Kom nær til Gud

Han tager hensyn til vores begrænsninger

3 Mosebog 5:2-11

„JEG prøvede virkelig hårdt, men jeg følte aldrig at jeg gjorde nok.“ Sådan sagde en kvinde om de bestræbelser hun havde gjort sig for at glæde Gud. Er Jehova Gud tilfreds når hans tjenere gør deres bedste? Tager han deres evner og omstændigheder i betragtning? For at besvare disse spørgsmål vil det være en hjælp at undersøge hvad Moseloven sagde om visse ofre. Det står omtalt i Tredje Mosebog 5:2-11.

Under Moseloven krævede Gud at israelitterne bragte forskellige slags ofre for at sone deres synder. I de tilfælde der er nævnt i denne passage, havde personen syndet uforvarende eller fordi han havde været tankeløs. (Vers 2-4) Når han blev klar over at han havde syndet, skulle han bekende sin synd og bringe et skyldoffer — „et lam eller et gedekid“. (Vers 5, 6) Men hvad nu hvis han var fattig og ikke havde et lam eller et gedekid han kunne ofre? Krævede Loven så at han lånte et dyr og derved bragte sig i gæld? Eller skulle han arbejde indtil han havde råd til at købe et, og derved udsætte soningen af sine synder?

Som en afspejling af Jehovas kærlige omsorg sagde Loven: „Men hvis han ikke har tilstrækkelige midler til et stykke småkvæg, da skal han som sit skyldoffer bringe to turtelduer eller to dueunger til Jehova.“ (Vers 7) Ordene „hvis han ikke har tilstrækkelige midler“ kan også oversættes „hvis hans hånd ikke rækker“. Hvis en israelit altså var så fattig at han ikke havde tilstrækkelige midler til at give et stykke småkvæg, ville Gud med glæde tage imod noget han havde råd til — to turtelduer eller to dueunger.

Men hvad nu hvis vedkommende ikke engang havde råd til at købe to fugle? „Da skal han som sin offergave for den synd han har begået, bringe en tiendedel efa [godt to liter] fint mel som syndoffer,“ sagde Loven. (Vers 11) Jehova gjorde altså en undtagelse for de allerfattigste: De havde lov til at bringe et syndoffer uden blod. * I Israel kunne fattigdom ikke hindre folk i at få sonet deres synder eller opnå fred med Gud.

Hvad lærer loven om skyldofre os om Jehova? At han er en Gud der viser medfølelse og forståelse og tager sine tjeneres begrænsninger i betragtning. (Salme 103:14) Han ønsker at vi skal komme nær til ham og opdyrke et godt forhold til ham, selvom vi kæmper med udfordringer som høj alder, dårligt helbred, familieforpligtelser eller lignende. Det trøster os at vide at det glæder Jehova Gud når vi gør alt hvad vi med rimelighed kan.

[Fodnote]