Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan man finder glæde som ugift

Hvordan man finder glæde som ugift

Hvordan man finder glæde som ugift

„OG DE blev gift og levede lykkeligt til deres dages ende.“ Med ord som disse slutter mange børneeventyr. Romantiske film og romaner indeholder ofte et lignende budskab — at ægteskab fører til den længe ventede lykke! Desuden lægges der i mange kulturer et stærkt pres på unge voksne for at blive gift. „Folk giver én følelsen af at det eneste en pige skal stræbe efter, er at blive gift,“ sagde Debby da hun var midt i tyverne. „De giver én den opfattelse at livet først rigtigt begynder når man er blevet gift.“

Et åndeligt menneske har ikke et sådant sort-hvidt syn på tingene. Selvom ægteskabet var normen blandt israelitterne, beretter Bibelen om ugifte mænd og kvinder der havde et rigt og tilfredsstillende liv. I dag vælger nogle kristne at lade være med at gifte sig, mens mange andre forbliver ugifte på grund af omstændighederne. Uanset hvad grunden er til at man ikke er gift, er det væsentligste spørgsmål imidlertid: Hvordan kan en kristen leve lykkeligt som ugift?

Jesus giftede sig aldrig, hvilket er meget forståeligt i betragtning af den særlige opgave han havde fået. Han gav udtryk for at nogle af hans disciple også ville „give rum for“ den ugifte stand. (Matt. 19:10-12) Jesus antydede således at man for at leve lykkeligt som ugift bliver nødt til i sit sind og hjerte at acceptere, eller give rum for, denne livsform.

Gælder Jesu råd kun dem der frivilligt har valgt at forblive ugifte hele livet for at kunne koncentrere sig fuldt ud om teokratiske opgaver? (1 Kor. 7:34, 35) Ikke nødvendigvis. Tag for eksempel situationen med en kristen der gerne vil giftes, men ikke i øjeblikket kan finde en passende ægtefælle. „Helt uventet kom en kollega som ikke er et af Jehovas Vidner, for nylig hen og friede til mig,“ fortæller Ana, som er en ugift søster i trediverne. „På en måde følte jeg mig smigret, men den følelse undertrykte jeg hurtigt, for jeg vil kun giftes med en der bringer mig nærmere til Jehova.“

Ønsket om at gifte sig „i Herren“ hjælper mange søstre som Ana til at undgå ægteskab med en ikketroende. * (1 Kor. 7:39; 2 Kor. 6:14) Af respekt for Guds vejledning giver de rum for den ugifte stand, i det mindste i øjeblikket. Hvordan kan de finde glæde ved det?

Lær at se på det positive

Om man er i stand til at acceptere en situation der måske ikke virker helt ideel, afhænger i høj grad af hvilken indstilling man har. „Jeg nyder det jeg har, og drømmer ikke om det jeg ikke har,“ siger Carmen, en ugift søster i fyrrerne. Det skal indrømmes at man nogle gange godt kan føle sig ensom eller frustreret. Men bevidstheden om at mange andre i det verdensomspændende brodersamfund erfarer det samme, kan opmuntre os til at fortsætte med glæde og i tillid til Jehova. Han har hjulpet mange til at få et godt liv som ugifte og til at klare andre udfordringer. — 1 Pet. 5:9, 10.

Mange kristne brødre og søstre har opdaget fordelene ved at være alene. „Hemmeligheden ved at være lykkelig er nok at man er i stand til at glæde sig over de positive sider ved enhver situation man befinder sig i,“ siger Ester, som er en ugift søster midt i trediverne. „Jeg er overbevist om at uanset om jeg bliver gift eller ej, så vil Jehova ikke forholde mig noget godt hvis jeg sætter Rigets interesser først,“ udtaler Carmen. (Sl. 84:11) „Mit liv har måske ikke formet sig præcis sådan som jeg havde tænkt mig, men jeg er glad, og det vil jeg blive ved med at være.“

Bibelske eksempler på nogle der var ugifte

Jeftas datter havde ikke tænkt sig at forblive ugift. Men hendes fars løfte forpligtede hende til at tjene ved helligdommen fra hun var purung. Denne uventede opgave ændrede uden tvivl hendes personlige planer og stred mod hendes naturlige følelser. Hun sørgede i to måneder da det gik op for hende at hun aldrig ville blive gift og stifte familie. Ikke desto mindre accepterede hun sin nye situation og tjente villigt Jehova resten af sit liv. Andre israelitiske kvinder gik hvert år hen for at besynge hende for hendes selvopofrende indstilling. — Dom. 11:36-40.

De der på Esajas’ tid var eunukker i fysisk forstand, har måske været bedrøvede over deres situation. Bibelen siger ikke noget om hvad der gjorde dem til eunukker. Som sådanne kunne de hverken blive fuldgyldige medlemmer af Israels menighed eller gifte sig og sætte børn i verden. (5 Mos. 23:1) Jehova forstod imidlertid deres følelser, og han roste dem for at de helhjertet holdt hans pagt. Han sagde til dem at de ville få „et mindesmærke“ og „et varigt navn“ i hans hus. Med andre ord ville disse trofaste eunukker få et sikkert håb om at opnå evigt liv under Jesu messianske styre. Jehova ville aldrig glemme dem. — Es. 56:3-5.

Jeremias’ omstændigheder var helt anderledes. Efter at Gud havde udnævnt Jeremias som profet, befalede han ham at forblive ugift på grund af de kritiske tider han levede i, og den opgave han havde fået. „Du må ikke tage dig en hustru,“ sagde Jehova, „og du må ikke få sønner og døtre på dette sted.“ (Jer. 16:1-4) Bibelen fortæller ikke noget om hvordan Jeremias personligt følte det da han fik disse instruktioner, men den forsikrer os om at han var en mand der frydede sig over Jehovas ord. (Jer. 15:16) Da Jeremias senere oplevede den grusomme 18 måneder lange belejring af Jerusalem, har han uden tvivl kunnet se visdommen i at adlyde Jehovas befaling om at forblive ugift. — Klages. 4:4, 10.

Måder at berige sit liv på

De ovennævnte bibelske personer var ugifte, men de mærkede Jehovas støtte og brugte deres kræfter og energi i tjenesten for ham. Også i dag kan meningsfyldte aktiviteter i høj grad berige vores liv. Bibelen har forudsagt at de kvinder der skulle forkynde godt nyt, ville udgøre en talrig hær. (Sl. 68:11) Blandt disse er der mange ugifte søstre. Efterhånden som deres forkyndelse har båret frugt, er mange af dem blevet velsignet med åndelige sønner og døtre. — Mark. 10:29, 30; 1 Thess. 2:7, 8.

„Pionertjenesten giver mit liv mål og mening,“ fortæller Loli efter 14 år i denne tjeneste. „Som ugift søster har jeg et travlt og aktivt liv, og det hjælper mig til at undgå ensomhed. Jeg føler stor tilfredshed når dagen er gået fordi jeg kan se at min forkyndelse virkelig hjælper folk. Det fylder mig med glæde.“

Mange søstre har lært et nyt sprog og har udvidet deres tjeneste ved at forkynde for folk fra andre lande. „I den by hvor jeg bor, er der tusindvis af udlændinge,“ fortæller Ana, der blev nævnt tidligere. Hun glæder sig over at forkynde for fransktalende. „At lære et sprog som jeg kan bruge til at kommunikere med mange af dem på, har åbnet helt nye muligheder for mig og har gjort min forkyndelse utrolig interessant.“

Når man er ugift, har man ofte færre forpligtelser, og det har nogle udnyttet ved at rejse ud hvor behovet for forkyndere er større. „Jeg er helt overbevist om at jo mere man gør i Jehovas tjeneste, jo lettere er det at få nære venner og føle sig elsket,“ siger Lidiana, en enlig søster midt i trediverne som har tjent i forskellige lande hvor der er et stort behov. „Jeg har fået mange nære venner med forskellig nationalitet og baggrund, og disse venskaber har beriget mit liv.“

Bibelen omtaler evangelieforkynderen Filip som havde fire ugifte døtre der profeterede. (Apg. 21:8, 9) De må have haft en lige så nidkær indstilling som deres far. Mon ikke de har brugt deres gave til at profetere til gavn for deres kristne trosfæller i Cæsarea? (1 Kor. 14:1, 3) I dag er mange ugifte søstre på lignende måde til opmuntring for andre når de regelmæssigt overværer og deltager i de kristne møder.

Lydia var en anden kristen søster i det første århundrede. Hun boede i Filippi, og Bibelen omtaler hende rosende på grund af hendes gæstfrihed. (Apg. 16:14, 15, 40) Lydia — der muligvis var enten ugift eller enke — havde en gavmild indstilling, og som følge deraf fik hun mulighed for at blive opmuntret af samværet med rejsende tilsynsmænd som Paulus, Silas og Lukas. I dag fører en gavmild indstilling til lignende velsignelser.

Hvordan man får dækket sit behov for at blive elsket

Ud over behovet for meningsfyldte aktiviteter har vi alle et behov for kærlighed og hengivenhed. Hvordan kan ugifte få dækket dette behov? Frem for alt er Jehova der altid til at elske os, styrke os og lytte til os. Kong David følte sig indimellem „ene og nødstedt“, men han vidste at han altid kunne vende sig til Jehova og få hans støtte. (Sl. 25:16; 55:22) „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig,“ skrev han. (Sl. 27:10) Gud indbyder alle sine tjenere til at komme nær til ham og blive hans venner. — Sl. 25:14; Jak. 2:23; 4:8.

I det verdensomspændende brodersamfund kan vi desuden finde åndelige fædre, mødre, brødre og søstre hvis kærlighed vil berige vores liv. (Matt. 19:29; 1 Pet. 2:17) Mange ugifte kristne finder stor glæde ved at følge Dorkas’ eksempel. Der siges om hende at „de gode gerninger og barmhjertighedsgaver som hun ydede var mangfoldige“. (Apg. 9:36, 39) „Uanset hvor jeg kommer hen, søger jeg efter virkelige venner i menigheden som vil elske mig og bakke mig op hvis jeg føler mig trist til mode,“ fortæller Loli. „For at gøre sådanne venskaber stærkere bestræber jeg mig for at vise andre kærlighed og interesse. Jeg har tjent i otte forskellige menigheder, og jeg har altid fundet sande venner. Ofte er det ikke søstre på min egen alder — nogle gange er de bedstemødre eller teenagere.“ I hver eneste menighed er der nogle som har brug for hengivenhed og venskab. Når man viser sådanne trosfæller oprigtig interesse, kan det være en stor hjælp for dem, samtidig med at det kan tilfredsstille ens eget behov for at elske og blive elsket. — Luk. 6:38.

Gud glemmer dig ikke

Bibelen viser at alle kristne må bringe ofre af en eller anden slags på grund af de vanskelige tider vi lever i. (1 Kor. 7:29-31) De der forbliver ugifte fordi de er besluttede på at adlyde Guds befaling om kun at gifte sig i Herren, fortjener i særlig grad andres respekt og opmærksomhed. (Matt. 19:12) Dette rosværdige offer hindrer dem imidlertid ikke i at nyde tilværelsen fuldt ud.

„Jeg har et tilfredsstillende liv der er baseret på mit forhold til Jehova og min tjeneste for ham,“ bemærker Lidiana. „Jeg kender ægtepar der er lykkelige, og andre der er ulykkelige. Den kendsgerning overbeviser mig om at min lykke ikke afhænger af om jeg på et tidspunkt bliver gift eller ej.“ Som Jesus pointerede, afhænger lykken først og fremmest af at man giver af sig selv og gør noget for andre, og det er noget alle kristne kan. — Joh. 13:14-17; Apg. 20:35.

Det vi kan glæde os allermest over, er uden tvivl at vi ved at Jehova vil velsigne os uanset hvilket offer vi bringer for at gøre hans vilje. Bibelen lover: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebr. 6:10.

[Fodnote]

^ par. 6 Selvom vi her omtaler kristne søstre, gælder principperne også for brødre.

[Tekstcitat på side 25]

„Jeg nyder det jeg har, og drømmer ikke om det jeg ikke har.“ — Carmen

[Illustration på side 26]

Loli og Lidiana glæder sig over at tjene hvor behovet for forkyndere er større

[Illustration på side 27]

Gud indbyder alle sine tjenere til at komme nær til ham