Skip to content

Skip to table of contents

Bo ‘Leblak a Rengud ra Ungil Lomeruul’!

Bo ‘Leblak a Rengud ra Ungil Lomeruul’!

“[A Jesus] el di mle ngii el mengkengkii a klengar er ngii el kired, el ngilbetid ra bek el chelebirukel e mengikiid rar chad el mo chad er ngii, el mo blak a rengrir ra ungil lomeruul.”​—TITUS 2:14.

1. Ngera dilubech er a mekesekesel a templo er a be lduum a Jesus er a Nisan 10, 33 C.E.?

 NGMLE Nisan 10, 33 C.E., sesei el sils er a uchei er a Baskua, me a rebetok el chad a kmal mle semeriar el me mengull el ngar er a templo er a Jerusalem. Ngera mo duubech sel lebe lduum a Jesus? Tirke el tedei el milluches er a Evangkelio​—el Matteus me a Markus me a Lukas​—a di dul uluuchais el kirel a Jesus er a loldik er a rulterau me a rumechar a klalo er isei. Ngmilukel a tebelir a rekerukem a udoud me a kingellir a rulterau a belochel. (Matteus 21:12; Markus 11:15; Lukas 19:45) Me a blakerreng er a Jesus a dirrek el dirkak lemengodech er a edei el rak er a uchei.​—Johanes 2:13-17.

2, 3. Kede mekerang e medengei el kmo a blakerreng er a Jesus a dimlak di longikiid er a templo e lemerekong?

2 Aike el lulluches a Matteus a olecholt er a blakerreng er a Jesus er sel taem er a longikiid er a templo, e dirrek el mlo omekungil er a remeiko me a rechitechut el mlo duum er ngii. (Matteus 21:14) Aike el lulluches a Lukas a milsaod a bebil er a ureor el leriruul a Jesus. “A Jesus a mle bek el sils el olisechakl el ngara templo.” (Lukas 19:47; 20:1) A blakerreng er a Jesus a bleketakl el mocholt el ngar er a omesiungel.

3 A uriul, e a apostol el Paulus a milluches el mo er a Titus el mesaod er a Jesus el kmo ngdi “mle ngii el mengkengkii a klengar er ngii el kired, el ngilbetid ra bek el chelebirukel e mengikiid rar chad el mo chad er ngii, el mo blak a rengrir ra ungil lomeruul.” (Titus 2:14) Ngoeak a ngera el rolel e kede olecholt el kmo ng ‘blak a rengud ra ungil lomeruul’? Ngmekerang e a kerebai er a rungil el king er a Juda e melisiich er kid?

Blakerreng el kirel a Berkel a Klumech me a Osisechakl

4, 5. Ngoeak a ngera el rolel e tirke el teua el king er a Juda a ullecholt a blakerreng el kirel a ungil el omeruul?

4 A Asa me a Jehosafat me a Hesekia me a Josia a rokui el milengikiid er a beluu er a Juda er a omengull el bleob el chelid. A Asa a “ngilukl a ngodech el olengetongel, ma ikel blil a omengull el meluluuch er a re diak le meral chelid, e ongkangk a bad el tang, e tukur a chelid el Aserim.” (2 Kronika 14:3) A Jehosafat a uleba blakerreng el kirel a omengull el mo er a Jehovah me ng “tilemall a ikel rokui el blil a omengull el meluluuch er a diak le meral chelid, ma ikel rokui el okesiul a bleob el chelid el Aserim er a beluu er a Juda.”​—2 Kronika 17:6; 19:3. a

5 A uriul er a lemerekong a euid el klebesei el Baskua el lekiltmeklii a Hesekia er a beluu er a Jerusalem, “e a rokui el chad er a Israel el mlar sei a mlor a rokui el beluu er a Juda me te chorad a ikel btangch, e mukel a ikel okesiul a chelid el Aserim, e ongkangk a ikel olengetongel ma blil a omengull el meluluuch er a diak le meral chelid. Te mle ua isei er a rokui el beluu er a Juda, ma beluu er a Benjamin, ma beluu er a Efraim, ma beluu er a Manase.” (2 Kronika 31:1) A kekerei el buik el Josia a mlo king er a dirk el eai a rekil. A Bades a kmo: “Ongeai er a rak el le king a Josia er a le sal dirk ngeasek, e ng ulemuchel el mengull el meluluuch er a Dios er a demal el David. Uriul er eual rak e ng mocha merruud a blil omengull el meluluuch a diak le meral chelid, ma okesiul a Asera el redil chelid, ma rokui el bleob el chelid me ng dirrek el tirruud.” (2 Kronika 34:3) Me nguaisei, tirke el teua el king a mle blak a rengrir el kirel a ungil el omeruul.

6. Ngera uchul me a omesiunged a sebechel el mekesiur sel urerir tirke el blak a rengrir el king er a Juda?

6 Chelecha el taem, e kede meruul er a osisiu el ureor el mo ngosuterir a rechad el mo cheroid er a klsuul el osisechakl me a omengull el bleob el chelid. A urered el oldingel a obliil a meskid a techelled el mo metik er a rekakerous el bedengir a rechad. (1 Timoteus 2:4) A ta el ngeasek el redil er a Asia a dirk melatk er a delal sel loluluuch el mo er aike el bleob el chedul el ngar er a blil. Ngulemdasu el kmo ngdiak el rokui el bleob el chaus a omtechei er a mera el Dios, me ngmle blechoel el meluluuch me bo lsebechel el mo medengelii a mera el Dios. Te mlei er a medal a tuangel er a blil a reteru el Sioning el mle kltmokl el mo ngosuir el mo medengelii a ileakl el ngklel a mera el Dios, el Jehovah. Ngkmal mlo ungil a rengul el silubii a klemerang el kirel a bleob el chaus! Chelechang e ngkmal blak a rengul el omerk er a klumech el olengeseu er a rechad el mo medengelii a Jehovah.​—Psalm 83:18; 115:4-8; 1 Johanes 5:21.

7. Kede mekerang e mo oltirakl er tirke el chad el lulsisechakl er a taem er a Jehosafat?

7 Sel doldingel a obliil el omerk er a klumech, e kede mekerang e rokir sel hang el doureor er ngii? Ngar er a ongedei el rak er a omengederederel a Jehosafat, e nguldureklterir a reteim el mengeteklir a rechedal me a retetiu el Levait me a reteru el prist el mo er a bek el mats el olisechakl er a rechad el kirel a llechul a Jehovah. Ngkmal mle ungil a urerir me te betok el chad er aike el renged el meliuekl a mlo oba dakt el bedul a Jehovah. (Monguiu er a 2 Kronika 17:9, 10.) Me sel doldingel a obliil er a kakerous el taem me a sils, e ngmo er ngii a techelled el mengedecheduch er a rekakerous el chad er a blai.

8. Kede mekerang e kilungii a omesiunged?

8 A rebetok el mesiungel a Dios er a chelechang a mla kongei el chemoit a delengcheklir e melukl el mo er aike el beluu el ousbech a ngeso. Kau ngsebechem el meruul er tiang? A rebebil er kid el diak el sebechir el melukl el mo er a cheroid a locha sebechir el mengedecheduch er a rechad er a ngodech el beluu el kiei er a belurir. A Ron el 81 a rekil, a siluub a 32 el kakerous el tekoi el kirel a louetkeu er a rechad! Ngmiltik er a reteru el obekel el chad er a Africa er a rael, me nguluutkeu er tir el ousbech a tekingir, el Yoruba. Te uleker er ngii el kmo ngmla ta el lebo er a Africa, me ngdilu el kmo ngdirkak. Me te uleker el kmo ngmilekerang e mlo medengei a tekingir. Tiang a mlo uchul a ungil el cheldechedecherir me te kilengei el ngmai a magazine e msang a address er tir me ngmlo sebechel el odureklii el mo er a ongdibel er a hang er tir me bo lsebechir el mo mesuub er a Biblia.

9. Ngera uchul me ngklou a ultutelel a donguiu er a Biblia sel doldingel a obliil? Ka mosaod.

9 Tirke el mlodurech er a Jehosafat el mo olsisechakl er a rechad a uleba “babier er a llechul a RUBAK.” Kede olsisechakl er a rechad el meliuekl er a beluulechad el oba Biblia, e le ngii el Tekingel a Dios. Kede ochotii a klungel a ultutelel a Biblia loeak sel dengesuterir a rechad el omes e longuiu a tekoi er a chelsel. A ta el redil a dilu er a Sioning el Linda el kmo a bechil el milloched a kmal ousbech er ngii. Ngmelemolem el melekoi el kmo: “Ngkmal diak kudengei el kmo ngera uchul me aika el chelebuul a merema er ngak.” A Linda a ulenger el kmo: “Ngsebechek el ouchais er kau er a ta el tekoi?” E milenguiu er a Jakobus 1:13 e dilu el kmo: “A rokui el ringel el bo dechelebangel kid me a rebetik er a rengud a dimlak el ngar er a Dios el mei.” Me ngika el redil a milechulii a Linda. A Linda a mesaod el kmo: “Ngmlo sebechek el mengelaod er a chad el ousbech er a Biblia. A lebebil er a taem e a bades el donguiu er a Biblia a dirkak a ta el lerenges a rechad.” Tia el cheldecheduch a mlo uchul a omesubel a Biblia el obengkel ngika el redil.

A Remekekerei el Chad el Blak a Rengrir el Mesiou

10. Ngmekerang a kerebai er a Josia a ungil el kirir a remekekerei el chad el Kristiano er a chelechang?

10 Sel dolatk er a kerebai er a Josia, e kede melechesuar el kmo ngii a mle blak a rengul er a mera el omengull er a dirk lengeasek, e sera bo el 20 a rekil e ngmilengikiid er a rengedel er a rokui el bleob el chelid. (Monguiu er a 2 Kronika 34:1-3.) A rebetok el mekekerei el chad er a chelecha el taem a olecholt er a blakerreng el kirel a ureor er a Renged.

11-13. Ngera el tekoi a sebechem el suubii er a rengeasek er a chelecha el taem el tir a blak a rengrir el mesiou er a Jehovah?

11 A Hannah el 13 a rekil el kiei er a beluu er a England, a milsuub a tekoi er a Furans er a skuul e rirenges a chisel a cheldellir a rechad el melekoi a tekoi er a Furans el ngar er a hang el kmeed er a belual. A demal a kilengei el obengkel el mo er tia el ongdibel. Chelechang e a Hannah a 18 a rekil e blak a rengul el oureor el mui el taem el ousbech a tekoi er a Furans el ngar er a belual. Kau ngsebechem el mesuub er a ta er a bedengel a omelekoi me bo lsebechem el ngosuterir a rechad el mo medengelii a Jehovah?

12 A Rachel a mlo ungil a rengul er a lomes er sel video el Pursue Goals That Honor God (Moltoir a Turrekong el Mengebkall er a Dios). Ngouchais er a uldesuel er a lekot el mo mesiou er a Jehovah er a rak er a 1995 el kmo: “Ak ulemdasu el kmo ak mla rullii a klemerang el mo kloklek. A uriul er a kumes er sel video e ak mlo melechesuar el kmo ngdirkak kulengeriakl er a omesiungek el betok el rak. Ngmle kirek el meringel el oureor el mo oterekeklii a omesiungek me a omesubek el di ngak el tang.” Me a chelechang e a Rachel a blak a rengul el mesiou er a Jehovah. Ngera mlo rsel? “A deluill er ngak me a Jehovah a mla mo mesisiich. Me a nglunguchek a mera el ngar er a renguk, e blak a renguk e semeriar el mesuub er a Biblia. Me tiang a mlo uchul a deuil a renguk er a omesiungek sel kumes er a rechad el ngmai a ongelaod er a tekingel a Jehovah.”

13 A ngeasek el Lukas a ngilai a omelisiich er a lomes er a ta er a video el dai er ngii a kmo, Young People Ask​—What Will I Do With My Life? (A Ker el Oker a Rengeasek​Ak Mo Mekerang er a Klengar er Ngak?) A uriul er a lomes er tia el video e ngmilluches el kmo: “Ak mlo melechesuar el kmo ngkirek el merriter er a klengar er ngak. A ngar er a mong, e ak mlorimel el mo er a ngar er a bab el skuul me bo lsebechek el metik er a ungil el urerek, e a uriul e ngsebechek el mo melisiich er a turrekong er ngak er a klereng. A choua ika el tekoi a diak bo luchul a ungil el deluill er kid me a Jehovah, e ngbai sebechel el mengitechut er kid.” Kemiu el ngeasek el rudam me a rudos, ngera me ngdiak mousbech aike el mosuub er a skuul el menglou er a omesiungiu el ua lurruul a Hannah? E moltirakl er a kerebai er a Rachel el blak a rengul el oltoir er a turrekong el mengebkall er a Dios. E motireklii a kerebai er a Lukas el mlo sebechel el mengeroid er ngii er a kdekudel el blekeradel el sebechel el omedikl er a rebetok el ngeasek.

Blak a Rengud el Oltirakl a Uleklatk

14. Ngera el rolel a omengull a lekengei er ngii a Jehovah, e ngera uchul me ngmeringel er a chelecha el taem?

14 A rechedal a Jehovah a kirir el mo klikiid me bo lsebechel el kongei er a omengull er tir. A Isaia a ulemeklatk el kmo: “Di mereched el tuobed er a Babilon kemiu el rokui el olab a klalo er a Templo er a RUBAK! Lak morutech a ikel mokebai er ngii el tekoi; di mchedaol e mtobed er a beluu.” (Isaia 52:11) A betok el rak er a uchei er a loluches aika el tekoi a Isaia, e a ungil el King el Asa a milengikiid er a renged er a Juda er a omengull el bleob me a deleboes el omeruul. (Monguiu er a 1 King 15:11-13.) A betok el rak er a uriul, e a apostol el Paulus a uluuchais er a Titus el kmo a Jesus a tilengetengii a klengar er ngii el mo mengikiid er a rulebengkel e rulleterir “el mo chad er ngii, el mo blak a rengrir ra ungil lomeruul.” (Titus 2:14) Ngar er tia el beluulechad el mui er a chelebirukel me a delengerenger, e ngdiak lebeot el dolemolem el meruul a llemalt, el ileakl el kirir a rengeasek a lolemolem el klikiid. El ua tiang, a rokui el mesiungel a Dios, a remekekerei me a remeklou el chad a kirir el meringel el oureor el mengeroid er tir er a osengel a mekngit el siasing er a remeau el sebeched el omes el ngar er a billboard er a tkul a rael me a TV me a video me a Internet.

15. Ngerang a ngosukid el mo ouketui a mekngit?

15 A leblak a rengud el oltirakl a uleklatk er a Dios e ngngosukid el mo ouketui a mekngit. (Amos 5:15; Rom 12:9) Ngkired el ouketui a mekngit el siasing er a remeau me bo lsebeched el “mo mesisiich er a omengesuseu er ngii,” el ua losaod a ta el Kristiano. El ua dolubet el meleakl a teblo el sisiak, a chad a kirel el oturk a klisichel el melubet er ngii er a tekoi el ngii a mekngit e mesisiich el orreked er ngii. Me nguaisei, kede ousbech er a klou el klisiich el mo oltngakl er a osengel a mekngit el siasing er a remeau. A bo dodengelii a klungel a telemellel a osengel a siasing er a remeau e ngsebechel el ngosukid el mo ouketui er ngii. A ta el odam a mle meringel el mengoit er a blekerdelel el mle blechoel el soal el omes aike siasing er a remeau el ngar er a Internet. Ngngileklii a computer er ngii el mo er a basio el sebechel el bleketakl el meues er a chelsel a blil. E dirrek el tilbir el mo mengikiid er ngii e mo blak a rengul el kirel a ungil el ureor. Ngii el ousbech er a Internet el meruul a urerel a uchul me ngdi sel taem el bechil a dengchokl er bita er ngii e ngmeruul a urerel.

A Klungel a Ultutelel a Ungil el Omeruul

16, 17. A blakerreng er kid ngera ngrullii el kirir tirke el omes a ungil el omerelled? Ka mosaod.

16 Ngkmal ungil a blekerdelir a remekekerei el chad me a rechekebil el tir a mesiou er a Jehovah, e tiang a mengas a rengrir a rechad el omes er tir! (Monguiu er a 1 Petrus 2:12.) A ta el chad el mlo er a Bethel er a beluu er a London a ngildechii a uldesuel el kirir a Resioning er a Jehovah er a uriul er a ta el sils el longituuk a mesil er isei. A bechil el mesuub a Biblia el obengterir a Resioning er a belual a milsang a ngeldechel a blekerdelel ngii el chad. A uchei e ngmle chetil a Resioning a bo loldingel er a blil. Engdi a uriul er a lerellii tia el urerel, e ngmle remei el kmal chilat er a ungil el omerellir a rechad er a Bethel el bedul ngii. Ngouchais el kmo ngdimlak a ta er tir el melekoi a mekngit el tekoi, e kmal mle ungil a eltel sel basio me a rechad a ta rengrir el oureor. Ngkmal mlo mechas a rengul er a blakerreng er a remekekerei el rudam me a rudos, el tir a oureor el chemoit a temir me a klisichir el olengeseu er a ureor er a berkel a ungil el chais el diak el uduudel.

17 Me ngdi osisiu, a rudam me a rudos el ngar er ngii a ngerechelir el omekerreu a telungalek er tir a dirrek el kmal lungil el chad er a ureor. (Kolose 3:23, 24) Tiang a mlo uchul a ngelsecheklir er a urerir me a remerredelir a kmal sorir a lolemolem el oureor.

18. Kede mekerang e mo chad el “blak a rengrir ra ungil lomeruul”?

18 A klaumerang er kid er a Jehovah me a blekongesenges el kirel a llechul me a omengetmekled er aike el basio er a miting a bebil er a rolel e kede olecholt er a blakerreng er kid el mo er a blil a Jehovah. Me kid el rokui a soad el mo er a tkul er a bab el sebeched el teloi er a ureor er a Renged e meruul er a remo disaiplo. Me a demekekerei me a demeklou, me kid a ulterekokl el mo ngmai a betok el klungiaol a lsekum e kede melemolem el klikiid a omerelled el obengkel a omengull er kid. Misei e kede melemolem el ua rechad el “blak a rengrir ra ungil lomeruul.”​—Titus 2:14.

[Footnote]

a Alta e a Asa a tilemall aike el blil a omengull er a klsuul el chelid engdi ngdimlak lolemall aike el basio el lebo er ngii a rechad e mengull er a Jehovah. Me a lechub aike el blil a omengull er a klsuul el chelid el liluut el meleketek er a ulebengelel a omengederederel a Asa, el ngii a letilemall a ngelekel el Jehosafat.​—1 King 15:14; 2 Kronika 15:17.

Ngera ke silubii er aike el kerebai el medung er a Biblia me a chelecha el taem el kirel

• a rolel a omolecholt er a blakerreng er kau el oeak a berkel a klumech me a osisechakl?

• a rolel e a remekekerei el chad el Kristiano a sebechir el mo “blak a rengrir ra ungil lomeruul”?

• a rolel e ke mo klikiid er a mekngit el omeruul?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 19 el llel]

Kau ke blechoel el ousbech er a Biblia sel momerk er a klumech?

[Siasing er a 21 el llel]

Sel mosuub er a ta er a bedengel a omelekoi er a skuul e ngngosukau el kilungii a omesiungem