Fører alle religioner til den samme Gud?

„Jeg har min egen tro, og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på. Under alle omstændigheder er det lige meget hvilket trossamfund man tilhører, for alle religioner fører til den samme Gud.“

HAR du hørt nogen sige sådan? Mange mener at alle religioner er lige gode når det gælder om at vise vej til Gud og hjælpe folk til at forstå livets mening. Det er også en udbredt opfattelse at der både er noget godt og noget dårligt i alle religioner, og at intet trossamfund har monopol på sandheden eller kan hævde at være den eneste vej til Gud.

I vor tids såkaldte tolerante eller pluralistiske samfund er sådanne synspunkter meget almindelige. Faktisk bliver de der har en anden mening, ofte betragtet som snæversynede eller endda fordomsfulde. Hvad mener du? Tror du at alle religioner i sidste ende fører til den samme Gud? Er det lige meget hvilket trossamfund man tilhører?

Er der nogen væsentlige forskelle?

Ifølge et leksikon er der i dag verden over omkring 9900 religioner. Nogle af disse findes over hele jorden og har millioner af tilhængere. Det anslås at omkring 70 procent af jordens befolkning tilhører en af verdens fem største religioner — buddhismen, kristendommen, hinduismen, islam og jødedommen. Hvis alle religioner fører til den samme Gud, må disse fem religioner have meget tilfælles hvad angår læresætninger og opfattelsen af Gud og hans hensigt. Hvad viser kendsgerningerne?

 Ifølge den romerskkatolske teolog Hans Küng har de store religioner rent faktisk nogle af de samme grundlæggende læresætninger hvad angår forholdet mennesker imellem. De fleste religioner accepterer for eksempel ikke mord, løgn, tyveri eller incest, og de lærer at forældre skal respekteres og børn elskes. Men på andre områder, især når det gælder deres beskrivelse af Gud, er der store forskelle mellem disse religioner.

Hinduer tilbeder for eksempel mange forskellige guder, mens buddhister siges at være usikre på om Gud er en person. Islam lærer at der kun findes én Gud. Det gør de såkaldt kristne kirker også, men de fleste hævder samtidig at Gud er en treenighed. Selv blandt disse kirker er der et væld af forskellige læresætninger. Katolikker viser Maria, Jesu mor, en særlig ære, men det gør protestanter ikke. De fleste katolikker betragter det som forkert at bruge svangerskabsforebyggende midler, men det samme gælder ikke de fleste protestanter. Og blandt protestanter kan man ikke blive enige om hvordan homoseksualitet bør betragtes.

Er det logisk at slutte at religioner der har så forskellige læresætninger, alle tilbeder den samme Gud? Nej. Det har tværtimod skabt forvirring med hensyn til hvem Gud er, og hvordan han ønsker at blive tilbedt.

Fører de til enhed eller splittelse?

Hvis alle religioner førte til den samme Gud, ville man forvente at de hver især gjorde deres indflydelse gældende i forbindelse med at forene menneskeheden i fred. Gør de det? Nej, historien viser at religion har været årsag til splittelser og stridigheder, ikke enhed. Lad os se på nogle få eksempler.

Fra det 11. til det 13. århundrede førte kristenheden, det vil sige nationer der hævdede at være kristne, krig mod muslimske magter i en række korstog. I det 17. århundredes Europa kæmpede katolikker og protestanter mod hinanden i Trediveårskrigen. I 1947, lige efter at Indien blev erklæret uafhængig af Storbritannien, begyndte hinduer og muslimer at bekrige hinanden. I nyere tid har katolikker og protestanter i Nordirland kæmpet mod hinanden i årevis. I Mellemøsten er der stadig ikke fred mellem jøder og muslimer. Og et af de mest grelle eksempler må være at medlemmer fra alle de fem største religioner var involveret i den anden verdenskrig, og folk der tilhørte samme religion, kæmpede mod hinanden på hver sin side i krigen.

Konklusionen må være at verdens religioner ikke har bragt fred og enhed til menneskeheden eller ført den til den samme Gud. De har derimod forårsaget splittelser mellem mennesker og tegnet et forvirrende billede af hvem Gud er, og af hvordan han bør tilbedes. Hvis man ønsker at få et nært forhold til den sande Gud, skal man derfor være forsigtig med hvilken vej man vælger at følge. Det er også hvad Bibelen, en af verdens ældste religiøse bøger, råder til.

 Vælg selv hvem I vil tjene

Bibelen viser tydeligt at det kræver både omtanke og et bevidst valg at finde den vej der leder til den sande Gud. Josua, en tjener for Jehova Gud, sagde til Israels folk i fortiden: „Vælg selv i dag hvem I vil tjene: enten de guder som jeres forfædre dyrkede på den anden side af Floden, eller amoritternes guder i hvis land I nu bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ Flere år senere tilskyndede profeten Elias på lignende måde folket til at foretage et valg: „Hvor længe vil I halte mellem to standpunkter? Hvis Jehova er den sande Gud, så følg ham; men hvis det er Ba’al [en kana’anæisk gud], så følg ham.“ — Josua 24:15, 16; 1 Kongebog 18:21.

Disse og andre skriftsteder i Bibelen viser at de der ønskede at tjene den sande Gud, måtte træffe et bevidst valg. Det er det samme i dag. Hvis vi ønsker at tilbede og tjene den sande Gud, må vi træffe det rigtige valg. Hvad kan hjælpe os til det? Hvordan kan man kende Guds sande tilbedere?

Sande tilbedere kendes på deres frugter

Angående sande og falske tilbedere af Gud sagde Jesus til sine disciple: „Man plukker aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler, vel? På samme måde frembringer ethvert godt træ gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter; et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. . . . Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ Guds sande tilbedere ville altså kunne kendes på deres frugter eller gerninger. Hvilke frugter er der tale om? — Mattæus 7:16-20.

Den sande tilbedelse forener først og fremmest de troende i kærlighed. Jesus sagde til sine disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ Kristi sande disciple må have en indbyrdes kærlighed der er så stærk at det ligefrem er et synligt vidnesbyrd for andre om at de tilbeder Gud på den rigtige måde. — Johannes 13:34, 35.

Det er derfor utænkeligt for sande kristne at bekæmpe hinanden i krig. Er det sådan det forholder sig med medlemmerne af de forskellige kirker? Under den anden verdenskrig var Jehovas Vidner det eneste større religiøse samfund som var urokkeligt og konsekvent  nægtede at støtte krigen på nogen som helst måde. Hanns Lilje, en tidligere biskop for den protestantiske kirke i Hannover i Tyskland, har skrevet om Jehovas Vidner: „De kan med rette siges at være de eneste virkelige militærnægtere under Det Tredje Rige.“ Under denne krig valgte Jehovas Vidner i mange lande at tage konsekvenserne af ikke at ville fremme eller støtte krigen.

Hvilke andre frugter sagde Jesus ville kendetegne sande kristne? I den bøn som mange kalder fadervor, indledte Jesus med at sige: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Jesus nævnte helligelsen af Guds personlige navn, Jehova, som det vigtigste, og han udtrykte ønske om at Jehovas vilje måtte ske på jorden ved hjælp af hans rige. Hvilket trossamfund er kendt for at udbrede navnet Jehova, og forkynde at Guds rige er menneskehedens eneste håb for fred på jorden? Jehovas Vidner forkynder den gode nyhed om Riget i 236 lande og områder, og de udgiver bibelsk læsestof på over 470 sprog. — Mattæus 6:9, 10.

Derforuden følger Jehovas Vidner Jesu eksempel ved ikke at involvere sig i verdens politiske og samfundsmæssige stridigheder. Jesus sagde om sine disciple: „De [er] ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ Jehovas Vidner accepterer Bibelen som værende Guds ord, og de er overbeviste om at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. — Johannes 17:14, 17; 2 Timoteus 3:16, 17.

Sand religion skiller sig ud

Alle disse frugter — selvopofrende kærlighed, ønsket om at hellige Jehovas navn, forkyndelsen af Guds rige, adskillelse fra verden og tro på Bibelen — kendetegner Guds sande tilbedere. Sådanne frugter gør den sande tilbedelse forskellig fra al anden religion. En dame som flere gange havde talt med Jehovas Vidner, konkluderede: „Jeg kender mange religioner, og de ligner alle sammen hinanden. I er helt anderledes end alle andre.“

Det er altså tydeligt at alle religioner ikke fører til den samme Gud. Men der findes en gruppe mennesker som skiller sig ud fra andre — Jehovas Vidner, som nu tæller over syv millioner i hele verden. Ved at fremme og følge Guds ord, Bibelen, har de i modsætning til andre grupper eller organisationer formået at forene mennesker af forskellig nationalitet, sprog, race og etnisk baggrund i tilbedelsen af den eneste sande Gud, Jehova. De vil med glæde hjælpe dig til også at lære den sande Gud at kende og finde ud af hvad han forventer af dig, så du kan glæde dig over den fred og tryghed det giver at tilbede Gud på en måde han godkender. Er det ikke værd at stræbe efter?

[Illustration på side 14]

En ortodoks præst velsigner nye tropper i Ukraine i 2004

[Kildeangivelse]

GENIA SAVILOV/​AFP/​Getty Images

[Illustration på side 15]

Jehovas Vidner hjælper folk i hele verden til at lære om Gud og hans rige

[Kildeangivelser på side 12]

Side 12: Buddhistisk kvinde: © Yan Liao/​Alamy; hinduistisk hellig mand: © imagebroker/​Alamy; side 13: Mand der læser i Koranen: Mohamed Amin/​Camerapix; jødisk mand: Todd Bolen/​Bible Places.com