Skip to content

Skip to table of contents

Molekoi a Klemerang el Mo er a Ngar er a Bita er Kau

Molekoi a Klemerang el Mo er a Ngar er a Bita er Kau

“Misei e mchitii a blulak, ma derta er kemiu bo longedecheduch a klemerang el mora ngar bita er tir.”​—EFESUS 4:25.

1, 2. Ngua ngerang a uldesuir a rebetok el kirel a klemerang?

 A KLEMERANG a tekoi el kakerous a uldesuir a rechad el kirel er a irechar el mei. Ngar er a ongelolem el dart el rak B.C.E., e a chad er a omeluches er a Grik el Alcaeus a dilu el kmo: “Ngar er ngii a klemerang er a bilong.” Tiang a belkul a kmo a klemerang a di mocholt er a uriul er a lemechetelolang a chad er a bilong me bocha lemimokl el mengedecheduch. A Kabernor er a Rom er a kot el dart el rak el Pontius Pilatus a ulechotii a choua itiaikid el cheleuid el uldasu el kirel a klemerang er sera loker er a Jesus el kmo: “Ngera klemerang?”​—Johanes 18:38.

2 Ngbetok el ketouch el uldasu el kirel a klemerang a haeri er a chelecha el sils. A rebetok el chad a melekoi el kmo a tekoi el “klemerang” a ngar er ngii a kakerous el belkul me a lechub e ngmengodech er a tang me a tang. A rebebil a di melekoi a klemerang sel lungil el kirir me a lechub e te omdasu el kmo ngsebechel el orechedii a semecheklel a tekoi. A babier el dai er ngii a kmo The Importance of Lying (A Klungel a Ultutelel a Domulak) a melekoi el kmo: “A klsiosiki, alta e ngungil el uldasu, engdi ngdiak a kmal ultutelel er a odechelakl el kirel a osebelel a klengar me a ulekerreu. A chad a kmal diak el sebechel el mekerang e le ngkirel el omulak me lolemolem el ngar.”

3. Ngera uchul me a Jesus a ungil el kerebai el kirel a chad el melekoi a klemerang?

3 Tiang a kmal ngodech er a uldasu el lobang a redisaiplo er a Kristus! A osengel a Jesus er a klemerang a dimlak el ultuil er a uldesuir a rechad. Ngmle blechoel el melekoi a klemerang. Ngmo lmuut er a recherroel me te kilengei el kmo: “Sensei, a ki medengei el kmo kau a klemerang, e olisechakl ra rolel a Dios el ngara klemerang.” (Matteus 22:16) Me ngdi osisiu er a chelecha el sils, a remera el Kristiano a oltirakl er a kerebil a Jesus. Te blechoel el melekoi a klemerang. Ngmera el ngar er a rengrir e te kongei a lullekoi a apostol el Paulus el mo er a rekldemel er a klaumerang el kmo: “Misei e mchitii a blulak, ma derta er kemiu bo longedecheduch a klemerang el mora ngar bita er tir.” (Efesus 4:25) Ka me bo domes a tekingel a Paulus el ngar er a edei el rolel. A kot, ngtecha ngar er a bita er kid? A ongerung, ngera belkul a dedu el kmo kede melekoi a klemerang? A ongedei, kede mekerang e sebeched el oltaut er tiang er a klengar er kid er a bek el sils?

Ngtecha Ngar er a Bita er Kid?

4. A lemlak el ua remengeteklir a Rechijudea er a kot el dart el rak, e ngmilekerang a Jesus e olecholt er a osengel a Demal er a kmo ngtechang a ngar er a bita er kid?

4 Sera kot el dart el rak C.E., e a rebebil er a remengeteklir a Rechijudea a ullisechakl el kmo te di rechad er a Judea me a lechub e te sechelirir a mle rredemelel el okedongall el kmo te “ngar er a bita er tir.” Engdi Jesus a mle cherrungel el olecholt er a blekerdelel me a uldesuel a Demal. (Johanes 14:9) Ngulechotii el mo er a redisaiplo er ngii el kmo a Dios a diak lolilt er a ta er a bliongel er a rechad me a lechub a renged el kuk ngar er a bab er a tang. (Johanes 4:5-26) Ngdirrek a chedaol el reng a ulechotii el mo er a apostol el Petrus el kmo: “A Dios a diak longetukel rar chad, me tirikel meluu ra Dios e meruul a llemalt a le ngiiteterir ra bek el beluu.” (Rellir 10:28, 34, 35) Seikid, e ngkired el omes er a rokui el chad el ua ngar er a bita er kid e olecholt a bltikerreng el mo lmuut er tirke el chad el blekerdelir a ua lecherraro.​—Matteus 5:43-45.

5. Ngera belkul a dolekoi a klemerang el mo er a ngar er a bita er kid?

5 E ngera mle belkul a tekingel a Paulus er a ledu el kmo ngkired el melekoi a klemerang el mo er a ngar er a bita er kid? A dolekoi a klemerang e nguldimukl er a douchais er a mera el dilubech el diak a cheleblad er ngii. A remera el Kristiano a diak longeuid a tekoi me a lechub e lak lungil el olecholt er a mera el mla er ngii me bo el uchul e longeuid a uldesuir a rebebil. Te ‘ouketui a mekngit, e mo bereked ra ungil.’ (Rom 12:9) Me a doukerebai er a Dios er a klemerang e ngkired el mo er sel tkul er a bab el sebeched el mo siosiki e mo bleketakl er a rokui el omerelled. (Psalm 15:1, 2; 31:5) A dekerekikl el melilt a tekoi el dousbech, el mo lmuut er aike el demerur er ngii me a lechub e ngdiak el ungil el blekeradel el kired, e ngkmal sebechel el mesmechokl a tekoi el diak el ousbech a blulak.​—Monguiu er a Kolose 3:9, 10.

6, 7. (a) A dolekoi a klemerang el mo er a rebebil, e ngbelkul a kmo ngkired el ouchais a rokui el berteled el mo er a ngii di el chad el oker er kid? Mosaod. (b) Ngtechang a sebeched el oumerang er ngii el bo douchais a klemerang el mo er ngii?

6 A dolekoi a klemerang el mo er a rebebil, e tia ngbelkul a kmo ngkired el ouchais a rokui el tekoi el mo er a ngii di el chad el oker er kid? Ngdiak el uaisei. Sera lengar er tia el chutem, e a Jesus a ulechotii el kmo a rebebil er a rechad a dimlak el rredemelel a melemalt el nger me a lechub e ngomesodel a tekoi. A remecheblad el mengeteklel a klechelid er a loker er ngii el kmo ngoeak a ngera el klisiich e ngmirruul a olangch me a ongasireng, e a Jesus a dilu el kmo: “Ak dirrek loker er kemiu ra tal tekoi; me ngsoak cho monger er ngii, e sola e ak subedemiu ku el kmo ak uba ngeral klisiich el meruul a ikal uaisel tekoi.” Me a rechellimosk er a llach me a remechuodel er a ledimlak el sorir el onger er ngii, e a Jesus a dilu el kmo: “Me ngak me ngka kdelii er kemiu a ngeral klisiich el kubang el meruul a ikal tekoi.” (Markus 11:27-33) Ngdimlak lomdasu el kmo ngmle ngerechelel el onger er a kerrir sel bo dolatk aike el mekngit el teletelir me a blekerdelir el olecholt a ngelsengesel a klaumerang er tir. (Matteus 12:10-13; 23:27, 28) Me ngdi osisiu er a chelecha el sils, a rechedal a Jehovah a kirir el mo kerekikl er a rumtok a osisechakl me a remekngit el chad el melasem el mengeblad er tir el di kirel a ngelbesir.​—Matteus 10:16; Efesus 4:14.

7 A Paulus a dirrek el ulechotii el kmo a rebebil er a rechad a dimlak a llemeltir el mo ngmai a cherrungel el nger er a tekoi. Ngdilu el kmo tirke el “oubeketekoi a diak a blkul e chelsenguul ra diak a ultutelel” a “dmu diak le kirel tekiungel.” (1 Timoteus 5:13) Tirke el melemlim er a tekingir a rebebil me a tirke el diak el losarech a chururir a sebechir el metik el kmo a rebebil a locha diak el sal sorir el ouchais a tekingir er tir. Me ngkol ua ngera el klungiaol a bo doltirakl a mlukreng el omellach er a Paulus el kmo: “[Bo] el blak a rengmiu el mo chelellakl e moruul a urerel a di bedengiu.” (1 Thesalonika 4:11) Engdi a lebebil er a taem, e a rechelder er a ongdibel a mo kirir el oker er kau a tekoi el kirem me bo el sebechir el oltaut er a ngerechelir. Ngar er aikeikid el taem, e a douchais a klemerang e te oba omereng el saul el kirel e dirrek el ngar er ngii a lengesuir.​—1 Petrus 5:2.

Molekoi a Klemerang er a Chelsel a Telungalek

8. A lolekoi a klemerang, e ngmekerang e ngosuterir a rechedal a telungalek el mo er ngii a kmes el deluill er tir?

8 Kede blechoel el ngar er ngii a kmes el deluill er kid me a rechad er a telungalek er kid. A dolisiich er tia el deluill, e ngklou a ultutelel el dechadecheduch a klemerang er a delongeled. Betok el mondai me a chetituokel el tekoi a sebechel el mekesadel me a lechub e ngmo diak a debleketakl e desiosiki e debekokuii er a rolel a cheldechedechad. El ua tiang, sel derellii a cheleuid, e kid kede telkib el omai er a rengud el mo ouchais er a bechid el kirel me a lechub a rengeleked me a lechub a ta er a chad er a telungalek er kid? A lemera el ngar er ngii er a rengud e dolengit a klausubes e ngsebeched el melisiich er a budech me a kltarreng er a chelsel a telungalek.​—Monguiu er a 1 Petrus 3:8-10.

9. Ngera me a dolekoi a klemerang e ngdiak el belkul a kmo kede di beches el melekoi e mekngit a ngered?

9 A dolekoi a klemerang e ngdiak el belkul a kmo kede di beches el melekoi e diak dolengmes. A lemekngit a ngerel a chad e ngdiak el kilungii a kerresel a klemerang me a tekoi el sebechel el remuul. A Paulus a dilu el kmo: “Mchoit a rokuil cheluached, ma ngasecherreng, ma klsiberreng, ma teloketok, ma chomelaes, ma ikel rokuil mekngit luldasu el bedul a chad, bo bekokuii e mchubechub ra delongeliu, e mdul kausubes el ua Dios el ngara Kristus el uluusubes a kngtmiu.” (Efesus 4:31, 32) Me sel dongedecheduch el oba blekokuii me a omengull, e ngongesechekl a kerresel a tekinged e kulleterir a rechad el dongedecheduch er tir.​—Matteus 23:12.

Molekoi a Klemerang er a Chelsel a Ongdibel

10. Ngera sebechir a Rekristiano el mechuodel el suub er a kerebil a Jesus el kirel sel lolekoi a klemerang?

10 A Jesus a milengedecheduch er a redisaiplo er ngii el mle beot e bleketakl a blekerdelel. A omellach el lebilsterir a mle blechoel el olecholt a bltikerreng, engdi ngdimlak el ta el omekbeot er a klemerang el mo omotech a rengrir a rullerenges er ngii. (Johanes 15:9-12) El ua tiang, a rechapostol er ngii a mle blechoel el kaititekangel er a delongelir el kmo ngtechang a mle ngar er a bab er tir, engdi Jesus a mle ulterekokl e klou a rengul el olengeseu er tir el mo medengelii a klungel a ultutelel a klengareourreng. (Markus 9:33-37; Lukas 9:46-48; 22:24-27; Johanes 13:14) Me ngdi osisiu, alta e te dechor el mesisiich el kirel a llemalt, engdi a Rekristiano el mechuodel er a chelecha el sils a diak el oumerreder er tir er a delebechel er a Dios. (Markus 10:42-44) Te oukerebai er a Kristus el ‘bekokuii e chubechub’ er a omerellir el mo er a rebebil.

11. A bltikerreng el mo er a rudam er kid, ngoremelid el mo ousbech er a churad el ngar er a ngera el rolel?

11 A lebleketakl a omelekinged el mo er a rudam er kid, engdi ngdiak di debeches el melekoi a rokui el tekoi, e ngsebeched el ocholt aike el ngar er a uldesued el ngar er a ungil el rolel. Ngkmal diak el soad a churad a bo el “kedorm el ua olaiechusem” el dousbech er ngii el omekringel el oeak a rolel a cheldecheduch el melemall me a lechub e ngoltuub. (Psalm 52:2; Osisechakl 12:18) A bltikerreng el mo er a rudam er kid a mo oremelid el mo mechei a “omelekoi el mekngit ma omelekoi el blulak.” (Psalm 34:13) Ngoeak tiaikid el rolel, e kede mengebkall er a Dios e melisiich er a kltarreng er a chelsel a ongdibel.

12. Ngoingerang e a blulak a kirel el mo mukerrekeriil er a chelechad er a remechuodel? Mosaod.

12 A remechuodel a blak a rengrir el oureor el omekerreu er a ongdibel er tirke el melekoi a mekngit el blulak. (Monguiu er a Jakobus 3:14-16.) A mekngit el blulak a medung el kirel me lemetemall a chad, e a moktek er ngii a rullii a chad el mo chuarm me a lechub e ngmo meringel a uldesuel. Nguldimukl er a betok er a di diak a belkul el tekoi el medung me a lechub e ngmeklou el chisir a rechad. Ngulterekokl el rokui el blulak a diak el ungil, engdi ngdiak el ngii el rokui el diak el klemerang el tekoi a kirel el mo mukerrekeriil er a chelechad er a remechuodel. Me seikid e a remechuodel a kirir el mo tabesul a osengir e omes a urrebetelel a omesodel a tekoi e olecholt a ungil el uldasu sel bo lolterekokl er a kmo, a chad el dillii a tekoi el diak el klemerang ngmla mekedbechii a blekeradel el mera el ngar er ngii er a rengul a melekoi a mekngit el blulak me ngkirel el mo mukerrekeriil er a chelechad er a remechuodel ngdiak. Me a lechub a mesisiich e ulterekokl el omellach el okiu a bltikerreng el mla er a Bades ngdi seikid e ngungiang el meklemeltii?

Molekoi a Klemerang er a Chelsel a Siobai

13, 14. (a) Te mekerang a rebebil er a rechad e diak lolekoi a klemerang el mo er a merredelir er a ureor? (b) Ngera el ungil el tekoi a sebechel el mo duubech a lsekum a chad a melekoi a klemerang er a taem el oureor?

13 Kede kiei er a taem el kmal klou a blulak, me ngsebechel el mo meringel el doltngakl er a ongetikaik el mo diak dolekoi a klemerang el mo er a merredeled er a ureor. Te kmal betok a rumulak sel loruul a babilengir el osiik a ureor. Ngsebechir el remuul a duch er tir me a lechub a skulir el mo er a bab me bo el uchul e bo el losuk a meklou el udoud. Ngdirrek el ngar er ngii a rebetok el chad el melekoi el kmo te oureor e a lechub e te meruul a di chelsengrir, el omtok a llach er a kombalii. Ngsebechir el menguiu a babier el diak a ngera el rellii er a urerir, me a lechub e te meruul a cheldechedecherir er a dengua e oldurokl a email me a lechub e te ngar er a Internet.

14 A remera el Kristiano a diak el omes er a omelekoi el klemerang el tekoi el ua el tekoi el di doruul er ngii sel lesoad. (Monguiu er a Osisechakl 6:16-19.) A Paulus a dilu el kmo: “Me ngsomam el melemalt loureor el kirel a ngiidil tekoi.” (Hebru 13:18) Me seikid e a remera el Kristiano a mesterir a remerredelir a cherrungel el ureor el kirel a ta el sils. (Efesus 6:5-8) Ngdirrek el dekerekikl el chad er a ureor e ngsebeched el msa odanges a Demad el ngar er a eanged. (1 Petrus 2:12) Ngdi ua tiang, a merredelel a Roberto er a beluu er a Sebangiol a chilat er ngii e le ngii el mle siosiki e mle kerekikl a ngerechelel el chad er a ureor. A ungil el blekerdelel a Roberto a mlo uchul e sel kombalii a millai er a lmuut el bebil er a Resioning el mo oureor er ngii. Tirka el Sioning el siliseb er a uriul a dirrek el kmal mle ungil el chad er a ureor. Me a klteketel a rak, e a Roberto a miltik a urerir a 23 el telecholb el odam me a 8 el dirk milsuub a Biblia!

15. Ngoeak a ngera el rolel e a Kristiano el chad er a siobai a olecholt el kmo ngmelekoi a klemerang?

15 A lsekum e kede di kid el oungerachel er a urered e kid kede blechoel el melekoi a klemerang er aike el rokui el tekoi el doruul el kirel a urered me a lechub a lebebil er a taem e ngdiak dolekoi a klemerang el mo er a ngar er a bita er kid? A Kristiano el chad er a siobai a diak el kirel el omulak a omesodel a kloklel me a lechub a ureor el loruul er ngii me bo el uchul el mereched el moterau. Ngdirrek el diak el kirel el mochar el mo omulak a loruul er a siobai er ngii. A omerelled el mo er a rechad a kirel el sel soad a lomerellir a rechad el me er kid.​—Osisechakl 11:1; Lukas 6:31.

Molekoi a Klemerang el Mo er a Rulab a Derreder er a Kabelment

16. A Rekristiano te omsang (a) a rulab a derreder er a kabelment a ngerang? (b) a Jehovah a ngerang?

16 A Jesus a dilu el kmo: “A le uaisei e a kloklel a kaiser le bora kaiser, ma kloklel a Dios le bora Dios.” (Matteus 22:21) Me ngera el ‘klalo’ a kired el omsang a Kaiser me a lechub a rulab a derreder er a kabelment? A Jesus er sera lolekoi aika el tekoi, e ngmilsaod a tax. Me a lolemolem er a klikiid el ukltkir er a medal a Dios me a rechad, e a Rekristiano a olengesenges a llach er a beluu, el uldimukl er a llach el kirel a omelecha el tax. (Rom 13:5, 6) Engdi kede kongei el kmo a Jehovah ingii a kot el ngar er a bab el merreder e di ta el mera el Dios, el doubltikerreng el mo er ngii er a rengud el rokir me a omeltked el rokir me a omelebedebeked el rokir me a klisiched el rokir. (Markus 12:30; Chocholt 4:11) Me seikid e kede msang a Jehovah el Dios a cherrungel el blekongesenges er kid.​—Monguiu er a Psalm 86:11, 12.

17. Ngua ngerang a osengir a rechedal a Jehovah el kirel a ngeso el dolai er a kabelment?

17 Ngar er a betok el beluu e ngngar er ngii a program me a lechub e ngngeso er a kabelment el kirir a remetacherbeserir. Ngdiak el mekngit a lsekum a Kristiano a melai er a choua isei el ngeso engdi ngkirel el mera el rredemelel ngii el ngeso. A dolekoi a klemerang el mo er a ngar er a bita er kid e ngmo uchul e ngmo diak domulak er a rulab a derreder er a kabelment me bo el uchul e dolai a ngeso er a buai.

Klengeltengat el Bo Dengai e le Kid el Melekoi a Klemerang

18-20. Ngera el klengeltengat a bo dengai e le kid el melekoi a klemerang el mo er a ngar er a bita er kid?

18 A klengeltengat el dolai e le kid el melekoi a klemerang a kmal betok. Kede lomelemii a klikiid el ukltked el ngii a mo uchul a budech er a uldesued e chollakl a rengud. (Osisechakl 14:30; Filipi 4:6, 7) A leklikiid a ukltked e ngkmal klou a ultutelel er a osengel a Dios. Ngdirrek el sel sekum e kede melekoi a klemerang er a rokui el taem, e ngdiak debekikl el kmo kele lebetik a bluleknged a rechad.​—1 Timoteus 5:24.

19 Ka momes er a ta er a klengeltengat. A Paulus a dilu el kmo: “E bai dochotid rar chad el kmo kede mesiungel a Dios ra bek el blekeradel . . . [el oeak a] klemera lomelekoi.” (2 Korinth 6:4, 7) Tiang a kmal mle klemerang er a blekeradel el dilubech el kirel a ta el Sioning el kiliei er a beluu er a Britain. Sera lolasem el olterau er a mlil el mo er a chad el mle soal el omechar er ngii, e ngsilaod aike el rokui el klungiolel me a telemellel, el mo lmuut er aike el dimlak el sebeched el mes. A uriul er a lenguu el mo melasem er ngii, e ngike el chad el mle soal el omechar er ngii a uleker er ngike el odam a lsekum e ngmle Sioning er a Jehovah. Ngera uchul me ngmlo omdasu el uaisei? E le ngii el miltebengii a blekerdelel ngika el odam el mle siosiki e mle ungil el kltmokl. A cheldechedecherir a mlo uchul e a ungil el sioning a mlo er ngii.

20 Kid kede dirrek el uaisei el oldanges er a Ulemeob er kid el oeak a dolecholt a ungil el tekoi er a kldung? A Paulus a dilu el kmo: “Me kede mengoit a ikel berrotel el de merur er ngii el tekoi; e diak dorael ra cheleblad.” (2 Korinth 4:2) Me seikid, e debo er sel tkul er a bab el sebeched el melekoi a klemerang el mo er a ngar er a bita er kid. A doruul el uaisei, e kede mengebkall er a Demad el ngar er a eanged me a rechedal.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngtechang a ngar er a bita er kau?

• Ngera belkul sel dedu el kmo kede melekoi a klemerang el mo er a ngar er a bita er kid?

• A dolekoi a klemerang ngmekerang a longebkall er a Dios?

• Ngera el klengeltengat a mo er ngii e le kid el melekoi a klemerang?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 25 el llel]

Kau ke kltmokl el kongei a mekekerei el cheleuid?

[Siasing er a 26 el llel]

Kau ke melekoi a klemerang sel mosiik a ureor?