Skip to content

Skip to table of contents

Dolengeriakl el Bedul a Klloulechad er a Klereng​—“A Kloul Sils er a RUBAK a Kmedang”

Dolengeriakl el Bedul a Klloulechad er a Klereng​—“A Kloul Sils er a RUBAK a Kmedang”

“De ngesechekl el bedul a chelerrungel.”​—HEBRU 6:1.

1, 2. Ngera el techall el ‘chemiis el mora rois’ a ulebkais el kirir a Rekristiano er a kot el dart el rak el kiliei er a Jerusalem me a Judea?

 SERA lengar er tia el chutem a Jesus, e a redisaiplo er ngii a mlo er ngii e uleker el kmo: “Ngeral olangch a morngii kau sel mei, ma ullebongel ra taem ra belulechad?” A kot el otutel tia el ulaoch el lebilsterir a Jesus er a longer er tir a dilubech er a kot el dart el rak. A Jesus a millekoi el kirel a ileakl el tekoi el mo duubech el mo olecholt el kmo a ulebongel a kmedang. Me sel lesa ngii el tekoi, e “tirikel ngara Judea [a mle kirir el chemiis] el mora rois.” (Matteus 24:1-3, 15-22) A redisaiplo er a Jesus ngmle sebechir el mtebengii ngii el olangch e mo oltirakl er tia el ulekrael el lebilsterir?

2 Bekord el okedei el rak er a uriul, el ngar er a 61 C.E., e a apostol el Paulus a lilechesii a mesisiich el klumech el mlo er a Rekristiano el chad er a Judea el kiliei er a Jerusalem me aike el beluu el iliuekl er ngii. Engdi a Paulus me a rekldemel el Kristiano a dimlak lodengei el kmo sel olangch el mo olecholt er a uchelel a “kloul ringel” a mo omuchel er a di chelsel a eim el rak er a uriul. (Matteus 24:21) Ngar er a 66 C.E., e a Cestius Gallus a chilteklii a urrurt er a Rom el mlo oldechelakl el di mle kmeed e te mo mesisiich er a Jerusalem. Engdi ngar er a melengel, e ngdi mle kiul ngoititerir a resoldau er ngii el merael me ngmilekengii a techall el kirir a rechad el ngar er a Jerusalem el chemiis el mo osiik a osebechakl.

3. A Paulus ngmilekerang er a longelechel er a Rekristiano el chad er a Judea, e ngera uchul?

3 Tirke el Kristiano a mle kirir el oba sekutaberreng me a duch el melechiir a tekoi er a klereng me bo el sebechir el dmangch a ngeldechel a blekeradel e lechiis. Me nguaisei, engdi a rebebil er tir a mlo ‘mechad a dingerir.’ Te mle ua tolechoi er a tekoi er a klereng el uluusbech a “milk.” (Monguiu er a Hebru 5:11-13.) Ngmo lmuut er a rebebil el mirrael el ngar er a klemerang el betok el rak me te dirrek el mlo olecholt a teletelir a rechad el mla mo “cheroid ra dingar el Dios.” (Hebru 3:12) A rebebil a mlo er ngii a “blekerdelir” el mengoit a ongdibel er a Rekristiano er sel taem el ‘lolekeed ngii el sils’ er a telemall. (Hebru 10:24, 25) A Paulus a milsterir a kmal mle ungil a temel el omengelechel el kmo: “Lak di de ngara uchelel chosisechakl ra Kristus, e bai de ngesechekl el bedul a chelerrungel.”​—Hebru 6:1.

4. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dolemolem el ulserechakl e mekar er a klereng, e ngera mo ngosukid el mo meruul el uaisei?

4 Kid a kiei er a taem el domes er a ulebongel er a otutel a ulochel a Jesus. “A kloul sils er a RUBAK a kmedang”​—e ngii el sils a mo uchul a ulebongel er tia el blekeradel er a beluulechad el rokir el chederdall er a Satan. (Sefania 1:14) Me ngdiak a ngodech el taem el ua chelechang el kmal kired el ulserechakl e di mekar er a klereng. (1 Petrus 5:8) Kid kede mera el meruul er tiang? A klloulechad er kid el Kristiano a sebechel el ngosukid el mo uldellomel a osenged el medengei el kmo kede ngar er a keskelel a taem er a reksi.

A Belkul a Dolengeriakl el Mo Klou el Chad er a Klereng

5, 6. (a) Ngera belkul a dolengeriakl el mo klou el chad er a klereng? (b) A dolengeriakl el mo klou el  chad er a klereng nguldimukl er a omerellel a ngera el eru el tekoi?

5 A Paulus a dimlak di lolisiich er a Rekristiano el chad er a Judea er a kot el dart el rak el mo olengeriakl el mo meklou el chad er a klereng e lemerekong, e ngdirrek el mileketeklii er tir el kmo ngerang a uldimukl er tia el tekoi. (Monguiu er a Hebru 5:14.) “Ar mla mukeroul” el chad a diak el deu a rengrir el di melim a “milk” e lemerekong. Te menga “medecherecher el kall.” Me seikid e te medengei a “uchelel” a tekoi me aike el “dmolech” el tekoi er a klemerang. (1 Korinth 2:10) Me a lmuut el tang, a klisichel a omelebedebekir a mosisechakl el oeak a usbechel​—sel loltaut aike el lodengei—​el olengeseu er tir el mo kutukel a melemalt me a chelebirukel. Sel bo el chelebangel a tekoi el kirir el melilt, e aike el bla lemosisechakl er ngii el tekoi a ngosuterir el mo mengetukel el kmo ngera el omellach er a Biblia a uldimukl er a tekoi el lolilt er ngii, e mekerang a lousbech er ngii.

6 A Paulus a milluches el kmo: “Ngkired el lmuut el mo blak a rengud el melelem a ikel bla de renges el tekoi, le lak e kede oberius el mo cheroid er ngii.” (Hebru 2:1) A choua isei el oberius el mo cheroid er a klemerang a sebechel el duubech er a uchei er a dolechesuar er ngii. Ngsebeched el oibngid er tia el blekeradel a lsekum e kede “lmuut el mo blak a rengud el melelem” er aike el taem el dorriter a klemerang. Seikid e ngkired el di kid el oker er kid el kmo: ‘Ngak ak merriter a di betengel a osisechakl? Ngak ak ua kdi kumechakl, el diak el mera el uldellomel a renguk er a klemerang? Ak mekerang e sebechek el mera el olengeriakl er a tekoi er a klereng?’ A dolengeriakl el mo klou el chad er a klereng e ngbelkul a kmo ngkired el mo kerekikl a eru el tekoi. Ngkired el kmal mo ungil el medengelii a Tekingel a Dios el Biblia, e dirrek el suubii a blekongesenges.

Bo Dungil el Medengelii a Tekingel a Dios

7. Kede mekerang e ngmai a klungioled a bo dungil el medengei a Tekingel a Dios?

7 A Paulus a milluches el kmo: “Tirikel dirke melim a milk a dirke mekekerel ngalek, me te metitur ra tikingel a llemalt.” (Hebru 5:13) A bo deklou el chad er a klereng, e ngkired el mo ungil el medengei a tekingel a Dios, el klemechel el me er kid. A klemechel a ngar er a chelsel a Tekingel el Biblia a uchul, me ngkired el kmal mo ungil el ngalek er a skuul er a omesubel a Bades me a dirrek el aike el babier el loltobed a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.” (Matteus 24:45-47) Sel bo dolai a uldesuel a Dios el oeak tia el rolel e ngsebechel el ngosukid el smisichii a klisichel a omelebedebeked. Ka bo molatk er a kerebil a ta er a Kristiano el ngklel a Orchid. a Ngdilu el kmo: “Sel uleklatk el ngar er ngii a kmal klou el bla lerellii er a klengar er ngak a sel kirel a omengiuel a Biblia er a bek el sils. Ak uluusbech er a bekord el eru el rak el mo rokir a omengiuel a Biblia, engdi ngdi ua ble leketengek el mo medengelii a Ulemeob er ngak. Ak siluub a blekerdelel, me aike el soal me a chetil, me a klungel a klisichel me a delechel a llemesel. A omengiuek er a Biblia er a bek el sils a millisiich er ngak er aike el kmal meringel el taem er a klengar er ngak.”

8. Ngmekerang a klisichel a Tekingel a Dios a loureor er kid?

8 A deblechoel el menguiu er a dertelkib el Tekingel a Dios e kede omechei er a “klisichel” me ngoureor er kid. (Monguiu er a Hebru 4:12.) A choua isei el omenguiu a sebechel el mtebechelii ngike el chelsed el chad e rullid el mengal mo oldeu er a rengul a Jehovah. Kau ngkirem el olecheuekl er a lmuut el klou el taem el kirel a omengiuel a Biblia e dmolech el melebedebek aike el lolekoi?

9, 10. A bo dungil el medengei a Tekingel a Dios e tiang nguldimukl er a ngerang? Ka bo momekesiu.

9 A bo dungil el medengelii a Biblia a uldimukl er a betok er a di dodengei aike el lolekoi. A retolechoi er a klereng er a taem er a Paulus a dimlak el lak lodengei a mlukreng el Tekingel a Dios. Engdi ngdimlak el ousbech me a ka lullasem er a kerresel el oeak a usbechel. Me ngdimlak el bo lodengei a klemechel el oeak sel lebechei me lomekrael er tir el meruul a mellomes el omelilt er a klengar er tir.

10 A bo dungil el medengei a Tekingel a Dios e ngbelkul a kmo kede medengei el kmo ngerang mesaod e mo ousbech er ngii el klemedengei. A experience er a Kristiano el odos el ngklel a Kyle a olecholt el kmo ngmekerang e sebeched el meruul er tiang. A Kyle me a ta er a chad er a urerel a mla er ngii a telkib el chetituokel er a delongelir. Ngmilekerang er a bo losmechokl er tia el deluill er tir? Ngmesaod el kmo: “A bades el blechoel el kullatk er ngii a mla er a Rom 12:18 el kmo: ‘Bo budech kemiu ma rokuil chad el mor sel sebechiu.’ Me seikid e ak ulterekeklii a taem ngak me a ngii el chad er a urerek el mo chadecheduch er a uriul er a ureor.” A cheldechedecherir a kmal mlo ungil me ngika el chad er a urerel a mlo mechas a rengul e le Kyle a mirruul er tia el tekoi. A Kyle a millekoi el kmo: “Ak silubii el kmo ngkmal diak a ta el demecheuid a doltaut a omellach er a Biblia.”

Msubii a Blekongesenges

11. Ngera olecholt el kmo a dengar er a chelsel a meringel el blekeradel e dolengesenges e ngsebechel el mo uchul a omelsemai?

11 A doltaut aike el bla desuub er a Bades a sebechel el mo uchul a omelsemai, el ileakl sel bo dechelebangel a meringel el blekeradel. El di ua tiang, telkib el taem er a uriul er a Jehovah er a lotebedeterir a rengalek er a Israel er a klsibai er a Ekipten, e te mlo outoketok er a Moses e mle blechoel el “melasem er a RUBAK.” E ngera uchul? E le ngmlo diak a imelir el ralm. (Exodus 17:1-4) A kesai er a eru el buil er a uriul er a lerellii a telbiil el obengkel a Jehovah e lekengei el mo oltirakl “a ikel rokui el le dilu RUBAK,” e te tilemellii a llechul el kirel a omengull el bleob. (Exodus 24:3, 12-18; 32:1, 2, 7-9) Tia el klteketel a Moses er a ledibus el ngar er a Rois el Horeb el millai a ulekrael er a Dios, ngrirelleterir el mo medakt? Tirka te mlo melatk el kmo a rechad er a Amalek te lmuut el me oldechelakl er tir me te mo mechitechut a lak a Moses, el chimal el uleldars el mo er a bab a mlo uchul e te mlo mesisiich er a mekemad er a uchei? (Exodus 17:8-16) Ngsebechel el mle uaisei, engdi a ngii di el uchul el mla er ngii, e a rengalek er a Israel a “dimlak el sorir lolengesenges.” (Rellir 7:39-41) A Paulus a milengelechel er a Rekristiano el mo ‘blak a rengrir’ me lak el ‘rrebet loltirakl er sel blekeradel el diak lolengesenges,’ el ngii a blekeradel el lullecholt er ngii a rengalek er a Israel er sera bo lemedakt el mo soiseb er a Beluu er a Nglat.​—Hebru 4:3, 11.

12. Ngmilekerang a Jesus e suubii a blekongesenges, me a ngera el klungiaol a lengilai?

12 A dolengeriakl el bedul a klloulechad er a klereng, e ngkired el mo er sel tkul er a bab el sebeched el mo olengesenges er a Jehovah. El di ua aike el mlocholt er a Jesus, e a blekongesenges a blechoel el desuubii el oeak aike el tekoi el decharm. (Monguiu er a Hebru 5:8, 9.) Uchei er a lemei er tia el chutem, e a Jesus a ullengesenges er a Demal. Engdi omerellel a soal a Demal el ngar er tia el beluulechad a mle uldimukl er ngii a ringel el blo lecharm er ngii er a bedengel me a uldesuel. Ngoeak a blekongesenges el ngar er a chelsel aike el kmal meringel el ultok, e a Jesus a ‘mlecherrungel’ el kirel sel beches el deruchall el lullatk er ngii a Dios el kirel, el ngii a mle King e Ngar er a Bab el Prist.

13. Ngera olecholt el kmo kede mla suubii a blekongesenges?

13 E kuk mekerang el kired? Kid kede blak a rengud el olengesenges er a Jehovah el mo lmuut er aike el taem el dechelebangel a meringel el mondai? (Monguiu er a 1 Petrus 1:​6, 7.) A omellach el mla er a Dios el kirel a tekoi er a kldung me a de honest me a ungil el usbechel a churad me a omengiued el di kid el tang me a omesubed er a Bades me a bised el mo er a bek el miting er a Rekristiano e mo teloi er a ureor er a berkel a klumech a kmal bleketakl. (Josua 1:8; Matteus 28:19, 20; Efesus 4:25, 28, 29; 5:3-5; Hebru 10:24, 25) Kid kede olengesenges er a Jehovah el kirel aika el tekoi, el mo lmuut er aike el taem el dechelebangel a ultok? A blekongesenges er kid a olecholt el kmo kede olengeriakl el mo er a klloulechad er a klereng.

A Dolengeriakl el Mo Klou el Chad er a Klereng​—Ngera Uchul me Ngungil el Kired?

14. Ka momekesiu el kmo a dolengeriakl el bedul a klloulechad er a klereng ngmekerang a lomekerreu er kid.

14 Nguchul a mera el ulekerreu el kirel a Kristiano a lengar er ngii a klisichel a omelebedebekel el mla mosisechakl el mo kutukel a melemalt me a chelebirukl er tia el beluulechad el dikea “lodenge rur.” (Efesus 4:19) El di ua tiang, a odam el ngklel a James, el mle blechoel el menguiu e dmeu a rengul er aike el babier el mesaod a Bades, a kilengei er a ureor el di mle redil a mla er ngii. A James a dilu el kmo: “Alta e a rebetok er tir a dimlak el olecholt a ulserechakl el reng el kirel a tekoi er a kldung, engdi a ta er tir a kora mle ungil a blekerdelel e ullecholt a klemeriarreng er ngii el kirel a klemerang er a Biblia. Engdi a bocha di el kemam el tang el ngar er a ta er a delemerab er a ureor, e ngmocha ngodech a blekerdelel el bedul ngak. A kot e ak ulemdasu el kmo ngdi uluungelakel engdi ngmlo telkib el meringel er ngak el stob er ngii. Seikid el taem e ak liletkii a experience el ngar er a chelsel A Ongkerongel el kirel a odam el mle chelebangel er a osisiu el ongetikaik er a urerel. Seikid el suobel a uluusbech er a okesiul a Josef me a bechil a Potifar. b Ak di mle mereched el odbechii ngii el redil el mo cheroid me ngrirrurt el mo tuobed.” (Genesis 39:7-12) A James a uleba omereng el saul e le ngdimlak a lmuut el ngera el duubech me ngii a mle sebechel el lomelemii a ungil el ukltkel.​—1 Timoteus 1:5.

15. Ngmekerang a dolengeriakl el bedul a klloulechad er a klereng e desisichii a rengud?

15 A klloulechad er a klereng a dirrek el klou a ultutelel e le ngmelisiich er a rengud e rullid me kede melemolem el diak ‘demechetikaik ra bek el blekeradel el ngodech losisechakl.’ (Monguiu er a Hebru 13:9.) Sel dolasem el olengeriakl er a klereng, e a uldesued a melemolem el uldellomel e ‘mengetukel a ungil’ el tekoi. (Filipi 1:9, 10) Me kede mukeroul er a klemeriarreng er kid el mo er a Dios me aike el rokui el lomeskid el kirel a klungioled. (Rom 3:24) A Kristiano el mla mo “kloul chad er chomelebedebek” a mekdubech a choua isei el blekeradel e dmeu a rengul er a kmes el deleongel er ngii me a Jehovah.​—1 Korinth 14:20.

16. Ngera ngilsuir a ta el odos el omekeroul er a ‘mesisiich el reng’?

16 A odos el ngklel a Louise a millekoi el kmo a sesei el taem er a uriul er a lemetecholb, e sel kot el tekoi el lulemdasu er ngii a mle soal el meruul a chisel er a mederir a rechad. Ngdilu el kmo: “Ngdimlak a ngera el mekngit el kuruul er ngii, engdi a urungulek el mesiou er a Jehovah a dimlak el kard er a chelsel a renguk. Ak mle medengei el kmo ngmle kirek el meruul a bebil el omelodech er a klengar er ngak a lsekum e ngsoak el melechesuar el kmo ak umsang a Jehovah aike el rokui el sebechek el msang. Me a mle kot el klou el tekoi el kirek el melodech er ngii a ousbech er a renguk el rokir el mo mengull er a Jehovah.” Me a lechoit a klisichel el uaisei, e a Louise a milekurulii a ‘mesisiich el reng,’ e tiang a kmal luluusbech er ngii er a bo lechelebangel a meringel el secherel a bedengel. (Jakobus 5:8) A Louise a dilu el kmo: “Ak kmal mlo meringel el oureor el kirel, engdi ak mera el mlo kmeed er a Jehovah.”

“Mlara Reng er Kemiu el Mo Olengesenges”

17. Ngera uchul me a blekongesenges a mera el mle klou a ultutelel er sera kot el dart el rak?

17 A omellach er a Paulus el mo ‘ngosechekl el bedul a chelerrungel’ a mlo uchul a osebelel a klengar er a Rekristiano er a kot el dart el rak el kiliei er a Jerusalem me a Judea. Tirke el uleltirakl er ngii el omellach a mle sebechir el oeak a klereng e kutukel a tekoi, me ngmlo sebechir el mtab aike el olangch el lebilsterir a Jesus el mle kirir el omes me bo el sebechir el ‘chemiis el mora rois.’ Sel lesang a “melemall a chedaol . . . el mocha dechor ra chedaol,” el ngii a urrurt er a Rom el mla iueklii e soiseb er a Jerusalem, e te mlo medengei el kmo ngmocha taem el kirir el chemiis. (Matteus 24:15, 16) A chad er a reksi el ngklel a Eusebius a milluches el kirel a tebedir a Rekristiano er a uchei er a telemellel a Jerusalem el mlo kiei er a mats er a Pella el ngar er a bukl el beluu er a Gilead. Me te mlochib er a kmal meringel el telemall el mla ngar er ngii er a reksi er a Jerusalem.

18, 19. (a) Ngera uchul me a blekongesenges a klou a ultutelel er a chelecha el taem er kid? (b) Ngera kede mo mesaod er ngii er a ongingil el suobel?

18 A blekongesenges el mei el okiu a dolemolem el olengeriakl el mo er a klloulechad er a klereng a dirrek el mo uchul a osebelel a klengar er kid sel bo dechelebangel a otutel a ulochel a Jesus el kirel a “kloul ringel,” el dirkak a ta el telemall el mla ngar er ngii el mo mekesiur. (Matteus 24:21) Kid kede mo meketeklii el kmo kede olengesenges a bo dengai a orechudel el ulekrael el mla er a “mellomes a rengul tebechelel a blai,” el kirel a ngii di el tekoi el mo duubech er a ngar er a medad? (Lukas 12:42) Ngkmal klou a ultutelel el dosuub el mo olengesenges el ngar er a rengud er a chelecha el taem!​—Rom 6:17.

19 A dolemolem el klou el chad er a klereng, e ngkired el smisiich a klisichel a omelebedebeked. Tiang a doruul er ngii el oeak sel dolasem el mo ungil el medengelii a Tekingel a Dios e mesuub a blekongesenges. Engdi a demukeroul el mo meklou el chad er a klereng e ngmo uchul a bebil er a ileakl el omelsemai el kirir a rengeasek. A ongingil el suobel a mo mesaod el kmo ngmekerang e ngii el omelsemai a sebeched el mo mesisiich er ngii.

[Aike el footnote]

a A bebil el ngakl a mlengodech.

b Momes er a suobel el dai er ngii a kmo “Fortified to Say No to Wrongdoing” (Bo Mesisiich el Kmung Ngdiak el kirel a Mekngit el Omeruul) el ngar er a October 1, 1999 el Ongkerongel el tekoi er a Merikel.

Ngera Ke Siluub?

• Ngerang a klloulechad er a klereng, e mekerang e sebeched el mo uaisei?

• A bo dungil el medengei a Tekingel a Dios e ngerang rullii er kid el olengeriakl el mo er a klloulechad er a klereng?

• Kede mekerang e sebeched el suubii a blekongesenges?

• Ngoeak a ngera el rolel e a klloulechad er a klereng a mo uchul a klungioled?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 10 el llel]

A doltirakl er a omellach er a Biblia a mo ngosukid el mo mesmechokl a mondai el ua remeklou el chad er a klereng

[Siasing er a 12 el llel]

A otireklir er a omellach er a Jesus a mlo uchul a osebelel a klengar er a Rekristiano er a irechar