Bibelen forandrer folks liv

Hvorfor bruger en kvinde der ellers havde mistet tilliden til religion, nu en stor del af sin tid på at fortælle andre om Gud? Hvad fik en mand der elskede voldsbetonede sportsgrene, til at blive fredselskende? Hvad satte en slagsbror der drak og tog stoffer, i stand til at ændre sit liv? Læs hvad de selv siger.

PROFIL

NAVN: PENELOPE TOPLICESCU

ALDER: 40

FØDESTED: AUSTRALIEN

FORTID: HAVDE MISTET TILLIDEN TIL RELIGION

MIN BAGGRUND: Jeg er født i Sydney, Australien, men da jeg var to år, flyttede vi til Ny Guinea. Vi boede næsten to år i Rabaul og otte år i Bougainville. Dengang var der ikke fjernsyn i Ny Guinea, så min bror og jeg opholdt os meget udendørs — vi svømmede, snorklede og camperede.

Da jeg var omkring ti år, begyndte jeg at interessere mig for religion. Min mor var katolik, så hun foreslog at jeg tog bibelundervisning hos en af nonnerne i området. Som tiårig blev jeg katolik og lod mig døbe.

Efter at vi var flyttet tilbage til Australien og jeg blev teenager, begyndte jeg imidlertid at tvivle på om det jeg troede på, var sandt. I gymnasiet studerede jeg oldtidshistorie, og min far og jeg havde lange samtaler om hvor religion stammede fra, og om det vi betragtede som myter og legender i Bibelen. Det endte med at jeg vendte katolicismen ryggen.

Mine forældre blev separeret da jeg var 16. Det var en vanskelig tid for min mor, og jeg flyttede til sidst ind hos min far og hans forlovede. Min bror blev hos mor, og de flyttede til en anden delstat. På dette tidspunkt følte jeg mig meget ensom. Det tog mig to år at rette op på forholdet til min mor. Jeg begyndte at drikke, tage stoffer og gå til fester. Jeg droppede ud af skolen, fik et job og forspildte den første del af mit liv i tyveårsalderen ved at leve umoralsk.

Som 25-årig begyndte jeg igen at tænke på Bibelen. Jeg fik et nyt job og mødte en sød  pige ved navn Liene; hun var altid venlig over for sin chef selvom han var meget uforskammet over for hende. Da jeg spurgte hende hvorfor hun ikke svarede chefen igen, forklarede hun at det var fordi hun studerede Bibelen med Jehovas Vidner og forsøgte at anvende dens principper i sit liv. Liene tilbød at studere Bibelen med mig. Som følge af en misforståelse troede jeg at hun mente at hun kunne lære mig alt det hun vidste om Bibelen, på en enkelt time. Den aften brugte hun tre timer på at besvare mine spørgsmål. Det imponerede mig at alle hendes svar var underbygget med skriftsteder fra Bibelen.

Da jeg kørte hjem den aften efter have talt med Liene, kan jeg huske at jeg var vred på Gud fordi han ikke havde sørget for at lære mig sandheden om ham at kende noget før. Jeg vidste at Jehovas Vidner levede et moralsk rent liv, og mente at det var for sent for mig at ændre livsform. Jeg troede heller aldrig at jeg ville kunne gå fra dør til dør og forkynde ligesom de gjorde. Jeg fortsatte med at studere Bibelen med Jehovas Vidner, men mit motiv var at finde fejl ved det de lærte mig så jeg med god samvittighed kunne bryde kontakten med dem. En dag gik det op for mig at det ikke ville være muligt.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Jo mere jeg lærte om Bibelens morallove, jo mere nagede min samvittighed mig. For at lette min samvittighed holdt jeg derfor op med at tage stoffer. Men da jeg senere flyttede til udlandet for en tid, blev jeg involveret i fester og druk. Hver gang jeg prøvede at følge Bibelens principper, var det som om jeg i stedet gled tilbage til min gamle livsstil. Meget skamfuld bad jeg til Jehova, men jeg var stadig ked af det.

Det hjalp da jeg lærte om kong David og Batseba, om hvor barmhjertigt Jehova havde været mod dem. David havde modigt erkendt sin skyld da han blev vejledt, uden at prøve på at forsvare sine handlinger. Og han tog ydmygt imod den tugt han fik. (2 Samuel 12:1-13) Hver gang jeg begik et fejltrin, tænkte jeg på den beretning, og efterhånden blev det lettere for mig at udtrykke min anger over for Jehova. Det gjorde en stor forskel da jeg begyndte at bede før jeg gav efter for en fristelse, og ikke efter.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Jeg har altid haft et hidsigt temperament. Men ordene i Efeserbrevet 4:29-31 har hjulpet mig til at se vigtigheden af at undgå „bitterhed og harme og vrede“. Efterhånden som jeg blev bedre til at styre mit temperament, blev jeg også bedre til at styre min tunge. Desuden hjalp Jesu vejledning: „Lad blot jeres ja betyde ja,“ mig til at være mere beslutsom. — Mattæus 5:37.

Min mor, som til at begynde med var imod at jeg havde noget med Jehovas Vidner at gøre, fortalte mig senere at hun var stolt af mig. Hun sagde endda: „Jeg er klar over at du er blevet den du er, ikke på grund af din opvækst, men på grund af det du har lært om Jehova.“ Disse ord gjorde mig rigtig glad.

Nu føler jeg at jeg har et indholdsrigt og meningsfyldt liv. De sidste ni år har min mand og jeg været heltidsforkyndere. Ja, jeg forkynder nu fra dør til dør, og jeg synes det er det mest tilfredsstillende arbejde jeg nogen sinde har haft.

 PROFIL

NAVN: DENIS BUSIGIN

ALDER: 30

FØDESTED: RUSLAND

FORTID: KARATE-​ENTUSIAST

MIN BAGGRUND: Jeg er født i byen Perm, men er vokset op i Furmanov, en by med omkring 40.000 indbyggere i området omkring Ivanovo i Rusland. Furmanov er en malerisk by med mange smukke træer hvis løv bliver gult og rødt om efteråret. I løbet af 1980’erne og 1990’erne voksede kriminaliteten i byen. Som familie levede vi af en meget beskeden indkomst. Jeg boede sammen med mine forældre og min lillebror i en etværelses lejlighed, så der var ikke meget plads.

Da jeg var syv, begyndte jeg at lære karate. Jeg elskede det og var helt opslugt af denne sport. Jeg brugte al min fritid i sportscentret, og alle mine venner var sportsinteresserede. Da jeg var 15, havde jeg fået det røde bælte i karate, og et år efter fik jeg det brune. Jeg var på et hold der deltog i russiske og eurasiske mesterskabsturneringer. Fremtiden så lovende ud, men da jeg var 17, ændrede mit liv sig fuldstændigt.

Nogle venner og jeg begik noget kriminelt og blev arresteret. Jeg fik en fængselsstraf på to år. Det var ikke let at sidde i fængsel, men det var her jeg første gang så en bibel. Jeg læste Første Mosebog, Salmerne og Det Nye Testamente og lærte endda fadervor udenad. Jeg bad denne bøn hver aften inden jeg gik i seng, for jeg mente at det på en eller anden måde kunne hjælpe mig.

Jeg blev løsladt i 2000, men mit liv var uden mål eller mening, og jeg begyndte at tage stoffer. Omkring dette tidspunkt døde min mor. Hun var den i verden jeg elskede højest, og tabet var svært at bære. Det lykkedes mig imidlertid at komme ud af mit stofmisbrug, og jeg begyndte igen at tage hen i sportscentret. Jeg flyttede desuden til byen Ivanovo, hvor jeg fik arbejde i en fødevarebutik. Bestyreren var et af Jehovas Vidner. Hun fortalte mig nogle grundlæggende sandheder fra Bibelen og sørgede for at et andet Jehovas vidne begyndte at studere Bibelen med mig.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Under mit studium blev jeg dybt rørt over at lære at det er Guds hensigt at gøre jorden til et paradis, og det var mit ønske at kunne kvalificere mig til at få del i denne fremtid. Det gik hurtigt op for mig at Jehova Gud har høje normer som han ønsker vi skal følge. Jeg havde tilbragt en stor del af mit liv med kun at tænke på mig selv. Men jeg lærte at Jehova ønsker at jeg også tænker på andre og opdyrker nogle egenskaber som jeg på daværende tidspunkt ikke havde — for eksempel at vise venlighed og være fredselskende.

Efterhånden som jeg tænkte dybere over alt det Jehova havde gjort for mig — blandt andet at han havde givet sin søn som et offer for mine synder — foretog jeg i taknemmelighed mod Gud nogle forandringer i mit liv. Af det der siges i Salme 11:5, kunne jeg for eksempel se at Jehova hader vold. Jeg holdt derfor op med at se tv-programmer som forherligede vold og had. Og selvom det var svært,  holdt jeg også op med at tage del i voldsbetonede sportsgrene. Princippet i Første Korintherbrev 15:33 hjalp mig til at forstå at mine venner øvede stor indflydelse på mig. Det sås blandt andet af at jeg var endt i fængsel. Jeg besluttede derfor at jeg ikke længere ville komme sammen med mennesker hvis liv kun drejede sig om voldelig sport.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Mit samvær med Jehovas Vidner og mit studium af Bibelen har hjulpet mig til altid at være ærlig. Det der siges i Hebræerbrevet 13:5, har for eksempel lært mig vigtigheden af at være tilfreds med det jeg har, og at kæmpe imod kærlighed til penge. Denne vejledning har hjulpet mig til at holde op med at lyve og stjæle.

Jeg har altid sat pris på gode venskaber, men jeg har også set hvordan venskaber er gået i stykker på grund af begærlighed eller frygt. Jehovas Vidner er ikke fuldkomne, men jeg har erfaret at de respekterer Guds normer og bestræber sig for at følge Guds vejledning i den måde de behandler andre på. Blandt Jehovas Vidner har jeg nu fundet sande venner.

Jeg kan kun gætte på hvordan mit liv ville have været hvis jeg ikke havde lært at følge Bibelens principper. Jeg ville sikkert være røget tilbage i fængsel eller have voldt andre sorg og smerte. Men nu har jeg en dejlig kone og to sønner, og vi glæder os over at vi som familie kan hjælpe andre til at lære sandheden om Gud at kende.

PROFIL

NAVN: JOSÉ CARLOS PEREIRA DA SILVA

ALDER: 31

FØDESTED: BRASILIEN

FORTID: SLAGSBROR

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i et usselt slumkvarter i Americana i São Paulo. Vi havde ikke adgang til rent drikkevand eller ordentlige sanitære forhold. Området var berygtet på grund af vold og kriminalitet.

Med tiden blev jeg voldelig og aggressiv. Jeg var en rigtig slagsbror, så folk i nabolaget var bange for mig. Mit tøj, min frisure og min opførsel fik mig til at se meget barsk ud. Jeg drak tæt, ofte til jeg mistede bevidstheden. Ligesom mine brødre tog jeg stoffer. Faktisk døde en af mine brødre af en overdosis.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Da jeg talte med Jehovas Vidner, viste de mig ud fra Bibelen at Gud vil gøre jorden til et paradis. (Lukas 23:42, 43; Åbenbaringen 21:3, 4) Jeg lærte også at de døde ingenting ved, og at Gud derfor ikke straffer onde mennesker i et brændende helvede. (Prædikeren 9:5, 6) Det var en stor lettelse for mig at få dette at vide. Det jeg lærte om Gud, gav mig et stort ønske om at forandre min livsførelse. Men det var ikke let for mig at holde op med at tage stoffer, drikke mig fuld og at bande og slås.

 Jeg blev imidlertid meget opmuntret over at læse apostelen Paulus’ ord i Første Korintherbrev 6:9-11 om at nogle af de kristne i det første århundrede engang havde haft de samme dårlige vaner som jeg. Og der siges videre: „Det [er] sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ De ord gav mig håb om at jeg også kunne gøre de nødvendige forandringer — og dermed få Guds godkendelse.

Efter at jeg begyndte at komme sammen med Jehovas Vidner, blev jeg overbevist om at de praktiserede den sande tro. De vidste at jeg havde været en aggressiv og voldelig slagsbror, men de tog alligevel kærligt imod mig.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Hvis jeg ikke havde studeret Bibelen og ændret min levevis, ville jeg sikkert have været død nu. I stedet har jeg haft den glæde at kunne hjælpe en af mine brødre til at lære Bibelen at kende og komme fri af sit stofmisbrug. Jeg har også tilskyndet andre i min familie til at studere Bibelen. Jeg er så lykkelig for at jeg har kunnet indvi mig til Gud, som har så stor omsorg for os, og tjene ham!

[Tekstcitat på side 24]

„Det gjorde en stor forskel da jeg begyndte at bede før jeg gav efter for en fristelse, og ikke efter“