Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

1. Bed forfatteren om hjælp

1. Bed forfatteren om hjælp

Hvordan du kan lære at forstå Bibelen

1. Bed forfatteren om hjælp

„Engang havde jeg for vane at læse i Bibelen inden jeg gik i seng,“ fortæller Ninfa, der bor i Italien. „Jeg gjorde det fordi jeg var klar over at det er Guds ord. Og selvom jeg ikke kunne lide at læse, ville jeg gerne vide hvad Gud har skrevet i Bibelen. Det var mit mål at læse Bibelen fra ende til anden. Til at begynde med syntes jeg at den var let at forstå, men så kom jeg til nogle passager der var vanskelige, og så holdt jeg op med at læse i den.“

KAN du nikke genkendende til det Ninfa siger? Det er der mange der kan. Som vi har set i den foregående artikel, ønsker Bibelens Forfatter, Jehova Gud, at du skal forstå hans ord. Hvordan kan det blive muligt for dig? Det første du skal gøre, er at bede Forfatteren om hjælp.

Jesu apostle blev anset for at være „ulærde og almindelige mennesker“ fordi de ikke havde fået en religiøs oplæring på rabbinernes skoler. (Apostelgerninger 4:13) Ikke desto mindre forsikrede Jesus dem om at de kunne komme til at forstå Guds ord. Jesus forklarede: „Hjælperen, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han vil lære jer alt.“ (Johannes 14:26) Gud brugte sin hellige ånd, eller virksomme kraft, til at skabe jorden og alt liv på den. (1 Mosebog 1:2) Han brugte den også til at inspirere omkring 40 skribenter til at nedskrive sine tanker i Bibelen. (2 Peter 1:20, 21) De der ønsker at forstå Bibelen, kan få del i den samme ånd.

Hvordan kan du få Guds hellige ånd? Du må bede om den i tro. Ja, det kan være at du må gøre det gentagne gange. „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer,“ sagde Jesus. „Hvis altså I . . . forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:9, 13) Jehova vil hellere end gerne give hellig ånd til dem der oprigtigt beder om den. Denne virksomme kraft kan hjælpe dig til at få fat i meningen med de inspirerede ord som blev nedskrevet i Bibelen for tusinder af år siden. Guds ånd kan også give dig den nødvendige visdom til at leve i overensstemmelse med Bibelens magtfulde budskab. — Hebræerne 4:12; Jakob 1:5, 6.

Hver gang du sætter dig ned for at læse i Bibelen, bed da Gud om at give dig den hellige ånd som en hjælp til at forstå hans ord.