Skip to content

Skip to table of contents

Ngike el Blak a Rengul el Tebechelel a Blai me a Chelechad er Ngii er a Ruungerachel

Ngike el Blak a Rengul el Tebechelel a Blai me a Chelechad er Ngii er a Ruungerachel

“Ngkol techa ngikel blak a rengul el mellomes a rengul tebechelel a blai, el bo le delemii a rubak er ngii er bebrir ar mesiungel, me ngmesterir a ikel kirel kelir el ngara ikel blsechel?”​—LUKAS 12:42.

1, 2. Ngera el klou a ultutelel el ker a lulleker er ngii a Jesus er sera lomasech aike el uldekial a olangch er a uriul el sils?

 SERA lomasech a uldekial aike el olangch er a uriul el sils, e a Jesus a uleker el kmo: “Ngbekord techa ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou, el le delemii a rubak er ngii er bebrir ar mesiungel, el kirel dmu me le mekedmokl a kelir el mechii a blsechel?” A Jesus a millemolem el kmo ngii el mesiou a bo lebsa omeksullel el kirel a blakerreng er ngii me ngmo mengilt el mo omtebechel a rokui el daisang er a Mastang er ngii.​—Matteus 24:45-47.

2 Betok el buil er a uchei, e a Jesus a uleker a osisiu el ker. (Monguiu er a Lukas 12:42-44.) Ngdirrek el millekoi el kirel a “tebechelel a blai” me “ar mesiungel.” A tebechelel a blai a ta er a remesiou el metutk el mo omtebechel er tir el rokui. Ngtecha ngika el mesiou, e mekerang a bo longetmokl a “kelir el mechii a blsechel”? Ngkmal klou a ultutelel el bo el sebeched el dongchii sel rolel a omerusel a kall er a klereng.

3. (a) Te mekerang a remesaod a tekoi er a Klsuul el Klekristiano a lomeketakl a tekingel a Jesus el kirel a “mesiou”? (b) Ngtechang a “tebechelel a blai,” me a rua techang “ar mesiungel”?

3 A remesaod a tekoi er a Klsuul el Klekristiano a omes a tekoi el lolekoi a Jesus el kmo ngmelutk el kirir a rechad el olab a ngerachel er a delongelir a Rekristiano. Engdi a Jesus el ngii a “mastang” el ngar er sel okesiu a dimlak ledu el kmo te mo er ngii a rebetok el mesiou el berberiid er aika el kakerous el klechelid er a Klsuul el Klekristiano. Ngbai dilu el kmo, ngmo er ngii a di ta el “tebechelel a blai” el bo el tetkii el mo oungerachel er a rokui el daisang er ngii. Me ngdi ua aike el blechoel el losaod er ngii tia el babier, e ngike el tebechelel a blai a omtechei er a “kekerel delebechel” er a rengellitel el disaiplo el ua ta el chelechad me a lechub e ngcheldebechel. Ngar er aike el bades er a Evangkelio er a Lukas, e a Jesus a millekoi el kirir tirka el chad. (Lukas 12:32) E “ar mesiungel” a omtechei er a derta me a derta el chad er a chelsel tia el cheldebechel. Me ngmo duubech a ker el kmo, A derta me a derta er tirka el mesiou ngngar er ngii a ngerechelir el oltobed a kall er a klereng el mechii a blsechel? A nger a mo bleketakl sel bo dekerekikl el merriter a lolekoi a Bades.

A Remesiungel a Jehovah er a Irechar

4. A Jehovah ngulemekedong er a renged er a Israel er a irechar el kmo ngerang, e ngera el klou a ultutelel el tekoi a kired el mo medengelii el kirel ngii el renged?

4 A Jehovah a millekoi el kirir a rechedal, el renged er a Israel er a irechar, el ua ta el mesiou. A Jehovah a dilu el kmo: “Re chad er a Israel, kemiu a sioning er ngak; ak millilt er [kau] el mesiungek el beluu.” (Isaia 43:10) A rokui el chedal tia el renged a mle uldimukl er ngika el ta el chelechad el mesiou. Engdi ngklou a ultutelel el bo dodengei el kmo te di mle reprist me tirke el dimlak el prist el chad er a Levi a mle ngerechelir el olisechakl er a rechad a llechul a Jehovah.​—2 Kronika 35:3; Malakai 2:7.

5. A doltirakl a lullekoi a Jesus, e ngera el klou el omelodech a mo er ngii?

5 Me a leuaisei, e a renged er a Israel ngngike el mesiou el lullekoi el kirel a Jesus? Ngdiak. Kede medengelii tiang el oeak a tekoi el lullekoi a Jesus el mo er a rechad er a Judea er a taem er ngii el kmo: “A rengedel a Dios a mengai er kemiu e morar ngodech el renged el ourodech a redemelel a rengedel a Dios.” (Matteus 21:43) Ngbleketakl el kmo ngmo er ngii a omelodech. A Jehovah a mo ousbech er a beches el renged. Me nguaisei, engdi sel dosaod el kirel a osisecheklel a tekoi er a klereng, e a urerel ngike el mesiou el ngar er a okesiul a Jesus a oltirakl er a osisiu el blekeradel er a tekoi el lurruul a ‘mesiungel’ a Dios el Israel er a irechar.

A Blak a Rengul el Mesiou a Me Duum

6. Ngera el beches el renged a dilubech er a Pentekost 33 C.E., e te rua techang a mlo chedal tia el renged?

6 A beches el renged el “Israel ra Dios,” a rruul er a cheldellir a rengellitel. (Galatia 6:16; Rom 2:28, 29; 9:6) Tia el renged a dilubech er a taem er a tengelel a chedaol el reng er a Dios er a Pentekost er a 33 C.E. Uriul er isei, e a rokui el ngellitel el Kristiano a mo chedal tia el renged el mesiou er a chelechang el ua ta el chelechad er a mesiou el meltutk er a Mastang, el Jesus Kristus. A derta me a derta el chedal tia el renged a mloterekokl er tir a ngerachel el mo omerk er a ungil el chais e meruul er a redisaiplo. (Matteus 28:19, 20) Engdi a derta me a derta el chedal tia el cheldebechel te mo uldimukl er a otebedel a kall er a klereng el mechii a belsechel? Ka me bo domes el kmo ngmekerang a longer er tia el ker a Bades.

7. Ngerang a mle kot el urerir a rechapostol, e milekerang er a lemedechel ngii el ngerachel er a uriul?

7 A Jesus er a lolilt er a 12 el apostol er ngii, e a kot el ngerechelir a mle uldimukl er a lemodurech el mo omerk er a ungil el chais el mo er a rebebil. (Monguiu er a Markus 3:13-15.) Tia el ngerachel a oltirakl er a uchetemel a belkul a tekoi er a Grik el apostolos, el mengai er a tekoi el belkul a kmo “modurech.” Engdi a lorael a taem el mong, e a ongdibel er a Rekristiano er a bocha lemukdubech, e a rechapostol a mlo ‘oungerachel’ er a ongdibel.​—Rellir 1:20-26.

8, 9. (a) Ngera sel mle kot el ngerechelir tirke el 12 el apostol? (b) Te rua techang a dirrek el ngilai a ngerachel el uleak a kengei er a chelechad er a ruungerachel?

8 Ngera sel mle kot el tekoi el lullatk er ngii tirke el 12 el apostol? A nger er tiang a sebeched el mesang er aike el tekoi el lurruul er sel sils er a uriul er a Pentekost. Sera lduubech a klaititekangel el kirel a omerusel a kall el mo er a remelakl el dil, e a 12 el apostol a childelterir a redisaiplo e dilu el kmo: “Ngdiak lungil a ki bechere chosisechakl ra Tekoi ra Dios e ki mosiou ra blengur.” (Monguiu er a Rellir 6:1-6.) Seikid e a rechapostol a ngilelteterir a rebebil er a remesisiich er a klereng el odam el mo omekerreu er tia el “urreor” me bo el sebechir a rechapostol el mo mededaes el kirel a “chomesiou lolisechakl a Tekoi.” Tia el tekoi a mlo uchul a klengeltengat el mla er a Jehovah “ma Tekoi ra Dios a mengal uleberk; ma ildisir ar Ubengkel a Jesus a kmal mlo betok ra Jerusalem.” (Rellir 6:7) Me seikid e a osisecheklel a tekoi er a klereng a mle kot el ngerechelir a rechapostol.​—Rellir 2:42.

9 A cherengel a taem, e a rebebil a mloterekokl er tir a oberaod el ngerachel. A Paulus me a Barnabas a mla er a eungel a ulekrael er a chedaol el reng e mlodurokl el ua missionari er a ongdibel er a Antiok. Te dirrek el mle okedongall el apostol, engdi ngdimlak el uldimukl er tirke el kot el 12. (Rellir 13:1-3; 14:14; Galatia 1:19) Aika el deruchellir a ngilai a kengei er a chelechad er a ruungerachel el mla er a Jerusalem. (Galatia 2:7-10) Telkib el taem er a uriul er isei, e a Paulus a dirrek el mla er ngii a ngerechelel er a otebedel a kall er a klereng. Nglilechesii sel kot el mlukreng el babier er ngii.

10. Ngar er a kot el dart el rak e a rokui el ngellitel el Kristiano te mle uldimukl er a oketmeklel a kall er a klereng? Mosaod.

10 Me a rokui el ngellitel el Kristiano te mle uldimukl er a ureor el oungerachel er a berkel a klumech me a oketmeklel a kall er a klereng? Ngdiak. A apostol el Paulus a ouchais er kid el kmo: “Te rokui el apostel? Te rokui el chad ra ulaoch? Te rokui el sensei? Te rokui el meruul a ngarngii a klisichel lurreor?” (1 Korinth 12:29) Me alta e a rokui el ngellitel el Kristiano a meruul er a ureor er a berkel a klumech, engdi te di mle kesai er a delongelir​​—el di mle teai el chad​​—a luluusbech er tir el meluches aike el 27 el hong er a Beches el Renged.

A Blak a Rengul el Mesiou er a Chelecha el Taem

11. Ngike el mesiou ngmloterekokl er ngii a ngera el “daisang” el bo el oungerachel?

11 A tekingel a Jesus el llechukl er a Matteus 24:45 a meketeklii el kmo ngmo er ngii a chelechad er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou el ngar er tia el chutem er a taem er a ulebongel. A Chocholt 12:17 a melekoi el kirir tirkaikid el chad el kmo te “tirikel medechel el ngelekel ngikal redil.” Me te ua ta el cheldebechel, e ngkaikid el dirk medechel el ngellitel a mla moterekokl er ngii a rokui el daisang er a Kristus el ngar er tia el chutem. Aika el “daisang” el mla moterekokl er ngika el blak a rengul el tebechelel a blai a melekoi el kirel aike el kloklel a King el ngar er tia el chutem el uldimukl er ngii a rechederdellel me a dirrek el aike el rokui el klekedall el lousbech el kirel a ureor er a berkel a ungil el chais.

12, 13. Ngmekerang a Kristiano e mo medengei el kmo ngoba omelatk er a mo er a eanged?

12 Ngmekerang a Kristiano e mo medengei el kmo ngoba omelatk er a mo er a eanged me nguldimukl er tia el ulecherangel er a redirk medechel el Israel er a reng? A nger er tia el tekoi a debetik er ngii er a tekingel a apostol el Paulus el mo er a rechad el tir a uleba osisiu el omelatk er a mo er a eanged el ua ingii el kmo: “Le tirikel rokui el cheltikaik ra Reng ra Dios a ngelekel a Dios. Le ngdimlak mnguu a reng ra klsibai el lmuut el mo medakd, e kom ngiluu a reng ra klengelakel, me kede oeak ngiil reng lomekedong el kmo, ‘Abba! Chedam!’ Ma Reng a di ngii el mo obengkel a reng er kid lolecholt el kmo, kid a ngelekel a Dios, ma lsekum kede ngalek, e kede oudiukes, ma Dios a meliukes er kid, me chelechal dobengkel a Kristus el chuarm el kirel me bo dobengkel ra klebkellel, e kede mo obengkel loudiukes.”​—Rom 8:14-17.

13 A beot el omesodel a kmo tirka el chad a mlucheluch er a chedaol el reng me te ngiluu “chokedong” el mo er a eanged. (Hebru 3:1) Tia el okedong a mla er a Dios el mo er tir. E tir a mo onger er ngii el okedong el ka lerrau a rengrir me a lechub e lemedakt el mo kongei er tia el tir a mlechilt el mo ngelekel a Dios. (Monguiu er a 1 Johanes 2:20, 21.) Me ngdiak el di tir el melilt er tia el omelatk el kirir, e ngbai Jehovah a liliang a olengchelel me a lechub e ngchedaol el reng er ngii er a bebrir.​—2 Korinth 1:21, 22; 1 Petrus 1:3, 4.

A Melemalt el Osenged

14. Ngerang a osengir a rengellitel el kirel a okedongir?

14 Tirka el ngellitel ngkirel el ua ngerang a osengir er tir er sel taem el dirk longiil el mo melai a omeksullir er a eanged? Te melechesuar el kmo alta e te ngiluu tia el kmal mengasireng el okedong​—engdi ngdirk okedong. Me ngkmal kirir el blak a rengrir el mo lmuut er a kodall me bo el sebechir el mo nguu tia el nguked. Me te oba klengareourreng e melekoi a osisiu el tekoi el ua Paulus el kmo: “Kemiul odam, ngdiak kumdasu el kmo ak mla nguu; ngdi blak a renguk er tial di tal tekoi el kmo, ak ubes a ikel ngar ullek e mo chemau medak e kokengak, e remurt el bedul a turrekong, el blak a renguk el melai ra nguked ra Dios el okedong el mor bab loeak a Kristus Jesus.” (Filipi 3:13, 14) Me a rengellitel a kmal kirir el mo er sel tkul er a bab el sebechir el ‘merael el redemelel sel okedong el mlokedong er ngii, loba klengariou’ el reng el meruul el uaisei el “oba dakt ma britel.”​—Efesus 4:1, 2; Filipi 2:12; 1 Thesalonika 2:12.

15. Ngkirel el ua ngerang a osengir a Rekristiano el mo er tirke el melai a klekedall er a Chedaol el Blsoil, me a rengellitel ngua ngerang a osengir er a di tir?

15 Ngar er sel kuk bitang, e ngkirel el mo ua ngerang a osengir a rebebil er a Rekristiano el kirel a chad el ngii a mla nguu tia el omelilt e mocha omuchel el melai aike el klekedall er a Chedaol el Blsoil? A choua isei el chad a kmal diak el kirel el mukerrekeriil. E le tia el tekoi a di ngar er a delongelel ngii me a Jehovah. (Rom 14:12) Engdi a Kristiano el mera el mla nguu tia el omelilt a dirrek el diak el kirel el mengerechir a ileakl el omeruul el mo er ngii. Ngdiak loumerang el kmo tir el mla mucheluch a mesterir a ileakl el klemedengei el engelakl er a klemedengei er a rebebil er a rengar er a “kloul seked” el meketeketang el ngar er a ongdibel. (Chocholt 7:9) Ngdirrek el diak loumerang el kmo a chedaol el reng el ngar er tir a kuk klou er aike el ngar er a rekldemir el ‘ngodech el chermel el sib.’ (Johanes 10:16) Ngdiak longerechir a ileakl el omeruul el mo er tir, me a diak lomdasu el kmo a lolai aika el klekedall er a Chedaol el Blsoil e ngrulleterir el kuk mo er a bab er a retelutk el mechuodel el ngar er a ongdibel.

16-18. (a) A rokui el ngellitel te uldimukl er a otebedel a beches el tekoi er a klemerang? Momekesiu. (b) Ngera uchul me a Chelechad er a Ruungerachel a diak a ultutelel a loker a uldesuir tirke el rokui el leko te ngellitel?

16 Tirka el rokui el ngellitel el meliuekl er a beluulechad el rokir te uldimukl er a ochotel me a otebedel a beches el tekoi er a klemerang? Ngdiak. Alta e a cheldellir el ua cheldebechelel a ta el mesiou a ngerechelel el oltobed a kall el kirel a telungalek er a klereng, engdi ngdiak el tir el rokui el derta me a derta el mesiou a ngar er ngii a osisiu el ngerechelir me a lechub e ngureor el mloterekokl er tir. (Monguiu er a 1 Korinth 12:14-18.) Ngdi ua aike el dulemes er a kot el dart el rak, tir el rokui a meruul er tia el klou a ultutelel el ureor er a berkel a klumech. Engdi te di mle mekesai a luluusbech er tir el meluches a babier er a Biblia e oungerachel er a ongdibel er a Rekristiano.

17 A domekesiu er ngii e ngua tiang: A Bades a lebebil er a taem e ngmelekoi er a ongdibel el oukerrekeriil a tekoi el ngar er ngii. (Matteus 18:17) Engdi a mera er ngii, ngdi tirke el mechuodel a meruul er tia el tekoi el omtechei er a ongdibel el rokir. A remechuodel a diak el omekedong er a derta me a derta el chad er a chelsel a ongdibel e lolai a kakerous el uldesuir er a uchei er a bo loltobed a kerrekerilir. Me te meruul er a ngerachel el mloterekokl er tir el omtechei er a ongdibel el rokir.

18 Me ngdi osisiu, chelecha el sils e te di mekesai el ngellitel el chad a ngar er ngii a ngerechelir el omtechei er tia el chelechad er ngika el mesiou. Tirkang a rullii sel Chelechad er a Ruungerachel er a Resioning er a Jehovah. Tirkaikid el ngellitel el chad a oungerachel er a ureor er a Renged me a dirrek el otebedel a kall er a klereng. Me ngdi ua ngar er a kot el dart el rak, tia el Chelechad er a Ruungerachel a diak loker er a derta me a derta el mesiou el kirel a uldesuir er a uchei er a bo lolib a tekoi. (Monguiu er a Rellir 16:4, 5.) Engdi rokui el ngellitel el Sioning a blak a rengrir el teloi er tia el klou a ultutelel el ureor er a omeridm el merael er a chelecha el taem. Me ngua ta el cheldebechel, e a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” a ua ta el chelechad, engdi derta me a derta er tir a ngar er ngii a kakerous el ureor el mloterekokl er tir.​—1 Korinth 12:19-26.

19, 20. Ngera el tabesul el uldasu a lobang a klou el seked el kirel a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” me a Chelechad er Ngii er a Ruungerachel?

19 Aika el tekoi el bla dosaod er a bab, ngerang rullii el kirel tia el di merael el mo obdois el klou el seked er a rechad el oba omelatk el mo kiei el diak a ulebengelel er tia el chutem? Tir el bebil er a daisang er a King, me ngdmeu a rengrir e blak a rengrir el mo cherrungel el olengeseu aika el uldasu el loltobed a Chelechad er a Ruungerachel, el ngii a omtechei er a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.” A rechedal a klou el seked a oba omereng el saul el kirel a kall er a klereng el motobed el ngar er a eungel a ulekrael er a Chelechad er a Ruungerachel. Engdi osisiu el taem, e alta e te mengull er ngika el mesiou el ua ta el chelechad, engdi a rechedal a klou el seked a kerekikl el diak bo longedidai er a ngii di el chad el melekoi el kmo nguldimukl er ngii el mesiou. Ngdiak a ta el Kristiano el mera el mlucheluch er a chedaol el reng er a Dios el soal me a lechub e ngmengerechir a choua isei el omeruul el mo er ngii.​—Rellir 10:25, 26; 14:14, 15.

20 Me a ‘demesiou,’ el tedebechel ngika el dirk medechel el ngellitel, me a lechub e dechedal a klou el seked, e bo leblak a rengud el oureor el obengkel a mellomes a rengul el tebechelel a blai me a Chelechad er Ngii er a Ruungerachel. Me a derta er kid bo ‘longkar’ e dochotid el kmo kede blak a rengud el mo lmuut er a ulebongel.​—Matteus 24:13, 42.

Ke Dirk Melatk?

• Ngtechang a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou,” e rua techang a remesiungel?

• Ngmekerang a chad e sebechel el medengei el kmo ngoba okedong el mo er a eanged?

• Te rua techang a ngar er ngii a kot el ngerechelir el mo mengetmokl a beches el kall er a klereng?

• A ngellitel ngkirel el ua ngerang a osengel er a di ngii?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 31 el llel]

Chelecha el sils, e a Chelechad er a Ruungerachel a omtechei er a blak a rengul e mellomes a rengul mesiou. Ngmla er ngii a osisiu el tekoi el mleketmokl er a kot el dart el rak