses, e ngmengal mo dmolech a klaumerang er kid el kmo ngmo olsobel er a rubengkel sel lemei el oukerrekeriil er a remekngit.​—Matteus 25:31-34, 41, 46; Chocholt 7:9, 14.

20 Chochoi, a Jesus a Ngike el Ngar er a Bab el Moses. Ngmirruul a betok el mengasireng el tekoi el dimlak el sebechel a Moses el remuul. Me a tekingel a Jesus el ua profet me a omerellel el ua deluill er a rechad me a Dios a ngar er ngii a lerellii el kirel a klechad. Ngua Osobel e a Jesus a mo uchul a diak a ulebengelel el olubet el kirir a rredemelel a olubet el chad. Me nguaisei, engdi ngar er ngii a lmuut el betok el sebeched el mesuub el kirel a Jesus el oeak a blekerdelel a klengar er a reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar. Ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesaod el kmo ngmekerang e mlo ua Ngar er a Bab el David me a dirrek el Ngar er a Bab el Salomon.

Ngsebechem el Mesaod?

Ngmekerang a Jesus e kuk ngar er a bab er a Moses el ua

• profet?

• deluill er a Dios me a rechad?

• osobel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Baks er a 26 el llel]

Lmuut el Bebil er a Klaisisiu er a Delongelel a Jesus me a Moses

◻ Te dul chiloit a ngar er a bab el deruchall me bo el sebechir el mesiou er a Jehovah me a rechedal.​—2 Korinth 8:9; Filipi 2:5-8; Hebru 11:24-26.

◻ Te dul miltutk er a Jehovah el mo mesiou el ua rengellitel.​—Markus 14:61, 62; Johanes 4:25, 26; Hebru 11:26.

◻ Te dul mirruul a tekoi el kirel a ngklel a Jehovah.​—Exodus 3:13-16; Johanes 5:43; 17:4, 6, 26.

◻ Te dul ullecholt a klengareourreng.​—Ulecherangel 12:3; Matteus 11:28-30.

◻ Te dul ulemekang a seked.​—Exodus 16:12; Johanes 6:48-51.

◻ Te dul milsiou el ua chad er a kerrekeriil e chad er a omelib el llach.​—Exodus 18:13; Malakai 4:4; Johanes 5:22, 23; 15:10.

◻ Te dul mlukngerachel el mo omtebechel er a rechedal a Dios.​—Ulecherangel 12:7; Hebru 3:2-6.

◻ Te dul mle blak a rengrir el sioning er a Jehovah.​—Hebru 11:24-29; 12:1; Chocholt 1:5.

◻ Uriul er a kodellel a Moses me a Jesus, e a Dios a ulterekeklii el kmo ngdiak a chad el mo metik a cheklechir.​—Duteronomi 34:5, 6; Lukas 24:1-3; Rellir 2:31; 1 Korinth 15:50; Judas 9.